I Thisted Kommune arbejder vi for at yde en hurtig, tidlig, sammenhængende og målrettet indsats for børn, unge og deres familier, hvor der er behov for særlig støtte. Derfor iværksættes indsatserne så tidligt som muligt. 

Forebyggelse har en central plads i alle aktiviteter for børn og unge. Forebyggelsen udføres på tværs af lovgivning, forvaltninger og faggrænser. Den brede generelle forebyggelse understøtter gode opvækstvilkår for alle børn og unge i alle aldersgrupper. Indsatserne udføres som hovedregel af fagpersoner, som til dagligt har kontakt med barnet eller den unge i sundhedsplejen, dagtilbuddet, skolen og tandplejen.

Alle børn og unge har ret til et tilbud, som sikrer dem fysisk, fagligt og socialt fællesskab. Alle skal opleve at kunne bidrage og have en værdifuld plads i fællesskabet, hvor de voksne omkring dem skaber de rette rammer for medbestemmelse og demokratisk forståelse blandt børn og unge.

Thisted Kommune har ansvar for, at børn og unge med særlige behov får hjælp tidligt og sammenhængende. På den måde kan begyndende mistrivsel hos barnet eller den unge afhjælpes i deres vanlige rammer, så barnet eller den unge kan forblive i det nære miljø. Her har vi som fagpersoner en afgørende rolle i forhold til at opspore, vurdere og sørge for, at barnet eller den unge med - behov for særlig støtte - får en tidlig hjælp.

Tegn på mistrivsel hos de helt små børn kommer typisk til udtryk i kontakten til barnet, hvor det fx kan være vanskeligt at etablere øjenkontakt, eller hvor barnet enten reagerer med apati overfor omgivelserne eller modsat med hyperaktiv og aggressiv adfærd.

Nedenstående liste er typiske tegn på mistrivsel hos småbørn, men er ikke udtømmende, og tegnene kan ikke entydigt tolkes som tegn på mistrivsel.

Hos lidt større børn og unge ses typisk sociale problemer i samspil med andre børn og unge. Desuden hyperaktivitet, forsinket udvikling og lignende. Disse børn og unge har ofte lavt selvværd og ringe tillid til egen formåen. Hos skolebørnene og unge ses generelt koncentrationsbesvær og faglige indlæringsvanskeligheder, fravær, kriminalitet, misbrugsproblemer mm.

I følgende afsnit bliver du præsenteret for to skemaer: ét illustrerer ressourcer på henholdsvis individ-, familie- og samfundsniveau. Skema nummer to illustrerer bekymringer på individ-, familie- og samfundsniveau. Skemaerne skal ikke forstås som udtømmende facitlister, der kan forudsige mistrivsel. Derimod bør listerne kun betragtes som vejledende.

Ofte forholder det sig sådan, at jo flere bekymringer der er omkring et barn eller ung – desto højere er risikoen for en negativ udvikling. Bekymringer er forløbsindikatorer på problemer i opvæksten. Der er dog ingen indbygget automatik i, at bekymrende faktorer i alle tilfælde fører til negativ udvikling, idet effekten af bekymrende faktorerne blandt andet afhænger af omfanget af de ressourcer, der eksisterer i barnets eller den unges liv.

Børn og unge reagerer forskelligt på belastninger afhængigt af, hvilke og hvor mange belastende faktorer de udsættes for. Herunder i hvilken livsperiode, hvor længe belastningerne varer, samt hvilke ressourcer, der samtidig er til stede.

Gennem din daglige kontakt og samarbejde med barnet, den unge og familien kan du opfange signaler på begyndende vanskeligheder eller mistrivsel.

