Vielse

Hvis du ønsker en borgerlig vielse i Thisted Kommune, kan den foretages af borgmesteren, et kommunalbestyrelsesmedlem eller en administrativ giftefoged.  

Thisted Kommune tilbyder borgerlige vielser i respektfulde rammer.

På denne side finder du relevant information om vielser og de praktiske forhold omkring selve ceremonien.

I Thisted Kommune foregår vielserne på Det Gamle Rådhus, Store Tov 4 – 1. sal, 7700 Thisted. 

Vielse kan finde sted: 

Fredage fra kl. 12:00 

Lørdage fra kl. 14:00 

Vielser på lørdage er forbeholdt borgere med dansk cpr. nr.

Obs – der er ingen vielser på fredage, hvor Thisted kommunes administration holder lukket https://www.thisted.dk/om-kommunen/kontakt-og-aabningstider. 

Brudeparret kan i ægteskabserklæringen ønske en dato for vielsen, men vi kan ikke garantere, at den ønskede dato er ledig, klokkeslættet fastsættes af Borgerservice da vielserne foretages i samme rækkefølge, som ægteskabserklæringerne er blevet modtaget i Borgerservice. 

Du kan forvente en sagsbehandlingstid på mindst 14. dage. 

Der er afsat 20 min. til hver vielse – her er inkluderet tid til foto og evt. mindre sammenkomst med gæster. 

Gæster - I er velkomne til at tage gæster med til at overvære vielsen. Der er plads til ca. 50 stående gæster i vielsessalen på Det Gamle Rådhus. 

Elevator – Er I eller jeres gæster gangbesværede, er der mulighed for at benytte elevator. Har I brug for elevator skal vielseskontoret kontaktes senest dagen før vielsen. 

Ris/Konfetti – Thisted Kommune opfordrer til, at der ikke kastes med ris eller bruges konfettirør af hensyn til fugle og miljø. 

Kunstudstilling – I vielseslokalet på Det Gamle Rådhus er der skiftende kunstudstillinger; malerier, relieffer og keramik. 

Det er muligt for Thisted kommunes borgere, samt borgere født og opvokset i Thy, at blive viet udenfor Det Gamle Rådhus, f.eks. i naturen i Thy eller hjemme. 

Disse aftaler er individuelle og aftales med vielseskontoret. 

Der skal altid være 2 vidner til at overvære jeres vielse. 

Ved vielser på fredage kan Thisted kommune stille vidner til rådighed, men på lørdage skal I selv medbringe vidner. 

Du kan læse mere om ansøgning og betingelser for ægteskab på www.borger.dk

Borgerservice

Kontaktinfo

Vielseskontoret
Borgerservice
Asylgade 30
7700 Thisted

Tlf. 99 17 18 61

Send sikker post - Vælg vielseskontoret under afdeling 

Telefontider

Mandag:  08.00 - 15.00
Tirsdag:   08.00 - 15.00
Onsdag:  08.00 - 15.00
Torsdag:  08.00 - 17.00
Fredag:   08.00 - 13.00