Børneliv

Vi skal turde sige det højt

Publiceret 22-10-2026

En ny analyse har kortlagt prisen på vold i barndommen i Danmark. Ifølge foreningen Barndom Uden Vold giver den anledning til at tale om, hvordan vi bedst investerer i forebyggelse og støtte til voldsramte børn og familier. Nu skal kampagne opfordrer os til at sige det højt, når vi er bekymret for et barn.

Vold i barndommen har konsekvenser for samfundsøkonomien på tværs af fire sektorer. Det viser en kortlægning af problematikken på tværs af social-, sundheds-, beskæftigelses- og justitsområdet.

- Ingen beregning kan fuldt ud indfange den frygt, det tab og de livsmuligheder, som vold i barndommen kan koste. Men analysen her viser, at fordi vold i barndommen tynger mennesker hele livet, så trækker det også på samfundets ressourcer år efter år, siger Lisbeth Jessen, direktør i Barndom Uden Vold. En forening, som står i spidsen for et stort partnerskab af politi, kommuner og organisationer, der alle arbejder for at børn vokser op uden vold.

Analysen Prisen på vold i barndommen er den første af sin slags i Danmark. Den viser at at samfundets pris på vold i barndommen kan opgøres til 10,6 mia. kr. om året. De 10,6 mia. kr. er et konservativt estimat, hvor analysen medregner de omkostninger, der med størst sikkerhed kan knyttes til vold i barndommen. Omkostningerne kan være langt højere, men en præcis beregning vil af forskellige årsager være vanskelig at udføre.

Læs hele analysen her

Store konsekvenser

Konsekvenserne af en opvækst med fysisk og psykisk vold kan være omfattende og langvarige. Mange oplever angst, depression, stress, traumer, lavt selvværd og søvnproblemer. Samtidig kan vold påvirke kroppens udvikling og øge risikoen for kroniske smerter, hjerte-kar-sygdomme, misbrug og andre alvorlige helbredsproblemer senere i livet.

Derfor er der, ifølge Barndom uden vold, behov for at flere tør sige det højt, når de bliver bekymret for et barn. Foreningen etablerede sidste år et partnerskab, som tæller flere end 40 myndigheder og organisationer. Thisted Kommune er også en del af partnerskabet og bakker op om opfordringen til en national samtale om, hvordan vi investerer bedst i forebyggelse og styrker samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle, kommuner, politi og øvrige aktører.

- Alle børn har ret til en barndom præget af tryghed og omsorg og uden vold. Det ansvar ligger hos os voksne. Derfor er vi en del af Barndom Uden Vold. Vold mod børn er et komplekst problem, som vi kun kan lykkes med at forebygge og håndtere, hvis vi tør se det, tale om det og handle på det. Ingen børn skal stå alene med vold, og ingen familier skal stå alene, når der er brug for hjælp, siger Trine Ritter, Børne- og Familierådgivningschef i Thisted Kommune.

Trine Ritter er chef for Børne- og Familierådgivningen i Thisted Kommune. Foto: Bertel Bolt Jørgensen.

Du skal sige det højt!

  • Hvert 6. barn vokser op med vold. 
  • Vold i barndommen kan give både fysiske og psykiske ar resten af livet. 

Kender du nogen, der lever med vold? Underret hjemkommunen.

Er situationen akut ring til politiet på 112. 

Har du brug for rådgivning: Ring til Lev Uden Volds nationale hotline på 1888. 

Find nyttig viden på www.brandomudenvold.dk  

Kampagne hjælper på vej

For at få sat gang i samtalen gennemfører Barndom Uden Vold i de kommende uger oplysningskampagnen ”På Lærkevej vokser hvert 6. barn op med vold”. Håbet er, at den samlede front vil flytte på tallene.

Lisbeth Jessen er direktør i foreningen Barndom uden vold, som netop har lanceret en kampagne for at øge opmærksomheden på problemet, der årligt koster samfundet milliarder af kroner.

- Jeg er utrolig håbefuld på børns vegne over, at så mange vigtige aktører og organisationer står sammen om Barndom Uden Vold og den fælles forandring, vi gerne vil skabe. Alle børn har ret til et frit og sundt liv uden vold. Kun gennem oplysning og forandrende samarbejde kan vi blive bedre til at forhindre, at voldelig adfærd går i arv fra en generation til den næste, siger Lisbeth Jessen, direktør i Barndom Uden Vold.

Er du bekymret for et barn eller vil du gerne vide mere om, hvordan kommunen håndterer henvendelser om sådanne bekymringer, så kan du læse mere om emnet her

De mange, der er med i partnerskaber, som Barndom uden vold har etableret, og som er gået sammen om at arbejde for at ingen børn vokser op med vold i hjemmet.

Børne- og familierådgivningen

Kontakt
7700 Thisted

Tilmeld dig nyhedsbrev

Felter med (*) skal udfyldes

Barndom uden vold er en forening.

Sammen med kommuner og offentlige og private organisationer samt civilsamfundet arbejder den for at ingen børn vokser op med vold i hjemmet.

Foreningen er igangsat af Ole Kirk’s Fond.

Den blev stiftet i 2024.

Se deres hjemmeside her

Sig det højt!

Er du bekymret for et barn eller vil du gerne vide mere om, hvordan kommunen håndterer henvendelser om sådanne bekymringer, så kan du se hvordan, du kan kontakte os her.