Thisted Kommune passer godt på træerne

I Thisted Kommune ønsker vi at passe godt på vores træer på offentlige arealer, så de har længst mulig levetid. Vær derfor opmærksom på disse retningslinjer, der har til formål at forebygge skader på træerne, når der arbejdes i samme område. Sker der skader på træer på offentligt areal i forbindelse med byggearbejder, belægningsarbejder, ledningsarbejder, stilladsopsætning, renoveringer, gravearbejder og arrangementer, kan det medføre erstatningskrav.

Hvorfor skal vi passe på træerne?
Thisted Kommune rummer store naturværdier – herunder træer og anden beplantning på kommunale arealer. Særligt ældre, hjemmehørende træer understøtter biodiversiteten ved at fungere som levested for fugle, insekter og svampe. Træer forskønner omgivelserne, reducerer stress, optager CO2 og har en kølende effekt i byrummet. Ved skybrud beskyttes befæstede arealer bedre, når træernes kroner optager en del af nedbøren. Desuden viser forskning fra Aarhus Universitet, at børn der vokser op i grønne omgivelser, har markant lavere risiko for at udvikle psykiske lidelser senere i livet.

Der er således mange gode grunde til at passe godt på vores træer og sikre, at de kan blive stående til gavn og glæde for både mennesker og dyreliv mange år frem. Det kræver, at vi forebygger skader på trækroner, bark og rødder – især i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Jo flere skader, desto kortere levetid har træet.

Store og gamle træer har ikke blot stor naturmæssig værdi – de repræsenterer også en betydelig økonomisk værdi. Disse retningslinjer tydeliggør, at skader på træer kan medføre erstatningskrav. Vurdering og værdisætning ved total erstatning sker efter den brancheanerkendte VAT 19-metode, der primært finder anvendelse for træer i byrum.

Et træ defineres i denne sammenhæng som en plante med et stammeomfang på minimum 8 cm målt i 1 meters højde over jordhalsen, medmindre der er tale om tydelig selvsået frivækst i krat- eller hegnsbevoksning.

Retningslinjernes anvendelsesområde

Disse retningslinjer gælder alle kommunalt ejede arealer og er relevante ved:

- Byggearbejder
- Belægningsarbejder
- Ledningsarbejder
- Stilladsopsætning
- Renoveringer
- Gravearbejder
- Midlertidige arrangementer (f.eks. telte og scener)
 

Retningslinjerne udtrykker kommunens overordnede principper for håndtering af træer og beplantning i det offentlige rum. Mindre fravigelser fra retningslinjerne kan finde sted efter konkret vurdering i samråd med Anlæg & Infrastruktur.

Retningslinjerne gælder både for kommunens egne enheder og for eksterne aktører. De vedlægges kommunens gravetilladelser og udbudsmateriale, hvor det er relevant.

Ved offentligt byggeri og anlægsprojekter, hvor arbejdets udførelse nødvendiggør fjernelse af eksisterende træer, kan retningslinjerne fraviges efter forudgående aftale med Anlæg & Infrastruktur. I sådanne tilfælde opfordres til, at eksisterende beplantning beskyttes bedst muligt under anlægsarbejdet, og at der kompenseres ved nyplantning.

Sådan beskytter vi træerne

Er du entreprenør, skal du forud for gravearbejdet foretage forundersøgelse, f.eks. via opslag i LER (Ledningsejerregisteret). Her kan du finde oplysninger om eksisterende ledninger og evt. tomrør. Formålet er at planlægge arbejdet, så det minimerer gravebehov og forhindrer eller minimerer risici for skader på træer, vejens udstyr mv.

Er der træer, plantebede eller anden beplantning inden for 20 meter af arbejdsområdet, skal dette registreres og registreringen skal kunne forevises på forlangende. Eventuelle eksisterende skader skal dokumenteres med foto inden arbejdet igangsættes. Har du brug for vejledning om anden beplantning, bedes du kontakte Anlæg & Infrastruktur.

Beskyttelseszoner

Omkring registrerede træer skal der oprettes en beskyttelseszone. Zonen afgrænses som udgangspunkt af træets drypzone (området som dækkes af trækronens skygge midt på dagen). Ved unge eller smalkronede træer etableres zonen mindst 3 meter fra stammen.