Ifølge reglerne i Barnets Lov har du pligt til at handle, når du bliver bekymret for et barn eller en ung.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på tegn på mistrivsel og omsorgssvigt, så du kan gribe ind, når du oplever eller observerer:

• Markante ændringer i adfærd eller kontakt – fx tilbagetrækning, overdreven tilpasning, grænsesøgende adfærd eller pludselig aggressivitet
• Vedvarende tristhed eller angst – barnet virker nedtrykt, bekymret, apatisk eller mister interesse for aktiviteter og relationer
• Fysiske eller helbredsmæssige tegn – hyppige klager over hovedpine/mavesmerter, søvn- og spiseproblemer, manglende hygiejne eller uforklarlige mærker
• Vanskeligheder i skole eller dagtilbud – koncentrationsbesvær, indlæringsproblemer, stort fravær eller social isolation fra jævnaldrende
• Forældres eller omsorgspersoners bekymrende adfærd – fx manglende omsorg, afvisning, trusler eller uforholdsmæssig kontrol, der påvirker barnets trivsel.

Det er vigtigt, at du også handler i bekymringssager, selvom situationen ikke er akut.

Når du bliver bekymret for et barn eller en ung, skal du huske at:

• Gå i dialog med konsulterende børne- og ungerådgivere, som kan yde faglig sparring. I Thisted Kommune har vi konsulterende børne- og ungerådgivere tilkoblet alle vores skoler og dagtilbud.
• Møde børn og unge med respekt og anerkendelse, og vis at deres perspektiv er værdifuldt
• Definere bekymringerne og ressourcerne – se afsnit herom
• Anvend en inddragende tilgang til både barnet eller den unge samt forældre og familie.

Skridt 1 – Del din bekymring  

Du bliver opmærksom på, at et barn eller en ung muligvis ikke trives eller ikke udvikler sig hensigtsmæssigt. Du deler bekymringen med dine kolleger og din leder. Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din nærmeste leder om din bekymring og dine iagttagelser.

Når du mundtligt har beskrevet problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb. I skal finde ud af, hvordan I vil handle ud fra oplysningerne og de iagttagelser, I har gjort, samt hvordan forældrene skal informeres og inddrages. I kan her med fordel tage afsæt i Børnelinealen samt beskrivelserne af ressourcer og bekymringer.

Skridt 2 – Inddragelse af andre relevante fagpersoner

Det er vigtigt at inddrage de konsulterende børn- og ungerådgivere og eller PPR på et tidligt tidspunkt alt efter, hvor bekymringerne udfolder sig. De kan altid bistå med faglig sparring om bekymringer og rådgive i forhold til handlemuligheder.

Skridt 3 – Inddragelse af forældre og samtykke

Forældrene inddrages tidligt i processen, da de er fundamentet i barnets liv og i udgangspunktet har forældremyndigheden. Samtalen skal være præget af åbenhed, respekt og anerkendelse af, at forældrene kan have et andet perspektiv på barnets situation. Samtykke indhentes som udgangspunkt, før oplysninger deles med andre fagpersoner. Samtykket skal være frivilligt, informeret og skriftligt, og forældrene skal kende formålet med delingen. Sammen med forældrene overvejer I det videre forløb.
Er barnet fyldt 10 år, er barnet part i sin egen sag. I sager om mistanke om vold eller seksuelle overgreb kontaktes Børne- og Familierådgivningen før forældrene, som herefter inddrages efter aftale. Du kan læse mere om samtykker i afsnittet ”Samtykker og forældremyndighed”.

Skridt 4 – Systematiske observationer af barnets eller den unges udvikling og trivsel

I dialog med forældrene konkretiserer I bekymringen, og I følger op med systematiske observationer af barnets eller den unges udvikling og trivsel. Herudover indsamler I oplysninger fra kolleger, som har kendskab til det pågældende barn eller ung. I beskriver herefter barnets eller den unges udvikling og trivsel samt vanskelighederne, og I tager Børnelinealen i brug som et redskab i vurderingen af bekymringsgraden.

Du/I skal således i denne fase overveje:

• Om bekymringen viser sig at være ubegrundet, og at der derfor ikke er baggrund for at foretage yderligere
• Om I som fagpersoner selv kan klare udfordringen i samarbejde med forældrene uden inddragelse af andre fagpersoner
• Om der er behov for, at I samarbejder med fagpersoner, fx Sundhedsplejen, PPR, Børne- og Familierådgivningen eller øvrige
• Om forældrene skal henvises til PPR eller Børne- og Familierådgivningen
• Om bekymringen giver anledning til at lave en underretning. Som udgangspunkt udarbejdes underretningen i samarbejde med forældrene, hvad mindre der er tale om, mistanke om vold og seksuelle overgreb i hjemmet. Læs mere herom i kapitel 6.

