Høring angående lukning af Bedsted Skole

Jeg syntes det er under alt kretik at I for det første ikke tæller eleverne med i golfstrømmen og bedsted klassen de er lige så meget elever på skole som dem i almen klasse er hvis i lige vil sætte jer ned og tælle dem med er der langt fler elever på Bedsted skole når det så er sagt giver det ingen mening der er brugt millioner af kr på og lave børnehuset og så vælge og luk skolen det er bare og kaste penge ud af vinduet men lukker i Bedsted by dør samfundet her ude lige så stille og en anden ting hvor har i tænkt jer alle de elever skal hen der ingen skoler der er store nok og har plads nok til de elever kommer og slet ikke dem der er i spical klasserne skal de så tabes endnumer på jorden end de allerede bliver nu lidt tydelig billede at der ik er plads til børn med spicelle udfordringer de skal bestemme hverken ses eller høres nej stod det til jer skulle de gemmes langt væk hvor Ingen ser dem eller hvor ingen kender til dem nu er jeg tilfældigvis forældre til en tidligere eleve i golfstrømmen og min sammenlever har et barn der oppe så sæt jer lige ned en ekstra gang og lige lav et regnestykke på hvad det koster og udevide de forskellige skoler for i kan finde plads til dem kontra hvad det har kostet jer i børnehuset i fik lavet for under et år siden og hvad det koster og ha skolen kørende og tæl så forpokker alle elever med på skolen.

Thisted Kommunalbestyrelse vedtog, på mødet den 27. august 2025, at sende lukning af Bedsted Skole i høring.

Sagen er en opfølgning på Thisted Kommunalbestyrelses vedtagelse af budget 2025, hvor Bedsted Skole pr. 1. august 2025 har færre elever indskrevet, end det forudsættes i budgetvedtagelsen, hvis skolen skal opretholdes som kommunal folkeskole.

Jeg synes det er forkasteligt, at man slet ikke overvejer konsekvenserne af lukningen af institutioner og skoler i Thisted Kommune. Jo, vores børn og unge er omstillingsparate og nok også mere end voksne. Men voksne kender til konsekvenserne af kædelukninger. Derudover er det fuldstændig uhørt, at Thisted Kommune bruger 6 milioner kroner på at flytte Bedsted børnehave, som lå fuldstændig ideel både læringsmiljøetmæssigt og lokalt, op på skolen, med ordene “vi vil gerne satse på flere børn i Bedsted, for det viser børnetallet” så er det vanvittigt, at man ikke følger det til dørs og lader det vokse, som man gerne ville børnehave og vuggestue skulle. Kommunalbestyrelsen ville selv skabe den naturlige fødekæde fra vuggestue - børnehave - skole.

Derudover skal der være plads til udkantsbørn i udkantsskoler. Når ikke engang den offentlige transport kører så børn og unge kan komme i skole til tiden - så er der virkeligt noget galt! Dette problem vil kun øges ved at børn, længere end gåafstand fra skolen, skal rykkes til andre skoler. Det vil bl.a. også betyde værre klasser på Hurup skole, hvilket potentielt kan give lokale mangel. Og hvor er vi så når det neurodivergente barn, som SKAL rummes i en almindelig folkeskoleklasse, ender med flere udfordringer. Og når det almene skolebarn får skoleværing fordi, der er for meget uro i klassen.
Tænk jer om.

Dette høringssvar er udarbejdet af medarbejdersiden i Bedsted Skoles MED-udvalg - i samarbejde med skolens samlede personalegruppe - som respons på de foreslåede ændringer i skolens struktur og fremtid.

Vi vil gerne udtrykke vores dybe bekymring for de konsekvenser, en eventuel lukning af Bedsted Skole vil have for både børn, forældre og medarbejdere. Vi ønsker derfor at fremhæve de styrker og kvaliteter, der kendetegner Bedsted Skole, og som vi mener bør indgå i beslutningsgrundlaget vedrørende bevarelsen eller lukningen af Bedsted Skole.

Vi er én skole
På Bedsted Skole er der et tæt og værdifuldt samarbejde mellem almen- og specialklasserne, som skaber en unik og inkluderende skolekultur. Vi ser ikke afdelingerne som adskilte – tværtimod arbejder vi på kryds og tværs med stor respekt for hinandens faglighed og elevernes individuelle behov. For os som medarbejdere, er de 105 børn, der hver dag møder ind på Bedsted Skole, ligeværdige elever på skolen.

Vores styrke som ansatte på Bedsted Skole er bl.a. at vi fungerer som én helhedsskole med én samlet personalegruppe, hvor samarbejde og fællesskab er i højsædet. Vi deler viden, erfaringer og ressourcer på tværs af faggrupper og funktioner, hvilket skaber et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab.

Trivsel, tryghed og nærvær i den lille folkeskole
På Bedsted Skole har vi et særligt fokus på at skabe trygge og overskuelige rammer for alle elever – især dem, der trives bedst i mindre fællesskaber. Den lille folkeskole giver mulighed for at se og møde det enkelte barn, både fagligt og socialt.

Alle kender alle, for vores størrelse gør det muligt, at både elever og voksne kender hinanden på tværs af klasser og årgange. Det skaber en følelse af fællesskab og tryghed, som er afgørende for mange børns trivsel og læring.

Små klasser giver stor opmærksomhed, for i de små klasser er der bedre mulighed for differentieret undervisning og tæt voksenkontakt. Det betyder, at vi hurtigt kan opdage og handle på faglige eller sociale udfordringer. Antal minutter pr. barn, man som voksen har, er afgørende i den sammenhæng.

Skolens fysiske rammer er overskuelige og rolige, hvilket er en fordel for børn, der har brug for struktur og forudsigelighed i hverdagen. Vi tilpasser aktiviteter og undervisning, så alle børn kan deltage på deres egne præmisser.

Vi har erfaring med at rumme børn med forskellige behov – også dem, der evt. befinder sig i gråzonen mellem almen og special. Den lille skole giver os mulighed for at tilpasse os og skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle føler sig set og værdsat.

Specialklasseeleverne deltager i skolens fælles aktiviteter i det omfang, de kan rumme det. Det gælder morgensang, temadage, arrangementer og sociale begivenheder. Rammerne er små og overskuelige, hvilket gør det muligt for børnene at indgå i fællesskabet på en tryg og meningsfuld måde. Sidste år arrangerede Golfstrømmens elever en fælles motionsdag for hele skolen. Vi gentager succesen igen i år og glæder os til en dag sammen.

Personalet fra skolens 4 afdelinger - Almen, SFO, Bedstedklassen og Golfstrømmen - sparrer og samarbejder dagligt. Vi lærer af hinanden og bringer den viden med ind i vores pædagogiske praksis. Det skaber en fagligt og socialt bæredygtig skole, hvor alle børn – uanset forudsætninger – bliver mødt med forståelse og kompetence.

Bedsted Skole er kendetegnet ved sin mangfoldighed og evne til at rumme børn med forskellige behov.
Den lille folkeskole skaber tryghed og nærvær. Eleverne kender hinanden, og de voksne kender alle børn. Det giver et stærkt fundament for trivsel og læring. Børn med særlige behov får støtte i overskuelige rammer, og der er plads til at tage hånd om det enkelte barn – både fagligt og socialt.

Social og faglig bæredygtig folkeskole
Bedsted Skole er et eksempel på, hvordan en mindre folkeskole kan være både fagligt og socialt bæredygtig. Skolens struktur og kultur understøtter et læringsmiljø, hvor alle børn – uanset forudsætninger – bliver mødt med høj faglighed, omsorg og respekt.

Som medarbejderne på Bedsted Skole har vi aktivt valgt at arbejde på en mindre skole, fordi vi oplever, at det giver mening og gør en forskel. Vi ser fordelene ved at være tæt på eleverne, kunne tilpasse undervisningen individuelt og skabe stærke relationer. Det er et bevidst valg, der bygger på faglig stolthed og et ønske om at bidrage til en skoleform, hvor alle børn bliver set og trives bedst muligt.

Vi har samme høje faglige kompetencer som vores kollegaer på kommunens større skoler. Vi deltager i efteruddannelse, faglige netværk og udviklingsarbejde, og vi arbejder målrettet med både almen- og specialpædagogiske metoder. At være på en lille skole, giver os mulighed for at omsætte vores faglighed i praksis på en måde, der er tæt på børnene og deres hverdag.

Specialundervisningsanalysen – behov for tid
I dette skoleår er Bedsted Skole – sammen med kommunens øvrige skoler – påbegyndt et kompetenceløft med henblik på at opkvalificere os som medarbejdere, så segregeringsgraden til specialområdet på sigt gøres mindre.
Specialundervisningsanalysen i Thisted Kommune er et omfattende og komplekst projekt, som har stor betydning for mange familier og børn. Det handler ikke blot om struktur og økonomi – det handler om mennesker, relationer og livsvilkår. Derfor kræver det tid, grundighed og respekt.

På Bedsted Skole har vi en unik mulighed for at bidrage til dette arbejde. Vores skole rummer netop både almen- og specialafdelinger, og vi har opbygget et stærkt samarbejde på tværs. Det giver os en særlig indsigt og erfaring, som kan bruges aktivt i processen. Eleverne i specialklasserne kender også mange af almenskolens voksne, hvorfor en evt. udslusning vil give bedre mening her, hvor de allerede kender personalet og de fysiske rammer.

Vi sparrer dagligt med hinanden – lærere, pædagoger og øvrigt personale – og bruger hinandens viden til at styrke både den faglige og pædagogiske indsats. Det er en styrke, der gør os i stand til at løfte opgaven kvalificeret og helhedsorienteret.

Specialundervisning handler om børn med særlige behov, og de løsninger vi vælger, har direkte konsekvenser for deres trivsel og udvikling. Derfor må vi respektere, at det tager tid at finde de rigtige veje. Forandringer skal ske med omtanke og med blik for det enkelte barns livssituation. Det er et sårbart projekt og vi må huske det menneskelige perspektiv.

Ved en lukning af Bedsted Skole, vil det højst sandsynligt betyde endnu et skifte rent fysisk for vores specialklasseelever. De fysiske rammer har meget stor betydning for vores børn – og det gælder både ude og inde.

Men det er ikke kun de fysiske rammer, der har betydning. Hvis specialklasserne flyttes væk fra Bedsted Skole, er der ingen garanti for, at de medarbejdere, der har en hverdag sammen med børnene, kan flyttes med. En mulig opsplitning af personalegruppen er både utrygt og uhensigtsmæssigt. Børnenes trygge netværk bliver derfor endnu en gang rykket i stykker. Det kan ende med at have en høj pris rent menneskeligt for både børnene og deres familier.

Samarbejde på tværs - en investering i børnenes trygge overgang og trivsel
På Bedsted Skole ser vi et stort potentiale i at dele bygning med Troldehuset, som rummer både vuggestue og børnehave. Denne fysiske nærhed skaber en unik mulighed for at styrke sammenhængen i børns liv og sikre en tryg og glidende overgang fra børnehave til skole.

Når børnene allerede kender bygningen, omgivelserne og nogle af de voksne, bliver skolestarten mindre overvældende og mere genkendelig. Det giver ro og tryghed – både for børnene og deres familier.

Samtidig åbner det op for et tæt og naturligt samarbejde mellem det pædagogiske personale i Troldehuset og på Bedsted Skole. Vi kan koordinere indsatser, dele viden og skabe fælles aktiviteter, som understøtter børnenes udvikling og læring på tværs af institutionerne. Det styrker den faglige kvalitet og giver mulighed for en mere helhedsorienteret indsats.

For familierne betyder det, at der er en rød tråd i barnets opvækst – fra de første år i vuggestue og børnehave til skolestarten. Det skaber tillid og tryghed, og det gør det lettere for forældre at være en aktiv del af deres barns skoleliv. Vi ser derfor samarbejdet som en stor styrke og en vigtig investering i børns trivsel, læring og udvikling.

Afsluttende bemærkninger
Vi ved, hvad vi har – men ikke hvad vi får. Bedsted Skole er et lille sted med stor kapacitet til at rumme og udvikle børn. Vi opfordrer derfor Kommunalbestyrelsen til at genoverveje forslaget og tage højde for de menneskelige, faglige og sociale konsekvenser en lukning kan medføre for både børn, forældre og medarbejdere.

Bedsted Skole er mere end en bygning – vi er Den lille folkeskole i Sydthy, hvor medarbejdere arbejder sammen på tværs af afdelinger og faggrupper for at skabe de bedste rammer for alle vores børn.

Med venlig hilsen
Medarbejdersiden i MED-udvalget ved Bedsted Skole

Høring vedr. lukning af Bedsted Skole
Som tidligere medlem af skolebestyrelsen på Bedsted Skole, så har jeg været vidne til konsekvensen af tidligere dårlig ledelse, som man fra kommunalbestyrelsesregi valgte at sidde overhør, da det af skolebestyrelsen blev påpeget adskillige gange. Resultatet af det var desværre frafald af elever på Bedsted Skole. Nu har skolen fået en ledelse der brænder for skolen, eleverne, de ansatte, forældrene og det gode fællesskab. Vi ser tilgang til skolen og det er nu så få elever der gør, at målet på de 75 elever er i sigte. Dette selvfølgelig i kommunalregi øjne, for skolen HAR jo mere end 75 elever, når vi tæller ALLE elever på Bedsted Skole med – for vi må jo ikke glemme vores specialklasser, som jo er en lige så stor del af Bedsted Skole som almen delen.

Skolen har igen fået et fantastisk omdømme og der er stor opbakning fra byen til skoleledelsen og alle deres idéer til at styrke fællesskabet. Vi har samtidig fået etableret nogle skønne faciliteter med Troldehuset til de helt små, som gør vejen til skolen helt naturlig. Dermed favner Bedsted Skole alle årgange – noget som har stor betydning for vores børnefamilier i og omkring Bedsted.

Personligt skriver jeg også som mor til min datter, der gik de første 6 år på Bedsted Skole, indtil hun af de naturlige årsager skulle til Hurup Skole. De 6 år på Bedsted Skole ser vi tilbage på med glæde, hvor trivsel og læring fungerede for min datter, trods dårlig ledelse. Nu går hun i 9 klasse på Hurup Skole og jeg husker det som var det i går, at hun kom hjem den sidste dag i 7 klasse inden sommerferien og sagde, at det havde været det værste skoleår i hele hendes liv. Den følelse har ikke ændret sig ret meget og nu glæder hun sig bare til at blive færdig, for hun trives IKKE på en skole med 500 elever. Ligesom mange andre børn heller ikke trives på store skoler.

Det gør mig oprigtig trist at tænke på, at børns trivsel bliver afgjort udelukkende af tal på en bundlinje. Vi har familier i Bedsted by, der er kommet hertil fra blandt andet Aarhus, fordi deres barn ikke kunne fungere på en stor skole, men som fandt ro og trivsel på Bedsted Skole.

Jeg mener oprigtigt, at kommunalbestyrelsen skylder Bedsted Skole en chance. Og det mener jeg, fordi det er selv samme kommunalbestyrelse, der har sat skolen i nuværende situation, fordi de ikke ville handle tidligere. Vi har tilgang af elever, fantastisk skoleledelse og lærere og faciliteter på alle parametre, som I ikke finder på andre folkeskoler i Thy. Vi kan rumme alle – OGSÅ specialklasserne, som har trygge rammer og naturligvis er en del af Bedsted Skole.

Så kære kommunalbestyrelse……. Giv vores skønne skole en chance og hjælp os med at holde liv i vores landsby, hvor vi er mange der trives ALLERBEDST! En skole af vores kaliber giver også nye børnefamilier lyst til at flytte til byen. Vi skal udvikle – ikke afvikle.

Venlig hilsen
Mia S. Jensen

Bedsted skole er en elsket skole og jeg har selv gået der. Min far og mine søskende har gået der. Jeg ser frem til at mine egne børn skal gå der. Det er den dejlige skole, nogle fine aktivitetsområder og tæt på hallen og skov. Nogle børn får over 25 km til de nærmeste skoler, hvis Bedsted skole også skal lukkes. Vestervig skole er blevet lukket og det rammer også byens muligheder for vedligehold hold af børnefamilier og unge… det er en synd og skam, ærgerligt!

Kære Thisted Kommune Jeg ønsker hermed at afgive mit høringssvar vedrørende forslaget om at lukke Bedsted Skole.

---

Baggrund og fakta

Den 27. august 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen at sende forslaget om lukning af Bedsted Skole i ni ugers høring med frist den 29. oktober 2025. Ifølge reglerne skal en skole lukke, hvis den har under 75 elever i to på hinanden følgende skoleår. Bedsted Skole havde 50 elever i 2024 og 63 elever i 2025. Kun 57,3 % af områdets børn går i dag på Bedsted Skole, hvor minimumskravet er 68 %.

Specialskoledelen har 41 elever fordelt på Bedstedklasserne og Golfstrømmen. Kommunens forslag er at flytte dem til henholdsvis Hurup Skole og Koldby Skole. Endelig afgørelse træffes efter høringsperioden på møder i november 2025. Hvis forslaget vedtages, lukkes skolen pr. 31. juli 2026.

---

Mine synspunkter
1. Mangelfuldt elevtal som beslutningsgrundlag Det bør fremhæves, at de elevtal, der danner grundlag for forslaget, ikke medregner specialklasserne. Bedsted Skole har yderligere 41 elever i specialtilbuddene Bedstedklasserne og Golfstrømmen. Disse elever er en integreret del af skolens hverdag, personaleressourcer og fællesskab – og derfor bør de tælles med, når man vurderer skolens bæredygtighed.

2. Sociale og faglige udfordringer Mange børn, herunder sårbare elever, risikerer at miste den tryghed, de har opbygget. Længere transporttid kan påvirke trivsel og læring negativt.

3. Lokalsamfundets sammenhængskraft Skolen fungerer som et naturligt samlingspunkt i Bedsted. En lukning vil svække lokalsamfundet og gøre området mindre attraktivt for børnefamilier.

4. Mulighed for styrkelse frem for lukning
Der bør arbejdes aktivt på at øge elevtilslutningen gennem markedsføring, samarbejde med dagtilbud, fleksible busordninger og aktiviteter, der fastholder Thisted Kommune - Asylgade 30, 7700 Thisted 04-09-2025 EG A/S Side 3 af 3 Reference: NF8JKQT6U familier i lokalområdet.

5. Bevarelse af specialtilbud Det bør kraftigt overvejes at bevare specialklasserne på Bedsted Skole. Flytning vil splitte opbyggede fællesskaber og mindske den specialiserede faglighed, der allerede findes lokalt.

---

Konklusion
Jeg opfordrer Thisted Kommune til at revurdere forslaget om lukning af Bedsted Skole og i stedet undersøge alternative løsninger, som kan bevare og styrke skolen til gavn for både børnene og lokalsamfundet.
Med venlig hilsen Martin Malling
Far til Christian Karoline Andrea og Karen-Malou

Doto 04/09/25

Bedsted skole skal holdes i live. Der er børn der har brug for mindre klasser, en skole med færre elever. Ikke alle børn kan rumme en skole med flere 100 elever inkl. mit eget barn! Byen vil dø, hvis skolen lukker. Hallen vil lukke, og ingen vil flytte hertil længere, fordi man alligevel så skal til Hurup. Bevar den lille folkekære skole!!

Det er så helt igennem forkert at lukke Bedsted Skole,. Det giver ingen mening først at bygge Vuggestue og Børnehave i forbindelse med Bedsted Skole, for så at fratage børnene næste trin , har I gættet det nemlig skolen. Skolen huser jo også Golfstrømmen og Bedstedklassen, synes det er glemt i farten. Hvor skal børnene så hen, Hurup Skole, der er ikke plads, så skal der bygges til, spild af penge og børnene skal transporteres i taxa/ busser, den tid skal puttes oveni skoletid. Ikke nok med at det vil lukke Bedsted by, der er ingen børnefamilier der vil bosætte sig der. Stop nu og bevar Bedsted Skole.

Jeg sys det er håbløst hul i hovedet at lukket endnu en skole i sydthy. Det er jo ikke bare skole der vil lukke det vil gå ud over hele Bedsted by købmanden arbejdspladser hallen i byen ville osse miste medlemmer. Men har da et forslag hvor det kunne findes nogle penge…
1. Tænker da alle der arbejder i det grønne område i Thisted kommune kunne undvære det årlige udflugt som gud ved mig vel koster et sted mellem 100.000+ - de penge kunne da være brugt til noget bedre en en udflugt. Vi har børn der går på Bedsted skole. Selvom om vi bor i Hurup og gladeligt kører dem hvermorgen og henter igen.

Bedsted skole skal bevares osse de næste 100 år.

I 1960 startede jeg i 6. klasse i Bedsted Skole. Sluttede med realeksamen i 1965. Efterfølgende har mine tre børn og 2 børnebørn gået i denne dejlige skole - mit yngste barnebarn går der stadig.

Jeg har altid følt og føler en god ånd på skolen, så det er med stor beklagelse jeg har fulgt kommunens udspil om at lukke den. Jeg håber, at I tænker jer om en ekstra gang inden den endelige beslutning tages - der er over 100 børn på skolen (jeg mener at ALLE og jeg mener ALLE børn skal tælles med uanset om det er specialbørn eller "almindelige" børn).

Jeg færdes stadig på skolen - er skoleven for en 3-4. klasse og møder kun positive og glade elever og lærere.

Mvh
Helle Berner Jensen.

I Thisted kommune arbejder kommunalbestyrelsen for øget bosætning, så indbyggertallet og skattegrundlaget kan øges - men gælder det kun i vandkantsbyerne?

I Bedsted har vi en stor produktionsvirksomhed med mange ansatte- både danske og ansatte med udenlandsk baggrund. Dem vil vi rigtig gerne have til at bosætte sig i byen, og det kræver fire ting: bolig til en fornuftig pris, fødevareforretning, børnepasning og skole. De tre første ting har vi helt sikkert, men kommunalbestyrelsen er nu ved at fjerne vores skole, og derved blokerer kommunalbestyrelsen for tilflytning af familier med skolesøgende børn.

Dette virker helt paradoksalt, når man netop har lukket Skovbørnehaven og flyttet børnehavebørnene ind i nybyggede lokaler “ Troldehuset” ved skolen, med den begrundelse at børnehaven derved bliver et naturligt “ fødested” for elever til Bedsted skole. Børnehavebørnene, deres forældre og pædagogerne har taget flytningen med oprejst pande, og er allerede integreret i livet i skolen.

Når en skole på ét år formår at øge elevtallet fra 50 til 64 så vidner det om en dedikeret lærerstab og benhårdt arbejde fra Skolebestyrelsens side. En sådan arbejdsindsats fortjener at blive belønnet, ikke straffet.

I øvrigt har skolen jo ikke kun 64 elever!

På skolen er jo også to specialklasser, og det er en uartighed ikke at lade disse børn tælle med i antallet af elever på skolen! Er de nul og niks???

Specialklasseeleverne har gode udfoldelsesmuligheder på Bedsted skole. De er deltager i aktiviteterne på skolen, og der er plads til, at de måske ind imellem har brug for alenetid. De bruger byen og den nærliggende Rønhede Plantage i undervisningen og ser ud til at trives. Bedsted Skole er en skole i god og lovende udvikling med plads alle børn uanset udfordringer. Lad den derfor leve.

I Thisted kommune er der vel plads til en lille god skole, og selvom Kommunalbestyrelsen satte overlevelsesgrænsen ved 75 elever, så har selv en Kommunalbestyrelse lov til at skifte mening!

Brev vedr. høring om forslag til lukning af Bedsted Skole.

Jeg skriver som borger og erhvervsdrivende i Bedsted, for at udtrykke min stærk modstand mod lukningen af Bedsted Skole.

Bedsted Skole spiller en afgørende rolle for både børn, familier og lokalsamfundet. En lukning vil ikke blot være et administrativt greb, men et indgreb i det sociale og kulturelle fundament, der gør området attraktiv at bo, leve og arbejde i.

Mine vigtigste argumenter er:
1. Børnenes trivsel: Skolen er kendetegnet ved små klasser, nærværende voksne og et trygt miljø, hvor alle kender hinanden. Dette skaber høj social trivsel og gode læringsrammer. Det kan tydelig ses på skolens trivsel og nøgletal. Sociale trivsel på 4,06 og faglig trivsel på 3,64.

2. Lokalsamfundets livskraft: Skolen er et ankerpunkt i Bedsted omegn. Den fungerer som samlingssted, identitetsskaber og fundament for et aktivt foreningsliv. Når skoler lukkes, forsvinder ofte børnefamilierne derefter. Det betyder færre medlemmer i foreningerne, færre frivillige hænder og sværere vilkår for lokalt erhvervsliv. Bedsted Skole bidrager direkte til, at området kan tiltrække og fastholde børnefamilier. Uden en lokal skole risikerer vi en negativ spiral, hvor bosætningen svækkes, hvilket er stik imod kommunens ambitioner om vækst og udvikling l Thy.

3. Specialtilbuddene: Bedstedklassen og Golfstrømmen er velfungerende tilbud, der allerede hjælper elever med særlige behov i nærområdet. En flytning vil skabe utryghed og usikkerhed for børn, der i forvejen har brug for stabilitet. At splitte dem ud på andre skoler underminerer det pædagogiske fundament, der er bygget op gennem mange år. De har brug for kontinuitet, trygge rammer og kendte voksne.

