Høringsfrist: 04.05.2026

Høring - Årbæk Vådområdeprojekt.

Publiceret 09-03-2026

Vådområdeprojektet Årbæk.
Høringsfrist den 4.maj 2026.

Thisted Kommune ønsker at gennemføre vådområdeprojektet Årbæk. Kommunen agter derfor at give de relevante tilladelser. Projektet har til formål at forbedre vandmiljøet og naturen, ved at reducere kvælstofudvaskningen til Limfjorden. Ved gennemførelse af vådområdeprojektet ekstensiveres landbrugsarealerne indenfor projektgrænsen og den generelle grundvandsstand hæves ved at ændre vandløb, grøfter og dræn indenfor projektområdet. 

Projektbeskrivelse 

Vandløbstrækninger forlægges og slynges i et nyt forløb i den nordlige del af projektet, hvor bunden hæves i forhold til eksisterende vandløb. De strækninger af vandløbet som ikke fremover vil være en del af forløbet, vil blive fyldt op til terræn. 

Grøfter i projektområdet vil som udgangspunkt blive fyldt op og eventuelle tilløb vil blive ført til overrisling. 

Dræn fra oplandet afbrydes indenfor projektgrænsen og føres til overrisling på terræn. Dræning udenfor projektområdet sikres ved frit udløb til overrislingszonen og eventuelle omlægninger af drænsystemet opstrøms, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Overrisling bidrager til at kvælstoffet omsættes inden det udvaskes til vandmiljøet. Dræn der afvander internt i projektområdet afbrydes punktvis ved at grave kortere drænstrækninger over, eller fjerne brønde. 

Offentlig høring 

Restaureringsprojekter skal efter § 24 i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. fremlægges i offentlig høring i en periode på 8 uger. Således fremmes projektet hermed ved offentlig høring inden der træffes endelig afgørelse efter vandløbsloven.  

Fristen for at komme med bemærkninger eller indsigelser til projektet er den 4. maj 2026 

 Bemærkninger og indsigelser skal indsendes til vandlobteam@thisted.dk   

Spørgsmål eller bemærkninger kan fremsendes til Sigrid Vodstrup Lundbye, siglun1@thisted.dk 

Beskrivelse af projektet kan ses i nedstående forundersøgelse 

Teknisk forundersøgelse. Vådområdeprojekt Årbæk

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse

Kontakt
Plan- og Miljø afdelingen