8. december 2025

Ekspropriation til udvidelse og forbedring af trafiksikkerheden ved Sigurd Müllers Vej

Publiceret 04-11-2025

Byrådet for Thisted Kommune har besluttet, at der skal igangsættes areal- og rettighedserhvervelse til brug for udvidelse og forbedring af trafiksikkerheden ved Sigurd Müllers Vej.

 

Der afholdes åstedsforretning med henblik på gennemførelse af ekspropriation til erhvervelse af de nødvendige arealer og rettigheder. Åstedsforretningen afholdes i medfør af §§ 100 og 101 i vejloven (lbkg. nr. 435 af 24.04.2024 om offentlige veje m.v.). Ekspropriationshjemlen følger af vejlovens § 96.  

Åstedsforretningen afholdes mandag den 8. december 2025 på de berørte ejendomme som angivet nedenfor:

  • Kl 10.00: matr.nr. 2a, Snedsted By, Snedsted, Beliggende Sigurd Müllers Vej 10, 7752 Snedsted (lb.nr. 1)

Under åstedsforretningen besigtiges de berørte ejendomme, og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises overfor ejere og brugere. Ejere, brugere og andre, der berøres af den planlagte ekspropriation, kan under åstedsforretningen eller inden for en frist på 4 uger efter åstedsforretningen fremsætte bemærkninger, indsigelser m.v. til projektet.

Dette opslag tjener til underretning for enhver, der har en retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. Ejere m.v. af ovennævnte ejendomme er indvarslet ved særskilt brev.

Arealfortegnelse, ekspropriationsplan m.v. kan ses på Thisted Kommunes hjemmeside og på adressen Kirkevej 9, 7760 i tidsrummet fra den 5. november 2025 til den 9. december 2025.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Thisted Kommunes projektleder Dennis Dahl Hvass Pedersen via e-mail: dhp@thisted.dk, eller telefon: +45 9917 2107.

Arealerhvervelsesplan

Vejledning om ekspropriation

Uddrag af vejloven

 

Senest opdateret 05-11-2025

Kontaktinfo

Drift og Anlæg
Kirkevej 9
7760 Hurup