4. Fremtidsperspektivet: Bedsted Skole er en moderne, nyrenoveret og energieffektiv skole, som netop er indrettet til fremtidens undervisning. At lukke den på baggrund af nuværende elevtal, uden at tage højde for den langsigtede udvikling, er kortsigtet. En fremgang på 13 elever fra 2024 til 63 i 2025 og 42 elever i specialklasserne som ikke er medtaget i det totale antal elever på Bedsted Skole. I alt er der 105 elever som er langt over de krav i stille for skolen.

5. Alternativer til lukning: I stedet for at lukke Bedsted Skole bør kommunen undersøge alternative løsninger, fx: styrkelse af samarbejde med andre skoler, udvikling af nye pædagogiske profiler, der kan tiltrække flere elever - fx kulturprofil, idrætsprofil eller naturprofil. Brug af skolens ressourcer til at skabe nye fritids- og læringsaktiviteter, som kan styrke sammenhængen mellem skole og lokalsamfundet.

Jeg opfordrer kommunalbestyrelsen til at bevare Bedsted Skole og se beslutningen i et bredere perspektiv end blot det nuværende elevtal.

At bevare skolen er at bevare trivsel, sammenhængskraft og fremtidstro i et lokalsamfund, som i forvejen kæmper hårdt for at fastholde liv og udvikling.

Jeg håber, at I vil lytte til de mange borgere, forældre og virksomheder, der står bag ønsket om at sikre Bedsted Skoles fortsatte eksistens - til gavn for både børnene og hele Thy.

At investere i Bedsted Skole er at investere i hele Thy’s fremtid.

Med venlig hilsen
Ole Knudsen

Jeg ser det som en meget dårlig ide at nedlukke Bedsted skole, da det har stor betydning for lokal samfundet. Ikke kun for muligheder til børnefamilier, men også dem som vil flytte til byen. Jeg frygter at denne nedlukning kan være med til at fører byen i en retning, hvor den lige så stille uddør hvis vi ikke passer på hvad der har stor betydning for borgerne.

Imod lukning af Bedsted Skole:
1. En god og tryg skole med nyt børnehus, som der lige er blevet kostet på.
2. Ligger godt geografisk med tæt på skov, vand/hav.
3. Attraktiv for nye tilflyttere grundet relativ små huspriser
3. Et godt foreningsliv.
4. Skolen danner grundlaget for samhørighed blandt børnefamilier
5. Byens borgere er interesseret i udvikling og ikke afvikling af samfundet. Her spiller skolen en meget stor rolle.

Bedsted skole skal ikke lukke.
Skolen har betydning for mig fordi min søn går på skolen. Han er en glad dreng der elsker at komme i skole, men også en dreng der ikke bare kan komme på alle skoler.

Bedsted skole er en lille, men fantastisk skole hvor der er plads til alle. Ikke alle børn kan fungere på en kæmpe skole af forskellige grunde.

Det vil ingen mening give i at lukke skolen. Hvad skal børnene så? På Hurup Skole? En skole der allerede nu er så proppet med børn og der er ikke plads til flere. Hvad med de børn der godtnok går i almen skolen i Bedsted skole. Men det kun fungere fordi skolen er så lille og tryg som den er.

Tænk på børnene. Lad skole blive.

Høringssvar vedr. lukning af Bedsted Skole:

Skolerne i Thisted Kommune
I Thisted Kommune er der 13 folkeskoler ( exl. Campus 10) snart måske kun 12.
Folkeskolerne suppleres af 11 fri- og privatskoler, alene i den tidligere Sydthy Kommune er der 3 af slagsen.
Disse alternative tilbud til kommunens folkeskoler, giver med al sandsynlighed sine elever en god og tryg opvækst i skolemiljøet. Men man må huske på, at det er de kommunale skoler der har undervisningspligten, hvorimod friskolerne kan lukke for optag af elever. Kan man tænke sig at nogen friskoler af økonomiske, lovmæssige eller andre årsager på et tidspunkt må lukke? Synes det er værd at give det en tanke, hvad kommunen vil kunne tilbyde i en sådan situation.

Forslag om lukning af Bedsted Skole
Nu ønsker politikerne i Thisted Kommune at effektuere en afstemning fra 2023, som siger at ingen folkeskole i kommunen må have mindre end 75 skoleelever (almene). Bedsted Skole står nu til nedlukning, idet man fra politisk side ikke vil medregne de til skolen tilhørende specialskole elever, altså de 41 børn som er tilknyttet Bedsted Klassen og Golfstrømmen. Man må spørge hvor de så hører til?
Jeg kan kun se disse 41 sårbare børn og unge, taget som gidsler i et spil som foregår fordi politikerne ikke tager en beslutning om hvilken overordnet og bæredygtig skolestruktur man ønsker i kommunen, og bære det igennem økonomisk. Således kan man forvente, at der senere skabes tilfældige justeringer, fordi der ikke er sat ydre rammer.
I det fremstillede forslag, fremgår det at Bedsted Klassen kan flytte til Hurup Skole og Golfstrømmen til Koldby Skole. Jeg undres: Der er ikke økonomiske beregninger for hvad lokaleændringer vil koste, desuden fremgår det, at elevtallet for Koldby Skole, nu er 82, og derfor må den vel også væbne sig til kamp for at undgå nedlukning. Set i dette lys, er det svært at få øje på det værdiskabende i en investering i at flytte Golfstrømmen dertil. Det fremgår da også, at de mulige ændringer for at optage de omhandlede elever, altså både Golfstrømmen og Bedsted Klassen, på de 2 lokationer, ikke vil kunne tilbyde de samme antal kvm, og dermed samme velegnede lokaler, som forefindes til dem på Bedsted Skole.
Bedsted Skole er eneste kommunale bygning i byen, og med en evt, forsvinden, forsvinder også muligheden for folkeoplysende foreninger og andres adgang til frie lokaler.

Troldehuset
Kommunalbestyrelsen kunne ikke finde midler til fortsat drift af børnehaven Skovtrolden. I stedet er der nu investeret 4-5- millioner i en ombygning af et område af Bedsted Skoles bygninger. Mange i Bedsted tænkte det som et positivt tiltag til gavn for skolen: Nu kunne børnefamilier stifte bekendtskab med skoleområdet helt fra vuggestue alderen, og således kunne børnehaven være fødekæde til skolen. Et stærkt signal om ønske til bevarelse af skolen. Men nu kan jeg være i tvivl om grundlaget for Troldehuset fortsat vil være til stede såfremt skolen lukkes. Men set ud fra investeringens størrelse, burde den være sikret en fremtid i mange år.

Skolebestyrelsens udfordringer
Forvaltningen har tidligere erkendt at denne, trods flere henvendelser fra Skolebestyrelsen, ikke handlede på de samarbejdsproblemer der var på skolen efter en (ny)ansættelse. Følgerne blev således at der var uro og lærerflugt og deraf også elevflugt fra skolen.
Er det ikke en mulighed at det kommunale system vil tage et medansvar for situationen, og give skolen mindst 2 år til den nye og populære ledelse at øge elevtallet? Hvorfor skulle det ikke være muligt at opnå en tilslutningsprocent som matcher øvrige skolers som typisk er mellem 70 og 90 procent? I stedet er der i oplægget kalkuleret med en uændret tilslutningsprocent.

Fremtidig mulighed
Jeg ser det som en styrke, såfremt man i stedet for lukning, vælger at betragte Bedsted Skole og Børnehave som en helhed:
At Bedsted som lokal samfund kan tilbyde børnefamilier plads til ungerne på samme matrikel fra vuggestue til og med 6. Klasse og der desuden er plads til dem med særlige udfordringer.
Når huspriserne samtidig ligger noget lavere end Hurup og Thisted, kan det tilsammen udgøre et potentiale for tilflytning af ressourcestærke familier til et område som har brug for et løft.
Visk tavlen ren, find modet og midlerne til at tænke visionært.

Jeg som genbo til Troldehus eller Spøgelseshus?
Jeg har været bosat i kvarteret i 49 år og været nærmest nabo og genbo til skolen alle årene. Skolen har for mig altid været medvirkende til liv og positiv aktivitet, og derfor ønskede jeg at blive i kvarteret da min forrige bopæl blev sat til salg. Jeg nyder nu hver dag livet og lyden af Troldehuset.
Nu frygter jeg udsigten til tomme bygninger og/eller et forbrug af kommunale kroner i millionstørrelse, anvendt til nedrivning med et stort hul i landskabet til følge. Tænker sådan idet der på mange kommunalbestyrelsesmøder er et punkt vedr. ”kloge kvadratmeter” og som ofte medfører nedrivning – ja, bæredygtighed har mange vinkler!

Opsummering
Jeg foreslår at elevtallet udgør alle skolens elever. Således vil der være grundlag for det videre arbejde, herunder nytænkning af hele skoleområdet i kommunen, med det for øje at strukturen ligger fast, også om 10-20 år.
Med venlig hilsen
Genbo til Skolen – Tove Christensen

Høring om forslag til lukning af Bedsted Skole.
jeg skriver som alm. borger i Bedsted by, hvor jeg er stærkt utilfreds med denne beslutning om at lukke Bedsted skole.

Jeg mener at Bedsted er en stor omdrejningspunkt omkring Bedsted.
Vælger man at lukke Bedsted skole, ja så vælger man ligeså stille at lukke selv Bedsted by ned, det er en skamlig afvikling man er i gang med, Thisted Kommune, for en lukning af Bedsted skole vil medføre, en lukning af selve byen.

Dette vil gå ud over Købmanden, Bedsted Idrætsforening, BOA ,samtlige arbejdspladser (Leth Beton) (Thy Varme Teknik) og mange andre arbejdspladser.

Har i ikke prøvet en gang at sige nej til en udvikling omkring (Power Wash ), som ligger i Glyngøre nu og tilmed er blevet en verden omspændt virksomhed, der mener jeg i har sovet timerne..

Spørgsmålet er, er man virkeligheden i gang med at ned lukke Thisted Kommune ? Færre arbejdspladser, giver jo færre penge i Kommunens pengekasse.

Når man lukker en skole kommer man jo også til at se afviklingen befolkningen i gældende områder.

Huspriserne vil rasle ned pga. dette forslag, derved bliver folk stavnsbundet til deres huse, som ikke kan sælges, så ender det med at i som Kommune skal overtage alle disse usælgelig huse, som kommer til at stå som en spøgelsesby.

Hvad med selve skolen, hvis den lukker, skal den så bare stå indtil der komme råd og svamp i den? det koster jo også penge at fjerne sådan bygning..

Bedsted skole har jo været og er en stor omdrejningspunkt omkring Bedsted Volley Ball, Hvor man har opfostrede unge talenter. Bedsted er kommet på Landskortet pga. disse talenter og ikke mindst, deres gode trænere.

Thisted Kommune har jo brugt rigtig mange millioner på Bedsted Skole igennem de seneste år, derved står Bedsted skole, som en af de bedst bevarede skole i hele Thy, derfor mener jeg det er synd og skam at lukke skolen.
Kunne man ikke have lagt Bedsted skole sammen med Vestervig skole?

Mange gange har det vist sig at skole sammenlægninger, har været lige så dyrt, som at drive dem, da man jo skal regne med, der kommer en kørsel af børnene, som skal til og fra skole, for ikke at snakke om, hvis man ligger Bedsted skole sammen med Hurup skole, skal der så bygges til i Hurup, Hvad koster det ?

Evt. Hvad hvis Bedsted skole lukker, bliver, der så oprettet en friskole, koster det ikke også Kommunen penge ?
Snakker man klimaet ind i det, hvad koster det så på co2 udledningen, med alt den transport af børnene ?

Hvad med børnenes trivsel i stor skole kontra en lille skole, jo flere elever pr. lære, vil jeg mene der giver dårligere indlærings muligheder, da læren jo ikke kan nå rundt til alle eleverne, derved skaber man dårligere mulighed for at den enkel elve, at dygtiggøre sig i skolen.
større nærvær giver bedre trivsel.

Nu har i lige brugt penge på at få lavet en flot børnehave / vuggestue, giver det så ikke mening at bevare skolen?
ellers er det jo hovedrystende at i vælger at bruge så mange penge på dette.

Hvorfor regner man ikke de Elver med, der er i Bedstedklassen / Golfstørmmen, disse børne er vel også elever, der skal lære, bare fordi de har udfordringer, skal de da også beregnes, som værende Elver.

Har hørt det gør man i andre kommuner, så hvor ikke i Thisted Kommune ???

Når man lukker Bedsted Skole kommer, der jo ikke nye børnefamilie til, som kan slå sig ned i området, i skal tænke på, det er ikke alle, der synes det er fantastisk, at bor i en stor by.

Jeg synes man skulle til at tænke anderledes i Thisted Kommune, inde i spare jer selv ihjel..

Prøv i stedet for at se på, hvordan udvikler vi, kan vi udvikle i form af at få akademiske uddannelser til området?
Hvordan gør vi det attraktiv, for akademikerne, til at flytte til vores område.

Håber i vil tænker jer rigtig godt om inden det går galt..

Med Venlig Hilsen

Lars Larsen

Høringssvar fra Bedsted Idrætsforening vedr. Lukning af Bedsted Skole.
Bedsted d. 16 september 2025

Bedsted Idrætsforening ønsker hermed at understrege vigtigheden af, at Bedsted Skole bevares.
Skolen udgør et centralt fundament for vores lokalområde, og dens betydning rækker langt ud over undervisningen.

For vores forening er tilstedeværelsen af børn afgørende. Uden børn mister vi grundlaget for vores børne-unge hold, hvilket på sigt vil medføre færre aktiviteter i hallen. Det vil ikke alene ramme foreningen, men også hele områdets sammenhængskraft og de fælles faciliteter, som i dag danner ramme om et aktivt fritidsliv.

Vi er overbeviste om, at en lokal skole giver børnene mulighed for at opleve fællesskab og samhørighed, idet skolegang og fritidsaktiviteter kan foregå i samme nærmiljø. Dette er et væsentligt bidrag til børns trivsel og til forældres mulighed for at vælge et aktivt liv i Bedsted.

Vi opfordrer derfor til, at skolen, dens ledelse og ansatte samt lokalsamfundet får den nødvendige arbejdsro til at videreudvikle skolen, frem for at lade tidligere udforinger overskygge de positive tiltag, der allerede er i gang.

Venlig hilsen
Bedsted Idrætsforenings bestyrelse
Henrik Schytte Poulsen
Dina Jørgensen
Stine Ellinor Thinggaard
Morten Krabbe Rasmussen
Simon Grønkær Petersen
Jesper Madsen
Pia Skaarup Madsen

Vi står med et barn, som til april 2026 skal i førskole.
Vi ville være ærgerlige over at en skole, som Bedsted skole lukkede. Ikke nok med
at man har etableret en meget flot børnehave, som vi i øvrigt også glæder os til at
få mindste barnet i, så giver man heller ikke Bedsted og omegn en mulighed for at
vise, at man med dette tiltag har tænkt sig, at bakke op om børnelivet i Bedsted.
Vi har tidligere valgt børnehaven fra (da det var skovtrolden) grundet manglende
faciliteter, som vi nu har fået. Og derfor vælger vi igen Bedsted til.
Vi har aldrig været i tvivl om at vi ville have vores børn på en ‘mindre’ skole, da vi
begge har prøvet hvad det kan at være på en lidt mindre skole, med færre elever i
klassen. Samt har vi også prøvet at være på en stor skole, med mange elever i en
klasse, hvilket fungerer godt når man kommer i overbygningen, og man har fået sig
‘etableret’ en tryg base.
Jeg som mor, tror på at der er en tid for alting. Men jeg kender desværre også
mange børn som ikke trives i at komme i en klasse med 28 elever fra start af.
Jeg tror på at en tryg start er vejen frem til et godt skoleliv, og derefter et langt
arbejdsliv. Og det er klart tryghed samt en tryg start, som jeg oplever på Bedsted
Skole.
Jeg håber at der kommer en mulighed for at folk, både fra Bedsted men også fra
området udenfor, kan vælge Bedsted skole til. For den chance synes jeg ikke de har
fået endnu, efter der er kommet nye hænder til roret.

Høringssvar fra Handicaprådet til fremtidens skolestruktur i Thy, med særlig fokus på specialskole elever på Bedsted skole

Indledningsvis vil vi gerne give udtryk for vores tilfredshed med, at en af de overordnede krav fra Kommunalbestyrelsen til forvaltningen vedrørende ny skolereform er formuleret som ”social bæredygtig”. Det er selvfølgelig også vores håb, at den endelige plan også bliver ”social bæredygtig”!

I Handicaprådet har vi primært fokus på de berørte specialundervisningstilbud, som er beskrevet i rapporten – Analyse af folkeskoleområdet marts 2023.

Vi har i hørringsperioden deltaget i borgermøder, samt haft temaet til drøftelse i Handicaprådet med deltagelse af skolechef Per Overgaard.

Vi har besøgt Bedsted skoles specialafdeling Golfstrømmen og Bedstedklassen. Desuden har vi afholdt møde med pårørende.

Det er tydeligt for Handicaprådet, at eleverne har mangeartede udfordringer såsom social kognitive og emotionelle vanskeligheder samt tilknytningsforstyrrelser. En del elever med tillægsdiagnoser ADHD. ADD. OCD-autisme og Tourette.

Alle elever har svære indlæringsvanskeligheder.

Elever som har lidt nederlag på alm skolen og derfor har brug for struktureret specialfaglig undervisning i trygge og overskuelige rammer.

Elevernes udfordringer og diagnoser er gennem de sidste år blevet mere massive og problematiske. Det har været udfordrende og problematisk for eleverne at være igennem lange udredningsforløb.

De har brug for trygge stabile og overskuelige skoleår for at få opbygget et fundament med så få nederlag som muligt, så de kan komme videre i livet på bedste måde. Her skal der konstant være fokus på at undgå mobning og utryghed, som nedbryder elever, som i forvejen er udfordret.

Handicaprådet har følgende bekymringspunkter/fokuspunkter i forbindelse med at flytte eleverne fra Golfstrømmen og Bedstedklassen som vi er bekymret for ikke kan tilgodeses på en stor skole som Hurup.

- Eleverne har brug for forskellige fysiske læringsmiljøer, som kræver mange lokaler af varierende størrelser. Enkle elever har behov for at sidde alene eller i mindre grupper, når de skal lære. Dette kræver mange lokaler af forskellig størrelse. Lokaler som er specialindrettet til de meget forskellige behov eleverne har. Eleverne kan, når de bliver presset, mestrer på forskellig måde, hvilket kræver udgange fra klasseværelset til udeområdet.

- Lærerforberedelsen ligger i centrum af undervisningslokalerne, hvilket giver både elever og ansatte trygge rammer i forhold til at være opmærksomme og tilgængelige for hinanden.

-Eleverne har egen indgang skal ikke igennem alm. afdelingen, som for mange af eleverne er en stor udfordring. Der skal hele tiden være fokus på elevernes stimuli og energiniveau – altså ikke for mange nederlag, som kan gøre dagen svær og uoverskuelig.

- Specialafdelingen har et udeområde, som ikke benyttes af andre elever. Det giver eleverne mulighed for at komme ud, når de har brug for det uden, at der er for mange andre forstyrrende elever – der er plads til at være sig selv, når det er svært! Den mulighed forebygger mange konflikter.

- Bedsted skole giver specialeleverne mulighed for under trygge og strukturerede rammer at benytte faglokaler, såsom hjemkundskab, håndarbejde/design og ikke mindst deres egen gymnastiksal.

- Specialklasserne har stor succes og godt samarbejde med Bedsted hallen. Der er mange ledige tider i skoletiden og stor fleksibilitet i forhold til specialeleverne. Da det er et overskueligt miljø, er eleverne kendte og trygge ved at bruge hallen.

- Naturen omkring Bedsted bruges aktivt i undervisningen. Her er der gennem tiden opbygget aktivitetsmuligheder, så eleverne har unikke muligheder for fantastiske oplevelser i naturen.

- Eleverne er kendte i det lille overskuelige miljø som Bedsted kan tilbyde. Der er aktivt samarbejde med erhvervslivet, så elever har mulighed for praktik i praksis. Disse tilbud ligger tæt på skolen, så eleverne er trygge, og medarbejderne er tæt på, hvis/når der er udfordringer.

- Bedsted by er overskuelig, når der er elever, som stikker af fra skolen. Eleverne er kendte i nærmiljøet, hvilket giver tryghed.

- Skolen tilbyder dagligt eleverne fælles madordning, hvor der arbejdes aktivt på, at eleverne deltager i fremstilling af maden. Der er fokus på at skabe fællesskab i små grupper. Det kræver specialindrettede lokaler.

- Bedsted specialskole tilbyder en lille gruppe elever SFO. Elever, som har brug for at være i overskuelige rammer uden for mange stimuli.

- Der er stor bekymring for kørselslængden for eleverne. De udtrættes voldsomt når kørselstiden udvides.

Bedsted skole er en meget velholdt skole med mange muligheder til netop elever med udfordringer.

Der er også mulighed for tilgang af elever. I Handicaprådet vil vi foreslå, at forvaltningen undersøger muligheden for, at elever fra Trombakken, som er udfordret på pladsmangel, kunne flyttes til Bedsted skole.

Bedsted skole har mulighed for at modtage flere elever uden de store udgifter til ombygning. Det vil give en besparelse i forhold til leje af pavilloner i Snedsted.

Ved gennemlæsningen af rapporten samt de forskellige møder og besøg har vi i Handicaprådet en stor bekymring for, at der ikke i processen har været inddraget medarbejdere og pårørende, som har erfaring inden for specialskolerne. Processen har givet mange frustrationer og bekymringer for familier, som har børn med specielle behov.

Til borgermøderne har der været mange bekymringer for de sårbare elever som i dag går på en lille skole hvor de er kendt, både rent skolemæssigt men også i lokalsamfundet. Det kan være børn som faktisk har udfordringer, bare i en mildere form. Men de har de samme behov for at kunne trække sig tilbage for at få ro til at fungerer i skolens forskellige tilbud. De er vant til små klasser/hold trygge overskuelige miljøer med få kendte voksne. Elever som kan blive meget udfordret ved at flytte til større skoler. Vi tror, at både stor som lille skoler kan noget forskelligt, men for sårbare elever vil det lille miljø være det mest betryggende.

Med venlig hilsen

DH Thisted og DH`s medlemmer i Handicaprådet
Knud Harring
Formand
Danske Handicaporganisationer
Thisted

Vi skriver som forælder til to piger, der begge går på Bedsted Skole. Vores ene datter (Fjernet p.g.a. fortrolighed) og for hende er Bedsted Skole helt uundværlig. Det lille, trygge miljø, de nærværende lærere og de overskuelige rammer gør, at hun overhovedet kan deltage i skolelivet. Hvis hun skal flyttes til en større skole længere væk, frygter vi, at det vil være ødelæggende for hendes trivsel og udvikling. At opbygge tryghed tager lang tid, og det kan ikke bare genskabes i et nyt miljø.
Vores anden datter , som bare er rigtig glad for at gå i Bedsted Skole. Hun er tryg, hun lærer og udvikler sig, og hun er omgivet af venner, hun kender fra lokalområdet. For hende – som for mange andre børn – er det netop skolens nærhed og fællesskab, der gør den til noget særligt.At lukke Bedsted Skole vil ikke kun ramme vores familie hårdt, men også hele lokalsamfundet. Skolen er et samlingspunkt, der skaber liv og sammenhold. Når man tager skolen væk, tager man et stykke af fundamentet for et levende lokalsamfund væk.Jeg vil derfor stærkt opfordre til, at I genovervejer forslaget om at lukke Bedsted Skole. Det handler ikke kun om tal i et regneark – det handler om børns trivsel, udvikling og fremtid.

Med venlig hilsen Margrethe og Lau

Til Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune

Som forældre til to børn på Bedsted Skole, vil jeg med dette høringssvar kraftigt
opfordre til at give skolen den nødvendige tid og ro til at fortsætte den positive
udvikling, vi allerede har set det sidste år som forældre.

Trods usikkerheden om Bedsteds skoles fremtid, er elevtallet steget. Det viser
tydeligt, at forældre vælger skolen til– endda i en periode, hvor fremtiden har
været uafklaret og usikkert. Det bør ses som en tillidserklæring til skolen og dens
nye ledelse, som virkelig kæmper for vores børn og deres trivsel.

Jeg er overbevist om, at med en positiv afklaring om skolens fremtid, vil tilgangen
fortsætte. Det nuværende lederteam har formået at skabe engagement,
samarbejde og en tro på fremtiden. Det er ikke alene en skole i fremgang – det er
en skole i reel udvikling, men det kræver tid og tillid fra jer, specielt efter den
usikkerhed børnehaven var igennem for kort tid siden.

