Offentliggørelse

Tilladelse til restaurering af Tilsted Bæk, Vandområde o7591

Publiceret 19-06-2025

Thisted Kommune meddeler hermed tilladelse efter Vandløbslovens § 37 og dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3, samt §9 og kapitel 7 i ”Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv.” til gennemførsel af vandløbs-restaureringsprojekt i Tilsted Bæk.

Restaureringsprojektet omhandler udlægning af grus i form af gydebanker, fjernelse af rørlagt strækning, genslyngning, udlægning af skjulesten, etablering af overkørsler samt oprensning. Projektet er en del af indsatsprogrammet for vandområder, hvor Tilsted Bæk er udpeget til de anvendte indsatser. Formålet med projektet er at skabe opfyldelse af vandløbets miljømål, jf. vandplanerne 2021-2027. Projektet forventes færdiggjort i løbet af 2025.

Klagevejledning fremgår i tilladelsen. Klagefrist er den 19. juli 2025.

Link til afgørelse

Link til afgørelsens Bilag A

Spørgsmål eller kommentarer til afgørelsen eller projektet kan rettes til Vandlobteam@thisted.dk eller tlf. 99172271. 

Kontakt

Administration, Plan og Miljø, Drift og Anlæg
Kirkevej 9
7760 Hurup Thy