Naturen i Thy

Naturen er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og gennem internationale beskyttelser.

Mange af vores naturtyper er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens §3. Det drejer sig om moser, overdrev, heder, strandenge, strandsumpe, ferske enge, søer og mange vandløb. I disse naturtyper må man ikke foretage ændringer i tilstanden, men man må gerne benytte det beskyttede område, som man hidtil lovligt har gjort. Ændringer i tilstanden kan f.eks. være gødskning, gravning, oppløjning, dræning, plantning eller sprøjtning.

Hvilke naturtyper er beskyttede?
Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992, men er siden da revideret. Loven har til formål at bevare naturen af hensyn til mennesker, dyr og planter. 

En række naturtyper er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3:

• Naturlige søer og vandhuller, hvis de har et areal på mindst 100 m2
• Moser
• Ferske enge
• Heder
• Overdrev
• Strandenge og strandsumpe
• Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven, og en stor del af dem er også omfattet af naturbeskyttelsesloven

Hvad er formålet?
Formålet med beskyttelse af ovennævnte naturtyper er, at sikre dem som naturlige levesteder (biotoper) for en lang række af vores mest truede dyr og planter. Desuden bidrager de beskyttede naturtyper til en varieret dansknatur.

Hvad gælder der for beskyttet natur?
Ifølge naturbeskyttelsesloven må der ikke ske ændringer i tilstanden, når naturtyperne enkeltvis eller tilsammen udgør et sammenhængende areal, større end 2.500 m. Det gælder også, hvis der er flere ejere. Der må heller ikke foretages ændringer i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb af de nævnte typer. I byzone og på fredskovspligtige arealer gælder særlige regler. Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation fra dette forbud. Hidtidig drift kan dog fortsætte uændret.

Har jeg beskyttet natur på min ejendom?
Du kan se, om du har et beskyttet areal på din ejendom på Danmarks Miljøportal.
.
Bemærk, at et areal godt kan være beskyttet, selv om det ikke er vist på hjemmesiden. Registreringen er vejledende, og et areal kan vokse sig ind i eller ud af beskyttelsen.
Hvis du er i tvivl om din ejendom er beliggende i et beskyttet område, kan du kontakte Thisted Kommune, tlf. 99 17 17 17.

Klit og klitheden langs den danske vestkyst, ikke mindst de store sammenhængende områder langs Thisted Kommunes vesterhavskyst, udgør et enestående og bevaringsværdigt naturområde. Naturområderne er et stort aktiv for Thy og fornuftigt plejet, vil de også fremover vedblive at være et stort aktiv.

Og pleje er der brug for, rynket rose vinder frem i den hvide og den grå/grønne klit og bjergfyr slår rod i klitheden. Kommunerne og Naturstyrelsen har i de såkaldte Natura 2000 områder overfor EU en forpligtigelse til at sikre, og nogle steder forbedre, bevaringsstatus for naturtyper som hvid klit, grå/grøn klit, klithede og fugtige klitlavninger.

Thisted Kommune har derfor sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen søsat et nyt EU-projekt med hovedfokus på følgende indsatser:

1. Bekæmpelse af den invasive rynket rose (også kendt som hyben-rose), som hastigt breder sig i den hvide og den grå/grønne klit og truer de hjemmehørende arter herunder sjældne forekomster af skotsk lostilk og strand-snerle – plantearter som er enestående for Thy.
2. Reduktion af forekomsterne af de for Danmark fremmede træarter bjergfyr, østrisk fyr og sitka-gran, der mange steder finder rodfæste i klitheden.
3. Rydning af plantageområder, der rager ud i det ellers sammenhængende bælte af klit, klithede og fugtige klitlavninger langs vestkysten.
4. Genskabelse af fugtige lavninger, hvor især grøftning har medført en udtørring af arealer, så der bliver flere arealer til strandtudse, tinksmed, og pilledrager m.m.

Formålet med indsatsen er foruden bevarelse af naturtyperne også at sikre og om muligt forbedre livsbetingelserne for sjældne arter som strandtudse, markfirben, tinksmed, klyde, pilledrager, sylblad, skotsk lostilk og strand-snerle.

