Amning

Ingen ammestillinger er mere rigtige end andre. Her er anvist forskellige ammestillinger til inspiration.

Brystspænding opstår ofte 2-4 dage efter fødslen og aftager efter ca. 1 uge. Tilstanden er fysiologisk pga. øget blodgennemstrømning til brysterne som følge af mælkedannelse.

Symptomerne på brystspænding er:

• Rødme, varme og hævelse.
• Ofte begge bryster.
• Smerter i brystet.
• Temperaturer under 38,5 C.
• Ingen almen utilpashed.

En af de hyppigste årsager til sår og revner er forkert sutteteknik. Sårets form og placering kan bidrage til at finde årsagen til problemet.

Brystbetændelse opstår fordi der er et misforhold mellem mælkeproduktion og tømning af brystet.

Det kan skyldes: Ineffektiv amning, dårlig sutteteknik, sår og revner på brystvorterne, overstimulering og overproduktion, for sjælden amning, tidligere
brystbetændelse.

Brystbetændelse med eller uden bakterier kan være svære at skelne fra hinanden, da begge giver følgende symptomer:

• Rødme, varme og hævelse.
• Oftest i det ene bryst.
• Intens, lokaliseret smerte.
• Temperatur > 38,5°C med kulderystelser.
• Påvirket almentilstand (utilpashed, kvalme, træthed, ømhed i hele kroppen)

Hvad kan du gøre

1. Læg barnet til bryst efter barnets behov, da hyppig amning vil bidrage til overproduktion og forværre tilstanden.
2. Sikre god sutteteknik.
3. Malk evt. lidt ud med hånden, inden barnet lægges til, hvis brystet er meget spændt.
4. Brug evt. varme omslag på brystet, umiddelbart før barnet lægges til for at hjælpe nedløbsrefleksen.
5. Evt. blid massage/lymfatisk drænage og brystmobilisering, men undgå dyb massage af brystet.
6. Overvej forskellige ammestillinger.
7. Smertestillende og antiinflammatorisk behandling. Paracetamol og Ibuprofen med henblik på at reducere smerter og inflammatorisk reaktion. Hvis dette tåles.
8. Kølige omslag (10-20 minutter) imellem amningerne, da dette reducerer hævelsen (evt. en engangshandske som fyldes med
   koldt vand og slås en knude på og lægges på brystet.)
9. Vigtigt med tilstrækkelig hvile, mad og væske til mor.
10. Minimer brugen af brystpumpe samt vacuumpumpe, idet det bidrager til overproduktion og forværrer tilstanden.

Vær opmærksom på

Hvis ingen bedring indenfor 12-24 timer, da tilrådes kontakt til egen læge med henblik på vurdering af, om der er tale om en bakteriel brystbetændelse.

Ved bedring kan det ses an et par dage med tæt opfølgning fra egen sundhedsplejerske.

Kompressionsamning øger trykket i brystet og stimulerer nedløbsrefleksen, så mælken bliver lettere tilgængelig for barnet.

Kompressionsamning kan være godt at anvende:

• til generelt at, holde mælkeflowet i gang - særligt sidst i måltidet.
• til at sikre, at barnet får en lettere adgang til den fede eftermælk.
• til det suttesvage barn, og barnet der er i dårlig trivsel.
• for at ”tømme” brystet bedst muligt, og derved stimulerer til øget mælkeproduktion.

I de første uger efter fødslen er det normalt at have mere mælk, end barnet har brug for.

De feste oplever, at mælkeproduktionen tilpasses barnets behov indenfor de første 4-6 uger, men for andre vedbliver overproduktion at være et problem.

Årsager til overproduktion

Hvis mor stimulerer mælkeproduktionen mere end svarende til barnets behov:

• for eksempel ved udmalkning
• brug af vakumpumpe
• eller ved at barnet flyttes fra det ene bryst til det andet, før det har spist færdigt på det første bryst.

Overproduktion af mælk øger risikoen for, at moderen får brystbetændelse. Hos barnet kan det medføre urolige amninger, gylp, mavesmerter, meget tynd afføring og dårlig trivsel, fordi barnet får meget stor mængde af formælken, som har et lavere kalorieindhold.

Det kan du gøre

• Forsøg at amme så ofte og så længe barnet vil, men kun fra ét bryst pr måltid, herved vil produktionen i det andet bryst langsomt nedsættes.
• Vigtigt at barnet har godt fat på brystet, og mor er så afslappet som muligt, ved for eksempel at anvende den tilbagelænede ammestilling.
• Hvis overproduktionen fortsat er meget stor efter de første 4-6 uger, kan blokamning forsøges.

