Rygestop: Vi ved, at vi kan lade være

Hun har været ryger i over 40 år. I dag er det er en måned og én dag siden, hun røg sin sidste smøg. På en app på sin mobiltelefon viser hun beregningen af, hvad hun har ”skånet” sin krop for i den periode. 360 cigaretter står der.

- Det tal kan jeg godt lide at kigge på. Jeg kan jo også se, hvor mange penge, jeg ikke har brugt på cigaretter, men det er antallet af cigaretter, jeg ikke har røget, som jeg synes, er det vigtigste, siger hun.

Som at være i et fængsel

Ved siden af Karen sidder Ib. Ham er hun gift med, og han har også røget i årtier, men nu har de besluttet, at det skal være slut, og selvom tanken om at ryge stadig forfølger dem dagligt, så er den blevet anderledes gennem forløbet, og selv om det stadig kræver en indsats at lade være med at ryge, så er de optimistiske i forhold til at holde ved.

- Nu ved vi jo, at vi faktisk godt kan lade være, siger Mads Holst.

Som Karen og Ib har også han og fruen Inge Marie røget i mange, mange år. Men efter omkring en måned uden røg, står det klart for både dem og flere af de øvrige deltagere, at afhængigheden af cigaretterne i et eller andet omfang også har føltes som et fængsel.

Ved at lægge dem væk og ikke bruge energi på hele tiden at tænke på, hvornår de kan komme til at ryge den næste smøg, så føler de også, at der er et pres i deres dagligdag, som er væk.

- Jeg er i flere henseender blevet mere nærværende, for nu er jeg ikke hele tiden i gang med at tænke, at jeg lige skal ud og ryge inden dit og før dat, fortæller Inge Marie Holst.

Seks ugers træning

På rygestop forløbet mødes deltagerne en gang om ugen i seks uger. De første to gange går med at forberede rygestoppet, og mellem den 2. og 3. mødegang lægger deltagerne cigaretterne på hylden.

Det er ret normalt, at der er frafald på kurserne, men ikke på denne gang.  Alle otte som begyndte, har holdt ved.

- Et rygestop er en proces, og det er svært præcist at sige, hvorfor succesraten på det her hold er så stor, men de har haft det rigtigt godt sammen. De vil gerne hinanden, og har været supergode til at lytte og bakke hinanden op, når det har været tungt og svært. For det er - for langt de fleste -svært at slippe en vane, som de har haft i mange, mange år, fortælle Trine Kyndi Tophus, der er sundhedsmedarbejder i Thisted Kommune.

Hvad så nu?

Den sidste kursusgang går med at tale om, hvordan deltagerne synes det går? Hvad de bruger af nikotin-produkter for at holde rygetrangen stangen, og hvordan de bør lave en plan for at trappe ud af dem?
De taler også om, hvad der fortsat er udfordringerne, og hvordan de vil vedligeholde deres rygestop, når de nu afslutter forløbet. Blandt redskaberne til at holde ved, er blandt andet at holde fast i motivationen for overhovedet at gå i gang. Den har de skrevet på et kort, de kan have i lommen og tage frem, når de trænger til at blive mindet om det.

Samtidig er der ting ved ikke at ryge, som de glæder sig til. En af de ting, der går igen i svarene, er glæden ved at slippe af med den dårlige samvittighed over at ryge, og ikke mindst - at slippe af med at lugte af røg.

- Det lugter jo så forfærdeligt, og det har været min skræk, at mit 3-årige barnebarn pludselig ikke vil krammes af mig længere, fordi hun synes, jeg lugter grimt. Så selv om jeg stadig synes, det er hårdt at slippe rygningen, så er der noget, som ville være værre, siger Helle Bojesen.

Det sidste møde på kurset er slut – og så alligevel ikke. Alle er enige om, at det vil være godt at mødes igen om to uger. For at holde den røgfrie linje. Så de sætter et fælles kryds i kalenderen og aftaler at ses.

Læs mere om kurserne og gevinsterne ved at blive røgfri her.

Kræftens Bekæmpelse har også en side med gode råd til rygestop. Den finder du her.