Børns søvn 0-3 år

Nogle børn sover godt fra en tidlig alder, men de fleste gør faktisk ikke. Det er helt normalt for forældre til børn i alderen 0-3 år, at opleve en eller flere svære perioder med forstyrret søvn. Især sygdom, institutionsstart og i perioder hvor barnet udvikler sig, er det almindeligt, at barnets søvn bliver påvirket og forstyrret

Udtalelser som:

"Mit barn vil ikke sove om aftenen"

"For mig er det en udfordring, at jeg er nødt til at gå med barnevognen indtil mit barn falder i søvn"

"Jeg synes det er svært at finde ud af, hvordan jeg kan putte mit barn på en måde, så det fungerer både for mit barn og jeg"

Måske lyder sådanne sætninger velkendte for dig eller er du bare mere nysgerrig – så læs videre. Vi dykker ned i emnet børns søvn – gøre dig klogere på barnets søvnstadier, hvad et godt putteritual er og hvad du kan forvente dig af dit barns søvn.  

Børns søvnbehov

Søvn er universelt for et godt barneliv.

Vi sover 1/3 af vores liv. 

Mængden og kvaliteten af denne søvn er afgørende for hvorledes vi fungerer og oplever de andre 2/3 af livet. 

Behovet for søvn er individuelt og varierer med alderen. Alle børn har brug for søvn svarende til angivelserne. Nattesøvnen er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling.

Børn under 6 måneder har brug for sammenhængende søvnperioder, fordelt over døgnets 24 timer afbrudt af mad og stimulation.

Fra 2 til 6 måneder begynder der at kunne ses en mere genkendelig døgnrytme. 

Fra 6-12 måneder sover barnet ca. 3 lure i løbet af dagen som langsomt bliver til 2 lure.

Fra 6 måneder anbefales det at stoppe med bryst/flaske om natten, idet barnet skal lære at sove igennem uden hjælp.

Tabel med Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Børn og unges søvnbehov

Alder Søvnbehov pr. døgn
1-4 uger 15-18 timer
1-6 måneder 14-15 timer
6-12 måneder 14-15 timer
1-3 år 12-14 timer
3-6 år 10-12 timer
7-12 år 9-11 timer
13-18 år 8-10 timer

Søvnfaser

Både børn og voksne sover i forskellige faser.

Indsovningsfasen: Vi døser i 5-15 minutter. Derefter deles resten af natten ind i tre typer søvn der gentages i en cyklus.

  1. Overfladisk søvn – barnet kan let vækkes af høje lyde 
  2. Den dybe søvn – her udskilles væksthormon og antistoffer. Barnet har brug for perioder med dyb søvn for blandt andet at vokse. 
  3. Drømmesøvn – her ophører alt muskelaktivitet. Kun øjnene bevæger sig. 

 

Hvad sker med dig, når du får en god søvn?

  • Søvn er et serviceeftersyn, hvor kroppen får lov at hvile og genopbygges.
  • Hjernen rydder og populært siger man, at informationer lejres ind på harddisken, altså ind i hukommelsen. 
  • Du bliver i bedre humør.
  • Hjernen udskiller mere væksthormon, så du vokser. 
  • Immunsystemet stimuleres, så du bedre kan bekæmpe infektion.
  • Der sker større omsætning af sukker og fedt, så overskydende energi omsættes.
  • Dit blodtryk og appetit reguleres.
  • Der udskilles mindre stresshormon.
  • Søvnhormonet Melatonin produceres i hjernen og i øjnene. Det fremkalder søvnighed og styrer vores indre ur. 

5 fokus punkter

Omgivelser og stemning:

Hjælp barnet med at komme ned i tempo om aftenen. Undgå høj stimulation af hjerneaktiviteter gennem sanser:

  • Lav stille aktiviteter sammen med barnet ca. 1 time før sengetid fx læse en bog sammen, tegne, spille et spil og lege rolige lege. 
  • Undgå TV og skærme - det blå lys stimulerer hjernen kraftigt. 
  • Undgå vilde lege og høj aktivitetsniveau - det sætter barnets system i højt beredskab.

Mad og mæthed:

Mange familier kender til usikkerheden om, hvorvidt barnet er sulten eller tørstig efter sengetid. Derfor er det en god ide at sikrer, at barnet har spist og drukket inden sengetid.