Det skal også understreges, at Bedsted Skole rummer to specialklasser. Disse børn
indgår ikke i de elevtal, der anvendes i kommunens beslutningsgrundlag, hvilket
jeg finder stærkt problematisk og kritisabelt. Jeg er meget uforstående overfor
hvorfor eleverne ikke medregnes, da de er en integreret del af skolens hverdag og
ledelse. Det er børn der går på skolen hver dag.
En beslutning om at lukke Bedsted Skole vil samtidig få store konsekvenser for
børnene i specialtilbuddene, hvilket kan have negativ betydning for både trivslen
og udviklingen for netop de elever, der har størst behov for stabilitet og trygge
rammer.
Dertil kommer, at børnehaven Skovtrolden i starten af året blev flyttet ind på
skolen. Under beslutningen for flytningen var argumentet i kommunalbestyrelsen,
at samle alle dagtilbud under ét tag, og gøre familielivet lettere. Det er ikke blot
pædagogisk og socialt klogt – det er også økonomisk ansvarligt.

I lyset af denne nylige og velovervejede, men også omkostningstunge investering,
om at flytte børnehaven om på skolen - vil en eventuel beslutning om at lukke
skolen kort tid efter, fremstå som uhensigtsmæssigt og vanskeligt at forklare –
både økonomisk og pædagogisk. Det vil skabe tvivl om den langsigtede
planlægning og kan underminere tilliden til kommunens strategiske beslutninger
på børne- og skoleområdet. I mine øjne vil denne investering have været yderst
økonomisk uansvarlig, hvis skolen lukkes nu. Samtidig vil argumentet om at hente
og bringe under ét tag, falde fuldstændig til jorden.
Jeg ønsker som forælder og beboer i Bedsted, at vide om Bedsted er en by i
afvikling?
En lukning af skolen vil også have en stærk negativ påvirkning af resten af byen og
dens fremtid.

Jeg vil opfordre jer til, at tænke jer grundigt om i denne beslutning - især for vores
børns skyld. De vil være taberne i en lukning af Bedsted skole. De vil få unødig tid i
transport, som kunne været brugt med socialt samvær. De vil komme ind på en
stor skole uden nære relationer som kan tilbydes på en mindre skole. Jeg håber
ikke det er det vi ønsker at byde vores børn i Thisted Kommune.
En skole i vækst fortjener opbakning!
Med venlig hilsen
Camilla

Jeg skriver for at udtrykke min dybe bekymring over planerne om at lukke vores lokale skole. I en tid, hvor trivsel og nærvær burde være centrale pejlemærker for børns opvækst og læring, risikerer vi at miste netop det, som små skoler gør bedst:

at skabe trygge, overskuelige og menneskelige rammer for børn.

Det har været vist længe igennem undersøgelser, at mindre skoler og mindre klasser har en positiv indvirkning på elevernes faglige og sociale udvikling. En undersøgelse fra 2014 (https://www.folkeskolen.dk/ny-forskning-i[1]klassestoerrelser-siger-ikke-noget-om-danske-forhold/) viste, at elever i mindre klasser fik højere karakterer end deres jævnaldrende i større klasser. Professor Per Fibæk Laursen fra DPU har desuden udalt, at hvis man målte på trivsel, personlig udvikling og dannelse – frem for udelukkende faglige resultater – ville små klasser sandsynligvis vise en langt større positiv effekt.

VIVE’s forskningsoversigt fra Campbell Collaboration (https://videnskab.dk/kultur[1]samfund/stoerste-studie-hidtil-klassestoerrelse-har-minimal-betydning-for[1]elevers-praestationer/) understreger, at mindre klassestørrelser har en positiv effekt på læsefærdigheder, og at lærere i små klasser har bedre mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Det er netop denne differentiering og relationelle nærhed, der ofte går tabt i større skoleenheder.

At lukke en lille skole og samle eleverne i større klasser og bygninger kan derfor have den modsatte effekt af det ønskede: mindre trivsel, svagere relationer og  lavere fagligt udbytte. Det er ikke blot et spørgsmål om kortsigtet økonomi, men om børns langvarige fundamentale behov for nærvær, stabilitet og fællesskab.

Som uddannet lærer der har arbejdet i flere lande har jeg set dette i praksis, hvilket er en af grundene til at min familie valgte at bosætte os i Bedsted, for netop at give vores barn den bedste start på sit skoleliv. At lukke skolen vil være at vælge økonomi frem for børns udvikling.

Jeg opfordrer jer til at tage denne forskning alvorligt og bevare de små skoler som en investering i fremtidens trivsel, dannelse og sammenhængskraft.

Bevar Bedsted Skole!
At lukke Bedsted Skole vil være et kæmpe tab – ikke kun for børnene, men for hele
byen. Skolen er hjertet i vores lokalsamfund. Her skabes venskaber, tryghed og
fællesskab.
Når børnene må køres langt væk hver dag, mister de tid til leg, fritidsaktiviteter og
familieliv. Og vi mister en vigtig grund til, at unge familier vil bosætte sig i Bedsted
Thy. Uden skole risikerer vi, at byen langsomt tømmes for liv.
Det personlige :
Jeg har en pige i 0. Klasse og en dreng i 2. Klasse. Min søn vil ikke kunne trives i en
stor klasse med 25- 30 elever som han vil blive en del af hvis han skal på hurup
skole. På Bedsted Skole har eleverne et fantastisk sammenhold. O. Klasse børnene
er fx ikke bange for de store børn i 6. Kl. Jeg husker tydeligt hvor farlige de store
var da jeg gik i skole. På Bedsted Skole er der sammenhold på hele skolen og det er
så vigtigt når man er lille og lige er startet i skole. Alle kender alle og det giver
tryghed.
Bedsted Skole er ikke en udgift – Men en investering i fremtid, trivsel og
sammenhængskraft.
Derfor siger vi klart: Bevar vores skole

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SKOLESTRUKTUR – BESLUTNING OM
LUKNING AF BEDSTED SKOLE

Skolebestyrelsen på Bedsted Skole ønsker hermed at afgive høringssvar i forbindelse
med den foreslåede lukning af skolen og flytningen af vores specialafdelinger.

(Vi indleder vores høringssvar med en kort redegørelse, mens bilagene giver en mere omfattende og detaljeret beskrivelse.)

BEGRUNDELSE FOR AT BEVARE SKOLEN
Bedsted Skole er en veldrevet folkeskole med både almenklasser og specialtilbud.

Skolen er et trygt og overskueligt miljø, hvor alle kender hinanden, og hvor lærerne har
mulighed for at se og støtte det enkelte barn. Denne nærhed giver en stærk start på skolelivet.
Ved at bevare Bedsted Skole fastholdes en folkeskole, der er både socialt, fagligt og økonomisk bæredygtig, hvilket også understøtter kommunens målsætninger i skolestrukturen.

Social bæredygtighed: Vores almen- og special elever indgår i samme skoleliv. Dette skaber stærke relationer, tryghed og nære fællesskaber.

Faglig bæredygtighed: Personalet rummer specialiseret viden og erfaring, hvor der er kollegial sparring på tværs af vores afdelinger. Personalet i almenskolen har gennem denne
sparring også faglige kompetencer til, at imødekomme almenelever med særlige behov.

Økonomisk bæredygtighed: Skolen har 105 elever fordelt på vores almen- og specialafdelinger. Skolen drives inden for sit økonomiske råderum til trods for et lavt elevtal og en
lav tildeling.

Bedsted Skole er en skole der kan mere – for flere.

KONSEKVENSER AF LUKNING:
Almenelever: Tab af små læringsfællesskaber og tryghed.

Specialelever: Tab af stabile rammer og svækkede sociale fællesskaber.

Personale: Væsentlig risiko for at miste det tværfaglige samarbejde - både mellem almen
og special samt mellem de to specialafdelinger - der er opbygget over flere år.

Lokalsamfund: Faldende tiltrækningskraft og svækket foreningsliv.

Økonomi: Usikre og potentielt høje omkostninger til bygningsændringer, øget transport
og evt. højere tilskud til fri-/privatskoler. De forventede besparelser kan derfor udeblive.


ALTERNATIV LØSNING – LANDSBYORDNING:
Vi foreslår, at Bedsted Skole udvikles til en landsbyordning, hvor vuggestue/dagpleje,
børnehave, almenskole, SFO og specialtilbud samles under én ledelse.

Fordele ved modellen:
Tryghed: Børnene får en sammenhængende hverdag fra vuggestue/dagpleje til og med
6. årgang.

Stærke fællesskaber: Inkluderende lærings- og fritidsmiljøer, hvor alle børn kan trives.

Effektiv ressourceudnyttelse: Personale og økonomi anvendes bedre og mere bæredygtigt.

Attraktivt lokalområde: Fastholder de nuværende investeringer og kan styrke tilflytningen af børnefamilier.

Udvikling frem for afvikling: Bedsted Skole kan blive pilotprojektet for bæredygtige løsninger i Thisted Kommune.

Vi opfordrer til, at Bedsted Skole:
1. Bevares som helhed.
2. Udvikles til at være Thisted Kommunes første landsbyordning.

Dette vil give Thisted Kommune et fremtidsrettet projekt, der styrker både børn, lokalsamfund og kommune.
Udviklingen af Bedsted Skole til en landsbyordning markerer et vigtigt skridt i Thisted
Kommunes arbejde med innovation på både daginstitutions- og skoleområdet. Projektet
vil ikke alene styrke læring og trivsel for eleverne, men også bidrage til en positiv fortæl\u0002ling om fremtidens skole, som kommer hele kommunen til gavn.

Bedsted Skole er en skole der kan mere – for flere.

Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen ved Bedsted Skole

Læs høringssvar og bilag fra skolebestyrelsen.

Tænk på byen!
Tænk på fødekæden!
Tænk nu på Sydthy!
At lukke Bedsted Skole er i vores optik ikke den rigtige vej at gå! Vi er en forening
som i mange år har nydt godt af vores gode samarbejde med skolen. Vi har været i
stand til at rekruttere mange af skolens elever som spillere på vores børne- og
ungdomshold – bl.a. ved at tilbyde afhentning i SFO for de mindste børn, så det er
blevet let for familierne, at børnene går til volleyball. Det er jo reelt set vores
fødekæde, I nu vil tage væk fra os. Hvis ikke vi har en skole i byen, er vi meget
bange for at vores forening kommer til at mangle medlemmer. Vi vil ikke have
samme mulighed for at gøre volleyball tilgængelig for byens børn i samme omfang
som nu, da vi ikke vil kunne tilbyde afhentning i SFO og for nogle familier vil
børnenes ønske om at spille volleyball derfor ikke kunne indfries, da forældre
måske ikke selv kan nå at afhente og aflevere i hallen.
Og det er ikke kun vores børne- og ungdomshold, som bliver ramt. Vi har som klub
i mange år været med på den øverste hylde rent sportsligt, hvor både vores dame- og herrehold pt. spiller i landets næstbedste række og tidligere har spillet med i
landets bedste række – volleyligaen. Det høje sportslige niveau skyldes i høj grad,
at vi gennem mange år har haft en fødekæde af spillere, som har gået på Bedsted
Skole og som har spillet volleyball siden de var små. På vores 1. hold spiller der
således mange spillere, som har spillet volleyball i Bedsted KFUM som børn.
Vores 1. holds spillere er vigtige rollemodeller for skolens børn og dermed for
vores kids- og ungdomsspillere.
Vi opfordrer derfor kommunalbestyrelsen til at bevare Bedsted Skole, og at se på
udviklingen på skolen frem for blot at se på det nuværende elevtal!
Vi håber I vil lytte til de mange borgere, forældre, foreninger og lokale
virksomheder, som ønsker at bevare Bedsted Skole til gavn for både børn,
foreningslivet og byen!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Bedsted KFUM Volleyball

Niels Rieks Dahlgaard
Næstformand

Til Thisted byråd
Att: Børne- og ungeudvalget

Kære kommunalpolitikere

Jeg ønsker hermed at afgive høringssvar i forbindelse med den foreslåede lukning af Bedsted skole.

Småt er godt!
Eller
Små skoler – store hjerter

Kunne det være Thisted kommunes nye slogan? Vores visioner bør være at skabe en kommune, som unge og børnefamilier vælger til. En kommune, der rummer både store centralskoler og mindre skoler – hvor alle børn, uanset baggrund eller diagnose, kan trives og spejle sig i fællesskabet.

Bedsted skole kunne netop være det valg, der giver mening for børn, som ikke har overskue til en stor skole, men i stedet finder ro og trivsel i mindre rammer.

Bedsted skole er kendt for sin trygge atmosfære. Tætte relationer mellem elever og lærer, samt en høj grad af fællesskab og trivsel. Dette er kvaliteter, som bør bevares.

Bedsted skole spiller en central rolle for hele området omkring Bedsted, det er her unge børnefamilier mødes, det er her venskabet skabes og består. Forældre engagement i lokalsamfundet svækkes når skolen forsvinder som naturligt samlingspunkt.

Tilflytning og erhvervsliv rammes negativt, da en lokal skole ofte er en afgørende faktor for familier, der overvejer at bosætte sig i området.

Jeg vil derfor stærkt opfordre byrådet til at bevare Bedsted skole og i stedet arbejde for at styrke skolens fremtid – eksempelvis gennem tværgående samarbejde, alternative driftsmodeller eller en fornyet udviklingsplan for lokalskolerne i kommunen.
At lukke Bedsted skole vil måske give en kortsigtet økonomisk gevinst, men det vil medføre langsigtede sociale og samfundsmæssige tab, som det vil tage årtier at genopbygge.

Lad os bevare Bedsted skole – for børnenes skyld, for familierne skyld og for hele Thisted kommunes fremtid.

Bedsted skole – en lille skole med en stor betydning for børn, familier og fællesskab.

Venlig hilsen

Pia Madsen – forælder til to elver på Bedsted skole

Til Politikerne i Thisted Kommune.
Jeg skriver for at appellere direkte til jer: BEVAR Bedsted skole.
Bedsted skole er den sidste lille skole i det gamle Sydthy. Det er ikke blot et sted,
hvor børn undervises - det er et sted, hvor de vokser op i tryghed, hvor lærerne
kender hvert eneste barn, og hvor fællesskabet styrker både børn og forældre.
Skolen er hjertet i vores by. Når skolen forsvinder, forsvinder en vigtig del af sjælen
i et lokal samfund.
Alligevel står vi nu overfor et forslag om at lukke den. Det er svært at forstå - og
endnu sværere at acceptere - når virkeligheden peger i en helt anden retning:
- ELEVTALLET STIGER: på bare ét år er antallet af børn i almenklasserne vokset fra
50 til 63. Det er en fremgang på hele 26 %, Forældrene vælger aktivt Bedsted skole
til, og det viser at skolen har en stærk fremtid.
- NY LEDELSE: Sidste år fik skolen en ny og handlekraftig ledelse, som har sat
retning og energi ind i udviklingen. det er allerede begyndt at bære frugt - og det
er tydeligt i den stigende opbakning fra familierne.
- SPECIALELEVERNE OVERSES: I høringsgrundlaget tælles de ikke med, selvom de i
nationale test og på alle andre områder fuldt ud regnes som skolens elever. Det er
både uretfærdigt og misvisende.
- NYE INVESTERINGER: Kommunen har netop brugt flere Millioner på at flytte
Skovbørnehaven ind på skolen. Det skulle skabe en sammenhæng og trygge
rammer for børnene. At forslå en lukning kort til efter virker både respektløst og
meningsløst.
En lille skole giver noget, som ingen stor skole kan tilbyde: nærhed, overskuelighed
og trygge rammer, hvor intet barn forsvinder i mængden. Det er præcis det, mange
børn - ikke mindst de mest sårbare - har brug for.
Jeg beder jer derfor som politikkere om at se ud over budgetlinjer og regneark.
Tænk på børnene, familierne og de kommende generationer. spørg jer selv: vil i
virkelig være dem, der lukker Sydthys sidste lille skole - og dermed også døren til
en levende fremtid for vores lokalsamfund?
Jeg håber inderligt, at i vælger at styrke Bedsted Skole i stedet for at afvikle den.
Med venlig hilsen
Randi Mastrup

Til Thisted Kommunalbestyrelse.
Som direktør for Leth Beton – Bedsteds største private arbejdsplads – ønsker jeg
hermed at udtrykke vores bekymring mod det fremlagte forslag om at lukke
Bedsted Skole.
Leth Beton har i årtier haft sin base i Bedsted og beskæftiger i dag et betydeligt
antal medarbejdere, hvoraf mange bor i lokalområdet og har børn, der enten går
på Bedsted Skole eller står over for at skulle begynde der. Skolen spiller en
afgørende rolle for områdets attraktivitet, både i forhold til bosætning og
fastholdelse af arbejdskraft. En lukning vil efter vores vurdering have negative
konsekvenser for Bedsteds fremtidige udvikling og for vores muligheder for at
tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere.
Vi er bekendt med, at elevtallet har været lavt, men vi ser samtidig tegn på øget
tilstrømning og engagement fra lokalområdet. Skolen er i god drift og har en stærk
lokal opbakning, hvilket også afspejles i de mange høringssvar, der allerede er
indsendt.
Vi opfordrer derfor til, at kommunalbestyrelsen genovervejer beslutningen og i
stedet arbejder for at styrke Bedsted Skole som en central institution i
lokalområdet. En lukning vil ikke blot ramme de nuværende elever og deres
familier, men også underminere Bedsteds rolle som et attraktivt sted at bo og
arbejde.
Leth Beton A/S står gerne til rådighed for dialog og samarbejde om mulige
løsninger, der kan sikre skolens fremtid og dermed også Bedsteds fortsatte
udvikling.

Høringssvar fra Hurup skoles forældrebestyrelse,
vedr. foreslået lukning af Bedsted skole.

De forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer fra Hurup skole ønsker, med dette
høringssvar at gøre opmærksom på en række konsekvenser/udfordringer, ved en
evt. tilføjelse af et øget elevtal og en flytning af Bedsted klassen til Hurup skole.

SFO plads på Hurup skole
Der har i en meget lang årrække været alvorlige pladsproblemer i vores SFO.
Eleverne har, med undtagelse af et enkelt lokale, som også benyttes af
skoleintroelever, brugt de samme lokaler som vores 0.+1. kl. elever har brugt som
undervisningslokaler. Dette har givet store udfordringer i forhold til hvilke
pædagogiske tiltag personalet har kunnet igangsætte. Ligeledes har man brugt
forholdsvis mange personaletimer på at rykke kasser med legetøj mm frem og
tilbage hver dag.
Eleverne i SFO nyder pt godt af at der er et rimeligt areal med reelle SFO lokaler, og
ikke blot undervisningslokaler til brug i SFO tiden.
I forbindelse med en forventet oprettelse af SFO+ og en evt. øget tilgang af elever,
såvel som en SFOgruppe til specialeleverne, er vi i forældrebestyrelsen meget
opmærksomme på, at vi fortsat har en god SFO med plads til den gode pædagogik,
og god trivsel for såvel elever som ansatte.

Plads på udearealerne.
Hurup skole er en byskole med et begrænset udendørs areal. Meget af dette er
desuden lige op af en af de mest trafikerede indfaldsveje til Hurup. Det udeareal
der ligger i forbindelse med den tænkte indgang til de evt. lokaler til Bedsted
Klassen, er således direkte ud til vejen og busholdepladsen. Desuden må der
indtænkes ressourcer til flytning af det eksisterende busskur og en reetablering af
dette. Ligeledes bør der sættes ressourcer af til etablering af beplantning og
udemiljø/legeredskaber til Bedsted klassens elever, så de er skærmet mod vejen
og busholdepladsen.

Sikker skolevej
Ligesom skolen er presset på udearealerne, er vi også presset på parkeringspladser
og holdepladser til busser. Selv når man bruger p-pladserne ved børnehaven og
uddannelsescenteret, såvel som størstedelen af hallens parkeringsplads, er det
svært at finde plads til personaleparkering, såvel som forældreparkering, især
morgen og eftermiddag. Hertil kommer holdepladser til taxabusserne til Bedsted
klassens elever. Allerede nu er der kun plads til 2 ud af 4 skolebusser. Dette gør, at
2 busser holder ude på vejen, med skolebørn ude på vejen. Her skal man ligeledes
gøre plads til de mange elever, der selv går eller cykler hjem fra skole, og derfor
også skal have plads på fortov og vej. Yderligere vil det tiltænkte udeareal til en
evt. Bedsted klasse, inddrage det udeareal som alle busbørn i dag bruger til at
vente på bussen, således at man undgår hundrede af elever presset sammen på
fortovet.
Yderligere vil det øgede elevtal ved en tilførsel af elever fra Bedsted skoledistrikt jo
alle være busbørn, hvorfor denne problematik må forventes at blive forøget med
flere børn, og evt. en ekstra bus, da pladsen på nogle ruter i forvejen kan være
trang.

Flytningen af bibliotek og makerspace.
Ved at inddrage pladsen, hvor der pt er bibliotek og makerspace, opstår der
naturligt et behov for nyindretning. Der må ligeledes forventes ressourcer afsat til
indretning og indkøb af nyt inventar. Især det tiltænkte areal til biblioteket kræver
nyt inventar, da der her ikke er mulighed for at genbruge inventar pga manglende
mulighed for væghængte reoler. Desuden vil det blive placeret i et område med
stor gennemgang gennem skolen. Hvilket jo uvilkårligt vil ændre måden man kan
bruge biblioteket på og ligeledes bedrive biblioteksundervisning på.

Ordentlighed over for specialeleverne
En evt. proces med ombygning og nyindretning vil uvægerligt tage tid. I denne
proces vil vi gerne henstille til ordentlighed over for både elever og personale i
Bedsted klassen. Man kan ikke forvente at en så stor proces kan udføres i 11. time
efter en beslutning. Og det er derfor vigtigt for os, at eleverne ikke flyttes før alle
rammer er helt på plads, således at Bedsted klassen får den bedst mulige start på
Hurup skole. Ligeledes ser vi det som helt centralt, at der skabes rammer så man
fastholder det nuværende personale i Bedsted klassen, så man ikke mister
specialpædagogisk viden, eller den kultur og rutine som eleverne trives i.
Ligeledes er den gode start og afslutning på skoledage, som vi berørte ovenfor,
vigtig, så eleverne i Bedsted klassen også får en sikker og tryg skolevej.

Ressourcer
Som vi har fremhævet flere gange er tilførslen af ressourcer til ombygning af
lokaler, omdannelse af udearealer og nyindretning centralt, da der ikke kan
forventes at være midler i den daglige drift af Hurup skole til så store anlæg.
Vi forventer også, at hvis der spares penge på en evt. lukning af Bedsted skole, at
disse midler så bliver på skoleområdet til gavn for alle elever i et presset
skolesystem.
Ligeledes henstiller vi også til, at det ikke er et meget presset skolesystem i Thisted
kommune der rammes af yderligere stramninger af budgetterne, hvis man ikke
opnår den forventede besparelse. Dette også set i forhold til, at der i kort
kørselsafstand er 3 friskoler, hvorfor det må forventes at de forældre der har
kortere skolevej til en friskole vil overveje denne mulighed frem for Hurup skole.

Samarbejdet i syd
Som folkeskole i Sydthy sætter vi meget stor pris på samarbejdet med andre. Her
er samarbejdet med vores eneste tilbageværende nabofolkeskole, Bedsted skole,
helt centralt. Og i forvaltningens udspil om en ændret specialpædagogisk
arbejdsform med øget fokus på mellemformer, med øgede lokale samarbejder,
skal man være opmærksom på, at Hurup skoles gode samarbejde med Bedsted
skole ikke længere vil kunne være en mulighed, hvis denne lukkes.
Visionen for skoleområdet
Afslutningsvis, vil vi gerne gentage henstillingen fra vores tidligere skolebestyrelse,
der ved sidste høringsfase vedr. skolelukninger efterlyste en overordnet vision for
folkeskolen i Thisted kommune. Ikke blot kriterier for børnetal, økonomi og kloge
kvadratmeter.
Men visioner for hvilken pædagogisk og læringsmæssig ramme man ønsker som
mål for et godt børneliv i hele Thisted kommune.

De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på Hurup skole

Trine Brun Olesen, formand
Kristina Iversen, næstformand
Marie-Louise Bransholm Bertelsen
Trine Hausgaard Ubbesen
Stig Asboe
Susan Lund
Allan Bendtsen

Jeg skriver dette høringssvar, med stor bekymring, som forælder ti l et barn i Troldehuset og et kommende barn ti l skolestart 2026.

I august 2025 starter vores datter i Troldehuset i Bedsted. Vi vælger Bedsted ti l, da vi gerne vi have sammenhængen imellem skole og børnehus – den røde tråd. Det lille trygge sted med gode muligheder og forudsætninger for trivsel, ro og tryghed. Vi vil gerne have vores børn samlet under samme tag og vælger Bedsted Skole samt Troldehuset til med ro i maven og en forventning om, at en skole som Bedsted vil og skal bevares. Vi har pt. en storebror i Markblomsten i Vestervig, men som skal starte i Bedsted Skole ti l april 2026.
Da vi skulle vælge børnehave til ham, valgte vi skoven fra. Af den årsag, at vi ikke kunne se vores barn i skoven hele året rundt. Vi har med den beslutning aldrig valgt Bedsted Skole fra. Vi har altid vidst, at han skulle tilbage ti l Bedsted og gå i skole. Han glæder sig – vi snakker meget om skolen og køre forbi hver dag! Lillesøster er startet i Bedsted og ikke Vestervig – med den begrundelse og forudsætning, at storebror skal på Bedsted Skole ti l april 2026. Vi vælger Bedsted ti l og ikke fra! Også selvom skolen er lukningstruet.
Jeg har som mor, men også som uddannet pædagog – en stor og dyb bekymring omkring store klasser – store skoler. Jeg mener, at børn trives bedst i småfællesskaber med ti d, ro og nærvær. Det mener jeg, som forælder er det bedstevilkår jeg kan give ti l mine børn omkring deres skolegang.

