Frit ældreliv

Her er det nye Ældre-/Seniorråd

Publiceret 19-12-2025

Der er valgt nyt Ældre-/Seniorråd i Thisted Kommune, og nu har medlemmerne konstitueret sig for de kommende fire års arbejde.

Det nye Ældre-/Seniorråd i Thisted Kommune. Øverst fra venstre: Steen Stoltenberg, Ole Christensen, Eskild Boeskov, Bente Homann, Carl Christian Larsen. Forrest fra venstre: Irene Pedersen, Anne Marie Hansen, Dorte Overgaard, Jens Otto Nystrup, Dorte Møller Petersen.

Det er Steen Stoltenberg fra Thisted, som skal stå i spidsen som formand for Ældre-/Seniorrådet i Thisted Kommune i de kommende fire år. Næstformand er Ole Christensen fra Nors.

Det besluttede rådet, da de nyvalgte medlemmer var samlet til konstituerende møde mandag den 15. december 2025.

- Jeg glæder mig til at samarbejde med en masse mennesker, der arbejder med ældreområdet og ser frem til gode diskussioner om tingene så vi i Ældre-/Seniorrådet kan være med til at påvirke tingene til gavn for seniorerne og de ældre i Thy, siger Steen Stoltenberg ved indgangen til de kommende fire års arbejde i spidsen for rådet.

Seks nye i rådet

De 11 nye medlemmer af rådet blev valgt i november, hvor der var valg til Ældre-/Seniorrådet samtidig med Kommunal- og Regionalvalget.

I det råd som er valgt for perioden 2026-29 er der fem gengangere, men ellers er de resterende seks medlemmer af det i alt 11 medlemmer store råd nyvalgte. De 11 medlemmer er Carl Christian Larsen, Bente Stensgaard Homann, Anne Diemer Kjær Larsen, Eskild Boeskov, Dorte Møller Petersen, Steen Stoltenberg, Ole Christensen, Dorte Overgaard, Anne Marie Hansen, Irene Pedersen, Jens Otto Nystrup.

Det nye råd tiltræder officielt 1. januar 2026 og de har første ordinære møde den 20. januar.

Du kan læse mere om medlemmerne her.

Du kan læse om rådets arbejde her.

 

Kontaktinfo

Ældre og træning
Asylgade 30
7700 Thisted

Tilmeld dig nyhedsbrev

Felter med (*) skal udfyldes