Handicapbil

Find informationer om dine muligheder for at få støtte til køb af bil.

Du kan søge om støtte til en handicapbil, hvis du:

  • Har en varig psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, der i høj grad forringer din evne til at færdes.
  • Har et betydeligt behov for kørsel i bil til enten arbejde, uddannelse eller aktiviteter udenfor hjemmet, som ikke kan dækkes på anden måde. Bilen skal kunne dække det samlede kørselsbehov.

Der ydes ikke støtte, hvis ansøgerens samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel etableret efter lov om trafikselskaber.

Støtten gives som et lån til en fabriksny billigst egnet bil.

Lånet er rentefrit og afdrages over 8 år.

Udgifter til forsikring, brændstof, reparationer, serviceeftersyn og vedligehold af bilen afholder du selv.

Bilen kan som udgangspunkt tidligst udskiftes efter 8 år. Du kan søge om genbevilling efter 7 år.

Sagsbehandlingsfristen er 40 uger.

Tilskud til kørekort

Hvis du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, eller er chauffør for en person under 18 år, kan du også søge om tilskud til kørekort. 

Tilskud til særlig indretning af bil

Uanset om du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, kan du søge om støtte til særlig indretning af din bil.

Du har mulighed for at søge om støtte til nødvendige særlige indretninger i din egen bil eller din handicapbil til for eksempel:

  • Håndbetjente pedaler
  • Drejesæde
  • Bremseforstærker
  • Automatgear 

Tilskuddet til automatgear fastsættes hvert år af Socialministeriet.

Vær opmærksom på at nogle særlige indretninger kræver påtegning i kørekortet, som vurderes af Færdselsstyrelsen.

Har du fået tilskud til en særlig indretning af bilen, der går i stykker, f.eks. en kørestolslift, kan du søge om at få udgiften til reparationen betalt.

Andre reparationer og værkstedsregninger betaler du selv.

Sagsbehandlingsfristen er 12 uger.

Yderligere info

Hvis du får støtte til køb af bil, eller du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, har du ret til fritagelse for afgift efter brændstofforbrug (vægtafgift).

Hvis du er afhængig af kørestol og derfor har brug for en minibus, gælder afgiftsfritagelsen også for registreringsafgiften.

Danske Handicaporganisationer kan hjælpe med at udstede et parkeringskort. Læs mere på Danske Handicaporganisationers hjemmeside.

Har du brug for offentlig transport i områder, der ikke er dækket af almindelig bustrafik, kan NT- Flexhandicap og flexture være en mulighed.

Du kan læse mere på NT's hjemmeside

Du kan få støtte til bil efter Servicelovens §114.

Du kan læse mere på Retsinformation

Selvbetjening

Ansøg

Telefontider

Visitatorer og sagsbehandlende terapeuter
Mandag - fredag
Kl. 8.00 - 13.00.

*Administrative sagsbehandlere
Mandag - fredag
Kl. 8.00 - 9.00

*Kropsbårne hjælpemidler.

Kontinenssygeplejerske
Tirsdag og torsdag
Kl. 8.00 - 9.00

Værksted
Mandag - fredag
Kl. 8.15 - 9.00

*Høreomsorgskonsulenten
Mandag - fredag
Kl. 08.00 - 09.30
Tlf: 99 17 27 36

*Høreomsorgskonsulenten hører under Kommunikationscentret.