Foroffentlighed

Foroffentlighed før miljøgodkendelse

Publiceret 02-07-2025

Forannoncering for § 16 a miljøgodkendelse på husdyrbruget beliggende Lønnerupvej 13, 7700 Thisted

Perioden for for-annoncering udløber den 16. juli 2025

Sager omfattet af § 4 stk. 4 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen BEK nr. 1089 af 16. oktober 2024 skal tidligt og effektivt i beslutningsprocessen offentligt annonceres jf. § 73.
I forbindelse med sagsbehandlingen vil virkninger på miljøet blive vurderet.

Der søges om godkendelse til at overgå til stipladsmodellen. Med henblik på at opnå mest mulig fleksibilitet søges flexgruppe ”Alle kvæg” i alle staldafsnit.

En eksisterende malkerobot flyttes længere ned i stalden, og samtidig etableres en robot mere. I sydenden udvides staldbredden mod vest, så stalden bliver lige bred hele vejen. Udvidelsen i bredden, inddragelsen af et tidligere gangareal mod syd samt arealet hvor robothuset har været, tillægges eksisterende staldafsnit. Dette medfører sammenlagt en udvidelse af staldafsnittet med 132 m2. Det samlede produktionsareal til kvæg udgør herefter 3.892 m2.

I ungdyrstalden udvides produktionsarealet med 347 m2 og foderbordet flyttes udenfor mod vest på siden af bygningen. Kalvepladsen forlænges mod syd med 625 m2.

Det eksisterende råvarehus forlænges med 7 meter mod vest og fronten hæves til 10 meter.

Der etableres en køresilo (14 m x 60 m) til ensilage på 840 m2 i sammenhæng med eksisterende køresiloer mod syd.

Anvendelsen af en del af den eksisterende møddingsplads ændres til vaskeplads og den eksisterende køresilo beliggende vest for og i forbindelse med den eksisterende møddingsplads, ændres til møddingsplads. De to mindste gyllebeholdere fjernes for at skabe plads til kalveplads og råvarehus. 

Lugt- og ammoniakemissionen fra anlægget er beregnet til henholdsvis 49.244 OU/s og 3.945 kg NH3-N/år.

 

Ved henvendelse på mail til teknisk@thisted.dk kan du anmode om at få tilsendt ansøgningsmaterialet. Du kan også ved fysisk fremmøde hos Plan- og Miljøafdelingen, Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy få fremvist ansøgningsmaterialet inden for kommunens åbningstid, eller efter aftale. Eventuelle spørgsmål, kommentarer og lignende til sagen og ansøgningsmaterialet skal være kommunen i hænde indenfor den aktuelle frist, eller inden for nærmere aftalt tidsramme. Disse og andre eventuelle henvendelser rettes ligeledes til teknisk@thisted.dk.

 

Du kan på foranledning af denne annoncering anmode om at få tilsendt et udkast til miljøgodkendelse, når denne foreligger.
Udkast til endelig miljøgodkendelse, og den endelige afgørelse om miljøgodkendelse vil blive annonceret på kommunens hjemmeside. Når et udkast til afgørelsen foreligger, vil naboer og andre berørte samt visse organisationer og foreninger få udkastet i høring.

 

Ifølge Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen af 26. april 2023 § 4, stk. 14, skal kommunen efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten sende rapporten i høring hos berørte myndigheder og offentligheden med reglerne i §§ 64, 65 og 70.
I forbindelse med sagsbehandlingen vil virkninger på miljøet blive vurderet.

Du kan se ansøgningsmaterialet hos Plan- og Miljøafdelingen, Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy. Eventuelle henvendelser kan ske til teknisk@thisted.dk
Eventuelle spørgsmål, kommentarer og lignende til ovenstående udvidelser af husdyrbrug skal være kommunen i hænde indenfor aktuelle høringsfrister.
Udkast til og den endelige afgørelse om miljøgodkendelse vil blive annonceret på kommunens hjemmeside.

Når et udkast til afgørelsen foreligger, vil naboer og andre berørte samt visse organisationer og foreninger blive orienteret om udkastet. Du kan også anmode om at få tilsendt et udkast til miljøgodkendelse, når denne foreligger, anmodningen skal være kommunen i hænde indenfor aktuelle høringsfrister.

Kontakt

Administration, Plan og Miljø, Drift og Anlæg
Kirkevej 9
7760 Hurup Thy