Jeg har selv gået på Bedsted Skole som barn – og altid ment, at den har kunne dét som skoler kan kunne – nemlig nærvær, tryghed og rummelighed. Småt – men godt!
Hvis vores skoledistrikt bliver lagt under Hurup – vælger vi IKKE, at benytte denne mulighed. Vi vil ikke sætte vores børn i store klasser på en skole, som i forvejen er stor og hvor vi ikke mener, at man kan rumme 65 ekstra børn fra Bedsted Skole’s distrikt. Men hvad nu hvis flere vælger samme ”vej”? Hvad er så den reele besparelse? Vælger vi friskolerne, som lige nu ”popper” op alle steder pga. lukning af de kommunale små og trygge folkeskoler – vil det stadig koste kommunen dyrt, at have vores børn i andre tilbud end de kommunale. Hvorfor så ikke bevare de FÅ små skoler, som faktisk gør og rummer en stor del af vores børn i de smålokalsamfund. Jeg tænker ikke ret mange er interesserede i ”store Super skoler”.

Vi bor 5 km uden for Bedsted – hvis vores børn skal i skole i enten Hurup eller næst nærliggende folkeskole i Koldby får de hhv. 12 og 13 km ti l skole. Det giver ekstra køretid om morgenen, men også ekstra tid fra den i forvejen sparsomme ti d om eftermiddagen. Hvor skal ti den så findes til fritidsaktiviteter samt fællesskaber uden for skolen? Her kommer det sociale også i spil – hvor er ti den og overskuddet til dette, hvis alt deres fritid skal foregå i transport. Hvor skal vores foreningsliv blive af, hvis børnene flyttes ti l større byer med større skoler og flere børn?

Vi oplever hver dag masser af liv i og omkring både Bedsted Skole og Troldehuset. At aflevere børn på samme parkeringsplads – både SFO og Børnehave – giver så meget mening, liv og tryghed. Jeg oplever familier hver morgen, som aflevere både i børnehave og SFO – jeg oplever rolige børn og forældre, som krammerfarvel på parkeringspladsen og som sender deres store børn trygt i SFO og derefter går med deres mindste ind i børnehaven og vuggestuen. Hvis ikke dét giver og skaber mening i et lokalsamfund – så ved jeg ikke hvad der ellers skulle give og skabe en rød og tryg tråd!
Jeg mener, at man i kommunalbestyrelsen skal se ind i, som minimum, at give Bedsted Skole 3-4 års RO og TID ti l at vokse og finde den grobund, som de er blevet lovet! Jeg er sikker på, at børnefamilier vil vælge Bedsted Skole, Troldehuset og Bedsted lokalområde til IGEN.

Jeg vil opfordre ti l, at se ALLE muligheder igennem så vi undgår at lukke flere små og stærke lokalsamfund end der er nødvendige. SE nu mulighederne fremfor begrænsningerne. Det handler ikke kun om tal – men om børn som skal trives og som skal vokse op med de bedste forudsætninger i deres skolegang!
Et integreret tilbud skaber trygge børn, stærkere fællesskaber og en tydeligsammenhæng i børnenes liv. Det er ikke blot en skole og en institution – det er fundamentet for trivsel, sammenhængskraft og udvikling i hele lokalsamfundet!

Nadja Sommer
Mor til to kommende skolebørn i Bedsted

Høringssvar fra forældrerådet i Troldehuset vedr. lukning af Bedsted Skole.

I 2024 beslutter kommunalbestyrelsen, at Skovtrolden I Bedsted skal flyttes fra skoven og ind på Bedsted Skole. Argumenterne omkring dette var - manglende opbakning til skoven, faldende børnetal – men OGSÅ med det argument, at kunne samle børnehus og skole under samme tag i Bedsted. Dette for at kunne skabe en rød tråd fra vuggestue, børnehave og til skole - og hermed give forældrene i og omkring Bedsted mulighed for, at kunne aflevere og hente i samme bygning – og for at kunne skabe mere sammenhæng og fleksibilitet i en travl ”familie-hverdag”. Den røde tråd skulle være synlig for lokalområdet og det skulle gøres attraktiv for børnefamilier, at vælge netop dette kommunale tilbud til deres børn. Den røde tråd kunne skabe mere sammenhæng i børnenes hverdag, samt gøre overgangene fra vuggestue/børnehave til skole mere tryg og genkendelig.

Beslutningen blev truffet og Skovtrolden skulle flyttes. Det har kostet kommunen ca. 6 millioner kroner på at flytte og skabe en ”ny” børnehave under samme tag som Bedsted Skole - netop for at skabe sammenhæng mellem børnehave og skole i Bedsted. Skabe den røde tråd! 

Ved flytningen af Skovtrolden fulgte 9 børn med ind på den nye adresse ved Bedsted Skole med opstart 1 april 2025. I oktober 2025 er børnetallet i Troldehuset nu oppe på 23 – ved afslutningen af 2025 vil tallet være på 25 (hvor 2 af dem er vuggestuebørn). Det mener vi som forældreråd giver et billede af, at børnefamilierne i Bedsted igen vælger både børnehave, men i særdeleshed også Bedsted skole TIL igen! Vi oplever en stor fremgang og interesse for Troldehuset, og oplever en stor tilslutning til området og generelle tiltag omkring skole og børnehus.

Vi mener, at Troldehuset har de bedste forudsætninger for at kunne skabe den ”fødekæde” til Bedsted Skole, som ideen med flytningen af børnehaven var, og dermed være med til, at skabe den røde tråd i vores lokalsamfund. Vi ser en stor konsekvens ved, at lukke skolen og ser hermed også en konsekvens af tilslutningen til Troldehuset og at vores lokalsamfund i Bedsted vil forsvinde.

Vi har få børn – men nok til at skabe tryghed og trivsel i et lille samfund. Mange vælger os til – både vuggestue/børnehave og skole – med den begrundelse, at skolen og samfundet er småt – men godt. Der er tid, ro og nærvær til børnene i de små samfund, hvor trivsel er sat i fokus, og hvor de små fællesskaber burde være en selvfølge for vores udkantsområde.

I Troldehuset er der lige nu 8 børn i 2020 årgang. Vi ved, at der udover de 8 børn, som går i Troldehuset nu - kommer 3 børn mere i årgangen ved skolestart. Det giver 11 børn til skoleopstart 2026. Selvom skolen er lukningstruet, har flere forældre valgt Troldehuset OG Bedsted Skole til – det mener vi, er et stort og et positivt tegn på, at forældrene i og omkring Bedsted tilslutter sig vores lokalsamfund, og derfor også ønsker at benytte det kommunale skoletilbud i Bedsted.

Da Troldehuset åbner i 2025 annoncere kommunalbestyrelsen allerede 3 måneder efter, at de vil lukke Bedsted Skole. Troldehuset har derfor aldrig fået en reel chance for at etablere sig, og skabe den fødekæde, som var meningen og begrundelsen for flytningen af Skovtrolden. Mange forældre har været usikre på valget omkring Bedsted, både børnehave og skole, på baggrund af udmeldingerne fra kommunalbestyrelsen - MEN mange har alligevel valgt, at bakke op om lokalsamfund, små klasser, en lille børnehave og et tæt fællesskab på tværs. TIL TRODS FOR, at kommunalbestyrelsen vil lukke vores skole. DÉT kalder vi et lille og stærkt lokalsamfund!

Vi vil derfor, som forældreråd, stærkt opfordre til at bevare Bedsted Skole, og give dem chancen for at vokse med Troldehuset og dermed give dem ro og tid til at udvikle og vokse.

Giv den nye ledelse ro og tid til at genskabe en skole med fokus på trivsel, læring og fællesskab. Giv Bedsted Skole og Troldehuset lov til at skabe en tryghed omkring børnehave- og skolevalg med ro i maven.  

Vi mener ikke, at Bedsted Skole har fået den tid og ro til at vokse, som området er blevet lovet i forhold til flytning af Skovtrolden. Til trods for, at Bedsted Skole har været luknings truet, har skolen det sidste år været under stor udvikling, og dermed skabt et elevtal meget tæt på skæringsgrænsen. Det handler om få børn, som lige nu er afgørende for, om skolen skal lukke.

Når det er nævnt – vil vi selvfølgelig også komme ind på specialafdelingen, som er under samme tag som de almene børn på Bedsted Skole. Bedsted Skole rummer lige nu både en almen og en specialafdeling som til sammen er 105 børn + et Troldehus, som pt. rummer 23 børn. Det giver 128 børn under ét tag i Bedsted. Bedsted Skole! Dét mener vi, gør DET HELE VÆRD, AT BEVARE!

Skolen er grundlaget for, at børnelivet i Bedsted kan bevares, og at Troldehuset kan fortsætte sin positive udvikling. Det er ligeledes grundlaget for foreningslivet i Bedsted. Her er et stort og velfundamenteret samarbejde mellem skole og forening, hvor børnene bliver hentet på skolen og bragt til idræt og Fællesskab i hallen. Endnu én af de ting, som små samfund kan – sammen!

Troldehuset har et stort og godt samarbejde med Bedsted Skole. Der gøres en stor indsats for, at børnene på tværs, lærer hinanden at kende og at overgangene bliver trygge og genkendelige. Der er skabt en fælles morgensamling, hvor børnehuset er på besøg i skolen. Der synges sange, som alle kender. De store sidder imellem de små, og der skabes bånd og relationer på tværs af årgange og aldre. Den røde tråd spiller IGEN en stor rolle i børnenes hverdag – under samme tag!  

Mange vælger aktivt et mindre skoletilbud til, og i og med, at vuggestue/børnehave og skole ligger under samme tag, giver det en nemmere og mere overskuelig hverdag for forældre, når børnene skal afleveres og hentes. Børnene kender pædagoger og lærer, og søskende kan følges ad og have ”samme hverdag”. Ligeledes kan forældre følges gennem børnehave og skole, og skabe netværk og samarbejde på tværs af børnelivet i skole og foreningsliv. 

Vi, i forældrerådet mener, at Bedsted Skole skal ses som en mulighed. Bedsted skole skal ses som en stærk ressource for børn og lokalsamfund. Bedsted Skole giver et stærkt og sundt fundament for børnenes trivsel og udvikling, som vi mener er det der skal være i fokus.

SMÅT MEN GODT! BEVAR VORES BØRNELIV I BEDSTED!

Med Venlig Hilsen

Forældrerådet Troldehuset

Dette høringssvar er udarbejdet af medarbejderne i Golfstrømmen på Bedsted Skole.

Er det rimeligt, at de mest sårbare elever risikerer at skulle igennem store forandringer af deres skoleliv to gange?

Vi undrer os over, at der foreslås en flytning af specialafdelingerne på Bedsted Skole, Golfstrømmen og Bedstedklassen, når der på baggrund af

Specialundervisningsanalysen er sat et arbejde i gang med opkvalificering af personalet på skolerne, så flere elever kan rummes i almen skolen. Dette vil betyde forandringer for alle elever, men særligt for de elever der nu går i et specialtilbud. Forandringer er svære for vores elever. Vil vi virkelig tilbyde vores mest sårbare børn og unge at skulle igennem to store ændringer på få år? Og har man overvejet konsekvenserne for den enkelte elev? Vi frygter skolevægring, mistrivsel og fald i elevernes faglige kunnen.

En skole – med to specialafdelinger.

På Bedsted Skole findes som bekendt en almen afdeling og to specialafdelinger. Der er over tid skabt et miljø på skolen, hvor specialeleverne er en naturlig del af fællesskabet.

Det giver os unikke muligheder for et tværgående samarbejde mellem afdelinger. Det sker på flere forskellige måder som:

• Sparring omkring pædagogiske tiltag i den enkelte afdeling
• Mulighed for at hjælpe med personale i pressede situationer
• En elev deltager i svømning med Bedstedklassen for at fremme elevens sociale udvikling

• Samkørsel af specialafdelingselever i taxa
• Eleverne fra Golfstrømmen og Bedstedklassen mødes til fodbold og leg næsten dagligt.

• Eleverne fra de to specialklasser holder fælles sommerferieafslutning, da det er for voldsomt for nogle elever at være sammen med hele skolen.

• Eleverne fra de to specialklasser er inviteret med til alle aktiviteter på skolen og deltager, når det giver mening, f.eks. skolefest og musikarrangementer.

• De ældste elever fra specialklasserne hjælpe ofte med praktiske opgaver på hele skolen

• Personalet i to specialklasser kan i nogle tilfælde have elever fra den anden specialklasse med til arrangementer. Det giver flere muligheder.

• Specialklasse eleverne er ofte sammen i brobygning, hvilket giver tryghed og mulighed for at personalet kan hjælpe hinanden med opgaven.

• Bedstedklassen og Golfstrømmen er fælles om cykler.
  
  
• Det giver en synergieffekt, at ledelsen arbejder med to specialafdelinger og en almen afdeling. Der strømmer viden og ideer frem og tilbage

Skolernes motionsdag er endnu et eksempel hvor vi er én skole. Golfstrømmen arrangerer for andet år skolernes motionsdag for hele skolen. Der er arrangeret bus med efterfølgende gåtur i skoven. Golfstrømmens ældste elever står for vejvisning på ruten. Det giver samhørighed og glæde, når vi har mulighed for at være fælles om en oplevelse. Vores lille skole er netop grundstenen til, at dette kan lade sig gøre.

SFO

I Golfstrømmen har vi elever som benytter skolens SFO. Vores elever har sammen med eleverne fra Bedstedklassen eget lokale, hvor de har mulighed for at trække sig fra det store fællesskab med en voksen. Dette er nødvendig, hvis eleverne skal kunne rummes og trives i SFO. Dette er muligt fordi eleverne fra de to specialklasser kan være sammen, hvis vi blot havde en specialafdeling ville der være få elever, der benyttede SFO og mulighed for eget lokale og personale vil belaste økonomien i SFO´erne i Hurup og Koldby voldsomt.

Kan behovet for lokaler og udearealer tilgodeses på Koldby Skole?

I Golfstrømmen rummer vi i øjeblikket 25 elever. De er fordelt i tre grupper, svarende til indskoling, mellemtrin og overbygning. G3, overbygning er delt i to grupper: en eksamensgruppe og en gruppe, som måske ikke når i mål med en eksamen.

På mellemtrinnet er gruppen også fordelt i to lokaler, hvilket er helt nødvendigt for at få en elev til at have fremmøde. Vi har i øjeblikket fire elever i 1:1-forløb, hvilket betyder, at der er behov for fire separate rum til disse tilbud.

Vi løser en del opgaver for opholdssteder og plejefamilier, hvilket betyder at en tredjedel af vores elever kommer med meget komplekse problematikker. De er anbragt af mange forskellige kommuner. Dette er også baggrunden for de mange

1:1 projekter. Særligt vores fire elever i enkeltmandsprojekter benytter næsten dagligt gymnastiksalen, som findes på Bedsted Skole. Den hurtige adgang gør det muligt at bruge korte pauser af 10-15 minutter på leg, spil, eller motorisk træning. Dette mindsker udadreagerende adfærd. Vi kan gå ned i hallen, så vi kommer af sted, selvom enkelte elever siger fra. Det giver handlemuligheder. De mangler i Koldby.

Vi har lærer-forberedelseslokale i afdelingen, tæt på eleverne. Det gør, at vi hurtig kan træde til, når der er konflikt. Det højner kvaliteten af det pædagogiske arbejde, når der er det nødvendige antal voksne i pressede situationer. Det giver tryghed, hvilket har stor betydning for arbejdsmiljøet.
Er det muligt i Koldby?

Vi har 15 cykler i Golfstrømmen, indkøbt for penge fra vores støtteforening.
Vi har et lille værksted, hvor cyklerne repareres. Er der mulighed for lignende faciliteter i Koldby så de praktisk begavede elever kan rummes i skoletilbuddet? Når en dag er udfordrende for en eller flere elever, er en tur på mountainbikebanen i Rønheden ofte en god løsning. Den mulighed kommer vi til at mangle. Vi har vores ”eget” sted i Hvidbjerg Klitplantage med tipi, skurvogn osv. som vi benytter en dag i ugen. Der er forholdsvis kort afstand fra skolen. Længere afstand vil gøre det vanskeligere at benytte. Det giver færre handlemuligheder.
Vi har eget køkken, hvor eleverne kan hjælpe med små madprojekter. Der skal ikke bookes tid, så køkkenprojekterne er ofte med til at få en mindre god dag hos en elev til at blive meget bedre.
Er det en mulighed i Koldby?

Vi har egne udearealer og udearealer sammen med Bedstedklassen. Det giver mulighed for, at eleverne kan trække sig, hvis der opstår konflikter. Det giver også mulighed for mange fællesaktiviteter med Bedstedklassen f.eks. fodbold, rundbold og leg i sandet. Dette gør, at eleverne har flere muligheder for venskaber med jævnaldrende og derved føler sig inkluderet i forskellige fællesskaber.
Vi har unikke rammer!

Hvad er prisen for ombygning på Koldby Skole?

En flytning af Golfstrømmen fra Bedsted Skole til Koldby Skole kan ikke gøres uden, at det også medfører økonomiske omkostninger. Vi ved, at vi får ca. halvdelen af de kvadratmeter, vi har til rådighed i dag. Men det undrer os, at man ikke har tal på, hvad det koster at indrette minimum 9 lokaler (vi har 12 nu, og derudover gangarealer, som er indrettet til gruppearbejde), samt udvidelse af toiletforhold.

Taxa til to skoler - Hurup og Koldby skoler. Hvad betyder det økonomisk?

Da vi har to specialafdelinger på skolen, kører vores elever med hinanden til og fra skole i taxa. Det giver taxa mulighed for at planlægge kørslen så optimalt som muligt. Vi undrer os over, om man har regnet på, hvad det betyder økonomisk, at eleverne skal køres til og fra Hurup og Koldby Skoler frem for bare én skole?
I Bedsted kan vi gå til hallen. I Koldby vil der være kørselsomkostninger.

Opsummering

• Skal man afvente analysen for specialundervisningsområdet før man tager stilling til at flytte vores mest sårbare elever?

• Har man overvejet konsekvenserne for den enkelte specialelev, når der bliver færre inkluderende fællesskaber (kun en specialklasse på hver skole)
• Hvad betyder det økonomisk, at eleverne skal køres med taxa til to skoler frem for én?
  Har Koldby Skole den nødvendige plads til de 1:1 projekter vi håndterer? Og hvem skal i givet fald gøre det, hvis vi ikke længere kan?
  Kan vi løse de mest komplekse opgaver i de nye rammer? Der er stor risiko for at de pædagogiske handlemuligheder bliver færre.

De unikke rammer på Bedsted Skole gør sammen med et personale, der kan hente støtte og sparring hos ledelsen, i Bedstedklassen og på almenskolen, at det er muligt at løse de mest komplekse opgaver i Golfstrømmen! Slutteligt vil vi opfordre til, at beslutningstagerne snakker med børn og forældre på specialområdet om konsekvenserne af flytning og adskillelse de to specialklasser på Bedsted Skole

Hurup Skole, den 24. oktober 2025

Høringssvar fra MED-udvalget vedrørende forslag om lukning af Bedsted Skole
MED-udvalget har drøftet den foreslåede lukning af Bedsted Skole og ønsker at bidrage med dette høringssvar.

Vi anerkender, at beslutningsgrundlaget hviler på vedtagne kriterier for elevtal og skolestruktur, og vi har forståelse for de økonomiske og demografiske udfordringer, som ligger til grund for forslaget.
Samtidig ønsker vi at pege på en række forhold, som vi mener, bør indgå i den videre behandling:

Rammer og placering – særligt for Bedstedklassen
En flytning af Bedstedklassen til Hurup Skole kræver, at der etableres nye og egnede lokaler, som kan understøtte elevernes særlige behov. Det er afgørende, at de fysiske rammer afspejler den pædagogiske praksis og kultur, som er opbygget omkring Bedstedklassen.
De nuværende planer indebærer, at Bedstedklassen skal placeres i Hurup Skoles bibliotek/makerspace.
Dette kræver en bygningstilpasning, som ikke kan gennemføres uden tilførsel af ressourcer. Vi opfordrer derfor til, at der afsættes midler til at sikre, at de nye rammer bliver funktionelle og trygge, så elever og personale i Bedstedklassen får de bedst mulige rammer.

Ny placering af biblioteket og makerspace
For få år siden, blev dele af Hurup Skoles skolebibliotek flyttet ud på åbne gangarealer for at give plads til makerspace. En ny flytning af Hurup Skoles bibliotek og makerspace som følge af omplaceringen af Bedstedklassen er ikke blot en praktisk øvelse – det er en væsentlig ændring i skolens daglige liv og læringsmiljø.
Biblioteket og Makerspace spiller en central rolle i undervisernes mulighed for at tilrettelægge differentierede og kreative undervisningsforløb samt skabe læringssituationer, der rækker ud over klasselokalet. En ny placering skal planlægges med omtanke, så det bliver en langsigtet og bæredygtig løsning. Vi opfordrer derfor til, at der afsættes midler, så de nye rammer kan gøres funktionelle og trygge for elever og personale i Bedstedklassen, samtidig med at rammerne for det almene pædagogiske arbejde på Hurup Skole bevarer deres kvalitet.

Kompetencer og kontinuitet
Det er vigtigt, at de kompetencer, der i dag er knyttet til Bedstedklassen, følger med ved en eventuel flytning. Dette gælder både personalets faglige viden og den særlige kultur, der er opbygget omkring undervisningen af eleverne i Bedstedklassen. En flytning må ikke medføre tab af specialiseret viden..

Ressourcetildeling i almenområdet
En lukning af Bedsted Skole bør afspejles i ressourcetildelingen. En retvisende og fair fordeling af ressourcer er medvirkende til at sikre et arbejdsmiljø, hvor det pædagogiske personale fortsat kan lykkes med kerneopgaven: at sikre kvaliteten i undervisningen både for de nye og eksisterende elever.

SFO – kapacitet og personaleressourcer
Der må forventes en stigning i antallet af børn i SFO’en ved Hurup Skole. Det er derfor nødvendigt, at de eksisterende fysiske rammer tilpasses, og at ressourcer til personale følger med, så der kan sikres et godt fritidstilbud for alle børn.

Arbejdspladser og generelle arbejdsvilkår
Ved en eventuel flytning af personale fra Bedsted Skole til Hurup Skole er det afgørende, at der sikres tilstrækkelige og egnede arbejdspladser til alle medarbejdere. Det gælder både individuelle arbejdspladser samt mødelokaler. Generelt er det vigtigt, at arbejdsvilkårene for personalet ikke forringes som følge af en sammenlægning, men tværtimod styrkes, så trivsel og arbejdsglæde kan fastholdes i den nye struktur.

Vi ønsker med dette høringssvar at signalere åbenhed og ordentlighed i processen og håber, at de nævnte forhold vil blive taget med i den videre politiske behandling.

Med venlig hilsen

MED-udvalget på Hurup Skole

Til Thisted Kommune
Att.: Børne- og Familieudvalget
Vedr.: Høringssvar – forslag om lukning af Bedsted Skole

TVT A/S er en lokal virksomhed med mange ansatte i Bedsted og omegn, og vi ønsker at udtrykke vores klare modstand mod lukningen af Bedsted Skole.

Skolen er meget mere end et sted, hvor børn lærer at læse og regne. Den er et samlingspunkt for hele lokalområdet – et sted hvor børn, forældre, foreninger og erhvervsliv mødes. Når en skole forsvinder, mister byen sin puls. Det får konsekvenser for bosætning, fællesskab og ikke mindst for erhvervslivet, som i forvejen kæmper for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

For os i TVT A/S er tilstedeværelsen af en lokal skole helt afgørende for at kunne fastholde medarbejdere. Mange af vores ansatte bor netop i Bedsted, fordi de kan få hverdagen til at hænge sammen – arbejde, børn, fritid og skole i nærområdet. Hvis den mulighed forsvinder, bliver det markant sværere at motivere folk til at bosætte sig her. Det vil betyde færre familier, mindre liv i byen og en svækkelse af det lokale erhvervsgrundlag.

Vi har som virksomhed et stærkt ønske om, at Thisted Kommune tænker langsigtet og ser værdien i at bevare et aktivt og levedygtigt lokalsamfund. Det er kortsigtet at måle en skole kun på elevtal og økonomi – de samfundsmæssige og erhvervsmæssige konsekvenser af en lukning er langt større end de tal, der står i regnearket.

Vi opfordrer derfor kommunen til at bevare og udvikle Bedsted Skole – eksempelvis gennem profilering, samarbejde med erhvervslivet eller tilflytterinitiativer – i stedet for at lukke ned.
Det er ikke blot et spørgsmål om undervisning, men om fremtiden for hele Sydthy.

