Karen og Ole hjælper til i timerne

Det var Karen Vestergård, der startede med at tage kontakt til Koldby Skole for to år siden. Hun var færdig med at arbejde og havde lyst til at gøre en forskel med frivilligt arbejde.

- Jeg har ikke arbejdet med børn tidligere, men den form for frivilligt arbejde tiltalte mig meget, og skolen var glad for, at jeg bød mig til. Vi skulle lige finde en model for, hvordan det skulle foregå, men det kom der hurtigt styr på, husker Karen Vestergård.

Ole Bjerregård startede som frivillig på skolen ét år senere, fordi han hørte om Karens initiativ.

- Jeg synes, det giver et rigtig fint indhold i hverdagen. Især når man går fra et fuldtidsarbejde til ingenting, så er det godt at have noget andet, man kan bidrage med. Det er også sjovt, at vi kommer til at kende børnene, så der er flere, der siger hej og kalder på os, når de ser os ude i byen, siger Ole Bjerregård.

I klasseværelset, hvor 2. klasse bor, er en af eleverne stødt på en svær opgave.

- Oh my god, jeg kan jo ikke finde ud af det, lyder det magtesløse udsagn ud i lokalet.

- Jo du kan. Vi hjælper hinanden, siger Karen Vestergård, der er kommet til undsætning.

Bøjet over bordet kaster Karen og eleven sig over det genstridige regnestykke, og pludselig er der et gennembrud.

- Sådan. Lige præcis. Jeg vidste, du kunne, siger Karen, mens eleven giver Karens hånd et kærligt klem.

Værdifuld hjælp

Hverken Karen eller Ole har klasserne alene. Der er altid en underviser, og så er de et supplement og en ekstra hjælp. Og det er en stor gave, at de har tid og lyst – for både elever og lærere. Det fortæller Malene Lind Gadegaard, der er skoleleder på Koldby Skole.

- Der er færre elever, der bruger tid på at sidde og vente, fordi de sidder fast i en opgave, og så kommer de med en masse dejlig omsorg og en stor lyst til at lære fra sig, siger hun.

Den næste time på Koldby Skole er dansk. Her er Ole og Karens opgave som regel at skiftes til at sidde med elever, mens de læser højt for dem. Det styrker indlæringen, at man også øver sig på højtlæsningen, og det er bare sjovere, når der er nogen, der lytter.

- Så kan jeg hjælpe dem, hvis der er ord, der driller, fortæller Karen.

Der er ingen tøven at spore hos eleverne, når Karen og Ole spørger, om de vil læse for dem. Ordene flyder frit, mens de lytter opmærksomt.

Begge seniorvikarer fortæller, at de nyder at komme på skolen.

- Man får bare så meget tilbage, fortæller Karen Vestergård.

Det betyder også, at både Karen og Ole har tænkt sig at blive ved. Uanset om det er en ny klasse, der skal hjælpes godt på vej i tilværelsen som skoleelev, eller den kendte klasse, der skal have nye faglige udfordringer i de større klasser.

- Og nu er der jo kun til og med 6. klasse her på skolen, så jeg er tryg ved, at mine matematikkundskaber rækker, siger Ole Bjerregård med et glimt i øjet.