Høringsfrist: 20. april 2026

Offentlig høring vedr. nedlæggelse af del af offentlig parkeringsplads ved Havstokken i Vorupør

Publiceret 20-02-2026

Thisted Kommune påtænker at nedlægge 1301 m² af den offentlige parkeringsplads beliggende ved Havstokken i Vorupør

Havstokken Vorupør p plads
Kortbilag viser offentlig parkeringsplads som nedlægges

Arealet er i dag udlagt som offentlig vej og anvendes som parkeringsplads. Den påtænkte nedlæggelse sker som led i kommunens plan om at omdanne arealet til byggegrund til forsvaret redningsstation i overensstemmelse med den vedtagne lokalplan 13-008 Redningsstation, Nr. Vorupør.

Lovgrundlag
I henhold til vejlovens § 15 (lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 om offentlige veje m.v.) bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges.

Vejlovens regler i kapitel 11, §§ 124-128, finder anvendelse, når kommunalbestyrelsen har bestemt, at en kommunevej skal nedlægges.

Den påtænkte nedlæggelse gennemføres i overensstemmelse med disse bestemmelser.

Kommunalbestyrelsens vurdering
Efter vejlovens § 124, stk. 2, skal en vej opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom. Hvis en ejendom er omfattet af denne bestemmelse, skal der jf. vejlovens § 124, stk. 7, gives en frist på mindst 8 uger til at fremsætte krav om, at vejen opretholdes i medfør af § 124, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen vurderer, at ikke er nogen ejendomme, der mister vejadgang som følge af nedlæggelsen, og arealet vurderes ikke at være vigtig for nogen ejendom, idet parkeringsarealet ikke udgør eneste adgangsvej til nogen ejendom.

Høring og frist for bemærkninger
Ifølge vejlovens § 124 stk. 6, skal Kommunalbestyrelsens planlagte beslutninger efter stk. 1 og 5 offentliggøres. Ejere af ejendomme, der forventes at blive berørt af beslutningen, skal samtidig høres herom. Meddelelsen og offentliggørelsen skal indeholde oplysning om indholdet af bestemmelserne i stk. 2 og 7.

Eventuelle krav om opretholdelse af vejarealet samt øvrige bemærkninger eller indsigelser skal indsendes til vejmyndighed@thisted.dk senest d. 20 april 2026.

Senest opdateret 20-02-2026

Send et høringssvar

Send dit høringssvar til

vejmyndighed@thisted.dk

Vi skal have modtaget det senest d. 20. april 2026

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse

Kontakt
Drifts- og anlægsafdelingen