Fysisk berøring er afgørende for dit barns udvikling: Sådan får du mere af det i hverdagen

Publiceret 28-01-2021

Fysisk berøring er et vidundermiddel for børns trivsel og udvikling og kan både virke smertelindrende og give barnet selvtillid. Her kan du få nogle gode råd til, hvordan du sikrer, at dit barn får nok fysisk nærvær og omsorg i hverdagen.

På billedet står der følgende tekst: Vidste du at fysisk berøring beroliger nervesystemet, skaber tilknytning til dit barn, giver selvværd, er smertelindrende, skaber tryghed og gør dit barn klogere

Når et lille nyt barn kommer til verdenen, bliver det som noget af det allerførste placeret på sin mors eller fars mave. Helt tæt. Hud mod hud.

Man ved nemlig, at den tætte, fysiske kontakt, er rigtig vigtig for det nyfødte barn. Og det gælder ikke kun de helt små.

Tæt kontakt kan eliminere mange konflikter

Alle mennesker har brug for fysisk berøring og kontakt med andre. I dag ved man også, at fysisk berøring både kan berolige barnets nervesystem, skabe tilknytning til barnet, give barnet selvværd, skabe tryghed, gøre dit barn klogere, og virke smertelindrende.

Det fortæller Louise Smed Hedegaard, der er teamleder i Børne- og familieforvaltningen i Thisted Kommune.

- Fysisk berøring er utrolig vigtigt, fordi det giver børnene en følelse af at høre til, og at de er vigtige. Det er en ting, som mange måske tager for givet, men det har afgørende betydning, fortæller hun.

Faktisk kan en masse konflikter og uro i hjemmet simpelthen skyldes, at barnet ikke får den fysiske kontakt og omsorg, som det har brug for. I en travl hverdag får man måske ikke sat sig ned sammen med barnet.

- Man er nødt til at kigge på sig selv som voksen, hvis man har et barn, der ikke ønsker fysisk berøring. Det er symptomer, de viser. Når børnene laver noget, de ikke må, så skal man spørge sig selv, hvad de prøver at fortælle, fortæller Louise Smed Hedegaard.

Du kan ikke gøre for meget

Har man et barn, der trækker sig fra fysisk berøring, så handler det om at få det ind som en del af hverdagen igen – lige så langsomt, så barnet vænner sig til det igen.

Louise Smed Hedegaard understreger dog, at den fysiske berøring selvfølgelig altid skal flytte sig med barnets alder.

- Hvis man nusser sit 12-årige barn, som man ville gøre med en toårig, kan det blive for meget for barnet. Jeg vil sige det sådan, at fysisk berøring kan ikke overgøres, men det skal gøres alderssvarende.

Derfor har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du kan sikre fysisk berøring i hverdagen – uanset hvor gammel dit barn er.

Gode råd til mere fysisk kontakt

De helt små børn (0-2 år)

De helt små børn har brug for hyppig og tæt kontakt, hvor de får lov til at ligge og sove i din favn, sidde på skødet og blive nusset. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de helt små børn ikke selv kan søge den kontakt, de har så stor brug for. Det er forældrenes opgave at give dem det.

Når det er sagt, er der selvfølgelig forskel på børns personlighed. Nogle er helt tossede med at ligge i arm, mens andre er mere nysgerrige og har travlt med at undersøge en masse ting. Uanset hvilket barn du har, skal du tage dig tid til at være helt tæt og nærværende sammen med barnet.

Fra tumling til skolealder (3-5 år)

Ved de lidt større børn kan det blive en udfordring, fordi mange børn får mere fart på, og de kan have svært ved at sidde stille på et skød. Her er det vigtigt, at du byder dig til over for barnet og viser, at du vil det.

Derudover skal du huske på, at fysisk berøring kan være mange ting. Det kan også være at holde hånd, når I går en tur, hjælpe barnet med at vaske hår, og holde om dets hænder, mens du viser, hvordan man skræller gulerødder eller rører rundt i en gryde.

I denne alder er det også vigtigt, at du bruger tid på at være nærværende ved sengetid. du kan læse, synge eller bare lytte til, hvad dit barn er optaget af. Du skal som voksen være med til at skabe plads og tid til ro og nærvær.

De mindste skolebørn (6-10 år)

Når dit barn når skolealderen vil det være meget mere selvstændigt, og meget af den fysiske kontakt, der kom automatisk tidligere, fordi barnet havde brug for hjælp til praktiske gøremål, er der ikke længere.

Derfor skal du være ekstra opmærksom på at tilbyde barnet kontakt. Du skal tilbyde dig og tilbyde at være tæt på. Hvis barnet ser noget på en skærm, kan du for eksempel spørge, om du må sidde sammen med dem og se med.

Derudover er det stadigvæk en rigtig god idé at lave aktiviteter med barnet, hvor I er tæt på hinanden. Det kan for eksempel være at sidde sammen og tegne eller lave perler.

Du kan også lave lege, hvor I har fysisk kontakt. For eksempel kan du tegne ting på ryggen af barnet med en finger og få dem til at gætte, hvad det er. Det kunne for eksempel være ved sengetid, hvor du tager dig lidt tid til det ekstra nærvær.

Fra barn til teenager (11-18 år)

Når barnet når teenagealderen, vil mange opleve, at deres børn trækker sig mere væk. Det er en naturlig udvikling, men det er stadig vigtigt, at du byder dig til, så barnet ved, at de kan få fysisk kontakt hos dig.

Har du teenagere, der trækker sig meget væk og bruger mange timer ved en skærm, kan du vise, at du er interesseret i deres verden og de ting, de går op i.

I det hele taget vil der ofte være mindre direkte berøring, og det kommer mere til at handle om nærvær.

Du kan spørge, om du må se med, eller om I skal se en film sammen i sofaen, som både du og barnet kan lide. Har du en teenagepige, der går meget op i hår og makeup, kan du måske få lov til at hjælpe hende? Man skal altså vise, at man vil dem.

Børne- og familierådgivningen

Kontakt
7700 Thisted

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kontakt
Ringvejen 34
7700 Thisted