Opfølgning på den aftalte indsats

Der indgås en aftale efter inddragelse af barnet eller den unge og forældrene om, hvad der skal sættes i værk, hvordan forældrene kan støtte barnet eller den unge i forløbet, og hvornår der skal følges op på indsatsen. Der iværksættes herefter en særlig pædagogisk indsats i dagtilbud eller skole. Efter indsatsen vurderes det sammen med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene, om indsatsen har haft den ønskede effekt på barnets eller den unges trivsel og udvikling, eller om der er brug for yderligere tiltag.

I vurderingen tager I stilling til, om den særlige indsats skal fortsætte. Hvis dette er tilfældet, sættes der eventuelt nye mål og aftales ny opfølgning. Herudover overvejer I, om øvrige samarbejdspartnere skal inddrages i forhold til vejledning til forældre og dagtilbud/skole, fx Sundhedsplejen, PPR eller Børne- og Familierådgivningen.

Hvis det vurderes, at indsatsen ikke har den ønskede effekt, skal fagpersoner i samarbejde med og forældrene og med inddragelse af barnet eller den unge vurdere, om der er behov for en mere omfattende indsats end den, der kan tilbydes i almenområdet. Dette gælder ligeledes, hvis forældrene ikke samarbejder om den aftalte indsats.

I overvejer derfor på enten et kompetenceteammøde eller netværksmøde:

• Om der skal udarbejdes en indstilling til PPR om rådgivning eller vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand.
• Om barnets eller den unges situation giver anledning til, at der skal fremsendes en underretning til Børne- og Familierådgivningen.

På de følgende sider vil du møde skabeloner og forklaring til Thisted Kommunes brug af Netværksmodellen og dagsordensskabelon til kompetenceteammøder.

• Et kompetenceteammøde er et forebyggende tværfagligt mødeforum. Styrken ved disse møder er at få flere forskellige faglige perspektiver på en given udfordring hos et barn, en ung eller gruppen.
• Arbejdsmøder for pædagogisk personale i skoler og dagtilbud med konsultativ bistand fra andre fagpersoner.
• Lederen af institutionen er ansvarlig for mødets afholdelse, herunder udsendelse af dagsorden, referat og stillingtagen til ad hoc-indkaldelse af relevante fagpersoner.
• Kompetenceteamet er et forebyggelsesforum inden for almenområdet, hvor almenindsatsen eller den specifikke forebyggende indsats vedrørende udsatte børn og unge koordineres og tilrettelægges.
• Kompetenceteamet er et forum for udvikling og videndeling, hvor generelle problemstillinger drøftes.
• Generelt indhentes samtykkeerklæring fra forældre. Forældrene orienteres efterfølgende i forhold til mødets drøftelser og beslutninger.
• Som udgangspunkt behandles alle enkeltsager på kompetenceteammøder, førend de eventuelt behandles på et netværksmøde.
• Kompetenceteammødet kan danne baggrund for et netværksmøde.
• Dagsordenen bør indeholde drøftelse af generelle tiltag, tiltag i forhold til grupper af elever samt tiltag omkring enkelte børn.

• Et netværksteam oprettes blandt andet, når kompetenceteamets tiltag ikke er tilstrækkelige i forhold til behandling af enkeltsager. Dog kan et netværksteam nedsættes, uden at sagen har været drøftet på et kompetenceteammøde forinden.
• Møderne afholdes efter behov for at fremme smidig, hurtig og effektiv sagsbehandling.
• Netværksmøder er sagsafhængige, hvorfor der ikke er faste medlemmer. Det vil sige, at deltagerne er relevante ”nøglepersoner” i en given sag. Typisk vil dagtilbud, skolen, PPR, Børne- og Familierådgivningen samt familien være en del af mødet.
• Initiativtager er som udgangspunkt ansvarlig for mødeledelse og referat.
• Forældrene er en naturlig del af et netværksmøde både med hensyn til afdækning og i forhold til opgaveløsning.
• Teamet har beslutningskompetence inden for egne rammer.
• Netværksmøderne foregår lokalt i det enkelte dagtilbud eller på den enkelte skole.