Med venlig hilsen

TVT A/S

Kristian Hornstrup, Medejer

Høringssvar vedrørende lukning af Bedsted skole

Til Kommunalbestyrelsen I Thisted kommune

Kommunens plan om at nedlægge skoler i yderområder rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt beslutningen er i overensstemmelse med Kommunestyrelseslovens § 2, der forpligter kommunalbestyrelsen til at varetage kommunens anliggender som helhed.

Når man træffer beslutninger med så store konsekvenser for kommunens geografiske, sociale og økonomiske balance, må der foreligge en tydelig, dokumenteret plan for, hvordan helheden sikres.

1. Hvor er den samlede plan?
   For borgerne kan det være vanskeligt at få øje på, om kommunen arbejder ud fra en samlet, langsigtet strategi – en egentlig masterplan – for, hvordan man ønsker at bevare livskraft og sammenhæng i både by og land.

De nuværende beslutninger fremstår som enkeltstående, økonomisk begrundede tiltag. Set udefra danner de et mønster, hvor visse områder gradvist mister funktioner, mens andre styrkes. Denne trinvise centralisering kan i praksis føre til, at lokalsamfund afvikles uden en samlet politisk beslutning om, at det er strategien.

Det bør derfor afklares, om kommunalbestyrelsen faktisk har en plan for geografisk balance og sammenhængskraft – og hvordan skolelukningerne indgår i den. Findes en sådan plan ikke, bør den udarbejdes, før der træffes irreversible beslutninger.

2. Risikoen for tipping points
   Manglen på en tydelig og langsigtet strategi rummer risikoen for, at kommunen uforvarende skubber enkelte lokalsamfund ud over det, samfundsforskningen kalder tipping points – de punkter, hvor gradvis afvikling bliver irreversibel.

Når skoler, pasningstilbud og transportmuligheder forsvinder, mister områderne deres tiltrækningskraft for børnefamilier.
På et tidspunkt når man et niveau, hvor udviklingen ikke længere kan vendes med økonomiske tiltag eller gode intentioner.

Kommunens plan bør derfor identificere og forebygge disse tipping points i stedet for ubevidst at fremprovokere dem.

3. Midlertidig “ro” er ikke udvikling
   I forbindelse med den første runde af skolelukninger blev det fra politisk hold udtalt, at “hvis man gennemfører denne plan, er der i hvert fald ro på i 10 år.”

Udtalelsen antyder, at formålet ikke er udvikling, men midlertidig ro – en pause i en løbende afviklingsproces.

Det er vanskeligt at forene med Kommunestyrelseslovens § 2, som pålægger kommunalbestyrelsen at handle helhedsorienteret og langsigtet.

At købe “ro” i 10 år er ikke en strategi.

Det er at udskyde næste runde af forringelser, indtil konsekvenserne af den foregående bliver tydelige. Det mønster svækker borgernes tillid og kommunens samlede sammenhængskraft.

4. Sociale og økonomiske følgevirkninger
   Skolelukninger påvirker ikke kun undervisningen, men ændrer hele den sociale sammensætning i et område.

Når børnefamilier med ressourcer flytter væk, og billige ejendomme overtages af udlejere, som lejer ud til borgere med behov for offentlig støtte, opstår en ny social ubalance.

Det fører typisk til stigende udgifter til:

• socialrådgivning og familieindsatser
• støtteforanstaltninger og misbrugsbehandling
• vedligeholdelse af tomme eller forfaldne ejendomme
• og tabte skatteindtægter.

Flere undersøgelser (Sørensen 2021, Lehtonen 2021, Haynes 2022) viser, at de langsigtede følgeudgifter ofte overstiger de kortsigtede besparelser.
Kommunen risikerer derfor at gøre en økonomisk dårlig forretning ved at spare sig fattig.

5. Forskningen og det menneskelige perspektiv
   Studier, der fremhæver “positive effekter” af skolelukninger, vurderer kun undervisningen isoleret – adgang til flere fag, større lærerkorps osv.
   De ser ikke på de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser.

Når man alene måler på testresultater, sætter man fællesskabets værdi ud af spil.
En skole er ikke blot et undervisningssted, men et socialt og kulturelt omdrejningspunkt, der holder et lokalsamfund sammen.
At fjerne den funktion uden at inddrage de sociale og økonomiske følgevirkninger er ikke saglig forvaltning.

6. Den sociale ubalance rammer hele kommunen
   De negative konsekvenser af skolelukninger og afvikling i yderområder stopper ikke ved sognegrænsen.
   Når enkelte lokalsamfund svækkes, flytter problemerne sig, de forsvinder ikke.

Familier med stærke ressourcer søger mod Thisted og kystbyerne, hvor der stadig er skole, fritidstilbud og tryghed i ejendomsværdierne, mens borgere med færre ressourcer i højere grad samles i de billigste områder, som efterlades uden institutioner og service.

Denne bevægelse skaber stigende social og økonomisk ubalance i hele kommunen:

• pres på boligmarked, skoler og institutioner i de mest attraktive områder,
• stigende kommunale udgifter til støtteforanstaltninger i de afviklede zoner,
• og en udhuling af mellemstore byer som Hurup, der tidligere har fungeret som lokale

kraftcentre.

Over tid betyder det, at kommunens samlede bæreevne svækkes.
Man kan ikke have sunde byer i en syg kommune.
Kommunens opgave må derfor være at sikre, at alle områder holdes stærke nok til at kunne klare sig selv – for helhedens skyld.

7. Balancen mellem kyst og opland

Der er ingen tvivl om, at kystbyerne – Klitmøller, Vorupør og dele af Hanstholm – i en årrække har været en positiv drivkraft i kommunen.
Deres vækst, turisme og iværksætterkultur har trukket opmærksomhed og investeringer til området, og det skal anerkendes.

Men netop fordi disse byer i dag står stærkt, er det rimeligt at spørge, om tiden ikke er inde til, at de i højere grad klarer sig selv, så kommunale ressourcer i en periode kan målrettes de dele af kommunen, der kæmper for at bevare basale funktioner som skole og dagtilbud.

Kommunens opgave bør være at styrke helheden, ikke blot de steder, hvor udviklingen allerede kører af sig selv.
Måske har vi glemt, at den energi og opmærksomhed, som kystbyerne nyder godt af, i sin tid blev skabt af det fællesskab og de ressourcer, som hele kommunen har bidraget til.

8. Hvilke initiativer har kommunen for at fastholde og styrke de lokale samfund?

Hvis kommunen reelt vil varetage sine anliggender som helhed, må der også være en strategi for, hvordan man aktivt styrker og fastholder livskraften i de lokalsamfund, hvor skolerne er truet.

Det bør ikke kun handle om, hvordan man lukker en skole, men om, hvordan man undgår, at behovet for lukning opstår.

Kommunalbestyrelsen bør derfor redegøre for, hvilke initiativer og investeringer der findes – eller planlægges – for at fastholde bosætning, børnetal og lokale arbejdspladser i de berørte områder.
Hvis sådanne tiltag ikke eksisterer, må det nødvendigvis stilles spørgsmålstegn ved, om kommunens politik er udviklingsorienteret eller blot en gradvis afvikling med perioder af “ro på”.

Det er i denne sammenhæng helt centralt, at kommunen prioriterer initiativer, der forebygger skolelukninger, i stedet for at bruge kræfter på at forsvare dem bagefter.

9. Krav om dokumentation og gennemsigtighed

Vi stiller derfor to centrale spørgsmål til kommunalbestyrelsen:

1. Hvilken dokumentation foreligger der for, at lukningen af skoler i yderområder vil styrke hele kommunen – både socialt og økonomisk?
2. Hvordan begrunder kommunen, at disse lukninger ikke vil føre til den befolkningsnedgang og sociale ubalance, som uafhængig forskning har dokumenteret?

Hvis der ikke kan fremlægges troværdig dokumentation for, at beslutningen på længere sigt styrker helheden, må den anses for brandslukning, ikke udvikling.

10. Opfordring og retsligt grundlag

Kommunalbestyrelsen bør:

1. Fremlægge den langsigtede plan for hele kommunens udvikling, herunder forebyggelse af tipping points og social ubalance.
2. Udsætte beslutningen om skolelukninger, indtil denne dokumentation foreligger og har været offentligt drøftet.

I henhold til Kommunestyrelseslovens § 2 har kommunalbestyrelsen pligt til at varetage kommunens anliggender som helhed – geografisk, socialt og økonomisk.
Denne forpligtelse indebærer, at beslutninger skal træffes på et sagligt, helhedsorienteret og langsigtet grundlag.

Den nuværende udvikling står desuden i kontrast til de europæiske målsætninger om at mindske forskellene mellem by og land (territorial cohesion), hvor lige adgang til service og uddannelse i hele landet betragtes som en forudsætning for social sammenhængskraft.

Tilbage står derfor et enkelt, men afgørende spørgsmål- set I lyset af Kommunestyrelseslovens § 2 og dens krav om, at kommunalbestyrelsen skal varetage kommunens anliggender som helhed:

Hvordan vil disse skolelukninger med rimelig sandsynlighed styrke hele kommunen på

længere sigt, både økonomisk og menneskeligt?

Med venlig hilsen

Palle Hove Olesen

Høringssvar vedr. Bedsted Skole

Peter Larsen udtaler i dag til TV Midt Vest, at der på Bedsted Skole regel er 2 skoler på samme matrikel.

(Det må være en ny betegnelse). Det kan godt være, men dog kun en skoleleder.

Bedsted Skole har i mindst 40 år haft specialklasser, og har altid som nu, været en samlet enhed.

Peter Larsen udtaler sig også om, at man ikke lærer nok på de små skoler.

En lille skole kan i faglig henseende være lige så god som en større skole, siger skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, som er forskningsleder på VIA University College.

Peter Larsen udtaler sig også om, at han tror der er 85 elever på Koldby Skole. På mødet i torsdags bliv det oplyst, af efter sommerferien er der kun 75 elever. Måske mindre, når man finder ud af, at den måske også lukker om 2 år.

De børn der går i Golfstrømmen, skal flyttes til Koldby (med udgifter til indretning) og måske igen flyttes om 2 år. Koldby Skole kan ikke tilbyde dem, den samme gode udenoms plads, som Bedsted Skole.

Hurup Skolebestyrelse udtaler sig også om, at de ikke kan tilbyde Bedsted Klassen, den gode samme plads, ude og inde, som i Bedsted. Og måske faktisk ikke har plads til dem, uden extra omkostninger.

Alle klasser på skolen har store glæder af Rønhede Plantage, som er tæt på skolen.

Der er dog stadig nogle, som tro på Bedsted Skole. Willum Fonden har tildelt Bedsted Skole 415.271 kr. til udendørs undervisningsmiljø og skolehave.

Jeg vil foreslå kommunalbestyrelsen, at se de 5 udsendelse på DR1 om Skolens tabte børn.

Den drejer sig om – Et skoleår med op- og nedture lakker mod enden. Tiden er kommet til at gøre regnskabet op. Hvad koster familierne samfundet og hvad det koster familierne i tab af løn indtægt og personlige oppe og nedture, når et barn ender i en ufrivilligt skolefravær.

Håber den giver alle noget at tænke på.

Kathrine Yde Pedersen

HØRRINGSSVAR VEDRØRENDE DEN EVENTUELLE LUKKNING AF BEDSTED SKOLE

PROBLEMATISK VURDERING AF ELEVANTAL:

Bedsted skole er en skole som kan noget helt specielt. Den er ikke som andre skoler i kommunen, hvilket gør at den heller ikke burde vurderes ud fra samme
grundlag som de resterende skoler. At man har lavet en grænse i forhold til hvornår elevantallet på en skole kan vække bekymring, giver i sig selv god mening.
Men at grænsen kun gælder almenafdeling med begrundelsen af, at det er den baggrund man har vurderet andre skoler i kommunen, giver absolut ikke mening.
Netop fordi der jo ikke findes andre skoler i kommunen som Bedsted skole.

Bedsted skole rummer en almenafdeling og 2 specialafdelinger. 2 specialafdelinger, som dem der ikke har kendskab til skole mener, er afdelinger for sig, da de går i
skole under nogle andre vilkår end almenbørnene. Dette er dog ikke virkeligheden for børnene på Bedsted skole. Og det er derfor yderst problematisk at vurdere
skolen ud fra samme udgangspunkt som andre skoler.

BØRN I TRIVSEL:

Børnene fra specialafdelingerne er en del af dagligdagen på skolen, og skaber helt unikke og ekstra lag til børnenes gang på skolen. Her går eleverne nemlig hånd i
hånd på tværs af afdelingerne, hvilket giver vores børn en helt unik opvækst og udvikling, hvor de lærer, at det er helt okay ikke altid at passe ind, i de rammer der
er sat. Vi er alle lige og perfekte som vi er. Og man kan endda tage ved lære af hinandens forskelligheder. Ikke nok med det så har skolen en hel unik evne til at
dele deres faglighed på tværs af afdelingerne, hvilket gør det muligt at gribe alle de elever der sidder i gråzonen. Elever som har brug for en ekstra hånd og nogle lidt
anderledes rammer for at trives, men ikke nok til at være en del af et specialtilbud. Børn som i de fleste skoler enten bliver overset, eller som der simpelthen bare ikke
er overskud og ressourcer til.

På Bedsted Skole ser de også disse "gråzone børn", og de finder tid og ressourcer til dem. De trækker på hinandens viden og erfaringer, og i løbet af ganske kort tid,
får de lavet nogle tiltag som der umidelbart ikke virke som det helt store, men som er det der gør en forskel på, hvorvidt vores børn er i trivsel.
I trivsel til at kunne udvikle sig både fagligt og socialt. Og vigtigst af alt, i trivsel til at kunne blomstre som individ. Derfor er der så mange børn på Bedsted skole, som rent faktisk trives. Børn som
ikke vil kunne rumme at være en del af et så stort et fællesskab, som vil bliver virkligheden hvis de ender på Hurup skole. 

INKLUSION:
Thisted kommune arbejder på at nå I mål med specialanalysen, som hovedsageligt handler om inklusion. Inklusion af en stor del af de elever som i dag går i et
specialtilbud. Når man kigger på Bedsted skole, står det jo hurtigt klart, at de er langt foran når det kommer til Inklusion.
- Børnene fra specialafdelingerne indgår i diverse fællesarrangementer, og får lov at bidrage til fællesskabet i det omfang de kan. En del af børnene går også i SFO'en
med almenbørnene.
- En del almenbørn på Bedsted skole er kun velfungerende fordi de netop går på Bedsted skole. De er I små læringsmiljøer og de kan rumme skolen, elverne og
lærerne. Og der er mulighed for ekstra støtte og tiltag hvis dette er nødvendigt. Uden alt dette, ville de højst sandsynlig ikke kunne rumme at gå i en almenskole.
Så I bund og grund kan man jo faktisk godt sige, at en del af almeneleverne på bedsted skole, jo er inkluderede børn med lidt ekstra særlige behov.
Derfor kan jeg ikke forstå hvorfor man ser Bedsted skole som et problem, istedet for at se Bedsted skole som en del af løsningen. Se hvordan det lykkedes at
inkludere børnene, og tage ved lære af det i forhold til den inklusion som Thisted kommune gerne vil have udbredt til alle skolerne i kommunen.

SKOLENS KVALITET

Der er I løbet af det sidst årti blevet brugt mange milioner på både at energioptimere, vedligeholde og udnytte skolens lokaler til en splinter ny
børnehave. Kan man som kommune stå inde for at have brugt så mange millioner på en skole, som man ganske kort tid efter, overvejer at lukke.
Der ud over er Bedsted skole lige blevet tildelt over 400.000 kr, til at skabe et udendørs undervisningsmiljø og skolehave i atriumgården. Dette for at fremme
elevernes praktiske færdigheder og forståelse for naturen. Det vil komme til at fungere som et levende laboratorium hvor eleverne kan lære om plantevækst,
økologi og bæredygtighed. Desuden skal der etableres et udendørs vandværksted, som har til hensigt at fremme fysisk aktivitet, samarbejde og eksperimenterende læring

FREMGANG OG ØGET TILSLUTNING:

Skolen har I en del år haft en dårlig ledelse, som man i mange år har kæmpet for at få skiftet ud. Skolen har lidt et stort tab i alle disse år, og har stået med et kæmpe
efterslæb fra denne periode. Børnefamilier flygtede fra skolen, hvilket resulterer i, at dem der valgt friskole dengang, jo også nu vælge samme skole til de yngre søskende.
Årene er gået, og vi står nu ved at vendepunkt hvor det efterhånden er nye familier der er kommet til i Bedsted distrikt, og ikke vælge skolen fra på grund
af den tidligere dårlige ledelse. Der ud over har skolen fået en ny helt fantastisk ledelse, som der på bare et år, oven i købet med et lukningstruet stempel i
panden, er lykkedes med at få elevtallet til at stige med 26%. Denne stigning ændre også en del på elevtilsutninge på skolen. Tidligere er der lavet en beregning
ud fra elevantal i distriktet og elevtilslutning, og på det grundlag blev der vurderet skolen ikke ville kunne nå over de 75 elever. Dette er dog ikke tilfældet længere, da
elevtilslutningen jo er steget en del. Og det er mig derfor meget uforståelig at man overvejer at lukke en skole, som der tydeligt inden for ganske få år, kan nå op på et
forsvarligt elevantal, hvilket jo egentlig fjerner hele begrundelsen for at lukke skolen.

BØRNEHAVE

Thisted kommun har for ganske få år siden valgt at lukke skovtrolden, og I stedet flytte en børnehave ind på skolen. Dette gjorde man med den begrundelse, at det
med tiden ville danne fødekæde til skolen, og at man med tiden var sikker på at det som samlet tilbud, kunne styrke skolen og på den måde med tiden øge
elevtallet på Bedsted skole. Ganske kort tid efter denne beslutning, blev skole meldt lukningstruet. Hvordan kan man som kommune først vælge at investere i en
børnehave for at støtte op om skolen, for dernæst at ville lukke skolen, inden man overhovedet har kunne nå, at se den effekt som der jo egentlig var hele baggrunden for flytningen.
Som sagt har man ikke som skole nået at få en effekt af, at børnehaven er blevet rykket ind ved siden af skolen. Men hvis man kigger på tilgangen af børn i
børnehaven, vil man kunne danne sig et lille billeder af, hvilken effekt det vil komme til at få for skolen på sigt. På bare et halvt år er børnehaven steget fra 9-22
børn, hvilket er en kæmpe stigning, som selvfølgelig med tiden kommer til at føres med videre i skolen.

VISIONER I THISTED KOMMUNE: Jeg kan godt undre mig over hvilke visioner man har i thisted kommune, hvad angår folkeskolen. Man har gang på gang lukket skoler i sydthy, da skolerne var
blevet for små. Hver gang er resultatet blevet en friskole eller privatskole, og besparelsen ved lukning har været minimalt. Så hvad ligger egentlig bag
beslutningerne om lukning, når man på forhånd kender resultatet, ved at kigge på alle de andre skoler der er blevet lukket. Ønsker man i Thisted kommune, at
hovedparten af skoler skal være friskoler eller privatskoler? For hvis ikke det er visionen når der lukkes så mange skoler, så har jeg svært ved at se hvad man vinder på det.

- Man vinder ikke socialt
- Man vinder ikke fagligt
- Man vinder ikke i forhold til inklusion
- Man vinder ikke økonomisk

OPSUMMERING:

I overvejer at lukke en skole:
- Som der som samlet enhed har over 100 elever, hvilket er langt over de 75 i ønsker.
- Som der kan rumme alle slags børn.
- Som der allerede nu lever op til mange af thisted kommunes visioner om inklusion.
- Som der kan se en stigning i børnetallet I distriktet i de kommende årgang.
- Som der har øget elevtallet væsentlig på bare et år, oven i købet i modvind.
- Som der, med den øgede elevtilslutning, i løbet af ganske få år kan runde de 75 elever alene i almenafdelingen.
- Som der er brugt mange millioner på at energioptimere og udvikle på.
- Som der har fået ny fødekæde i form af en børnehave i samme bygning.

DET STORE SPØRGSMÅL:
Kan i stå inde for at lukke en skole på baggrund af nogle tal, som man allerede nu kan se, at der inden for ganske få år, ikke vil være et problem.
En lukning som man oven i købet hverken kan vinde noget på, fagligt, socialt, økonomisk eller inklusionsmæssigt. 

- Malene Bang Bjerregaard -

- Bedsted boer og mor til 2 -

Høringsbrev Bedstedklassen

Vi skriver dette høringssvar på vegne af specialafdelingen Bedstedklassen på Bedsted skole i forbindelse med forslaget om skolens lukning. Vi ønsker at udtrykke vores dybe bekymring for de alvorlige konsekvenser, en lukning vil have for vores elever, deres familier og det specialpædagogiske personale. Vi ser flere store bekymringer:

1. Sårbare elever har brug for stabilitet og tryghed

Vores elever i specialafdelingen er børn med særlige behov – herunder diagnoser som ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder, angstlidelser, udviklingsforstyrrelser og andre komplekse udfordringer. Disse børn har et markant behov for forudsigelighed, genkendelighed og faste relationer i hverdagen.

En skolenedlukning vil betyde en utryg overgang til nye fysiske rammer, nye voksne og nye klassefællesskaber. For mange af vores elever vil dette ikke blot være en udfordring – det kan være direkte skadelige og udløse tilbagefald i trivsel og udvikling, som kan tage år at rette op på.

2. Specialpædagogisk viden er ikke flytbar fra den ene dag til den anden

Vores afdeling er opbygget over mange år med et dedikeret personale, som har kendskab til de enkelte børn og deres behov. Det er ikke alene kompetencerne, men også relationerne, der bærer børnenes læring og trivsel.

Den specialpædagogiske indsats, som vores personale yder, er tæt knyttet til skolens kultur, organisering og fysiske rammer – herunder skærmede læringsmiljøer, visuelle støttestrukturer og sansestimulerende faciliteter, som ikke umiddelbart kan genskabes andetsteds.

3. Konsekvenserne rækker langt ud over skolegangen

Når børn med særlige behov mistrives i skolen, påvirker det hele deres livssituation – inklusiv familieliv, fritid, søskende og forældrenes arbejdsliv. En skolenedlukning risikerer at skabe vidtrækkende og langvarige sociale og psykologiske konsekvenser, som hverken er ønskelige eller nødvendige.

Hvis Bedsted skole lukkes, mister vi ikke bare en bygning. Vi mister et velfungerende fællesskab, som det vil tage mange år at genskabe – hvis det overhovedet lykkes. Der er ingen garanti for, at specialbørnene vil opleve samme tryghed og inklusion et andet sted, som de oplever både i skoledelen og i SFO’en. Risikoen er høj for isolation, mistrivsel og tab af de sociale og faglige fremskridt, som børnene har opnået her.

4. Hvad kan vi Bedsted, som ingen andre?

Som to specialafdelinger (Bedstedklassen og Golfstrømmen) under samme skole ønsker vi at fremhæve det stærke og værdifulde samarbejde, vi har opbygget på tværs af vores enheder. Vores fælles faglighed, respekt for hinandens forskellige praksisser og åbne dialog har skabt en kultur, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

Vi oplever, at vores samarbejde skaber merværdi for både elever og personale. Gennem løbende sparring mødes vi om faglige problemstillinger, udveksler perspektiver og udfordrer hinanden konstruktivt. Det bidrager til højere kvalitet i vores pædagogiske arbejde og understøtter en fælles faglig retning på tværs af afdelingerne.

Vores samarbejde med SFO og almen er uvurderlig. Eleverne får et fællesskab som vi sjældent har set før mellem special og almen. Det vil være ærgerligt, at dette bliver opløst.

Vi anerkender nødvendigheden af at effektivisere og prioritere ressourcer. Men vi vil stærkt opfordre til, at man ikke gør det på bekostning af de mest sårbare børn i vores skolevæsen. Deres mulighed for at lære og trives forudsætter en stabil, genkendelig og specialiseret hverdag – som de har på Bedsted skole i dag.

Vi beder jer derfor genoverveje beslutningen om lukning af Bedsted skole – ikke kun ud fra et økonomisk perspektiv, men ud fra et børneperspektiv, hvor de mest udsatte børn har krav på vores særlige opmærksomhed og beskyttelse.

Med venlig hilsen

Kim Sandholm Munk, Rikke Vilsbøl Henriksen, Camilla Sørensen Hangaard, Johnny Nørmølle, Malene Bech Thomsen, Laila Vestergaard, 

Pædagoger, pædagogisk assistent, lærer.

På vegne af specialafdelingen Bedstedklassen på Bedsted skole.