Hvis barnet ikke har spist ret meget til aftensmad, kan det være en god ide, at barnet bliver tilbudt et mættende måltid inden  sengetid. Dette kan være en portion havregryn, fuldkornsbrød eller frugt. Så har I som forældre ro til, at være tydelige i, at nu er det sengetid. 

Træthedstegn:

Børn er forskellige og viser træthedstegn på forskelligvis. I som forældre kender barnet bedst og har derfor muligheden for, at gribe ind når det viser tegn på træthed. 

Putteritual:

Børn nyder godt af forudsigelighed, derfor er rutiner gode for børn. Børn bliver trygge når ritualer bliver genkendelige, derfor er et ensartet putteritual en god ide. 

Forældreansvar: 

Forældre kan blive usikre, hvis barnet ikke vil sove eller vågner om natten. Her er det vigtigt, at huske på, at søvnen er et forældreansvar, selv hvis batterierne er ved at være flade efter en lang dag.

Derfor skal I som forældre udvise tydelighed, ro og tryghed – for derved at skabe de rette rammer for en god  søvn. 

 

Barnets søvn bliver påvirket af alle 5 temaer, derfor foreslås 3 gode råd til forældre:

  • Vær enig om rammer og rutiner vedrørende putning.
  • Skab ro og lav jeres eget putteritual, som barnet finder tryghed i. 
  • Hold fast på en kærlig og tydelig måde.

Middagslur

En lur midt på dagen har stor betydning for barnets humør, lyst til at møde verden og udvikle sig. Dagslure kan reparere nattesøvnen, men ikke omvendt. 

1-årige børn sover gerne to lure i løbet af dagen. Fra 1½ år bliver behovet for dagssøvnen mindre og kan nøjes med en lur om dagen. En af barnets lurer skal helst vare 1½ til 2 timer. På den måde får barnet mulighed for, at gennemgå søvncyklus en til to gange afhængig af alder. Længden af middagsluren er individuel, og hænger sammen med barnets trivsel. 

Trives barnet ikke med sin rytme og dagligdagen ikke fungerer, kan det blive nødvendigt at vække barnet fra sin middagslur for at hjælpe barnet. Det kan hjælpe at flytte rytmen 15 min ad gangen. 

 

Søvnudfordringer

Døgnrytme og alder er vigtig for vurdering af søvnudfordringer hos barnet. Herunder også barnets historie bag søvnudfordringen. 

Disse kan inddeles i følgende hovedgrupper:

  • Søvnassociationsproblemer – er hvis barnet bliver afhængig af bestemte ritualer, handlinger og genstande. Der findes gode og mindre gode associationer. 
    • De gode kan være: kærtegn, putteklud, bamse og beroligende ord. 
    • De mindre gode kan være: bryst eller flaske, sut mm. 
  • Søvnrytmeforstyrrelser – er når barnet vågner meget tidligt eller ikke er til at få i seng. Sover for meget om dagen og for lidt om natten. Eller for lang nattesøvn og næsten ingen dagssøvn. 
  • Søvnafbrydelser – er når barnet har afbrudt nattesøvn som skyldes udefrakommende ting, mareridt, sygdom, smerter mm. 

Når søvnudfordringen er identificeret, er det en god ide at se på barnets alder og rytme, før I kan finde den rette løsning. Gerne i samarbejde med barnets dagtilbud eller Sundhedsplejerske.

Kilder:

Hansen, Helen Lynge; Helens bog om ”Børn og søvn – sådan får du dit barn til at sove” (2012), 1. udgave. Gads forlag.

Sundhedsstyrelsen; ”Sunde børn – til forældre med børn i alderen 0-2 år” (2021). 23. udgave.

Oplever du udfordringer med dit barns søvn, så tal med dit barns dagtilbud eller sundhedsplejerske

Vær tålmodig og stå fast. Det kan sagtens tage tid fra at I ændrer vaner, til barnet begynder at sove bedre. 

Kontakt

Sundhedsplejen
Ringvej 34
7700 Thisted

Telefontid sundhedsplejerske: hverdage mellem kl. 8:00-9:00 på tlf. 99 17 20 31 - tast 2

Telefontid sekretær: hverdage mellem kl. 8:00-11:00 på tlf. 99 17 20 31 - tast 1

Afdelingsleder Charlotte Kanstrup Brogaard træffes på mobil 24 67 36 47

Se Sundhedsplejens kontaktmuligheder her: Kontakt Sundhedsplejen

Senest opdateret 04-01-2024