Broen på Lodbjergvej over Ørum sø er spærret for tunge køretøjer

Foto af skiltning over broen

Thisted Kommune har ved tilsyn på broen ved Ørum og Roddenbjerg Søer desværre måttet konstatere, at den er i meget dårlig stand. Efter anbefaling fra ekstern rådgiver, er der derfor forbud mod kørsel over broen med køretøjer med totalvægt på 3,5 t. eller mere.

Forbuddet gælder altså ikke personbiler, medmindre de er spændt for trailer, campingvogn mv., der bringer totalvægten over 3,5 t.

Forbuddet vil være gældende indtil broens bæreevne styrkes. Forslag til renovering af kommunens broer indgår i budgetforhandlingerne 2025.

Kontaktinfo

Drift og Anlæg
Kirkevej 9
7760 Hurup