Blokamning

Blokamning bør altid foregå i tæt samarbejde med sundhedsplejersken, for at følge effekten og eventuelle negative følger.

• Barnet ammes i ”blokke” af 2-4 timers varighed, tilbydes det samme bryst, hver gang det beder om brystet.
• Varigheden af ”blokken” øges langsomt.
• Nogle mødre kan være nød til at øge ”blokkens” varighed helt op til 12 timer, før produktionen falder tilstrækkeligt.
• Blokamning kan sænke produktionen over 4-7 dage, hvorefter moderen må prøve sig frem og finde ud af, hvor ofte hun skal skifte side for at undgå overproduktion.

Vigtigt at være opmærksom på

• Risiko for mælkeknuder og brystbetændelse.
• Risiko for at nedsætte mælkeproduktionen for meget, især hvis det iværksættes før 4-6 uger efter fødslen.

Power pumpning kan bruges, hvis der ønskes en hurtig øgning i mælkeproduktionen. Det kan også spare tid med færre pumpninger per dag.

Power pumpning kan anvendes hjemme, hvis der fortsat er brug for udmalkning, og man fortsat gerne vil spare tid.

Baggrunden for power pumpning er at efterligne et meget aktivt barns mønster ved brystet med hyppige og lange amninger, som når barnet vil øge mælkeproduktionen.

Ved power pumpning udløses der flere hormoner, bedre tømning, og der signaleres til brystet, at der er brug for at danne mere mælk.

Hvis du ønsker at booste din mælkeproduktion, kan du anvende power pumpning på følgende måde:

• Pump 20 minutter
• Hvil i 10 minutter
• Pump i 10 minutter
• Hvil i 10 minutter
• Pump i 10 minutter

Kop kan bruges, hvis et barn midlertidigt skal have udmalket modermælk eller modermælkserstatning som supplement til amningen.

Kopmadning - skridt for skridt

Suttebrikken kan i nogen tilfælde være nødvendig og medvirke til, at amningen kommer til at fungere. Men det er vigtigt, at den bruges korrekt og i samarbejde med en ammerådgiver.

I stedet for introduktion af suttebrik kan følgende prøves

• At stimulere nedløbsrefleksen, inden barnet lægges til brystet.
• At lokke barnet til at tage fat ved at klemme lidt mælk i barnets mund/håndudmalkning.
• At forme brystet og guide barnet i korrekt sutteteknik.
• At benytte tilbagelænet ammestilling.
• At afprøve andre ammestillinger.
• At starte forfra med uforstyrret hud mod hud-kontakt.

Påsætning og amning med suttebrik

• Vær opmærksom på, at suttebrikken har den rigtige størrelse. Hvis du er i tvivl, spørg en ammerådgiver.
• Fugt kanten, så den sidder bedre fast.
• Vend indersiden så godt som helt ud.
• Påsæt suttebrik symmetrisk på brystvorten.
• Håndudmalk evt. en smule mælk ind i brikken.
• Tjek barnets sutteteknik. Vær opmærksom på, at barnet kommer langt nok ind på suttebrikken, når det sutter.

Ved brug af suttebrik

• Vigtig med omhyggelig observation og evaluering af ammeproblemet, før suttebrik tages i brug.
• Når andre muligheder er afprøvet uden at løse problemet, kan suttebrikken være det, der redder amningen for et mor/barn par.
• Det er vigtigt, at suttebrikken anvendes som en midlertidig løsning, indtil problemet er løst.
• Suttebrik kan påvirke mælkeproduktionen og dermed ammevarigheden, men kan være en god løsning i særlige tilfælde - for eksempel i forbindelse med smerter ved amning, sår og revner på brystvorterne og problemer med at få barnet til at tage fat om brystet.
• Det kan være nødvendigt at stimulere mælkeproduktionen med udmalkning, når der benyttes suttebrik.

At give sit barn modermælkserstatning/modermælk på flaske er for nogen et ønske og for andre en nødvendighed.

Flaskeernæring

Når børn får mad på flaske, er det vigtigt at være opmærksom på kontakt og nærhed under måltidet. Det er bedst, at det kun er mor og far, som står for flaskegivning.