Læs mere om projektet på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk.

Græsningsprojekt i Kvadderkær vest for Vandet Sø:
Der er blevet sat hegn i Kvadderkær og projektet er finansieret af ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne”. Du kan læse mere om fonden
her.

Projektet har til formål, at forhindre et hede- og moseareal i at gro til i pil og tagrør. Projektet kobler et ca. 16 ha stort areal på et i forvejen hegnet areal, så det samlede areal af hegning bliver ca. 36 ha. En stor del af den nye hegning står i dag i pil. Håbet er, at kreaturerne kan holde pilen tilbage og måske mindske arealet med pil. For at hjælpe det hele på vej er der også blevet ryddet ca. 0,3 ha pil i området.

Dokumentarkiv:
Herunder kan du læse dokumenter som er udarbejdet i forbindelse med projektet:

April 2014: Folder: Til kamp mod rynket rose

1. august 2014: Oplæg borgermøde i Vangså

1. august 2014: Referat fra borgermøde i Vangså

Korridorer og et værn mod fragmentering.

Det er igennem et planlægningsprojekt blevet undersøgt, om randzoner kan bruges som korridor til at forbinde naturområder og skabe sammenhængende græsningsarealer, så naturen kan plejes. Projektområdet er ca. 800 ha. ved Hvidbjerg Å i Nordvestjylland.

En af intentionerne med randzoneloven har været, at randzoner langs vandløb og søer skulle kunne skabe ny sammenhængende natur ved at forbinde naturområder, som ellers lå adskilt fra hinanden. Fragmentering af naturen er en af de største trusler mod biodiversiteten i Danmark.

Projektet har vist, at der er gode potentialer for brugen af randzoner som korridorer, men det kan være vanskeligt, at opnå enighed imellem alle parter. Undersøgelsen har vist at der er større sammenhængende arealer, som er oplagt til naturpleje med afgræsning. Andre tiltag, som rydning af krat eller oprensning af vandhuller vil kunne forbedre betingelser for sjældne planter og truede dyr, såsom stor vand salamander og spidssnudet frø.

Projektet har fået tilskud fra Det Europæiske Fællesskab, Miljø- og Fødevareministeriet og fra 15. Juni Fonden.

Projektet er udført i 2015 af Thisted Kommune, Projektkonsulent Naturplejenetværk for Nordvestjylland.

Foto: Tegå.

Læs mere om Rigkilde LIFE her:

www.rigkildelife.dk.

Thisted Kommune fører tilsyn med arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 på privatejede arealer. Kommunerne er forpligtede til at gennemgå og opdatere den vejledende udpegning af §3-beskyttet natur hvert 10. år, og vi foretager derfor løbende registreringer af naturen i hele kommunen. I gennemgangen findes både overtrædelser på allerede udpeget natur, og der udpeges nye områder, som med tiden har udviklet sig til en af de beskyttede naturtyper.

Du kan få besøg

Med tilsynet følger besigtigelser af arealer, - og lodsejere i kommunen kan altså få besøg af en naturmedarbejder ansat ved eller af Thisted Kommune.

 Af hensyn til tidsforbruget kan vi desværre ikke kontakte hver enkelt lodsejer inden besøget, men tag godt imod vores folk, hvis du møder dem ude på dine arealer. 

 Besigtigelser kan forekomme i hele kommunen og hele året. I perioden fra maj til oktober er der særligt mange besigtigelser, og de er enten koncentreret omkring projekter eller omkring bestemte geografiske områder i forbindelse med den generelle 10-årige gennemgang. Kortet nedenfor viser inddeling af kommunen i 10 områder, som gennemgås i løbet af en 10-årig periode. I 2024 afsluttes første 10-årige periode med en gennemgang af område 1 og 2.

 Har du beskyttet natur på din ejendom?

Du kan se de udpegede beskyttede naturarealer på kommunens kortinfo. Bemærk at udpegningen er vejledende, og man kan derfor godt eje et beskyttet areal, selvom det ikke er udpeget på kortet.

Der orienteres ikke om ændringer/nyudpegninger af beskyttet natur. Som lodsejer, må du selv holde dig opdateret.