Forannoncering

Forannoncering

Publiceret 27-10-2025

Forannoncering før revurdering
Forannoncering - Revurdering af miljøgodkendelse, Nørgårdsvej 1, 7755 Bedsted.
Perioden for forannoncering udløber den 11. november 2025.

Thisted Kommune agter at tage nedenstående ejendoms miljøgodkendelse op til revurdering:

Nørgårdsvej 1, 7755 Bedsted

Den gældende miljøgodkendelse er fra 1994 og meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Godkendelsen omfatter produktion af slagtesvin på adresserne Nørgårdsvej 1, 2 og 5. Viborg Amt har i 2005 truffet afgørelse om at en besætningsudvidelse på tilsammen 24.420 slagtesvin svarende til 700 dyreenheder ikke var VVM-pligtigt.

Før kommunen træffer afgørelse om revurdering af en miljøgodkendelse af et IE-brug, skal offentligheden have mulighed for at udtale sig om kommunens udkast til afgørelse. Enhver har ret til at se og kommentere sagens akter.

Ved henvendelse på mail til teknisk@thisted.dk kan du anmode om at få tilsendt udkast til revurdering, når dette foreligger. Du har derefter ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 14 dage fra modtagelsen af udkastet. Du kan også ved fysisk fremmøde hos Plan- og Miljøafdelingen, Kirkevej 9, 7760 Hurup få fremvist materialet inden for kommunens åbningstid, eller efter aftale. Eventuelle spørgsmål, kommentarer og lignende til sagen skal være kommunen i hænde indenfor den aktuelle frist, eller inden for nærmere aftalt tidsramme. Disse og andre eventuelle henvendelser rettes ligeledes til teknisk@thisted.dk.

Formålet med revurderingen af miljøgodkendelsen er at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). En revurderingsafgørelse er ikke en ny godkendelseshandling. En revurdering kan derfor ikke indebære en udvidelse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan medføre forøget forurening. Det er alene en vurdering af, om husdyrbruget med den gældende tilladelse stadig beskytter miljøet tilstrækkeligt.

Den endelige afgørelse vil blive annonceret på kommunens hjemmeside når den foreligger.

Perioden for forannoncering udløber den 11. november 2025.

 

 

 

 

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse

Kontakt
Plan- og Miljø afdelingen