Til vores gode politiker her i Thisted kommune

At lukke Bedsted skole vil være en skammelig beslutning. Jeg forstår behovet for at lave besparelser og optimere. Men hvorfor er det vore børn og deres trivsel, der skal spares på? Folkeskolen er fundamentet i hele barnets uddannelse og senere erhvervsliv. Som alle ved er det fundamentet der bære resten, lad os ikke spare der.
Bedsted skole er en lille skole der har været i en uheldig udvikling gennem flere år, men nu efter der er kommet ny ledelse og en fantastisk gruppe engagerende lære er udviklingen vendt og i en stærk positiv udvikling. Hvor ville det være en skam ikke at se hvad det kunne blive til. Måske vi kunne se på vores små skoler som en god investering i vores børn og vores udkantssamfund.
Når vi så snakker om besparelser, må jeg bare sige jeg ikke forstår hvor besparelsen er. I valgte at lukke børnehave Skovtrolden og bruge mange millioner på at lave en ny børnehave og vuggestue i skolen. Et børnehus, der forhåbentlig tiltaler flere forældre og som kunne sikre et stabil tilgang af børn til skolen. Som på sigt kunne sikre det børnetal skolen har brug for, hvis den fik tiden.
Lukkes skolen vil børnehuset være alene tilbage i den store bygning. Så ville der stå en stor næsten tom bygning tilbage. Og hvor skal alle eleverne flyttes hen? Hurup skole er allerede fyldt godt op, skal der så bygges til eller gåes på kompromis med indeklimaet? Igen hvor er besparelsen så?
Mangles der ikke også plads til eleverne i special klassen? Vores bøn er, giv skolen en chance. Lav den evt om til en landsbyordning og tæl børnene i børnehuse og skolens elever, samt eleverne i special klasserne med i det samlede elev/børne tal. Giv skolen en chance for at fortsætte den gode udvikling.
Bevar livet i vores små samfund og vores lokale skoler.

Høringssvar fra Koldby Skoles MED-udvalg vedr. forslag om lukning af Bedsted
Skole og overflytning af Golfstrømmen til Koldby Skole

Koldby Skoles Med-udvalg sender hermed høringssvar i forbindelse med den
foreslåede lukning af Bedsted Skole og den planlagte overflytning af Golfstrømmen
til Koldby Skole.

Hvis den politiske beslutning om at lukke Bedsted Skole endeligt vedtages,
involverer det mange hensyn, og selvom vi anerkender nødvendigheden af at
arbejde hen imod en bæredygtig skolestruktur i området, er det meget afgørende,
at en eventuel fremtidig overflytning af Golfstrømmen sker med stor omhu,
respekt og omtanke – både for de medarbejderne, elever og familier, der bliver
direkte berørt og for vores skole, som modtagende part.

Det skal understreges, at Golfstrømmens elever er en gruppe særligt sårbare børn
og unge. En flytning vil uvægerligt skabe forandringer i deres hverdag, og det er
derfor helt afgørende, at processen foregår med stor hensyntagen til disse børn og
unge.
Der bør sikres en løbende og reel dialog med både medarbejdere, elever og
forældre med aktiv inddragelse i planlægningen og overgangen til nye fysiske og
sociale rammer.

Det er væsentligt, at der kræves ombygning før Koldby Skole kan tilbyde de
nødvendige fysiske rammer til at rumme både Golfstrømmens elever og skolens
nuværende almenklasser – uden at det sker på bekostning af nogen elevgruppes
læringsmiljø eller trivsel.
Der skal foretages en grundig vurdering af behovet for bygningsmæssige
ændringer, herunder: køkkenfaciliteter, tilstrækkelige og tilgængelige toiletforhold,
flytning og tilpasning af faglokaler samt personalefaciliteter.
Derudover må det forventes, at udeområderne kræver en nyetablering og
tilpasning, da de nuværende faciliteter i Koldby ikke er fyldestgørende til
Golfstrømmens behov.

For at sikre kontinuitet og stabilitet i elevernes skolegang skal det eksisterende
personale, som i dag varetager undervisningen og støtten i Golfstrømmen, som
udgangspunkt følge med til den nye placering. Deres specialiserede kompetencer
er helt afgørende for at kunne videreføre det pædagogiske miljø og den støtte,
eleverne er afhængige af. Derfor er det yderst vigtigt, at medarbejderne bliver
taget med på råd og inddrages i processen.

Hvis man ønsker at bevare og styrke bæredygtige skoler i den sydlige del af Thy –
herunder de mindre skoler – og samtidig fastholder lukning af Bedsted Skole, bør
man i samme omgang overveje en opdeling af det nuværende skoledistrikt for
Bedsted Skole. En oplagt løsning ville være at fordele distriktet mellem Hurup og
Koldby, hvilket potentielt kan styrke elevgrundlaget og dermed den fremtidige
bæredygtighed for at bevare og styrke den kommunale folkeskole i området i den
sydlige del af kommunen.
En sådan distriktsomlægning vil ikke alene kunne understøtte elevtilvækst, men
også fastholde og styrke det lokale engagement for Koldby Skole – til gavn for både
elever, familier og lokalsamfundet.

Med venlig hilsen
Koldby Skoles MED-udvalg

Hørringssvar i forbindelse med en eventuel lukning af Bedsted skole

Jeg skriver som Mor, til et barn på Hurup skole og et barn i Hurup børnehave, da
en lukning af Bedsted skole vækker en del bekymringer. Vi er rigtig glade for skolen
i Hurup, men er dog bekymret for både vores og Bedsteds børn, hvis Bedsted skole
lukker og børnene rykker til Hurup. Skolen kan ikke rumme flere børn, og I
særdeleshed vil SFO'en på Hurup skole blive udfordret.

KLASSERNE:
Endelig er klasserne på Hurup skole nu en størrelse, hvor det rent faktisk kan lade
sig gøre at være der for samtlige børn og give dem den støtte og opmærksomhed
der er brug for, for at kunne levere kvalitetsundervisning og skabe tryghed til at
børnene kan vokse både fagligt og socialt. Hvis børnene fra Bedsted blive flyttet til
Hurup, vil klasserne igen blive meget fyldte, og I særdeleshed hvis man ser ind i
kommunens visioner om inklusion, vil det på sigt blive propfyldte klasser. Klasser
hvor lærerne bliver sat på den umulige opgave, ikke bare at kunne undervise,
støtte og møde børnene på det faglige niveau de befinder sig på, men der ud over
også at skulle nytænker undervisningsformen, så den også kan imødekomme de
tidligere specialbørn, som efter inklusionen også vil være i klasserne. Dette ser jeg
som meget problematisk, og er uforstående overfor hvordan det kan være de
rammer i mener er det bedste for vores børn.

SFO:
Hurup skole har en god men i forvejen meget lille SFO, som på nuværende
tidspunkt kræver meget planlægning for at kunne rumme de børn der allerede nu
går der. Klasselokaler er taget i brug for at kunne have plads nok, og man er ofte
inde og ude på skift, for at skabe ekstra plads, og ikke mindst, for at støjniveauet
bare kan blive nogenlunde tåleligt. Det er mig en gåde hvordan det nogensinde
ville kunne lade sig gøre at Hurup SFO også skal kunne rumme SFO børnene fra
Bedsted. Og ikke mindst SFO børnene fra specialafdelingerne i Bedsted. Selv som
voksne mennesker kan pladsen og støjniveauet på nuværende tidspunkt være
problematisk, hvilket kun vil blive endnu være hvis Bedsted skole lukkes og rykkes
til Hurup.

Er det virkelig pladsmangel, højt støjniveau, forringet mulighed for
kvalitetsundervisning og manglende tid til nærvær, man mener er den bedste
løsning, ikke bare for børnene I Bedsted skole, men også for vores børn på Hurup
skole?

Elisa Bjerregaard

Kære kommunalbestyrelse

Vi i Elevforening for Bedsted Thy Centralskoles bestyrelse ønsker hermed at
udtrykke vores klare modstand mod forslaget om at lukke vores lokale skole. For os
handler det ikke kun om mursten og økonomi – det handler om fællesskab,
sammenhold mellem og gennem generationer samt fremtiden for lokalsamfundet i
Bedsted og for alle med tilknytning til Bedsted.

Skolen som samlingspunkt
Bedsted Skole er meget mere end en undervisningsinstitution. Den er hjertet i vores
by – et samlingssted og et omdrejningspunkt for lokalt liv og engagement her i
Bedsted. Skolen er rammen om både undervisning, fritidsaktiviteter, kulturelle
arrangementer og sociale relationer, som rækker langt ud over skoletiden – et sted
hvor børn, unge, forældre og foreninger mødes, og hvor relationer og fællesskaber
dannes og vokser.
En lukning vil ikke blot fjerne en skole, men rive et vigtigt socialt og kulturelt
fundament væk fra vores by.

Betydning for Elevforeningens fortsatte virke
Elevforeningen har eksisteret siden 1985 med det formål at samle tidligere elever,
skabe sammenhold og holde liv i det fællesskab, som Bedsted Skole har givet
mange mennesker samt bidrage økonomisk til nuværende elevers skolegang. Vores
arrangementer, som fx elevfester, har altid haft skolens bygninger og miljø som
naturlig ramme for en del af fællesskabet. Elevforeningen har ud fra overskud fra
elevfester gennem 40 år bidraget til tiltag, investeringer og aktiviteter for nuværende
elever på skolen. Alt sammen for at fremme det sociale og faglige liv på skolen.
Elevforeningen bidrager derved fortsat til, at der er lidt ekstra økonomi til at give
børnene uforglemmelige oplevelser og muligheder for investeringer til gavn for
undervisningsmiljøet på Bedsted Skole. Det er et bidrag, som gør flere ting muligt
netop på Bedsted Skole sammenlignet med skoler, som ikke har en Elevforening
med økonomisk kapacitet tilknyttet.

Hvis skolen lukkes, mister Elevforeningen sin forankring. Det bliver sværere at samle
tidligere elever, skabe nye relationer til de unge og bevare de værdier, der gennem
årtier har bundet os sammen. En lukning vil derfor ikke blot betyde, at skoledagen
stopper for de nuværende elever – men også at et aktivt fællesskab, som har værnet
om Bedsted Skoles historie og ånd, risikerer at forsvinde.

For mange tidligere elever har Bedsted Skole en helt særlig betydning. Det er her, de
har haft deres første venner, oplevet fællesskab, og fået en tryg start på livet.
Mange, der er flyttet herfra for at tage uddannelse eller arbejde, bærer stadig en
stærk tilknytning til byen – og for flere spiller muligheden for, at deres egne børn kan
gå på samme skole, en vigtig rolle, når de overvejer at vende hjem til Thy igen.

Skolen som motor for lokalsamfundets liv og vækst
Skolen er en af de vigtigste faktorer for, at et lokalsamfund kan trives og vokse. En
skolelukning vil derfor være et tab for et helt lokalsamfund med tråde langt ud over
bygrænsen. Kommunalbestyrelsens opgave er netop at gøre alle områder af Thy
attraktive at bo i. Det opnås ikke ved at centralisere skolevæsenet, da skolen er
nerven i de små lokalsamfund - områder som er med til at udgøre helheden i Thy.
Der tales om at styrke landdistrikterne i Thy - men det er ikke muligt, hvis man
lukker de lokale skoler.
Når familier overvejer at bosætte sig i et område, er en lokal skole og daginstitution
ofte det første, de ser efter. Uden en skole bliver Bedsted et mindre attraktivt sted at
flytte til – og det vil på sigt svække både foreningslivet, erhvervslivet og
sammenhængskraften i området.
Uden en skole vil færre tidligere elever vælge at flytte tilbage, og nye vil ikke komme
til, og dermed mister Bedsted en vigtig mulighed for at forny sig og vokse.
At bevare Bedsted Skole er derfor både en investering i børnenes faglige og sociale
udvikling og trivsel men i høj grad også i hele byens fremtid.

Vi forstår, at der skal tænkes økonomisk – men vi håber, at kommunalbestyrelsen
har modet til også at tænke langsigtet. En skole er ikke en udgiftspost, men en
investering i mennesker, fællesskab og fremtid. Er der regnet på udgifter på lang
sigt ved at lukke skoler i de små samfund i Thy?

Når der er en skole, tiltrækkes nemmere nye børnefamilier, det øger
boligefterspørgslen og skaber vækst i det lokale handels- og foreningsliv. Det
betyder flere skatteindtægter, et stærkere lokalt erhverv og et mere bæredygtigt
bosætningsmønster.

Lukker man derimod skolen, risikerer kommunen at miste både nuværende og
potentielle tilflyttere. Det kan føre til faldende ejendomsværdier, tomme huse og et
svækket lokalt erhvervsliv – alt sammen med økonomiske konsekvenser, der på sigt
overstiger de besparelser, en skolelukning måtte give her og nu.

Forskning viser, at lukninger af skoler i landdistrikter har været forbundet med
negativ befolkningsudvikling – fx viser et dansk studie fra Syddansk Universitet en
befolkningsnedgang på ca. 7,6 % over 10 år efter lukning af landsbyskoler.

Det understøtter, at en lokal skole fungerer som mere end et undervisningssted –
den er en del af lokalområdets tiltrækningskraft, boligmæssige stabilitet og
demografiske fundament.

Derfor er det plausibelt og rimeligt at hævde, at en lukning kan medføre økonomiske
og sociale konsekvenser, som på længere sigt kan overstige de umiddelbare
besparelser.

En investering i Bedsted Skole er derfor ikke kun en investering i børnene – men i
kommunens fremtidige økonomi, sammenhængskraft og attraktivitet som
bosætningskommune.

Vi opfordrer kommunalbestyrelsen til at bevare Bedsted Skole og indgå i en reel
dialog med elever, forældre, lokalsamfund og Elevforeningen om, hvordan vi
sammen kan udvikle skolen – ikke lukke den.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for
Elevforening for Bedsted Thy Centralskole

Høringssvar fra Almen-teamet på Bedsted Skole

Lærerne i Almen-teamet på Bedsted Skole ønsker hermed at afgive høringssvar
vedrørende den foreslåede lukning af Bedsted Skole.

Vi i Almen-teamet ser med stor bekymring på de konsekvenser, en eventuel lukning
af vores skole vil have for elevernes trivsel, læring og udvikling.

For mange af vores elever er det afgørende, at de indgår i overskuelige og trygge
rammer, som netop kendetegner en mindre skole som Bedsted Skole. Vi har børn,
som trives i et alment skoletilbud fordi, de netop går på en mindre skole, hvor de
fysiske rammer, det sociale fællesskab, den pædagogiske praksis omkring hvert
enkelt barn og det overskuelige læringsmiljø udgør grundlaget for, at det lykkes at
skabe en god, inkluderende og bæredygtig skole for alle elever på Bedsted Skole. I
Bedsted er vi én samlet enhed med kloge kvadratmeter, hvor alle kvadratmeter
udnyttes til fulde. Alle afdelinger på skolen bruger faglokalerne, som ligger i det
område, hvor almenafdelingen har klasselokaler.

Her skabes et stærkt socialt fællesskab, hvor alle børn kendes af både lærere,
pædagoger og kammerater. Det giver en oplevelse af at høre til, blive set og forstået
– grundlæggende forudsætninger for både trivsel og læring. Altså må dette anses for
at være både socialt og fagligt bæredygtigt.

Børnene i almenafdelingen har desuden et værdifuldt fællesskab med både
Bedstedklassen og Golfstrømmen. Dette tværgående fællesskab bidrager til en
gensidig forståelse, respekt og inklusion, der styrker elevernes sociale og
menneskelige kompetencer. Det er et unikt samspil, som vanskeligt kan genskabes i
større skoler med flere elever og mindre tid til individuelle hensyn.

Da “Analysen af folkeskoleområdet” fra marts 2023 blev fremlagt, var de tre
nøgleelementer i en bæredygtig skole følgende:
- social bæredygtighed
- faglig bæredygtighed
- økonomisk bæredygtighed

Hvem skal afgøre, om det er fagligt og socialt bæredygtigt? Og hvad er i det hele
taget fagligt og socialt bæredygtigt?
Er en skole ikke økonomisk bæredygtig, når den overholder sine budgetter? I
analysen af folkeskoleområdet står der: “I anbefalingerne opereres ikke med en
mindste skolestørrelse…”
En skole, der arbejder økonomisk bæredygtigt, prioriterer investeringer i læring og
trivsel, samtidig med at den sikrer, at budgettet kan holde – uden at spare så hårdt,
at kvaliteten falder. Det er netop dette Bedsted Skole lever op til.

En socialt bæredygtig skole er et sted, hvor både elever og medarbejdere trives og
hvor lokalsamfundet er tæt på skolen. Social bæredygtighed handler grundlæggende
om menneskelig trivsel, fællesskab, lighed og deltagelsesmuligheder.
I analysen står der:
“Skolen skal kunne tilbyde fællesskaber, så alle elever inkluderes fysisk (ved
tilstedeværelse), socialt (ved deltagelse) og psykisk (ved egen oplevelse af
inklusion).”
Thisted Kommunes inklusionsmålsætning lyder envidere således:
“Thisted Kommunes folkeskoler skal være inkluderende skoler, der skaber sociale og
læringsmæssige fællesskaber for alle børn. Målsætningen er, at alle elever opleves
inkluderet fysisk, socialt og fagligt, således at den enkelte elevs potentialer har
optimale muligheder for udvikling”

På den baggrund mener vi som ansatte, at Bedsted Skole lever fuldt ud op til denne
målsætning, og at alle elever må inkluderes uanset om man går i almenafdelingen,
Golfstrømmen eller Bedstedklassen.

Social bæredygtighed på Bedsted Skole:
- Nærhed og relationer – en tryg ramme for læring og udvikling
På Bedsted Skole er det en grundlæggende styrke, at alle børn og voksne
kender hinanden. Den tætte relation mellem voksne og børn skaber et trygt
og overskueligt læringsmiljø, hvor vi møder hvert enkelt barn med forståelse
for individuelle forudsætninger og behov.

Vi er altid kendte voksne omkring børnene, som har indsigt i deres udvikling
og trivsel, og som kan støtte dem i deres læringsproces. Denne kontinuitet og
nærhed bidrager til en oplevelse af tryghed og følelse af at høre til, en
oplevelse af inklusion - som er afgørende for børns faglige og sociale
udvikling.

Det skolemiljø, som vi har her i Bedsted, er kendetegnet ved stærke relationer
og høj grad af voksenkontakt, og det er ikke blot en pædagogisk fordel – det
er en investering i vores børns langsigtede trivsel og læringsparathed.

Vi rummer børn i almenafdelingen på Bedsted Skole, som ville have svært
ved at trives og rummes i en større klasse.

- Forældretilfredshed og børns trivsel – et tydeligt kvalitetsparameter
På Bedsted Skole modtager vi løbende positive tilbagemeldinger fra forældre,
som har valgt skolen til. Der er fra påske frem til sommerferien startet 10 nye
elever i almenafdelingen og endnu en efter sommerferien. De 11 elever er
fordelt på forskellige årgange - det er altså ikke skoleintrobørn.

Mange giver udtryk for stor tilfredshed med, at deres børn nu trives i
hverdagen – både fagligt og socialt. Denne oplevelse af øget trivsel bekræftes
også i børnenes adfærd og engagement i hverdagen på skolen. Vi ser,
hvordan det har betydning, at voksne kender børnene og tager tid til at forstå
det enkelte barn for at optimere tryghed og trivsel, så de indgår i
klasserummet med mod på at lære, lyst til at deltage og en oplevelse af at
høre til.

Vores forældre fremhæver især den trygge og nærværende atmosfære som
en afgørende faktor for deres valg af skole. Når børn trives, styrkes deres
læringsparathed og udvikling, og det skaber et solidt fundament for både
faglig progression og livslang læring.

- Fællesskab og sammenhæng – styrkede relationer på tværs af skolen
På Bedsted Skole prioriterer vi fællesskabet højt, og vi arbejder derfor aktivt
med at skabe sammenhæng og relationer på tværs af både klasser og
afdelinger. Gennem fælles arrangementer og aktiviteter som fx morgensang,
motionsdag, koncerter og skolefest styrkes elevernes sociale tilhørsforhold og
oplevelse af at være en del af et bredere fællesskab mellem alle afdelinger.

Disse initiativer bidrager til et inkluderende skolemiljø, hvor elever møder
hinanden på tværs af alder, faglighed og afdeling på skolen. Det fremmer
trivsel, respekt og samarbejde – værdier, der er centrale for både den enkelte
elevs udvikling og skolens samlede kultur. Afdelingerne på Bedsted Skole er
dermed ikke isolerede enheder, men en del af en fælles kultur, hvor alle er
lige.

- Tværgående samarbejde – en helhedsorienteret indsats for alle børn
På Bedsted Skole arbejder vi som medarbejdere tæt sammen på tværs af alle
afdelinger – herunder almenafdelingen, de to specialafdelinger
Bedstedklassen og Golfstrømmen samt SFO’en. Dette tværfaglige
samarbejde sikrer, at børnene mødes af en samlet og koordineret indsats,
uanset hvilken afdeling de skoletilbudsmæssigt tilhører. Alle elever - uanset
skoletilbud - er indskrevet på Bedsted Skole ligesom alle medarbejdere er
ansat på Bedsted Skole.

Vi er gode til at bruge de forskellige fagligheder vi har blandt alle os ansatte,
og ved at bringe forskellige fagligheder og perspektiver i spil styrkes kvaliteten
i både undervisning og pædagogisk praksis. Samarbejdet skaber
sammenhæng i børnenes hverdag og understøtter en fleksibel og
inkluderende tilgang, hvor ressourcer anvendes effektivt og med fokus på det
enkelte barns behov.

Denne helhedsorienterede model, mener vi, er et stærkt fundament for både
faglig udvikling og trivsel – og et eksempel på, hvordan organisatorisk
samarbejde kan omsættes til konkret værdi for børn og familier.

- Et inkluderende menneskesyn – fællesskaber med plads til alle
På Bedsted Skole arbejder vi ud fra et grundlæggende menneskesyn, hvor
alle betragtes som ligeværdige. Ingen børn skal stå udenfor.

Gennem målrettede indsatser og inkluderende aktiviteter sikrer vi, at alle
elever oplever at være en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor de bliver
set, hørt og anerkendt. Elever fra de forskellige afdelinger inviteres med på
kryds og tværs efter det, der giver mening for den enkelte gruppe af elever,
således at vi bibeholder det brede fællesskab, uanset om man går i
almenafdelingen, Bedstedklassen eller Golfstrømmen.

Det er en tilgang, der fremmer trivsel, respekt og social sammenhængskraft –
og som understøtter kommunens ambitioner om en inkluderende folkeskole
med plads til forskellighed. Vi har gjort dette i lang tid, og vi ser på Bedsted
Skole effekten af et godt samarbejde på tværs af alle fire afdelinger -
Almenskolen, Bedstedklassen, Golfstrømmen og SFO.

En fagligt bæredygtig skole er et sted, hvor læring og udvikling kan opretholdes og
styrkes over tid, fordi både elever, lærere og organisationen som helhed har de rette
betingelser for kontinuerlig vækst. Der må ligeledes være mulighed for faglig
sparring og en balance mellem faglighed og dannelse.
Faglig bæredygtighed opstår, når viden deles, og når der samarbejder på tværs af
fag, trin og professioner - fx lærere, pædagoger, vejledere og ledere.

I analysen af folkeskoleområdet står der:
“Faglig bæredygtighed handler om, at vores folkeskoler skal have et elevgrundlag og
de fysiske rammer, der gør at eleverne tilbydes et skoletilbud med samme høje
faglige kvalitet - uanset hvor de bor i kommunen.”
“Skoletilbuddet skal være kendetegnet ved et ambitiøst fagligt miljø blandt de
ansatte med gode muligheder for kollegial sparring.”
“Skolen skal desuden have faglige kompetencer til at imødekomme elever med
særlige behov, der ikke visiteres til specialtilbud.”
Alt sammen kriterier, som vi på Bedsted Skole fuldt ud lever op til.

Faglig bæredygtighed på Bedsted Skole:
- Styrket samarbejde mellem special- og almenområdet – en investering i
inkluderende læringsmiljøer
På Bedsted Skole arbejder vi kontinuerligt med vidensdeling mellem
specialområdet og almenområdet, hvor erfaringer med pædagogisk praksis
og faglig tilgang deles. Det samarbejde, vi praktiserer her på Bedsted Skole,
understøtter det kommunale kompetenceløft, som har til formål at
opkvalificere det pædagogiske personale på skolerne i Thisted Kommune.
Målet er at skabe bedre forudsætninger for, at flere børn, som i dag modtager
undervisning i specialtilbud, fremadrettet kan inkluderes i det almene
skoletilbud. Denne indsats er ikke alene et spørgsmål om ressourcer, men om
at sikre kvalitet, faglighed og lige adgang til læring for alle børn – uanset
forudsætninger.

Ved at styrke den faglige kapacitet og fremme samarbejdet mellem
faggrupper, skabes et mere fleksibelt og inkluderende skolesystem, hvor flere
elever kan trives og udvikle sig i fællesskab med deres jævnaldrende. Også
her står Bedsted Skole stærkt i et unikt samarbejde, hvor vi lærer af hinanden
afdelingerne imellem.

- Mindre klasser – større effekt for den enkelte elev
På Bedsted Skole har vi erfaret, at mindre klassestørrelser har en direkte
positiv effekt på elevernes læringsudbytte og trivsel. Når en klasse består af
for eksempel 16 elever, har vi som lærere i gennemsnit mulighed for at
afsætte cirka 2,8 minut pr. elev pr. undervisningslektion (45 minutter). I en
klasse med 26 elever reduceres denne tid til blot 1,7 minut pr. elev.