For at finde ud af hvor meget, hvordan og hvor ofte, barnet skal have mad på flaske, bør man, ligesom et barn der bliver ammet, lade barnet bestemme selv. Barnet skal have mad, når det er sultent og spise så meget og så længe, det har lyst. Nogen gange vil barnet spise mere, og andre gange mindre, og det er helt okay.

Sådan gør du

• Find et roligt og uforstyrret sted.
• Dit barn skal ligge i din arm, med tæt fysisk kontakt. Mulighed for øjenkontakt er vigtigt.
• Det er vigtigt at skifte arm, som barnet ligger i, fra måltid til måltid.
• Kontrollere mælkens temperatur. Mælken har den rette temperatur, hvis den føles behagelig på undersiden af dit håndled.
• Opmærksomhed på at suttehovedets hulstørrelse passer til barnets alder og behov.
• Lad flaskesutten rører dit barns læber, og barnet vil begynde at sutte.
• Lad gerne barnet arbejde lidt for at få mælken, gennem langsom flaskegivning/paced bottle feeding. Dette gøres ved at holde flasken horisontalt, så mælken ikke flyder hele tiden. Herved får barnet bedre mulighed for selv at regulere.

Hvor meget skal barnet have at spise

I den første måned skal barnet have 1/6 af sin vægt pr. døgn.

Efter 1 måned (2-6 måned) skal barnet gradvis reduceres til at få 1/9 af sin vægt pr. døgn.

Max døgnbehov er 1000 ml. Beregningen er vejledende. Pres aldrig barnet til at spise op.

Tilberedning

1. Vask hænder.
2. Brug altid ren flaske, sut og måleske.
3. Anvend kogt afkølet vand til tilberedningen (Det kogte vand kan med fordel hældes i flaskerne og opbevares i køleskabet.)
4. Lun det kogte vand i mikroovn/vandbad
5. Tilsæt den afmålte mængde pulver, som svarer til mængden af vand. Brug vedlagte måleske.
6. Ryst flasken grundigt og kontroller mælkens temperatur.
7. Flasken er klar til brug.

Når barnet er 2 mdr. kan der evt. tilbederes flasker til flere måltider ad gangen. Dette gælder dog KUN for børn født til tiden, ikke til præmature eller børn med immundefekter.

Vær opmærksom på

Opvarmet mælk må IKKE genanvendes.

Mælk må holdes opvarmet i 1 time.

Rengøring af flasker og sutter

1. Skyl flasker og sutter i koldt vand.
2. Vask flaskerne i varmt vand med flaskerenser og opvaskemiddel.
3. Gnid flaskesutter med groft salt for at fjerne mælkerester på indersiden.
4. Skyl flasker og sutter grundigt.
5. Kog flasker og sutter i 5 minutter.
6. Opbevar flasker og sutter tørt og tildækket.
7. Anvendes opvaskemaskine, kan de rengjorte flasker vaskes i opvaskemaskine ved 65 grader. OBS sutter kan ikke tåle at komme i opvaskemaskine.
8. Anvendes mikroovn, puttes de rengjorte flasker og sutter i en skål med vand, koges i 5 minutter. Alternativt kan anvendes en særlig indsats i mikroovnen til formålet.

En svampeinfektion kan opstå, når immunforsvaret svækkes. 

Årsager

Svamp forårsages af candida albicans, som normalt findes på hud og slimhinder.

Ved ubalance som for eksempel efter en antibiotika behandling kan der opstå en svampeinfektion eller hvis man har en stor mælkeproduktion eller lægger meget således at brystet konstant er fugtigt.

Mor og barn smitter ofte hinanden

Symptomer mor:

En svampe infektion diagnosticeres oftest på kvindens subjektive symptomer:

• Stærke, brændende, svigende, kløende smerter, strålende fra brystvorten og ind i brystet.
• Smerterne forekommer både under amning og mellem amningerne.
• Objektivt kan det nogen gange ses at huden kan være skinnende, skællende og meget rød.
• Hvis der er sår og revner kan svampeinfektionen medfører dårlig sårheling.

Symptomer barn:

• Barnet kan have hvidlige belægninger i mundhulen, fx på tungen og indersiderne af læberne, kinderne samt på gummen.
• Barnet kan være urolig under amning eller afvise brystet.

Behandling:

Mor og barn behandles samtidig med lokalt svampedræbende medicin. Det anbefales at behandle mod svamp en uge efter symptom ophør, for at få bugt med alle svampespore, da der ellers er stor risiko for at svampe infektionen blusser op igen.

