- I gør det helt rigtigt, når I hoster så godt!
Ikke normalt de roser, du hører til korundervisning, men mandag eftermiddag på musikskolen i Thisted er ”hostesymfonien”, som underviser Karin Bunk Kudsk kalder den, en særlig velkommen gæst.
- Den er udtryk for, at deltagerne bruger deres lunger, og at de presser dem, når de trækker vejret for at synge. Og det er god træning. Vi begynder hver kor-time med åndedrætsøvelser og et systematisk arbejde med udånding, åndedrætskontrol og brug af mellemgulvet. Og så synger vi, siger hun om lungekoret, der er åbent for alle, men fortrinsvis består af deltagere, som er lungeudfordret på den ene eller den anden måde.
Og der er ikke kun evidens for, at sang rent faktisk kan give bedre kontrol over åndenød og gøre det lettere at trække vejret i hverdagen. Den nyeste forskning fra Aalborg Universitet viser, at korsang også har positiv effekt for andre sygdomsgrupper. I en mindre undersøgelse med 17 personer med demens oplevede deltagerne fx tydeligere forbedringer i deres kropslige tænkning efter hver korprøve. Kropslig tænkning betyder ganske enkelt, at kroppen hjælper hjernen med at tænke og forstå. Når vi bevæger os, synger, følger en rytme eller bruger vores sanser, så bliver hjernen bedre til at holde fokus, huske og være til stede. Man kan sige, at kroppen og hjernen arbejder sammen som et makkerpar. Undersøgelsen viste også, at særligt dem med moderat til svær demens oplevede disse forbedringer. Det betyder, at sangen hjalp dem med at mærke deres følelser, finde ord, udvise empati og opleve mening.
Mange muligheder for at synge