Selvom forskellen kan synes beskeden, har den stor betydning i praksis. Mere
tid pr. elev giver os bedre forudsætninger for at yde faglig støtte, tilpasse
undervisningen og reagere på individuelle behov i tide. Det styrker vores
elevers oplevelse af at blive set og hørt, hvilket er afgørende for både faglig
progression og social trivsel.
Investering i mindre klassestørrelser er derfor ikke blot en pædagogisk
prioritering – det er en strategisk beslutning med dokumenteret effekt, som
kan bidrage til at løfte både læringsresultater og elevernes generelle
skoleoplevelse. Hvem lærer optimalt, hvis man ikke trives optimalt?

- Sammenhæng mellem dagtilbud og skole – et fundament for fremtidig
vækst
På Bedsted Skole er samarbejdet med vores nabo, daginstitutionen
Troldehuset, et eksempel på, hvordan tættere relationer mellem dagtilbud og
skole kan skabe stærke og sammenhængende læringsmiljøer. Det gør vi
blandt andet gennem fælles aktiviteter som morgensang og naturformidling.
Dette styrker børnenes tryghed og overgang til skole, og bidrager til en mere
helhedsorienteret tilgang til børns udvikling.

Den politiske beslutning om at placere Troldehuset i umiddelbar nærhed af
skolen har haft en tydelig positiv effekt. Daginstitutionen har oplevet vækst, og
der tegner sig nu et nyt og mere bæredygtigt fundament for skolens
fødekæde. Hvis både dagtilbud og skole får mulighed for at udvikle sig i de
kommende år, vil det understøtte en langsigtet strategi for lokal bosætning og
sammenhængende børneliv i Bedsted, hvor vi som ansatte i både
daginstitution og skole er vigtige aktører.

Forskning
Skoleforsker og forskningschef ved VIA University College, Andreas
Rasch-Christensen udtaler til DR d. 24/10-25, “at en lille skole i fagligt henseende
kan være lige så god som en større skole”.

Hovedpointerne i artiklen er
1. Fagligheden er lige så høj på små skoler som på store.
Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen understreger, at der ikke findes en
ideel skolestørrelse — små skoler kan være fagligt lige så gode som store.

2. Ingen forskningsmæssig sammenhæng mellem skolestørrelse og
læringsudbytte.
Forskningen viser ikke, at større skoler nødvendigvis giver bedre faglige
resultater.

3. Små skoler har andre styrker.
Små skoler kendetegnes ofte ved nærhed og tid til den enkelte elev, hvilket
kan være en fordel for trivsel og læring.

4. Økonomi er hovedårsagen til skolelukninger.
Kommunalpolitikere lukker små skoler primært af økonomiske grunde. Når
nogle kommuner har indført en smertegrænse på for eksempel 75 elever, før
de vil lukke en skole, så handler det ikke om faglighed, men primært om
økonomi.

Ligeledes peger tænketanken DEA på, at gode undervisningsstrukturer, stærke
fællesskaber, faglig sparring og tæt forældresamarbejde er centralt for elevernes
faglige løft – alle faktorer, der kendetegner Bedsted Skoles praksis.

Forskning viser tilmed, at mindre skoler ofte fremmer både trivsel og tryghed,
især for børn med særlige behov. En analyse fra EVA (Danmarks
Evalueringsinstitut, 2020) peger på, at relationer, kontinuitet og nærhed til voksne
har afgørende betydning for børns læring og trivsel. Desuden understøtter erfaringer
fra flere kommuner, at små lokale skoler kan fungere som vigtige samlingspunkter
for lokalsamfundet, hvor samarbejdet mellem skole, forældre og lokalområde styrker
både børnenes læring og områdets livskraft. Dette er også vigtigt for os som ansatte,
når vi skal forstå forskellige perspektiver og rammer omkring det enkelte barn. Vi har
som medarbejdere på Bedsted Skole et bredt og uundværligt samarbejde med
forskellige aktører i lokalsamfundet, hvilket også er med til at give børnenes skoleliv
samt fritids- og familieliv større sammenhæng.

Vi har også en Elevforening for Bedsted Thy Centralskole, som støtter op om
skolens daglige liv, fagligt og socialt, ved fx at bidrage til aktiviteter eller investeringer
på skolen, som bidrager positivt i børnenes undervisningsmiljø og øvrige aktiviteter
på skolen. De bidrager fx til de fysiske rammer, lejrture og fælles aktiviteter for alle
elever på Bedsted skole - altså elever fra alle afdelinger.

At bevare Bedsted Skole er derfor ikke blot et spørgsmål om økonomi, bygninger og
struktur – det handler om børns trivsel, lige muligheder og livskvalitet. En
beslutning om at lukke eller flytte eleverne vil uundgåeligt betyde brud på
velfungerende fællesskaber, tab af nærvær og øget risiko for mistrivsel blandt nogle
af de børn, der netop profiterer af Bedsteds særlige skolemiljø, uanset hvilken
afdeling man er elev i på Bedsted Skole. De er alle elever på Bedsted Skole.
Vi opfordrer derfor til, at der i beslutningsprocessen lægges afgørende vægt på
børnenes perspektiv, trivsel og læringsmiljø, og at Bedsted Skoles værdifulde
rolle som tryg, inkluderende samt økonomisk, fagligt og socialt bæredygtig lokal
skole bevares, som den moderne og renoverede skole, den er, med et godt
læringsmiljø.

Med venlig hilsen
Almen teamet
Bedsted Skole

Ingen skole er en ø

Bestyrelsen for Svankjær og Omegns Beboerforening vil hermed udtrykke vores
bekymring for forslaget om at lukke Bedsted Skole. Vi har inden for få år flere
gange været igennem den samme diskussion – for to år siden om skolens fremtid,
sidste år om ændring af pasningstilbud for de yngste, og nu igen om skolen. Hvad
kommer næste år? Denne salami-tilgang (vi håber ikke, at der er tale om taktik)
skaber utryghed, udmatter frivillige kræfter og hæmmer de mange, der gerne vil
bidrage konstruktivt til den lokale udvikling. Skolen og omegn har brug for
arbejdsro, så de gode initiativer, der allerede er i gang, kan få lov at virke.

Vi vil især understrege, at ingen skole står alene. “Ingen mand er en ø.” En
beslutning om at lukke Bedsted Skole vil få konsekvenser langt ud over skolens
matrikel. I læ af Nationalpark Thy oplever vi i Svankjær en stigende interesse for
bosætning blandt yngre familier, der ønsker et hverdagsliv tæt på naturen – et
potentiale, der passer ind i både kommunens bosætningsstrategi og nationale mål
om at styrke landdistrikterne. Men med truslen om lang skolekørsel vil kimen til
denne udvikling hurtigt blive kvalt. Vi anerkender den udfordrede
kommunaløkonomiske situation i Thisted Kommune, men netop derfor må vi
sammen finde frem til langtidsholdbare løsninger i fællesskab. Uden lokale
skoletilbud mister yderområderne deres fundament for tilflytning, frivillighed og
fællesskab.

Vi opfordrer derfor kommunalbestyrelsen og hele forvaltningen til at tænke
langsigtet og helhedsorienteret. Skoler kan ikke planlægges isoleret fra de øvrige
dele af lokalsamfundet. Vi ønsker, at Thisted Kommune udarbejder en samlet plan
for landdistriktsudvikling, hvor skole, fritid, bosætning, erhverv, energi, landbrug
og natur tænkes sammen. Det kræver dialog og koordinering mellem kommune,
civilsamfund, erhverv og foreninger – men det er netop sådan, man skaber
bæredygtige løsninger. Vi deltager gerne aktivt i den proces, så vi sammen kan
finde veje, der styrker både Bedsted, Svankjær og hele den sydlige del af
kommunen som et attraktivt og levende sted at bo, arbejde og engagere sig.

På vegne af Bestyrelsen for Svankjær og Omegns Beboerforening

Høringssvar fra forældrevalgte i Koldby Skoles Skolebestyrelse

Kommunalbestyrelsens beslutning om at sende lukning af Bedsted Skole i høring giver anledning til et høringssvar, da en eventuel lukning også vil få betydning for Koldby Skole fremadrettet.

Indledning
De forældrevalgte i Koldby Skoles Skolebestyrelse er endnu engang trukket i arbejdstøjet og vil gerne medvirke til at finde fornuftige løsninger, som bedst muligt tilgodeser vores skole som helhed og som ikke blot er endnu en spareøvelse fra Thisted kommunes side.

Vi anerkender høringsprocessen og har sympati for situationen i Bedsted.

Som forældre og borgere i Koldby Skoles skoledistrikt betragter vi forudsætningerne for og de manglende tal bag forslaget om at overføre Golfstrømmen til Koldby Skole som værende meget mangelfulde og stærkt bekymrende.

Endvidere betragter vi som Skolebestyrelse, at en midlertidig omstrukturering på specialområdet er uhensigtsmæssigt – den allerede foreliggende rapport for omstrukturering af specialområdet er lavet, men der er endnu ikke taget stilling til, hvilke konsekvenser, den kommer til at have for de berørte elever og specialområdet som helhed.

Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel*

Thisted Kommune må som minimum have en ambition om at skabe den mest virkelighedsnære og varierede folkeskole, som dagligt styrker ethvert barns læring og trivsel indenfor de mest optimale fysiske rammer og med det stærkest fagkompetente team af personale.

”Den røde tråd”, som er et stærkt fundament i Koldby børnenes hverdag - deres overgang mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole - står stadigvæk i 2025 som et bærende element for vores børns trivsel og evne til at lære.

Skolebestyrelsens oplevelser og anbefalinger af den netop beskrevne ”Røde tråd”, er netop, den hverdag vi ønsker for eleverne i Golfstrømmen og hele specialområdet. Eleverne i Golfstrømmen har så komplekse udfordringer, herunder sociale og emotionelle vanskeligheder samt tilknytningsforstyrrelser, at de skal føle sig trygge, og ikke mindst har både de og deres familier krav på ikke, at opleve en fremtid som kastebolde i et specialiseret skolesystem under forandring.
Når vi tilbyder vores elever i almenområdet en tryg barndom og skolegang med kendte lokationer og voksne er vi forpligtede til også at gøre det samme for vores elever i specialområdet – eleverne i Golfstrømmen er de mest sårbare elever i kommunen.
Skolebestyrelsen forholder sig kritisk overfor en eventuel lukning af Bedsted Skole samt omkring ændringen i specialskoletilbuddet Golfstrømmen.

Golfstrømmen
Som nævnt i indledningen er Golfstrømmen sammensat af elever med meget komplekse udfordringer og det leder os helt naturligt hen til: Er det befordrende for de elever, der går der, at flytte dem?

For en kort stund kan vi prøve at forestille os lille Laura på 8 år, som lige er visiteret til Golfstrømmen i Bedsted, efter at have været visiteret til et andet tilbud, som ikke viste sig at være det rette tilbud. Laura er forvirret og reagerer kraftigt over det nye sted. Kort efter ankomsten til Golfstrømmen finder Laura og hendes familie ud af, at Laura igen skal skifte skole – Golfstrømmen bliver af Thisted Kommune overflyttet til Koldby Skole, dog flytter de nye kammerater og lærere med. Hvis Laura ikke allerede var forvirret, gør
endnu en flytning det ikke lettere for hende – hun begynder at reagere endnu mere udadtil end tidligere.
Da specialområdet er under forandring i Thisted Kommune lander kommunen endelig en langtidsholdbar løsning for specialområdet og et af kommunens mest sårbare børn flyttes for tredje gang.

Tilbage til hardcore faktaark!

Ovenstående scenarie vil være fremtidsudsigterne for eleverne i Golfstrømmen, hvis ikke Thisted Kommune allerede nu har afsluttet skolestrukturprocessen for specialområdet.

Et krav til en flytning af eleverne må derfor være, at der for alle parters skyld er taget beslutning om en langtidsholdbar løsning for eleverne i Golfstrømmen ved at flytte dem til Koldby Skole og ikke kun en midlertidig placering for at løse et her og nu problem i forbindelse med en eventuel lukning af en skole, som også huser en af kommunens specialafdelinger.
Skolebestyrelsen ønsker ikke, at Koldby Skole bliver en midlertidig aflastningsplads til de sårbare børn i vores skolesystem.

Faglig bæredygtig
I lighed med skolestrukturen tilbage i 2023 er det til stadighed ikke uvæsentligt at have faglig bæredygtighed for øje – noget Bedsteds specialafdeling har arbejdet hårdt på og med siden opstarten af Bedsted Klassen tilbage i 1983 og Golfstrømmen i 2002, hvor Golfstrømmen blev oprettet. Bedsted Skole er i dag fagligt stærkt forankret i deres specialafdeling med gode muligheder for faglig og pædagogisk sparring inden for egne rækker. Denne faglige bæredygtighed bør ikke underkendes – der vil være stor fare for, at
den faglige kompetence på specialområdet vil gå til grunde ved en adskillelse af Bedsted Klassen og Golfstrømmen. Synergieffekten på området vil skulle forsøges genopbygget på ny ved en flytning.

Økonomisk bæredygtig
Koldby Skole står overfor en ikke uvæsentlig ombygning for at kunne huse en meget lille del af specialområdet – Golfstrømmen. En ombygning som Thisted Kommune ikke har beregnet på endnu, men blot rekognosceret på.

For lidt over 2 år siden valgte Kommunalbestyrelsen at godkende en ombygning af Bedsted Skole således børnehaven kunne flytte ind på skolen – en ombygning i omegnen af kr. 5,5 mio. Nu vil den samme Kommunalbestyrelse lukke skolen.

I stedet for at kaste flere mio. kr. efter en ombygning af Koldby Skole, inden kommunen kender det reelle behov for plads på specialområdet, kunne pengene – uagtet, hvilken budget silo de står i, i Thisted Kommune, bruges mere fornuftigt på at give hele skoleområdet det løft de mangler til nye materialer, nye bøger, en ny touchskærm, hvis den gamle ikke duer, en science tur ud af huset, en lejrskole eller andet.


Brug pengene til vores børns uddannelse frem for til flere mursten !!

Skolebestyrelsen er stærkt bekymrede og forholder sig helt uforstående overfor:

• Hvorfor tages der ikke hensyn til eleverne i Golfstrømmens trivsel og udvikling – eleverne er kun tjent med en langtidsholdbar løsning – er denne flytning til Koldby langsigtet?

• Hvorfor skal Golfstrømmen overføres til Koldby Skole, da Koldby Skole ikke vil kunne give eleverne de bedste fysiske, psykiske og stabile rammer de virkelig har brug for i hverdagen? – de er kommunens mest sårbare børn

• Hvorfor foreligger der ikke, som en del af beslutningsgrundlaget, en beregning/budget for en ombygning af Koldby Skole for at kunne huse Golfstrømmens elever. Det, det vil koste at ombygge Koldby Skole kunne i stedet anvendes mere fornuftigt til at lade
Golfstrømmens elever bliver, hvor de er indtil specialområdets struktur er helt på plads

• Hvordan har Kommunalbestyrelsen tænkt sig at sikre forsvarlig afskærmning af de almene børn for de til tider meget udadreagerende elever?
Nogle af vores nuværende sårbare almene elever er ikke i stand til at klare et voldsomt udbrud

• Hvordan sikres, at Koldby Skole ikke oplever en stigning i elever med skolevægring på grund af en tilflytning af Golfstrømmen?

• Hvis Golfstrømmens elever gør brug af SFO-tilbuddet – hvordan sikres det så, at Koldby Skole får tilført både økonomiske og faglige midler til de elever, der bruger tilbuddet, da antallet af elever, ved en adskillelse af Golfstrømmen og Bedsted Klassen, kan være ret lavt?

Skolebestyrelsen stiller nogle krav, hvis Golfstrømmen skal til Koldby Skole:
• Der skal etableres en ny holdeplads til skolebussen på Limfjordsgade til de almene elever, da de ikke længere vil kunne blive sat af ved hovedindgangen – dette uden at foretage indgreb i indskolingens i forvejen lille legeplads på den anden side af skolen på Limfjordsgade
De almene elever skal ikke sættes af og gå hele vejen rundt om skolen for at komme i skole

• Der skal følge økonomiske midler med til et nyt skolekøkken, således den almene del af Koldby Skole ikke bliver ringere stillet end i dag

• Der skal følge økonomiske midler med til at kunne finansiere en nyskabelse af det udendørs miljø, som mellemtrinnet i den almene del mister, herunder legepladser og kunstgræsbaner. Derudover skal der også følge økonomiske midler med til anlæg af nyt udendørs miljø til Golfstrømmen

• Der skal som minimum sikres en afskærmning – enten ved beplantning eller andet – på Kastanievej ved hovedindgangen, således Golfstrømmens elever er fredet i skoletiden og naboerne ikke bliver generet – Golfstrømmens udearealer på Bedsted Skole grænser op til marker

• Der skal følge både økonomiske og faglige midler med til de elever fra Golfstrømmen, der vil bruge

Koldby Skole
Koldby Skole har i de seneste mange år haft stabile elevtal og når vi kigger ind i krystalkuglen ser det ud til at elevtallet igen stiger. Elevtallet vil være stigende i de kommende 6 år i Koldby – se bilag 1 - det gælder uanset om vi kigger på antallet af børn i vores nuværende skoledistrikt eller på antallet af børn i vores Børnehus Koldbøtten. Herudover oplever vi hvert år flere forældre, som aktivt vælger skolen til på grund af vores størrelse og skønne faciliteter.

Social bæredygtig
Koldby Skole er igennem mange år været en social bæredygtig skole, som er lykkedes med at skabe en skole med én af kommunens højeste trivsels procenter – hvilket årligt også ses på de officielle trivselsmålinger foretaget af Undervisningsministeriet samt sammenholdt med Thisted kommune og Landsgennemsnittet **

Elever med højeste generelle trivsel

Skolebestyrelsen er stærkt bekymrede og forholder sig helt uforstående overfor:

• Hvorfor er der ikke tænkt ind i forslaget at, hvis Bedsted Skole lukkes at overføre almen delen til Koldby Skole? – det handler ikke om at gøre store skoler større, men endnu bedre at gøre tilbageværende skoler mere bæredygtige både socialt, fagligt og økonomisk

Skolebestyrelsen foreslår, hvis Bedsted Skole lukkes:

• Koldby Skole vil kunne tilbyde eleverne fra Bedsted Skoles almene del at gå på en lille folkeskole med masser af nærvær, fællesskab på tværs af årgange samt unikke læringsmiljøer.

Endnu mere vigtigt er det dog, at eleverne fra Bedsted Skole vil kunne forblive sammen med nuværende klassekammerater, da hele klassen kan lægges sammen med den nuværende tilsvarende klasse på Koldby Skole. Derved mindskes social utryghed for børnene, da venskaber bevares og alle eleverne forhåbentligt vil kunne trives fra dag et. Der vil endvidere være ressourcer til at være 2 lærere på i flere af undervisningstimerne

Økonomisk bæredygtig - Skoledistriktsgrænse
Koldby Skole er en skole i økonomisk balance og anses som bæredygtig – trods udfordringer med vigende børnetal, Corona og inflation, lukning af skoler og meget andet. Derudover har Koldby Skole i årevis tiltrukket børnefamilier fra andre skoledistrikter – herunder også fra Bedsted. Alle nuværende årgange på Koldby Skole har elever udenfor eget skoledistrikt – endda en del fra Bedsted skoledistrikt. Både i forbindelse med den seneste og tidligere skolestruktur ændringer har skoledistriktsgrænserne været
oppe og vende. Dog uden at der er sket noget. I 2023 ønskede lokalbefolkningen endnu engang, at der blev kigget på skoledistriktsgrænserne når kommunalbestyrelsen alligevel var i gang med en ny skolestruktur – denne gang for at optimere de
tilbageværende skoler bedst muligt og gøre dem endnu mere bæredygtige i en decentral skolestruktur.

Ved seneste skolelukning blev der heller ikke kigget på en justering af skoledistriktsgrænserne – distriktet blev blot overført til modtagende skole.
I en decentral skolestruktur handler det ikke kun om at gøre de store skoler større, men i mindst lige så høj grad om at tilføre mere bæredygtighed til de mindre naboskoler, således skolen og dermed også
klassekoefficienterne optimeres.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at Bedsted Skole skal lukkes vil der ved en justering af skoledistriktsgrænsen, således Bedsted Skoles skoledistrikt til og med Bedsted by overføres til Koldby Skole frem for til Hurup Skole, ligge en potentiel årlig besparelse for Thisted Kommune i størrelsesordenen 772.374 kr., da Bedsted Skoles almen del vil udløse minimum én ekstra klassetildeling hvis de overføres til Hurup Skole. Denne ekstra klassetildeling vil Thisted Kommune kunne spare ved at flytte skoledistriktet til Koldby i stedet for – se nedenstående tabel:

Thisted Kommune vil både kunne spare klassetildelinger ved ovenstående model, få optimeret klassekoefficient på Koldby Skole samt gøre Koldby Skole endnu mere økonomisk og fagligt bæredygtig, idet Koldby Skole vil have 147 elever fra næste skoleår 2026/2027 i stedet for forventede 91-96 elever.

Hvis de nuværende 63 elever på Bedsted Skole indregnes på Koldby Skole de næste 6 år vil Thisted Kommune spare én klassetildeling i skoleåret 2027/2028 – se bilag 2 (bemærk, der er ikke taget højde for kommende elever, da vi ikke har adgang til distriktslisterne for Bedsted Skole)

Ændringen i elevernes transporttid vil være stort set uændret i forhold til Hurup – nogle elever vil om muligt få kortere vej til skole. Det bemærkes dog, at der i oplægget fra Thisted Kommune ikke er beregnet på transportudgiften.

Besparelsen vil kunne realiseres med det samme uden omkostninger for kommunen.

Skolebestyrelsen foreslår – hvis Bedsted Skole lukkes:
• Tildel Koldby Skole med en væsentlig del af Bedsted Skoles skoledistrikt
Koldby Skole har i mange år tiltrukket en stor procentdel af eleverne fra distriktet, så hvorfor ikke lade de børn blive en del af skolen officielt? En del børn vil få enten det samme eller kortere til skole. Her henvises til vores høringssvar i forbindelse med Skolestrukturen tilbage i 2023 – se bilag 3

• Tilbud om tilvalg af en mindre lokal folkeskole
Koldby Skole vil have lov til at kontakte nuværende elever på Bedsted Skole med et brev, om tilbud, om at komme på en tilsvarende mindre lokal folkeskole – langt fra alle elever trives på en stor skole - alle elever og forældre skal frit kunne vælge!

Skolebestyrelsens forslag til samarbejde med Thisted Kommune omkring udvikling:
- Koldby Skole – Skolebestyrelsen ønsker kun at Koldby Skole er en del af en langtidsholdbar løsning for Golfstrømmen – en her og nu løsning for at spare penge midlertidigt kan Skolebestyrelsen ikke  forsvare at være en del af – Få Specialområdets struktur endeligt vedtaget og udvikl så der, hvor der er behov
- Skoledistrikter – Gennemgå i samarbejde med skolebestyrelserne skoledistrikterne og gentænk distrikterne, således også de små skoler får tilført bæredygtighed
- Lokalråd – Thisted Kommune, herunder især Forvaltningen, opfordres til et tættere og hurtigere samarbejde med det nyoprettede Lokalråd, omkring legeplads til skolen

Skolebestyrelsen håber, at I vil se positivt på vores forslag omkring nuværende og fremtidige udviklingsmuligheder, og betragte vores forslag omkring samarbejde som en håndsrækning til en fælles udvikling af vores skole og lokalområde i Thisted Kommune.

* Læring og læringsmiljø | Børne– og Undervisningsministeriet 

** Statistik om Koldby Skole | Børne- og undervisningsministeriet

Se bilag til dette høringssvar her

Må indrømme at vi er ved at være trætte

Træt af at der hele tiden skal kæmpes om lukning af skole og børnehave. I november 2023 blev det besluttet at børnehaven Skovtrolden skulle flytte ind ved
siden af skolen. Vores ældste datter nåede heldigvis at få en skøn tid i skoven som bare har givet hende en god og tryg start. Nu har de fået opbygget et skønt nyt
sted ved siden af skolen, der er brugt en masse energi, tid, kræfter og penge. Netop fordi det ville give en god balance fra børnehave til skole. Det nye børnehus
har kostet omkring 6 millioner kr. at bygge, og man gav som begrundelse for at flytte børnehaven fra skoven ind på skolen med, at man ville skabe et tættere
samarbejde mellem skole og børnehave samt at flere børn fra børnehaven ville vælge Bedsted skole. Derfor er det frustrerende at kommunen nu vil lukke skolen
kun 6 måneder efter at børnehuset er åbnet og taget i brug. Der er siden åbning af børnehuset i april og til nu, altså på 6 måneder startet 14 nye børn i børnehuset og
der er en helt vild opbakning fra forældre og folk i og omkring Bedsted. Det er frustrerende som forældre at man nu vil lukke vores skole. Vores datter glæder sig
til at hun skal starte i førskole i 2026, som hun siger “ jeg skal gå i skole her inde”
der er et godt samspil mellem børnehave og skole, de er på besøg og hygger med morgensang. Det kommer til at give en tryg opstart, men vi sidder desværre os
med en frygt. Igen igen…

Bedsted skole har oplevet flot fremgang, det er så sejt gået. Men giv dem ro og tid.
Vi tror det er vigtigt at beholde små skoler og ikke lukke de små samfund ned. Folk i Bedsted og omegn har valgt at bosætte sig her netop på grund af det tætte og
nære fællesskab. Hvis man lukker skoler og børnehaver i de små samfund fjerner man tilbuddet til alle de familier der ønsker netop det. Vi tror ikke det er godt når
alt bliver for stort, hvorfor skal alt samles? Måske sparer man her og nu (måske endda ikke) På længere sigt tror vi ikke det er godt, her tænker vi specielt på børns trivsel.