Hvis ingen effekt af lokal behandling kan det være nødvendigt at behandle mor med en systemisk behandling. ( kapsel eller tablet)

Hvis brystvorten er angrebet af både svamp og bakterier skal begge infektioner behandles samtidig.

Smertebehandling kan være hensigtsmæssigt således at mor kan være mest afslappet under amningen.

Hygiejne

• Vigtigt at skifte ammeindlæg hyppigt, minimum efter hver amning
• Undertøj, sengetøj og håndklæder skal vaskes ved 60 grader
• Sutter, suttebrikker, flasker, brystpumper skal rengøres og koges minimum 5 minutter hver dag.
• Ro omkring mor
• Luft og (sol)lys på brysterne
• God håndhygiejne

Erfaring viser at brug af danskvand på brystvorten og i barnets mundhule muligvis kan medvirke til at hæmme svampevæksten idet danskvand har en sur PH. Danskvand skal ses som et supplement til medicinsk behandling og kan ikke stå alene.

Mere info

Artikel om behandling af svamp

https://www.denforstetid.dk/emner/svamp-paa-brystvorterne/Link til Den Første Tid - Svamp på brystvorterne

En ammesonde/SNS kan bruges, hvis barnet midlertidig har behov for at få et supplement ved siden af amningen af enten modermælk eller modermælkserstatning.

En ammesonde eller SNS (Supplemental Nursing System) bruges til at give ekstra mælk til barnet (modermælk eller modermælkserstatning), samtidig med at barnet sutter ved brystet.

Det er en metode, der kan anvendes i situationer, hvor:

• Barnet har brug for ekstra ernæring (fx lav vægt, dårlig trivsel)
• Moderen har lav mælkeproduktion og ønsker at stimulere produktionen
• Adoptivmødre, medmødre eller mødre, der ønsker at relaktaterer (begynder at amme igen)
• For at undgå brug af flaske, hvis målet er at etablere eller opretholde amning.

Amning af tvillinger kan virke som en stor opgave, men med de rette teknikker og lidt øvelse kan det blive en både effektiv og hyggelig oplevelse.

Skal børnene ammes – samtidig eller skiftevis?

Begge dele kan fungere:

• Samtidig amning/stereo-amning sparer tid og kan hjælpe med at synkronisere børnenes rytmer samt stimulere mælkeproduktionen bedre.
• Skiftevis amning: giver mulighed for ro og individuel tilpasning, især hvis børnene har forskellige behov.

I starten kan det være nemmere at amme én ad gangen, indtil du og babyerne har lært teknikken – og så gå over til samtidig amning.

En kombination af disse to metoder kan også være en løsning.

Mor skal støttes i den stilling som fungere bedst for hende. Det vigtigste er at begge børn får mulighed for at få den mælk de har brug for.

Ammestillinger til tvillinger

Vigtigt at mor sidder godt, inden hun begynder at amme. Vigtigt med god støtte i form af puder, en god stol eller sofa.

1. Dobbelt ”tvillingestilling”: Babyerne ligger under hver sin arm, med deres kroppe og fødder bagud mod din ryg. God støtte med ammepude (tvillingepude anbefales).
2. Tilbagelænet ammestilling: Børnene ligger parallelt henover mors mave. Med god støtte fra puder. Kræver hjælp fra partner til god positionering af mor og børn.
3. Kombineret stilling: Den ene i tvillingestilling, den anden i klassisk ammestilling. Giver fleksibilitet, især hvis børnene har forskellige præferencer.

Skal man bytte bryst mellem børnene?

Ja, det anbefales som udgangspunkt at skifte bryst ved hver amning eller dagligt, fordi:

• Det sikrer jævn stimulering af begge bryster
• Børnene får gavn af begge siders flow, hvis det er forskelligt
• Hvis én tvilling er stærkere til at sutte, kan det hjælpe med at stimulere mælkeproduktionen i begge bryster.

Men hvis det fungerer at holde fast ved samme bryst til hvert barn, og der ikke er problemer med mælkeproduktionen – så kan det også være okay.

Praktiske tips

• Tvillinge-ammepude er en god investering – giver støtte og frie hænder
• Forbered pladsen med vand, snacks, stofbleer osv. – du kan blive ”låst” i længere tid
• Brug hud-mod-hud kontakt og vær opmærksom på sutteteknik for begge børn
• Få støtte fra partner, netværk eller sundhedsplejerske

Mere info

Link til Den Første Tid - Tvillingeammestillinger