Offentliggørelse

Tilladelse til Årbæk vådområde

Publiceret 02-07-2026

Thisted Kommune meddeler hermed tilladelse efter Vandløbsloven, samt dispensation efter Naturbeskyttelsesloven til gennemførsel af Vådområdeprojekt Årbæk.
Klagefrist den 30. juli 2026

Thisted Kommune ønsker at gennemføre et Vådområdeprojekt ved Årbæk og Irup Bæk som en del af Vandområdeplanernes mål om at reducere kvælstofudledning til kystvandområdet, Thisted Bredning. Projektet omfatter forlægning og slyngning af vandløb, udlægning af gydebanker, skjulesten og dødt ved, omlægning af overkørsler og spang, omlægning af dræn, lukning af dræn og afvandingsgrøfter.

Tilladelse til etablering af Vådområdeprojekt Årbæk efter Vandløbslovens §§ 17, 37 og 47 samt § 9 og kapitel 7 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering mv., samt dispensation efter Naturbeskyttelsesloven.

Klagefristen er den 30. juli 2026, og klagevejledningen fremgår af tilladelsen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Sigrid Vodstrup Lundbye, Plan- og Miljøafdelingen, mail: siglun1@thisted.dk, tlf. 99 17 21 80.

Link til tilladelse

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse

Kontakt
Plan- og Miljø afdelingen