Vi har alle sammen mødt dem: Børn der nærmest løber på væggene. Urolige, fumlende og tumlende og svære at få til at falde til ro. Vi har også undret os over børn, hvor der tilsyneladende er slukket for energi-knappen, som virker ugidelige og tabte for omverdenen. I begge tilfælde møder børnene jævnligt negative reaktioner fra omgivelserne som ”Ti stille”, ”Hold så op!”, ”Kom nu i gang!” og lignende i den dur.
Børn bliver fejlfortolket
Tine Bille er uddannet sansemotorisk vejleder, og til daglig er hun lærer i Rolighedskolens Østermølleafdeling. Hun er overbevist om, at børnenes adfærd ofte bliver fejlfortolket som ’dårlig opdragelse’:
- Det handler ofte om, at børnenes sanseapparat er utrænet, når børnene har en adfærd, der skaber udfordringer for dem. Derfor vil sansemotorisk træning og stimulation kunne give mange af børnene den ro og koncentration, som er en forudsætning for at kunne lære noget, siger hun.
I efteråret 2021 tog Tine Bille sammen med viceskoleleder Birgit Larsen initiativ til at starte et forsøgsprojekt i samarbejde med børn, forældre og lærere i skolens Rolighedsklasse A og B for børn med indlæringsvanskeligheder. Skolelederen prioriterede pengene til det i skolens budget, og Tine Bille blev frikøbt fra sit daglige arbejde.
Hun undersøgte elevernes motoriske sanseapparat, observerede børnene i undervisningen og gennemførte forskellige sanseaktiviteter med børnene. Enkelte af børnene fik en mere målrettet grundmotorisk træning. Samtidig fik klassernes lærere viden om, hvordan de selv kunne integrere sanseaktiviteter i løbet af skoledagen, som de fortsat bruger her et år efter projektet:
10 minutters sanse pause
- Jeg kendte i forvejen lidt til sansestimulation fra et kursus, jeg havde deltaget i. Før vores projekt havde jeg den indstilling, at det kunne jeg tage frem, når skoletingene var ordnet. Men når jeg skulle have ro i klassen, var det ikke en ro, der kom indefra børnene. I dag kan jeg inddrage sanseaktiviteter i bare 10 minutter ad gangen, og børnene er vilde med det! Det betyder, at de falder til ro af sig selv - eller bliver kvikket op - hvor de før havde svært ved at være i ro, fordi det triggede deres utrænede sanseapparat, fortæller Louise Ekmann.
Anne Poulsen er mor til Frida på 12 år. Hun fortæller, at det var tydeligt at mærke forskel på Frida, efter projektet havde stået på i noget tid:
- Frida fik mere psykisk ro, hun havde nemmere ved at koncentrere sig og ved at falde i søvn om aftenen. Hvis Frida er urolig derhjemme, finder vi f.eks. fodbadet frem eller hun får massage, og det virker. Fridas lillebror har også udfordringer, og de metoder, som vi har fået med fra projektet, virker faktisk også på ham. Det har været meget positivt.
Beroliger eller kvikker op
Tine Bille introducerede en række forskellige sanseaktiviteter i Rolighedsklasserne, som virker henholdsvis beroligende eller opkvikkende, alt efter børnenes udfordringer med enten høj eller lav vågenhed i hjernestammen. Lærerne bruger fortsat nogle af aktiviteterne, efter at projektet sluttede ved årsskiftet.
- Tænk, at en af de elever, som har det lidt svært, nu selv finder ud af at trække sig og sætte sig i hængekøjerne, når verden bliver for stor, hvor han før ville have reageret voldsomt. Og tænk, at en, der før ikke kunne holde ud at mærke noget anderledes med fingrene, i dag kan have fingrene i tapetklister, når klassen arbejder kreativt. Og tænk, at et barn i dag er i stand til at mærke sig selv, hvor han før ikke var i stand til at mærke, for eksempel når han slog sig.
Færre nedsmeltninger og konflikter
- Jeg oplever, at vi med dette projekt har rykket ved forståelsen af børnenes udfordringer, og at deres adfærd i virkeligheden kan handle om deres sanseapparat. Nu hvor vi ved det, kan vi arbejde med at styre udenom, at børnene ”nedsmelter” og forebygge konflikterne ved at indlægge sansepauser i hverdagen, hvor barnet kan få ro eller blive kvikket op. Nu mærker de ofte selv, at de har brug for en pause, og det har faktisk betydet færre konflikter mellem børnene. Når de falder til ro eller bliver kvikket op, får de mere ud af undervisningen, fortæller Louise Ekmann, klasselærer for Rolighedsklasse A.
- Sansestimulation kunne sagtens bruges også i de almene klasser, hvor nogle elever også kunne have behov for det. Det er ærgerligt, at projektet er slut nu, for jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad vi kunne opnå ved at fortsætte. Når vi rører ved hinanden, så rører det os, og børnene føler, at man vil dem, slutter Tine Bille.
Sanseaktiviteter
Fodspa stimulerer nervebanerne i fodsålerne
Hængekøjer gynger i alle retninger
Massage og ledstød beroliger eller kvikker op
Balje med forskelligt materiale, børnene føler med fødderne
Forskellige tumleleje som kluddermor
Rullebrædder, som kan erstatte løbeture
Føleposer til hænderne
Massagerulle til "abenusseri"
FAKTA
Følesans: Evnen til at mærke om noget er koldt eller varmt, blødt eller hårdt, ru eller glat, vådt eller tørt osv. Hvis sansen ikke er tilstrækkeligt udviklet, virker den beskyttende refleks - f.eks. at trække hånden til sig fra noget varmt - ikke tilstrækkeligt.
Labyrintsans: (Hovedbalancesansen) fortæller hjernen om hovedets cirkulære bevægelser og om tyngdekraft, f.eks. når man gynger, drejer rundt om sig selv osv. Hvis sansen ikke er tilstrækkeligt udviklet, kan det give svimmelhed og ubalance.
Muskel-led sans: Samarbejder med hjernen om at få kroppen til at indtage de rette stillinger og lave præcise bevægelser.