Hvis et barn eller en ung ikke trives, skal du som professionel indlede et samarbejde med barnet eller den unge, dets forældre og øvrige faggrupper. Forældrene og barnet eller den unge skal så vidt muligt inddrages i overvejelserne om, at problemstillingen drøftes tværfagligt. Forældrene kan ligeledes deltage i de drøftelser, som foregår tværfagligt både i indkredsning og løsning af problemstillingen gennem dialog og samarbejde. Fokus skal rettes mod, at barnets eller den unges trivsel forbedres, også selvom forældrene ikke umiddelbart er af den opfattelse, at deres barn har trivselsproblemer. 

Ønsker forældrene eller den unge ikke at samtykke til drøftelse af sagen, er der mulighed for at drøfte sagen anonymt på et tværfagligt møde.

Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger tager højde for, at fagpersoner omkring barnet eller den unge kan have behov for at udveksle oplysninger, som led i at yde støtte også selvom forældrene eller den unge ikke ønsker at give deres samtykke.

Samarbejdspartnere kan i særlige bekymringssager have behov for yderligere oplysninger, der har betydning for det videre arbejde omkring barnet eller den unge.

Samarbejdspartnere kan derfor anmode om oplysninger, eller du kan af egen drift give oplysninger om barnet eller den unge.

Samtykke og forældremyndighed

Ved samtykke forstås, at den eller de personer, der har forældremyndigheden over et barn eller en ung, giver tilladelse til, at oplysninger vedrørende barnet eller den unge drøftes og/eller udleveres. Både når forældrene og eventuelt deres barn deltager i et tværfagligt møde, og når de vælger ikke at deltage, skal du som fagprofessionel forsøge at indhente samtykke til, at deres forhold bliver drøftet på mødet. Som tidlige nævnt er barnet part i egen sag, når det er 10 år. 

Et samtykke sikrer, at forældrene og eventuelt den unge ved og er indforstået med, hvad der skal foregå på mødet. Samtidig sikrer samtykket, at fagpersonerne på mødet får de bedst mulige betingelser for at drøfte de aktuelle problemstillinger. Efter mødet skal forældrene og den unge have at vide, hvad der blev talt om på mødet. Selvom der er givet samtykke, må der kun udveksles fortrolige oplysninger, som er nødvendige for det videre forløb i den aktuelle sag.

Mangelfuld omsorg kan udgøre en alvorlig belastning for barnets eller den unges fysiske, psykiske og kognitive udvikling. Der er tale om situationer, hvor barnets basale behov for omsorg, pleje, struktur og opmærksomhed ikke imødekommes i tilstrækkelig grad over tid.

Belastningen kan komme til udtryk gennem synlige tegn hos barnet eller den unge, fx mangelfuld hygiejne, uhensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden eller generelle tegn på mistrivsel. Samtidig kan der være børn og unge, hvor belastningen er mindre iøjnefaldende, og som derfor risikerer at blive overset – også selvom de i perioder fremstår velfungerende.

I nogle familier kan barnet eller den unge opleve skiftende opmærksomhed eller midlertidig forbedring, fx i forbindelse med kontakt til professionelle. Dette kan vanskeliggøre den tidlige opsporing og skabe usikkerhed i vurderingen af barnets samlede trivsel.

Nogle børn og unge udvikler strategier, hvor de påtager sig et udvidet ansvar for sig selv eller andre i familien. De kan fremstå selvstændige, robuste eller modne, men denne adfærd kan være en måde at håndtere utilstrækkelig omsorg på og bør ikke forveksles med alderssvarende modenhed. Det er væsentligt at være opmærksom på, at barnet eller den unge fortsat har behov for støtte, omsorg og voksne, der tager ansvar.

