Stopforløb

Undersøgelser viser, at du har fem gange større chance for at blive nikotinfri, hvis du får hjælp til dit nikotinstop.

Forløbet er for dig, som ønsker at blive røg – og nikotinfri.

I Thisted kommune tilbyder vi gratis rådgivning til dig, som ønsker at stoppe forbruget af nikotinprodukter. Dine chancer for at blive røg – og nikotinfri er væsentligt større, hvis du får støtte og vejledning i et stopforløb kombineret med forskellige og individuelle hjælpemidler.

Gennem kurserne får du:

  • Støtte til god forberedelse af nikotinstoppet
  • Støtte til at lære dine nikotinvaner at kende, så det dermed bliver lettere at nedbryde dem
  • Tips og idéer til, hvordan du holder tankerne væk fra nikotinen og tackler trangen, når den opstår
  • Vejledning om abstinenser, nikotinafhængighed, vægt, helbredsfordele m.m.
  • Erfaringsudveksling med de øvrige deltagere

Praktisk information

Forløbet er et gruppeforløb med 6 mødegange af ca. 1,5 timers varighed per mødegang. Mellem 2. og 3. mødegang er der en fælles stopdato for gruppen som I fastsætter i fællesskab.

Forløbet afholdes i Thyhallen og bliver varetaget af en uddannet stoprådgiver.

Tid og sted

For tid, sted og tilmelding klik her

 

Ofte stillede spørgsmål

Nej, der er ingen krav om at du skal være nikotinfri når du starter i et stopforløb. Vi sætter sammen en stopdato, hvor vi vælger at blive nikotinfrie, så vi kan støtte hinanden.

Men det vil være en fordel for dig at skære lidt ned på nikotinforbruget inden forløbets start.

Du har fem gange større chance for at blive nikotinfri, hvis du får hjælp til dit nikotinstop.

I Thisted Kommune lykkedes nikotinstoppet også bedst for dem der gennemfører hele forløbet. For de personer der gennemfører forløbet, er de fleste også nikotinfri efter endt forløb.

 

I Danmark koster en pakke cigaretter med 20 stk. i gennemsnit 60 kr. Hvis man fx ryger en pakke cigaretter om dagen i et år, bruger man ca. 22.000 kr. kun på cigaretter.

Nikotin påvirker helbredet både på kort og lang sigt. Her og nu får nikotin blodtryk og puls til at stige, ligesom frie fedtsyrer og sukker i blodet stiger. 

På længere sigt kan nikotin bl.a. øge risikoen for:

Hjerte-kar-sygdomme

Nikotin kan øge risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdom og blodpropper.

Skader i mundhulen

Undersøgelser tyder på, at nikotin har en skadelig effekt på tandkødet, mundslimhinden og tænderne.

Psykisk sygdom

Nikotin kan have en skadelig effekt på psykiskhelbred og kan medvirke til at fremkalde symptomer på angst og depression.

Stress

Stress og nikotin påvirker hinanden negativt og er gensidigt forstærkende. Ved stresspåvirkning øges risikoen for at begynde at bruge nikotin

Derudover har rygning negativ betydning for udvikling af en lang række risikotilstande og sygdomme. Det gælder bl.a. kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), samt en række kræftsygdomme.

Kilde: Behandling af nikotinafhængighed - Krav, anbefalinger og metoder til stoprådgivere, Sundhedsstyrelsen (2024). 

De første effekter af at være røgfri vil allerede komme efter ca. 20 minutter. Her vil blodtryk og puls falde til normalt niveau.

Efter ca. 12 timer vil kulilteniveauet i blodet falde til normalt niveau.

Efter ca. 3 døgn vil vejrtrækningen, iltoptagelsen, lugte- og smagssansen forbedres.

Efter ca. 2-12 uger vil kredsløbet gradvist forbedres og din lungefunktion vil øges.

Efter 3-12 måneder vil du opleve mindre hoste, normal hudfarve, bedre søvn, lettere vejrtrækning.

Efter 1-2 år vil din risiko for blodpropper være halveret.

Efter 5 år vil din risiko for nogle kræftformer være halveret (mundhule, bugspytkirtel, livmoderhals).

Efter 10-15 år som røgfri vil din risiko for at få en blodprop nu være den samme som hos en aldrig-ryger.

Trine Kyndi Tophus
Rygestoprådgiver
Sundhedsfremme og Forebyggelse
Mobil:21647921
Hvad er nikotinprodukter?

Nikotinprodukter er en fællesbetegnelse for alle tobaks- og nikotinprodukter, som bruges for nydelsens skyld, fx cigaretter, rulletobak, pibetobak, cigarillos, cerutter, cigarer, vandpibetobak, opvarmet tobak, e-cigaretter, snus, tyggetobak, tobakspastiller, skrå og nikotinposer.