Energizone Midtthy

Den røde markering viser det område, der egner sig som energizone Midtthy.

Thisted Kommune arbejder med energizoner for at koncentrere større energianlæg strategisk i forhold til eksisterende erhverv og infrastruktur og under hensyn til landskab og naturområder.

Energizone Midtthy ligger syd for Snedsted. Energizonen dækker et område på ca. 225 ha. Den nordligste ende af energizonen grænser op til byzone. 

Find et detaljeret kort her

Kom med input

Helhedsplan i høring

Thisted Kommune ønsker en helhedsplan for Energizone Midtthy, der går ud over energizonens fysiske grænser, som også undersøger hvordan energizonen kan skabe muligheder i lokalsamfundet.

Helhedsplanen er i 4 ugers høring fra d. 7. oktober.

Du kan læse helhedsplanen og indsende høringssvar her

Helhedsplanen er blevet til med afsæt i de input vi allerede har fået i forbindelse med en informationscafé d. 28. maj 2026.

Læs mere her

Oplæg fra dagen

Forstå energizoner på 2 min.

Vision

Energizone Midtthy skal være drivkraften for en grøn og lokalt forankret omstilling i Thy. Energizone Midtthy kan med stedbundne ressourcer, eksisterende samt nye teknologier skabe klimaneutral energi, fremtidssikre landbruget, tiltrække grønne erhverv og levere sammenhængende løsninger, der gav­ner både klima, lokalsamfund og natur.

Energizone Midtthy rummer potentialet til at indfri hele Thys 2030-klimamål

Potentialerne i Energizone Midtthy er store. Det er fx muligt at:

  • reducere op til 142.000 ton CO₂ årligt og dermed indfri Thisted Kommunes mål på den korte bane
  • bane vejen for en CO₂-neutral kollektiv varmeforsyning i Midt­thy
  • skabe over 100 nye arbejdspladser
  • reducere klimaaftrykket især fra landbruget, værdiforøge dets produktion og dermed styrke erhvervets rolle i den grønne omstilling.
  • koble energiforbrug og energiproduktion tæt på det planlagte biogasanlæg og tiltrække energitungt erhverv som fx græsprotein, datacentre, akvakultur, drivhuse og CO₂-mineralisering.
  • realisere naturpotentialer i nærområdet og samtidig styrke landskab og lokalsamfund. I dag rummer Energizonen få naturværdier i sig selv.

Visionsplanen for Energizone Midtthy er udarbejdet på tværs af partnerskabet Klimaalliancen Thy. Planen er efterfølgende er godkendt af kommunalbestyrelsen i juni 2025.

Dyk ned i visionsplanen her

Konkrete projekter

På nuværende tidspunkt har Thisted Kommune godkendt følgende projekter i Energizone Midtthy:

Biogasanlæg ved Elsted

Biogas Thys anlæg tæller godt 150 lokale ejere, primært fra landbruget, men også fra den lokale industri og forsyningssektor. Biogasanlægget vil, når det er opført, bl.a. være i stand til at:

  • behandle 600.000 ton biomasse 
  • levere op til 25 millioner m³ metan til gasnettet årligt
  • fange cirka 35.000 ton CO₂ om året

Find lokalplan for biogasanlægget og læs mere på Biogas Thys egen hjemmeside

Plan

Kontakt
Kirkevej 9
7760 Hurup Thy