Og hvad har man så sparet????

Der skal være plads til alle, det er godt med forskellige muligheder fordi vi er ikke ens. Det går galt når man putter mennesker i kasser. Det dur ikke.
Det er også forkert at alle elever på Bedsted skole ikke tæller med, det burde det virkelig. Bedsted som by vil også blive meget påvirket hvis man vælger at lukke skolen.
Børnefamilier vil evt bosætte sig andre steder. En lukning vil have en enorm betydning for alle os der bor her.
Vi skal bevare Bedsted skole og investere i landsbyerne i stedet for at afvikle dem!
Det gavner ikke kun os der bor her, men også Thisted kommune.

Venlig hilsen Natasja og Steffen forældre til to kommende skolebørn på Bedsted

skole

Høringssvar vedrørende lukning af Bedsted Skole.

Det er oftest en ret indgribende tiltag for et lokalområde at få lukket en skole. Den er samlingspunkt for mange ting i et lokalområde. Når der i materialet for høringen er nævnt lave tilknytnings-procenter skal man som kommunalbestyrelse og forvaltning huske en ting. Når man peger på nogen eller noget, peger der tre fingre på en selv. Det er den alt for lange reaktionstid der var på tidligere ledelsesproblemer jeg her tænker på. En god ledelse er utrolig vigtig for enhver organisation, og de ansvarlige burde have reageret meget hurtigere på tydelige tegn på de problemer. Jeg ved at personer omkring skolen gjorde opmærksom på det. Der tænker jeg en del af problemet er opstået for den lille tilknytning af de elever der bor i skoledistriktet. Det tager tid at rette op på det dårlige ry, og det synes jeg ikke I har givet skolen nok ro til. Det lyder til at der nu er en rigtig velfungerende ledelse med visioner for en god skole.

Da der blev investeret i en ny børnehave, var en del af argumentet at det kunne blive en god fødekæde til skolen, men til hvilken skole? Det er meget mærkelig at lave den investering med det sigte, og så i samme år foreslå at lukke en skole med over 100 elever, ud fra en sat grænse på 75 elever. Sadl om og lav en landsbyordning, så spares der lidt på ledelseskroner i stedet for dem der har børnene til pasning og undervisning. Der er perfekte forhold i Bedsted til netop en landsbyordning. En lille hage ved forslaget om at flytte elever til Koldby er jo også at der kommer en ekstra udgift når disse elever skal transporteres til idræt i Hørdum-hallen. I Bedsted har vi store gode udearealer, skoven og hallen i gåafstand.

Mvh

Ole T. B. Olesen

Bedsted Thy

Høring vedr. lukning af Bedsted skole

Der findes ingen ord for hvor forfærdelig det vil være, hvis Bedsted skole skal
lukkes.

Dette skal bare ikke ske. Her er mine synspunkter på lukning af Bedsted skole.

1. Der er mange som går på skolen i Bedsted som trives godt i Bedsted. Hvad vil
der ske med de elever? Skal de sendes til Hurup? Hurup skole kan ikke rumme så
menge elever og det kan deres sfo hellere ikke.

2. Hvad vil der ske med de to specialklasser på Bedsted skole? Hvorfor er de ikke
talt med I antallet af elever på skolen? De er jo også ægte mennesker med ægte
følelser som de andre elever som går på Bedsted skole. Hvad vil der ske med dem?
Så skal der vel bruges penge og ressourcer på at flytte dem på Hurup eller Koldby
skole som ikke i forvejen har specialklasser. Der er bybt godnat.

3. Hvad med de børn i den nybyggede "Troldehuset", ved skolen?
Der er ikke dagintuitioner nok i Thy til at rumme alle de børn. Det er ikke særlig
gennemtænkt hvis den også bliver lukket nu, når der er blevet kostet så mange
penge i den nybyggede "Troldehuset".

4. Lade ALLE børn/elever på Bedsted skole eller tilknyttet Bedsted skole, forsat
have deres faste rammer og tryghed.

Der er ikke blevet tænkt ordentligt igennem konsekvenserne hvis skolen bliver
lukket. For vis det har været tilfældet, så har det ALDRIG været til diskussion at
Bedsted skole skal lukkes. Der er forskel på børn og det er ikke alle børn som kan
rumme skoler med flere hundrede elever. Min ældste barn går i Bedsted klassen
og her trives han rigtig godt. Det skal ikke ødelægges for hverken ham eller de
andre elever.

BEVAR BEDSTED SKOLE!!!!

Høringssvar fra Lokalrådet i Hjertet af Thy.
Vedrørende forslag om lukning af Bedsted Skole og overflytning af Golfstrømmen.

Indledning
Lokalrådet i Hjertet af Thy ønsker med dette høringssvar at udtrykke vores dybfølte respekt og
forståelse for den vanskelige situation, som elever, forældre og personale ved Bedsted Skole står i.
En skolelukning handler ikke kun om bygninger og økonomi, men om fællesskab, tryghed og
identitet – værdier, som gennem mange år har kendetegnet Bedsted Skole og dens lokalsamfund.
Vi anerkender den store indsats, som medarbejdere, ledelse og forældre har lagt for dagen for
at skabe en god skole.

Opbakning til høringssvar fra Koldby Skoles forældrevalgte
Lokalrådet bakker op om det høringssvar, som de forældrevalgte i Koldby Skoles Skolebestyrelse
har indsendt.
Vi deler deres vurdering af, at Koldby Skole udgør et naturligt og bæredygtigt alternativ, hvis
Bedsted Skole måtte lukke, og vi støtter deres forslag om, at almenområdet fra Bedsted i givet fald
overflyttes til Koldby frem for Hurup.
Vi har med respekt læst Hurup Skoles høringssvar, som meget tydeligt beskriver de praktiske
udfordringer, en tilførsel af yderligere elever vil skabe dér – herunder pladsmangel i SFO, trafik- og
parkeringsproblemer samt begrænsede udearealer.
Disse udfordringer er væsentlige, og de understreger, at det kan være både fagligt og socialt mere
hensigtsmæssigt at fordele eleverne anderledes.

Et nærliggende og bæredygtigt alternativ – Koldby Skole
Koldby Skole har gennem mange år været en central og samlende institution i vores lokalsamfund
– en skole præget af høj trivsel, stærk ledelse og engagerede medarbejdere.
Skolen ligger konsekvent blandt kommunens bedste, når det gælder trivsel, og har et tæt
samarbejde mellem skole, foreninger og lokalmiljø, som hurtigt kan rumme nye elever og familier.
Vi deler den forældrevalgte skolebestyrelses vurdering af, at en overflytning af Bedsted Skoles
elever til Koldby vil skabe både social, faglig og økonomisk bæredygtighed.
Koldby Skole kan tilbyde et trygt, overskueligt og nærværende læringsmiljø, hvor hele klasser kan
fortsætte sammen, og hvor børnene mødes af personale med dokumenteret høj trivsel og stærke
relationelle kompetencer.
Samtidig er transporttiden stort set uændret – og for enkelte elever endda kortere – sammenlignet
med Hurup.

Golfstrømmen.
Lokalrådet deler den forældrevalgte skolebestyrelsens bekymring for, at eleverne i Golfstrømmen
ikke må opleve at blive flyttet mere end én gang.
For disse elever er stabilitet, forudsigelighed og genkendelighed helt afgørende for trivsel, læring
og udvikling.
En eventuel flytning bør derfor kun ske, hvis Koldby Skole kan blive et varigt og trygt hjemsted for
Golfstrømmen.

Lokalrådet ser det som en given forudsætning, at det eksisterende personale I Golfstrømmen
følger med til den nye placering.

Lokalrådet er helt enig med Koldby Skoles forældrevalgte skolebestyrelse om, at det kræver
omtanke og økonomi at skabe gode fysiske forhold, hvis Golfstrømmen skal flyttes.
Lokalrådet ser umiddelbar positivt på mulighederne for at indrette eksisterende lokaler på Koldby
Skole og udearealer, så eleverne kan skærmes og få den ro og struktur, de har brug for, samtidig
med at de bliver en integreret del af Koldby Skole – uden at gå på kompromis med skolens almene
trivsel og hverdag.

Et fælles ansvar og en unik mulighed
Hvis Kommunalbestyrelsen vælger at lukke Bedsted Skole trods dens kvaliteter, har den
efterfølgende en enestående mulighed for at vise konkret støtte til et lokalsamfund, der står klar til
at tage ansvar.
Ved at overflytte almenområdet til Koldby Skole sikres både en fagligt og socialt bæredygtig løsning
– med hjerterum, overskuelige rammer og en skole, der i mange år har vist, at trivsel og faglighed
går hånd i hånd.

Her er personale og ledelse, der gennem tårnhøje trivselsmålinger har bevist, at de kan tage godt
hånd om børnene.

Og her er et lokalsamfund, der vil tage imod elever og forældre fra Bedsted med åbne arme og
gøre sit allerbedste for, at alle føler sig velkomne og hjemme fra første dag.

I den igangværende valgkamp har stort set samtlige partier i Thisted Kommune signaleret
opbakning til de mindre lokalsamfund og ønsket at styrke sammenhængskraften i hele Thy.

Hvis Bedsted Skole besluttes lukket, foreligger der en enestående mulighed for at omsætte disse
ord til handling – ved at træffe en mere langsigtet beslutning, der både støtter børnene,
forældrene og lokalsamfundene og samtidig bidrager til en bæredygtig skolestruktur i hele
kommunen.

Afslutning
Lokalrådet i Hjertet af Thy ønsker, at beslutningen – uanset udfald – træffes med blik for børnene,
familierne og de lokalsamfund, der hver dag bærer folkeskolen.
Vi tror på, at det bedste resultat skabes gennem dialog, respekt og et fælles ønske om at skabe liv,
leg og læring i hjertet af Thy – for både nuværende og kommende generationer.

Den 28.10-25

På vegne af:
Lokalrådet i Hjertet af Thy

Kaj Verner Nielsen, for person

Til Børne- og Familieudvalget, Thisted Kommune

 Dette høringssvar indsendes på baggrund af forslaget om en mulig lukning af Bedsted Skole. Vi anerkender de økonomiske og demografiske overvejelser, men vi må på det kraftigste fraråde en lukning, idet konsekvenserne for Bedsted by, det tidligere Sydthy Kommune og den samlede balance for Thisted Kommune vil være yderst negative. Vi appellerer til sund fornuft og et langsigtet udviklingsperspektiv frem for en kortsigtet besparelse.

1.     Skolens historik og nuværende potentiale
Vi anerkender, at Bedsted Skole i øjeblikket har et lavt elevtal, men det er afgørende for sagens retfærdige behandling, at Børne- og Familieudvalget forholder sig til årsagen. Det nuværende elevtal på under 75 er en direkte konsekvens af en tidligere dårlig ledelse, som medførte, at elever svarende til en hel årgang flyttede fra skolen. Denne situation er altså ikke et udtryk for manglende opbakning til skolen i området, men en konsekvens af en uheldig periode.

 Bedsted Skole bærer ikke skylden for denne historik. Vi erfarer, at den nye ledelse allerede er godt på vej med at genetablere det gode ry, skolen tidligere nød.

 Vi anmoder derfor om, at den nye ledelse får en reel chance. Den lovede treårige periode for genopretning har ikke været præget af ro fra kommunal side, hvilket har vanskeliggort genoprettelsen.
En lukning ville sende et signal om, at kommunen straffer lokalsamfundet for ledelsesfejl, som kommunen selv burde have haft et bedre opsyn med. Den manglende ro i de lovede tre år har aktivt modarbejdet genopretningen, hvilket gør det urimeligt at dømme skolen på dens nuværende elevtal.

2.     Konsekvenser for bosætning og lokalsamfundet i Bedsted
 Skolen er byens vigtigste institution og en afgørende faktor i fødekæden for lokalsamfundets overlevelse. En lukning vil starte en negativ spiral, der i sidste ende vil koste Thisted Kommune langt mere, end der spares på driften.

Bosætning og ejendomsmarked: Skolen er en afgørende faktor for, at børnefamilier vælger at flytte til Bedsted. Uden en lokal skole vil vi se et markant fald i bosætning og tilflytning af børnefamilier. Dette vil bremse det nødvendige generationsskifte i Bedsted, hvor mange ældre beboere inden for en overskuelig årrække vil sælge deres huse.
En lukket skole vil gøre det vanskeligt at sælge, hvilket forvandler udvikling til afvikling. Tab af skolevæsenet vil direkte accelerere faldet i ejendomsværdier i Bedsted og nærliggende landsbyer, hvilket i sidste ende reducerer kommunens grundlag for ejendomsskat og dermed mindsker den lokale kapital i hele området.

Erhvervsliv og arbejdskraft: Byens industri og arbejdspladser har behov for at tiltrække medarbejdere i den aldersgruppe, som har børn i skole og daginstitutioner. Hvis skolen lukker, bliver det vanskeligt at rekruttere denne aldersgruppe.
Økonomi og institutioner: Faldet i børnefamilier vil direkte føre til faldende omsætning i lokale butikker (fx Spar) og vil true eksistensen for andre institutioner som vuggestue og børnehave. Institutioner som der netop er investeret millioner i at flytte fra skoven til skolens område.
Manglende fællesskabsfølelse: Som beboere i yderområderne føler vi os allerede i mindre grad som en del af Thisted Kommunes fællesskab, selvom vi (i dette brev 4 fuldtidsbeskæftigede voksne) naturligvis betaler vores skat med glæde til Thisted Kommune. En skolelukning vil forstærke denne følelse af manglende tilhørsforhold og gøre det umuligt for os at råde vores unge mennesker til at flytte tilbage til deres barndoms kommune.
Bevarelsen af skoler i yderområderne vil medvirke til en kommunale balance samt at alle borgere, uanset bopæl, føler sig værdsat som en del af Thisted Kommunes fællesskab.
Frivillighed: I Bedsted er der et stærkt fundament af frivillige, der skaber byfornyelse og vedligeholdelse, uden af det koster Thisted Kommune penge. Hvad der er sparet, er som bekendt tjent – derfor bør der også kunne kanaliseres økonomi til bevarelse af skolen i Bedsted som er en livsnerve i lokalsamfundet.

3.     Konsekvenser af centralisering for hele kommunen
En centralisering af skolevæsenet vil skabe ubalance, der rækker langt ud over Bedsted. Fortsat skolelukning er en ond cirkel, der i sidste ende vil påvirke hele kommunen og forstærke indtrykket af tilbagegang i Thy som område.

Pres på Hurup Skole: Et øget elevtal på Hurup Skole vil lægge et betydeligt pres på faciliteterne, hvor der allerede er begrænset plads. Dette gælder særligt for specialklasserne (jf. Hurup Skoles og Snedsted Skoles egne bekymringer).
Øgede udgifter til transport: En lukning vil medføre betydeligt øgede udgifter til buskørsel. Det er uacceptabelt at forvente, at børn i indskolingen skal vente alene på busser eller tog i lang tid, på områder der i forvejen ikke har plads til en sikker skolevej og afvikling af trafikken.
CO2-udledning: Den øgede bustransport, som en lukning vil medføre, er i direkte modstrid med enhver ambition om at reducere CO2-udledningen. Os bekendt vil Thisted Kommune gerne være en "grøn" kommune.
Kvalitetsforringelse: En centralisering af elever på få, store skoler leder til overfyldte klasser og faciliteter. Overfyldte skoler risikerer at mindske lærernes fokus på den enkelte elevs trivsel og faglige progression. Det kan da umuligt være kommunens ambition at forringe den generelle undervisningskvalitet!
Thy som helhed: Faldende indbyggertal i oplandet vil skabe et negativt aftryk på Thisted by, hvis handelsliv og uddannelsesmuligheder også vil komme under pres over tid, når vi bliver ved med at afvikle oplandet frem for at udvikle. Vi har ikke brug for at skabe flere "spøgelsesbyer", der tiltrækker borgere, som koster kommunen penge. I stedet bør der investeres i udvikling af yderområderne for at tiltrække skatteydende familier.
De værdier, som thyboer er anerkendt for i resten af landet, er grundlagt i de små byer og samfund. Disse værdier udvandes, hvis vi centraliserer alting i Thisted.

4.     Økonomi, Værdier og specialklasser
 Bedsted Skole fungerer godt både på det sociale og faglige område, og ja, den er dyrere at drive end de større skoler i Thisted. Spørgsmålet er, om dette ikke er en acceptabel investering i lokalsamfundet og den kommunale sammenhængskraft og balance?

 Økonomisk perspektiv: Gennemsnitsomkostningerne for en skoleelev i Thisted Kommune ligger allerede under landsgennemsnittet. Der er intet fagligt eller pædagogisk belæg for yderligere at forringe det kommunale skoletilbud.
Skolen i Bedsted skaber social kapital og et stærkt lokalt netværk for forældre og børn, hvilket i vores perspektiv langt overstiger værdien af den marginale driftsbesparelse, der måske ville være ved en lukning.
Specialklasser (Bedsted-klassen og Golfstrømmen): Endeligt må vi pege på den uanstændige og ufatteligt dårlige behandling, der har været af spørgsmålet om, hvilke elever der tæller med, og hvilke rammer vi ønsker for de sårbare elever i Bedsted-klassen og Golfstrømmen. Dette emne bør behandles med den nødvendige respekt og åbenhed, det fortjener.

Konklusion
Vi opfordrer Børne- og Familieudvalget til at se Bedsted Skole som en investering i fremtidig bosætning og kommunal balance frem for en post, der skal spares væk. En lukning vil have uoverskuelige negative konsekvenser for lokalområdet og i sidste ende for Thisted Kommune. Et fremtidigt skrækscenarie er Thisted by som en satellit med for lidt plads og for dyre huse i et Thy bestående af naturpark, energiparker, fuglereservater og sommerhusområder.

Giv den nye ledelse på Bedsted Skole en chance og anerkend skolens værdi som en afgørende udviklingsfaktor.

Her til sidst vil vi gerne bidrage med de første beskedne forslag til besparelser andre steder:

Gør kommunalvalgkampen digital og spar både penge og CO2 på valgplakater.
Sænk kirkeskatten fra 1,27% til landsgennemsnittet på 0,87%, hæv kommuneskatten tilsvarende og brug pengene på folkeskolen (bedste bud er et tocifret millionbeløb). Der er slet ingen grund til at vi skal ligge på førstepladsen i kirkeskat, men tænk hvis vi kunne være på førstedagen i kvalitet af folkeskolens tilbud.

Husk at Thisted Kommune er hele Thy.
Skab balance, udvikling og arbejdspladser, ikke afvikling.

Med venlig hilsen

Bruno og Maybritt Dalgaard, Bedsted
Paal og Lise Jensen, Bedsted

Høringssvar vedrørende lukning af Bedsted Skole.

Bedsted Skole er en skole, hvor jeg både dannelsesmæssigt og fagligt blev mødt,
guidet, udfordret og udviklede mig. En skole, hvor klassekammerater udviklede sig
til vigtige livsvidner. En skole, hvor min far stolt var lærer i 40 år. Kunne jeg have
fået alt dette på andre skoler? Ja.

Er det vigtigt Bedsted Skole får lov at bestå? Ja.

Fordi Bedsted Skole er med til at skabe det trygge landsbysamfund, som er vitalt
for Thy at værne om. Hvis kommunen ønsker, at flere skal flytte til Thy, så er det
altafgørende at en by som Bedsted, er en mulighed at flytte til, med de tilbud der er i byen. Skole, købmand og et aktivt foreningsliv. Alt dette vil på sigt lukke, hvis
skolen lukker.

Hvis børnefamilier ønsker at slå sig ned i større byer, kan jeg godt frygte, Thy bliver valgt fra.

Jeg er selv uddannet folkeskolelærer og ved, hvor vigtigt det er for elevers selvforståelse, at man ikke skaber et A- og et B hold. Det har man desværre gjort i
optællingen af elever på Bedsted Skole. Eleverne i skolens specialafdeling er ikke talt med. Tænk at stå som et barn/ungt menneske, der har udfordringer at kæmpe
med og så samtidigt få et mærkat på sig: ”Du er ikke vigtig.” ”Du tæller ikke.”

På Bedsted Skole kan inklusion få de bedste forudsætninger, når man har specialtilbuddet i samme fysiske rammer som det almene tilbud. Ydermere har
samarbejdet mellem lærerne også de bedste betingelser for at sikre en tryg og meningsgivende inklusion for den enkelte elev.
Vi ved fra forskning, at elever i specialtilbud, har større forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de har mulighed for at spejle sig, samt
blive inkluderet, i det almene tilbud og ikke stigmatiseres udelukkende i et specialtilbud.

Økonomisk set kan det for kommunen blive en fordel, at lade Bedsted Skole bestå, så flere børn og unge får bedre muligheder og vilkår til at tage sig en ungdomsuddannelse.
Alt dette bør byrådet i Thisted Kommune have med i deres overvejelser, når der tages stilling til, hvorvidt Bedsted Skole skal nedlægges eller ej.

Jeg håber, I er jeres ansvar bevidst og rådfører jer med professionelle fagfolk, inden en så stor beslutning skal træffes

Jeg skriver som mor til et barn i Golfstrømmen, og vil prøve at sætte jer ind i hvad
lukning af Bedsted skole kan have af betydning for vores datter men også flere af
de andre elever.

En del af de børn der bliver visiteret til Golfstrømmen som skoletilbud, har mange
skoleskift med i bagagen, fordi de ikke har passet ind. Hvilket også gælder for vores
datter.
Jeg ved at der er lagt op til at Golfstrømmen skal flyttes til Koldby, og sådan et skift
for vores datter vil være en katastrofe først og fremmest fordi hun i en periode slet
ikke ville kunne tage læring ind, pga de nye rammer, hun nu ufrivilligt pludselig skal
forholde sig til, hvilket er en katastrofe fordi hun iforvejen fagligt er langt bagud.
b.la. grundet  (Fjernet p.g.a. fortrolighed) og mangel på specialpædagogiske personale i
tidligere folkeskole. Desuden vil Golfstrømmen opleve flere konflikter mellem de
enkelte elever, da man med sådan en flytning lægger et enormt pres på disse
elever og dette er ikke uden konsekvenser for kvaliteten af undervisningen.

I lægger samtidig op til at splitte de to specialtilbud, hvilket er en katastrofe for
vores datter, da bedstedklasse er det eneste sted hun har veninder, det vil betyde
at vi vil se ydeligere Skolevægring hos vores datter, da der i øjeblikket alt for få
piger i Golfstrømmen, tilgengæld er der pt et fantastisk samarbejde mellem
Golfstrømmen og bedstedklassen og i øvrigt et samarbejde der vil gå tabt. Men
sender i Golfstrømmen til Koldby og bedstedklassen til Hurup står min datter
tilbage alene og mister det sociale hun har tilbage, og alle har brug for at være en
del af et fælleskab og specialbørne har på deres egne præmisser.

Min bekymring går også på “de” almene elever, hvor forældrene netop har valgt
den lille skole for alternativet ville blive dyre for kommunen. Disse elever som på
ingen måde kan rumme de forhold de store skoler kan tilbyde, for skal alt være
stor og billigt så kan I godt begynde at sætte ekstra midler af til specialtilbudene
for så vil de få ydeligere vokseværk de kommende år, for der vil blive flere elever
der vil få brug få sådan et tilbud.

Husk børn har også en stemme
Ret til medbestemmelse: Børn har ret til at sige deres mening, blive hørt og
deltage i beslutninger, der angår dem selv. vores børn er ikke ludo brikker i et
politisk spil, de bliver jeres fremtid, så pas godt på dem nu, hvis de skal bidrage til
jeres fremtid.

STORE skoler er IKKE for alle!!!

Hej Thy,

Jeg har prøvet hele dagen, at indsende nedenstående skriv via MitID, men det virker i denne sammenhæng. Nu sender jeg det i stedet på mail.

Jeg har gået i skole i Gettrup, Vestervig og på Svankjær Ungdomsskole, som den hed dengang, inden jeg sluttede min skolegang i Thy på Thisted Gymnasium. De tre første skoler findes ikke mere. Kan der gøres noget for at Bedsted Skole ikke også lukker?

Jeg bor nu i Kenya, men følger på afstand lidt med i situationen omkring Bedsted Skole. For et par år siden boede min familie og jeg i Hodsager i Herning Kommune og der var skolen lagt sammen med Aulum og havde dermed én og samme skoleledelse.

Måske det kunne være en vej at gå i Bedsted? Man kunne lægge Bedsted og Hurup skoler sammen og kun have udgifter til en skoleleder/skoleledelse.

På Hodsager Skole, som blot har 50 elever, var skolelederen til stede en dag om ugen og vicelederen en anden dag.

Jeg kender ikke situationen i Bedsted, men måske kan en del af løsningen være at spare på ledelseslønninger.

Med venlig hilsen

Ben Leed