Forskere: Undergrund ud for Thy kan blive afgørende for den grønne omstilling

Publiceret 29-10-2021
Nyhed

Flere forskere peger på, at CO2-fangst og CO2-lagring bliver uundgåelige teknologier fremadrettet - og ét af de steder, der egner sig til netop lagring af CO2 findes med stor sandsynlighed ud for Hanstholm.

Det er et areal ude i Nordsøen, man forventer, egner sig til CO2-lagring.

Der skal handles nu, hvis vi skal forhindre massive klimaforandringer.

Det budskab kender vi alle. Men hvilke løsninger skal vi satse på? Og hvorfor?

De spørgsmål er der flere bud på, men én løsning bliver fremhævet af flere forskere som et vigtigt redskab i den grønne omstilling.

Det er den såkaldte CO2-fangst og lagring, som kan vise sig at blive en realitet i undergrunden ud for Hanstholm.

Skal vi nå klimamålene, er det en vej, vi bliver nødt til at gå, vurderer blandt andet Philip Fosbøl, der er forsker under DTU’s Institut for Kemiteknik.

- Hvis man skal opretholde et klima, der kun er minimalt dårligere, end det, vi kender i dag, så skal man fjerne CO2 fra atmosfæren, vurderer han.

Han bakkes op af Poul Erik Morthorst, der er professor eremitus på DTU og medlem af Klimarådet.

- Det er vigtigt, at vi kigger ind i teknologien allerede nu, for jeg tror ikke, vi kan undgå at skulle gå den vej, siger han.

CO2 kan fanges dybt under havets overflade

CO2-fangst og lagring går ud på, at man indfanger store dele af den CO2, man ellers ville udlede til atmosfæren og lagrer det på lokationer i undergrunden. Det sker på udvalgte steder, hvor undergrunden har nogle naturlige betingelser, der gør det muligt at holde kæmpestore mængder CO2 fanget dybt nede under havets overflade.

Illustration fra Geoviden

Sådan en type undergrund forventer man at finde ud for Hanstholm. Det kan betyde, at Thy kan komme til at blive hjemstavn for et CO2-lager i fremtiden.

Og ifølge forskerne, er det altså en teknologi, vi kommer til at stifte bekendtskab med i Danmark.

- Alt tyder på, at vi får brug for såkaldte negative emissioner, hvis vi skal nå målet om, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i 2050, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages. Det kan vi kun gøre ved at putte CO2 i jorden, siger Poul Erik Morthorst.

Han bakkes op af Lars Henrik Nielsen, der er chefkonsulent ved De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

- Det er ikke til diskussion, at vi er nødt til at fjerne noget af al den CO2 fra atmosfæren, som vi har sendt derop. Selv med en massiv grøn omstilling bliver verden ikke fri for kul, olie og gas hverken i morgen eller i overmorgen. Det kommer til at tage adskillige år, så hvis vi skal have en chance for at modvirke klimaforandringerne, skal vi i gang med at fjerne CO2 fra atmosfæren nu, udtaler han i udgivelsen Geoviden. 

CO2-lagring må ikke blive en sovepude

CO2-lagring bliver af kritikere kaldt for “losseplads-metoden”, fordi man putter CO2 i undergrunden i stedet for at forhindre udledningen af CO2. Men så simpelt kan man ikke sætte det op, siger Lars Henrik Nielsen.

- CO2’en, som skaber den globale opvarmning, stammer fra undergrunden, hvor den var bundet i fossile brændsler. Nu har vi fundet ud af, at det belaster klimaet, at vi hiver så meget op og brænder det af. Hvis vi skal modvirke de menneskeskabte klimaforandringer, er vi nødt til at få fjernet en stor del af det fra atmosfæren og sende det tilbage, hvor vi fandt det – i undergrunden, siger han.

Arkivfoto.

Der er dog ét element, som alle forskerne gerne vil advare om, og det er, at vellykket CO2-lagring ikke ender som en sovepude for den grønne omstilling.

- Det er bestemt ikke det eneste ben, vi skal stå på. Egentlige reduktioner i CO2-udledningen er det absolut vigtigste, og det skal vi blive ved med at handle på. Men vi bliver samtidig nødt til at bruge CO2-lagring sideløbende, så det er ikke enten eller - det er både og, siger Poul Erik Morthorst.

Gode erfaringer – men lang vej

Selvom der er mange, der ser CO2-lagring som en del af løsningen på klimaforandringerne, er der dog vej endnu, før det kan blive en realitet.

Der er eksempler på CO2-lagre i undergrunden – for eksempel på Island og i Norge – men der er et godt stykke vej endnu, før man har anlæg, der er effektive nok til, at det giver mening at arbejde med CO2-lagring. Det forklarer Philip Fosbøl fra DTU.

- Orcha-anlægget på Island er verdens største, og det suger hver dag 10 tons CO2 ud af atmosfæren. Men hvis det skal batte noget i det store billede, skal det være meget større. Til sammenligning udleder Danmark hvert år 50 millioner tons, siger han.

Derfor vurderer han, at det er afgørende, at der bliver investeret massivt i teknologien.

- Der er lang vej, og det er omkostningstungt, men det er min overbevisning, at vi ikke har mulighed for at lade være, siger Philip Fosbøl.

På denne oversigt fra Geoviden viser de grønne arealer, hvor der forventes at være optimale forhold for CO2-lagring.

Den overbevisning deler Poul Erik Morthorst fra Klimarådet.

- Vi er godt i gang med at realisere det i større skala, og jeg er overbevist om, vi vil se det i Danmark inden for ganske få år. Der er en stor interesse, og vi får også behov for det, siger han.

Og ifølge Philip Fosbøl er det bare med at komme i gang.

- Den største fare er, hvis folk ikke er klar til at forstå, at vi får et dårligere klima, hvis vi ikke gør det her, siger han og tilføjer:

- Der bliver peget på alternative løsninger, der handler om at plante træer, køre i elbiler og omstille landbrugssektoren. Det skal man også gøre, men vi kommer ikke uden om CO2-lagring, siger Philip Fosbøl.

Status lige nu

På nuværende tidspunkt er arealet ud for Hanstholm én af flere lokationer, der kan blive udvalgt til nærmere undersøgelse af undergrunden.

Bliver arealet udvalgt, vil undergrundens struktur blive kortlagt med blandt andet seismiske undersøgelser.

Viser det sig at være velegnet til CO2-lagring – som man forventer – kan et CO2-lager på stedet blive en realitet.

Du kan læse mere om, hvordan CO2-lagring fungerer i artiklen: Forstå hvorfor særlige jordlag i Thy kan blive et stærkt våben i klimakampen

Derudover kan du også læse mere om, hvad det potentielt kan komme til at betyde for erhvervslivet i Thy i artiklen: Erhvervsliv tror på CO2-lagring: - Det kan blive et væksteventyr for Thy og hele Nordjylland.