Sådan sikrer du dit hus mod vand

Privat ejendom 

Som grundejer har du ansvaret for at beskytte din egen ejendom mod skader fra oversvømmelse, skybrud, kysterosion og højtstående grundvand. Der findes på nuværende tidspunkt ingen lov, der fastlægger hvilket sikringsniveau en privat ejer skal etablere, men du må ikke ændre terræn eller vandafstrømning, så det skaber problemer på nabogrunde. 

Ved oversvømmelse fra havet eller ved højvande er det som udgangspunkt den enkelte grundejer, der har ansvaret for at beskytte egen ejendom. Mange steder i Danmark går naboer sammen i digelag eller fælles projekter, når der er behov for kystbeskyttelse. Kommunen skal give tilladelse til permanente anlæg. 

Grundvandsproblemer på privat grund 

Højtstående grundvand kan opstå mange steder, også i områder, der er separatkloakeret, hvor gamle utætte rør tidligere har fungeret som uofficielle dræn. Som udgangspunkt har hverken kommunen eller forsyningsselskabet ansvaret for at løse grundvandsproblemer på privat grund. Det er grundejerens eget ansvar at sikre boligen mod fugt og indtrængende vand. Det gælder både almindeligt grundvand og terrænnært grundvand - medmindre kommunen har udpeget området i spildevandsplanen, hvor forsyningen derefter kan få ansvar for fælles løsninger. 

Link til spildevandsplanen

Terrænnært grundvand

Kommunen har ansvar for at udpege områder med terrænnært grundvand i kommunens spildevandsplan, som ligger indenfor planlagte områder for separatkloakering eller eksisterende områder for separatkloakering eller fælleskloakering, når grundvandet vurderes at udgøre et problem. Udpegningen sker på baggrund af nationale data og lokal viden. 

Når et område er udpeget, får spildevandsforsyningen ansvar for at undersøge og - hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt - etablere løsninger, der kan håndtere det terrænnære grundvand. Det kan for eksempel være større regnvandsledning, dræn eller grundvandssænkning.

Forsyningen kan finansiere løsninger via takster. Boligejerne har fortsat ansvar for almindelige sikringstiltag på egen ejendom, også i udpegede områder.  

Hvis du oplever problemer, kan du ansøge kommunen om: 

• tilladelse til midlertidig eller permanent grundvandssænkning 

• screening for miljøvurderingspligt 

• tilladelse til håndtering af bortpumpet vand 

Ved varige problemer er det grundejers ansvar at søge løsninger - evt. i samarbejde med rådgivere og kommunen.  

Private klimatilpasningsprojekter 

Private klimatilpasningsprojekter omfatter alle løsninger etableret på egen grund, f.eks. regnbede, dræn, højvandslukker eller lokal håndtering af regnvand. For kystbeskyttelse gælder Kystbeskyttelsesloven: grundejere, der opnår beskyttelse, finansierer også løsningen. Kommunen kan deltage som grundejer, eller hvis projektet giver bred nytte. 

Kommunen kan igangsætte kommunale fællesprojekter for kystbeskyttelse og pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af Kommunalbestyrelsen.

Virksomheder har, ligesom private grundejere, ansvar for at beskytte egne bygninger og arealer mod skader som følge af oversvømmelse, kraftig regn og højtstående grundvand. Der er ikke et generelt lovkrav om, at virksomheder skal klimatilpasse, men der kan stilles krav i forbindelse med: 

• nybyggeri 

• ændringer i arealanvendelse  

• placering i risikoområder 

• miljøgodkendelser eller lokalplaner  

Ved nybyggeri over 500 m² eller hvis det samlede befæstede areal overstiger 3.000 m², stiller kommunen krav om håndtering af tag- og overfladevand. Det ses ofte i sager inden for landbrug og større erhvervsbyggerier. Kravene afhænger af, om projektet ligger i byzone eller i det åbne land. Kontakt os for at høre nærmere på:

miljo@thisted.dk

Hvis en virksomhed ønsker at etablere klimatilpasningstiltag, som f.eks. regnvandsopsamling, dræn eller terrænændringer, skal der indhentes tilladelse fra kommunen. Tiltagene må ikke påvirke vandkredsløbet, natur eller miljø negativt, og vurderes derfor i forhold til spildevandsplaner, lokalplaner og gældende lovgivning. 

