Nogle har skulle sætte flere krydser end andre de seneste uger. Thyboer, som er 60+ har nemlig - ud over at kunne stemme til kommunal- og regionalvalg - også kunnet stemme til Ældre- /Seniorrådsvalget.
Også her er stemmerne nu talt op. Stemmeprocenten ligger denne gang på 32,37 procent, og følgende kandidater er dermed valgt for perioden 2022 til 2025.
Valgt i nord
I valgdistrikt nord er Henning Bøjer, Anette Bjørndal, Ole Christensen, Bente Homann, Else Rasmussen og Eskild Boeskov valgt.
Som suppleanter har de Jens Otto Nystrup, Ingrid Bang Jensby Holst, Bodil Marie Fodgaard og Kristian Bro.
Valgt i syd
I valgdistrikt syd er de fleste stemmer faldet på Ketty Sørensen, Carl Christian Larsen, Irene Pedersen, Ellen Gudmundsen og Lea Houmøller. Her er Susanne Kloster og Dan Skovgaard valgt som suppleanter.
Ældre- Seniorrådet bliver hørt hver gang, der træffes politiske eller administrative beslutninger, som påvirker borgere over 60 år, og det nyvalgte Ældre- /Seniorråd mødes første gang den 26. november for at konstituere sig.
Tillykke med valget til alle.