Zonen skal indhegnes med hegn, der effektivt beskytter mod skader. Indhegningen etableres før arbejdets start, opretholdes under hele perioden og fjernes til sidst fra arbejdsstedet. Indenfor zonen må der ikke køres med tunge køretøjer eller opbevares materialer og udstyr.

Zonen beskytter træet mod påkørsel, beskadigelse af grene og komprimering af jorden, som kan hæmme rodens funktion.

Hvis der skal arbejdes ved rødderne, anvendes skånsomme metoder som f.eks. styret underboring eller håndgravning. Eksponerede rødder, der ikke dækkes samme dag, skal beskyttes med f.eks. halmmåtter og vandes dagligt i samråd med Anlæg & Infrastruktur.

Beskyttelse af stamme og grene

Hvis der ikke kan oprettes en fuld beskyttelseszone, skal der i stedet lægges køreplader ud, og stammen skal beskyttes mod stød og slid. Det kan ske ved at opbygge en ramme med støddæmpende fyld omkring stammen i en radius på 0,5–1,5 meter – eller ved at fastgøre planker lodret omkring stammen. Planker må ikke skade barken, og skal sidde fast uden at stramme.
Unge grene, der hænger ud over arbejdsområdet, kan forsigtigt bindes op. Beskæring af større grene må kun foretages, når det er absolut nødvendigt og kun efter skriftlig aftale med Anlæg & Infrastruktur.

Skader på træer skal straks indberettes til Anlæg & Infrastruktur. Der vil blive gjort erstatningskrav gældende efter følgende takster.

Skader på grene 

Skader på stamme og bark

Skader på rødder

Hvis træet har synlige rødder på overfladen eller hvis kraftige rødder over 25 mm i diameter strækker sig længere end beskyttelseszonen, kontaktes Anlæg & Infrastruktur for rådgivning inden arbejdet igangsættes.

Sker der alligevel skade på rødderne, skal det sikres, at de renskæres, inden hullet lukkes.

Rodskader vil som minimum blive mødt med erstatningskrav på 5000 kr. pr. træ.

Vurderes det, at der er sket uoprettelige skader, der i væsentligt omfang har forkortet træets forventede levetid, skal træet erstattes, hvilket værdisættes efter VAT 19.

VAT 19 står for Værdisætning af Træer 2019, og er en opdatering af VAT 03. Formålet med metoden, der er udviklet af bl.a. Københavns Universitet, er at beregne, hvad det vil koste at etablere et planteskoletræ af samme art og på samme sted som det træ, der skal værdisættes. Metoden anvendes i erstatningssager og sigtet fra arbejdsgruppen bag er, at den anerkendes bredt, også i retssystemet.

Man starter med at se, hvad det vil koste at etablere et (normalt) planteskoletræ, inklusiv plantning, retablering af udluftnings- og vandingssystemer mv. samt pleje i fem år. Dertil kommer et tillæg, der tager højde for størrelsesforskellen mellem et planteskoletræ og det træ, der skal erstattes. Endelig tages højde for sundheden, placeringen og alderen på det træ, der skal værdisættes.

Total erstatning af et træ vil altid være mere bekosteligt end bod for en mindre skade. Erstatning af et træ kan derfor aldrig være under 10.000 kr.

Figuren viser Formularen til VAT19

Formularen til værdisætning af træer, kan findes her. Det er også muligt at købe en trykt udgave af normen hos Danske Anlægsgartnere.

Følgende er et eksempel på værdisætning på et sundt, yngre solitærtræ i byzone med stammeomfang på 40 cm., der erstattes med planteskoletræ med 19 cm. stammeomfang.

Etableringsomkostninger: 10.000 kr.
Størrelsestillæg: (10.000/19) x (40 cm - 19 cm) = 11.503 kr.

Sundhed: Følgende er et eksempel på værdisætning på et sundt, yngre solitærtræ i byzone med stammeomfang på 40 cm., der erstattes med planteskoletræ med 19 cm. stammeomfang.

Placering: træets synlighed og betydning for omgivelserne, både arkitektonisk og økologisk, vurderes og gives karakter fra 0-5, hvor 5 er bedst. F.eks.:

Synlighed: 4
Arkitektonisk relation: 2
Sansemæssige kvaliteter: 3
Økologisk tilpasning: 4
Regulerende og støttende økosystemer: 3

I alt: 16/10 = 1,60

Træets værdi udregnes til (10.000 + 11.053) x 0,87 x 1,60 x 1 = 29.306 kr.