Thisted Kommune tilbyder vejledning og samarbejder gerne med virksomheder om klimatilpasningsprojekter, der bidrager til klimatilpasning i Thisted Kommune. 

Klimatilpasning af din virksomhed 

Du kan finde relevante værktøjer og guides, der kan hjælpe dig godt i gang med klimatilpasning af din virksomhed på: 

Klimatilpasning af din virksomhed - Klimatilpasning.   

Du kan blandt andet finde inspiration og konkrete råd i Guide: Klimaklar Virksomhed - Klimatilpasning og Guide: Klimaklart Landbrug - Klimatilpasning 

Begge guides giver overblik over, hvordan du kan tilpasse din virksomhed til fremtidens klima.  

Thisted Kommune har ansvar for at beskytte kommunale bygninger, arealer og den kommunalt ejede infrastruktur mod oversvømmelse som følge af regn og skybrud. Kommunen har derimod ikke ansvar for, at oversvømmelsessikre private ejendomme eller beskytte kyststrækninger mod højvande. Det ansvar ligger hos den enkelte grundejer.  

Som vandløbsmyndighed har kommunen ansvar for at vedligeholde vandføringsevnen i de offentlige vandløb, som afleder vand fra det åbne land. Vedligeholdelsen sker i henhold til det gældende vandløbsregulativ, som fastsætter, hvordan vedligeholdelsen skal foregå. Find mere info her: Vandløb 

Kommunen har ikke pligt til at løse problemer med højtstående grundvand på privat grund, men kommunen kan vejlede om muligheder for midlertidig grundvandssænkning og henvise til relevante tilladelser og procedurer, der kan være nødvendige.  

I kystområder afhænger kommunes ansvar af ejerforholdene. Kystbeskyttelse er som udgangspunkt et privat eller statsligt ansvar. Kommunen kan dog, jævnfør kystbeskyttelseslovens kapitel 1a om kommunale fællesprojekter, deltage i eller initiere projekter, der understøtter indsatsen for at gøre Thisted Kommune klimarobust.

Kommunen arbejder aktivt med klimatilpasning og klimarobusthed igennem Kommuneplanen og Klimarobusthedsplanen.

Kommunens ansvar som bygherre  

Når Thisted Kommune selv er bygherre og grundejer, gælder de samme lovgivningsmæssige krav som for private. Kommunen skal sikre, at egne byggerier lever op til Bygningsreglementet BR18, så alle nybyggerier projekteres og udføres, så de er modstandsdygtige over for fugt og vandindtrængning (§ 69). Derudover skal kommunen som bygherre dokumentere bygningens klimapåvirkning gennem en livscyklusvurdering (LCA), og overholde grænseværdier for CO₂-udledning pr. m², jf. § 297 og § 298. Disse krav skærpes gradvist frem mod 2029. 

Thy Forsyning har ansvar for at aflede regn- og spildevand i de områder, hvor forsyningens kloaksystem er etableret. Det betyder, at forsyningen skal sikre drift og vedligehold af ledninger, bassiner og pumpestationer samt sørge for, at kloaksystemet kan håndtere de vandmængder, der er fastlagt i kommunens serviceniveau og spildevandsplan. 

Ansvarsfordelingen mellem kommunen og forsyningen følger den gældende lovgivning om spildevandshåndtering, herunder Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen, hvor kommunens spildevandsplan fastlægger serviceniveau og rammer for udbygning og drift. 

Forsyningens ansvar og handlemuligheder afhænger af, hvor skaden eller vandet kommer fra: 

• Ved opstuvning fra kloaksystemet: Forsyningen skal sikre, at kapaciteten svarer til det serviceniveau, kommunen har besluttet. 
• Ved ekstremregn, skybrud eller hændelser ud over serviceniveauet: Forsyningen kan ikke garantere, at kloakken kan følge med, og bygningsejer har selv ansvar for forebyggende sikring. 
• Ved terrænnært grundvand eller overfladevand fra omgivelserne: Håndtering af terrænnært grundvand følger reglerne i Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen udpeger i spildevandsplanen de områder, hvor terrænnært grundvand skal håndteres, og spildevandsselskabet har kun ansvar i de udpegede områder. Uden for disse områder er det grundejeren, der selv skal håndtere problemet.