Naturprojekt tager form ved Lund Fjord

Flere fluer med et smæk

Med projektet vil man, så langt muligt, genskabe det oprindelige landskab, fra før man opdyrkede og drænede de 630 hektar. Det vil i høj grad gavne biodiversiteten. Området ligger i udkanten af Thy-gøgeurtens udbredelse og er naturligt hjemsted for mange engfugle. Det vil give plads til, at den eksisterende natur og arter kan brede sig og være med til at skabe en ny korridor, der kan binde eksisterende naturområder sammen.

Projektet vil også levere en klimagevinst, når jorden gøres våd. Hvis man lukker for dræn, dækker grøfter til og genslynger vandløb, bliver områderne igen mættet med vand. Det betyder at frigivelsen af CO₂ til atmosfæren fra jorden stoppes. Hvis man stopper landbrugsdriften på lavbundsjordene, reducerer man også kvælstofudvaskningen. Det vil resultere i en bedre vandkvalitet i Lund Fjord og videre ud i Løgstør bredning i Limfjorden, som år efter år rammes af iltsvind.

Lodsejere skabte selv momentum

Thisted Kommune har tegnet ca. 13.000 hektar ind i Grøn Treparts omlægningsplaner. Så der er mange projektforslag at tage fat på. At man starter ud ved Lund Fjord har en naturlig – og meget lokal forklaring.

- Vi har været i dialog med flere interesserede i området – og tilsvarende har vores kollegaer i Jammerbugt Kommune. Samtidig har lodsejere, med ønske om at sælge deres ejendomme, henvendt sig til Aage V. Jensen fonden, der i forvejen ejer jord ved Lund Fjord. De kort og projektforslag, vi hver især har tegnet ind i den Grønne Treparts omlægningsplaner, peger på at der er et teknisk potentiale. Og noget tydede på at der også var et momentum ude i virkeligheden hos jordejere. Det blev vi bekræftet i da vi samlede dem til mødet, konstaterer Anja Sørensen, der er projektleder for Grøn Trepart i Thisted Kommune.  

Hvad sker der nu

Lokale jordejere og kommunerne blev enige om at sende en ansøgning afsted senere i februar måned. Med en godkendt ansøgning følger midler til at lave en konkret forundersøgelse. Hvis alt går, vel kan arbejdet med forundersøgelsen starte indenfor et halvt år.

I forundersøgelse indsamler man tekniske data fra området, der tilsammen tydeliggør, hvad konsekvenserne og gevinsterne ved et eventuelt vådområde- eller lavbundsprojekt vil være. Forundersøgelsen skal se på, hvor store mængder kvælstof og evt. fosfor fra arealet, der ender i Limfjorden og om der kan være en klimagevinst ved at vådgøre dele af området igen. Derudover skal forundersøgelsen konsekvensberegne, hvordan et potentielt projekt vil påvirke veje og boliger, og dermed om det er realistisk at realisere hele området, eller kun dele deraf. Helt lavpraktisk sker det bl.a. ved at opsætte målestationer, indsamle jordprøver og snakke med lodsejerne, så man får det lokale kendskab med.

Sideløbende skal Thisted Kommune have en individuel snak med de enkelte lodsejere. Hvilke muligheder har de i forhold til at omlægge, få en værditabskompensation, sælge eller indgå i en jordfordeling, hvor de får stillet en anden jord til rådighed.

I sidste ende er det den enkelte lodsejers valg, om de ønsker at deltage i projektet eller ej. 

Naturalliancen som trædesten for samarbejdet

Det er første gang Thisted Kommune på den måde arbejder sammen med nabokommunen om vådområdeprojekter. Sidste sommer så Naturalliancen dagens lys med en vision om at skabe Danmarks største sammenhængende naturareal og skabe de bedst mulige vilkår for naturen i Thy og Han Herred til gavn for dyr, planter, mennesker samt klimaet og miljøet.

- Naturalliancen har skabt en ny samarbejdsplatform for os, og gjort det mere nærliggende at samarbejde over kommunegrænsen. Det vi gør her, er helt i tråd med naturalliancens ambitioner, slutter Tanja Bilde Binderup.