Psykisk vold er en række handlinger eller undladelser, der samlet set kan betegnes som en adfærd (et mønster) mod et barn eller en ung, og adfærden er karakteriseret ved at være nedværdigende, forulempende eller krænkende. Når et barn eller ung udsættes for psykisk vold, er der tale om et barn eller ung, der fx beskrives som ondskabsfuld, dum eller doven, og som bevidst har i sinde at genere den voksne, uagtet barnets eller den unges evner og alder. Det kan også være at barnet eller den unge tillægges større eller mindre evner, end de har. I disse tilfælde er der tale om børn og unge, der behandles, som om de har eller mangler egenskaber, som de voksne forventer af dem.

I nogle tilfælde udsættes barnet eller den unge ikke kun for psykisk vold af forældrene eller andre voksne netværkspersoner, men også af søskende eller andre børn og unge. Ofte søger barnet eller den unge - af frygt for at miste de voksnes omsorg - sikkerhed ved at alliere sig med forældre eller netværkspersoner.

Anvendelsesområdet for handlinger og undladelser, som kan udgøre psykisk vold eller dybe krænkelser af den personlige integritet er ikke klart defineret. Om end er det en skærpende omstændighed, når børn og unge udsættes for psykisk vold.

I Thisted Kommune har vi en beredskabsplan, som beskriver, hvordan man skal forebygge og håndtere negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, ekstremisme og radikalisering blandt børn og unge. Planen bygger på Barnets Lov og sikrer, at vi som fagprofessionelle tidligt opdager signaler på mistrivsel og griber ind. I beredskabsplanen kan du finde forklaringer på, hvad de forskellige begreber dækker over, og den giver eksempler på typiske tegn – fx isolation, begrænsninger i valg, pres fra familie eller tegn på radikalisering. Du kan læse mere om den her:

Link til beredskabsplanen - Negativ social kontrol, æresrelaterede krænkelser, ekstremisme og radikalisering

Fysisk vold kan være slag, spark, rusk, bid, skoldning, kvælertag, fastholdelse, fastspænding, slag med genstande, brændemærkning mm. Der kan være mærker efter mishandlingen.

Et barn eller en ung, der lever i en familie præget af fysisk vold, lever ofte med et forhøjet stressniveau. Hverdagen kan være præget af uforudsigelighed, trusler og ydmygelser, hvilket skaber utryghed og påvirker barnets eller den unges trivsel og udvikling. 

Børn og unge, der udsættes for fysisk vold, vil ofte tolke volden, som deres egen skyld og udvikle følelser af skam og ansvar for den voksnes handlinger. Dette kan medføre social tilbagetrækning, lavt selvværd og vedvarende følelsesmæssig belastning. Mange børn og unge oplever samtidig koncentrationsbesvær og indlæringsmæssige vanskeligheder, da den vedvarende utryghed påvirker deres evne til at fokusere og lære.

Den fysiske vold udgør et alvorligt angreb på barnets eller den unges grundlæggende tryghed i relationen til en nær omsorgsperson. Det er ikke alene selve overgrebet, der kan skade barnet eller den unge, men også den periode, der kan opstå mellem voldelige episoder. Ventetiden kan være præget af intens angst for, hvornår volden gentager sig. I nogle tilfælde kan barnet eller den unge reagere ved at forsøge at fremprovokere den næste voldelige episode for at få den overstået.

Ofte ses et mønster, hvor der efter en voldelig hændelse opstår en periode med ro eller forsoning, fx fordi den voksne erkender sin handling eller udviser anger. Dette kan bidrage til at fastholde barnet eller den unge i utryghed og loyalitetskonflikter og vanskeliggør både barnets trivsel og den tidlige opsporing.

Når en voksen, eller en person over 15 år udnytter en mindreårig ved at inddrage det i seksuelle handlinger - som led i at tilgodese egne seksuelle behov - taler vi om seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb kan baseres på flere forskellige ting; Barnet eller den unge kan fx overvære, at de voksne ser pornofilm, barnet eller den unge kan være udsat for seksuelt betonede berøringer eller være tvunget til at berøre andres kønsorganer – herudover være udsat for – eller opleve forsøg på fuldbyrdet samleje. 

