Frit ældreliv

Thy fastholder topplacering

Publiceret 06-11-2026

Med en placering som nummer fire er Thisted Kommune rykket op på listen og er fortsat med helt med i toppen blandt landets 98 kommuner, når det handler om kvaliteten på ældreområdet.

Færre genindlæggelser er blandt forklaringerne på, at Thisted Kommune i år er rykket op på top fem i en kortlægning af ældreområdet i Danmark.

Sidste år landede ældreområdet i Thisted Kommune på en flot 7. plads, men i år er kommunen rykket op på en samlet fjerde plads, hvilket også gør Thisted til den højest placerede kommune i Nordjylland.

Placeringen glæder chef for Ældre og Træning, Anne Fink:

- Vi er stolte over igen at være blandt landets allerbedste kommuner på ældreområdet. Resultatet er først og fremmest et udtryk for den store indsats, som medarbejderne i Thy hver dag yder for kommunens ældre borgere. Samtidig viser analysen, at vi lykkes med at skabe høj kvalitet på tværs af flere vigtige områder.

Anne Fink er chef for Ældre og Træning i Thisted Kommune. Foto: Bertel Bolt Jørgensen.

Målt på mange parametre

Kortlægningen er lavet af mediet NB-Ældre i samarbejde med et ekspertpanel bestående af forskere og ledere fra området. Den bygger på en vurdering på 18 forskellige parametre indenfor seks områder. Det drejer sig om faglighed, medarbejderkontinuitet, service, tilfredshed, helbred og boliger.

Formanden for Social- og Seniorudvalget, Nikolai Møller fra Liberal Alliance, ser placeringen som en vigtig anerkendelse af den måde der arbejdes med området i kommunen:

- At Thisted Kommune placerer sig som nummer fire i landet vidner om et stærkt fokus på kvalitet og værdighed i ældreplejen. Det vidner om en strategi på området, som giver mening i alle led af kæden, og det er et stort skulderklap til alle de dedikerede medarbejdere og frivillige, som hver dag løfter og bidrager til et af vores helt store kerneområder på fornemmeste vis, og håbet er, det kan inspirere flere til at ville arbejde indenfor området. Der vil altid være områder og indsatser, hvor vi kan udvikle os, men resultatet bekræfter, at vi står på et solidt fundament, mens vi arbejder videre med at omsætte ældrereformen til gavn for borgerne, siger han om placeringen.

Nicolai Møller (I) er formand for Social- og Seniorudvalget i Thisted Kommune. Foto: Bertel Bolt Jørgensen.

Sidste år gennemførte Ældreministeriet en stor landsdækkende undersøgelse af tilfredsheden i Ældreplejen. Den kan du læse om her.

Kontaktinfo

Ældre og træning
Asylgade 30
7700 Thisted

Tilmeld dig nyhedsbrev

Felter med (*) skal udfyldes

NB-Ældres undersøgelse

Kommunerne er bedømt på 18 forskellige, faglige parametre.

De 18 parametre er valgt ud fra, at de hver især er udtryk for eller betingelse for kvaliteten af ældreplejen i bred forstand.
Det er fx faglighed, kontinuitet blandt medarbejdere, service, helbred og boliger.

Analysen er lavet i samarbejde med 13 eksperter fra ældreområdet.

Thisted Kommune kommer ind på en 4. plads blandt landets 98 kommuner.