De største skadevirkninger afstedkommer, når overgrebene står på igennem en længere periode, og når barnet eller den unge og krænkeren er i nær relation til hinanden. Skadevirkningerne forværres, når der er tale om indtrængning i barnets eller den unges krop – og i endnu højere grad, når overgrebene følges af vrede, skam og aggression hos krænkeren. Find handleplanen for vold og seksuelle overgreb her: 

Beredskabsplan til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb og digitale overgreb mod børn og unge

Når mistanken retter sig mod et andet barn eller en ung under 18 år, skal du være opmærksom på, at den seksuelle lavalder er 15 år og den kriminelle lavalder er 15 år.

Det betyder, at det ikke er tilladt at have samleje eller anden kønslig omgang med en person under 15 år. Det skal understreges, at hvis begge børne eller unge er under den kriminelle lavalder, vil det være en social sag i forhold til begge. Er barnet mellem 10 og 14 år og mistænkt for Hvis man er mellem 10 og 14 år og mistænkt for visse lovovertrædelser herunder overgreb og seksuelle krænkelser kan sagen blive henvist til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN).  

Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge børn eller unge samt deres familier kan have behov for hjælp og støtte. Der kan derfor være tale om en underretning på begge børn eller unge. Hvis den unge - der krænker eller er seksuel grænseoverskridende - er over den kriminelle lavalder på 15 år, kan der blive tale om en politianmeldelse. Derudover vil der også blive tale om en social sag i forhold til begge.

Børn har en seksualitet, og seksuelle lege mellem børn er et naturligt led i deres udvikling.

Det afgørende for de almindelige seksuelle lege består i, at det nysgerrige, det kærlige og det gensidige er de bærende følelser. 

Som fagperson skal du forsøge at vurdere den seksuelle aktivitet, relationen mellem børnene og hvilke omstændigheder, aktiviteterne er afstedkommet under. Dette som led i at afgøre, om der er tale om et seksuelt overgreb – og hvor et barns grænser er blevet overskredet. For at afgøre netop disse spørgsmål, tages desuden udgangspunkt i blandt andet aldersforskel, køn, magtforhold, indhold af den seksuelle aktivitet i forhold til barnets alder, og eventuelle trusler i legen mv.

Når der opstår tvivl om et barns eller en ungs trivsel i forbindelse med mulige overgreb, er det afgørende at skelne mellem bekymring, mistanke og konkret viden. Hvert begreb har sin egen definition og kræver forskellig handling.

Ved akutte underretninger i sager omhandlende groft omsorgssvigt, herunder vold og seksuelle overgreb skal der handles med det samme.

Det er i disse situationer, at Børne- og Familierådgivningen kontaktes, før forældrene inddrages. Børne- og Familierådgivningen afgør, hvordan forældrene inddrages i sagen. Desuden træffer Børne- og Familierådgivningen - som myndighedsudøver - beslutning i forhold til, om barnet eller den unge skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke er enige heri.

Når overgrebene sker i skolen eller dagtilbuddet og mistanken dermed retter sig mod en ansat, skal du som den medarbejder, der har mistanken straks orientere din nærmeste leder.

Retter mistanken sig mod din leder, skal du orientere din leders leder.
Samtidig kontaktes Thisted Kommunes Personalejura for at aftale det videre forløb, for blandt andet at sikre, at adgang til nøgler, kameraer, Pc’er mv. forhindres, idet det kan have betydning i efterforskningen.

Hvis du har mistanke eller konkret viden om, at et barn eller en ung bliver misbrugt af familie eller andre i dets netværk, skal du straks henvende dig til din daglige leder og dele din mistanke med denne. Hvis lederen efterfølgende er i tvivl, skal der underrettes.

Du må ikke inddrage forældrene, hvis du har mistanke eller konkret viden om, at overgrebet finder sted i barnets eller den unges hjem, da du kan hindre politiets efterforskningsarbejde, hvis mistanken fører til en politianmeldelse. Er der tale om åbenlyse og synlige tegn på overgreb, kontaktes Børne- og Familierådgivningen med det samme i form af en mundtlig orientering, hvorefter der følges op med en skriftlig underretning.

I situationer, hvor et barn ikke er blevet afhentet, og dagtilbuddets lukketid er væsentlig overskredet, skal du som den tilstedeværende medarbejder forsøge at kontakte forældrene, deres arbejdspladser eller øvrige af barnets kendte kontaktpersoner (fx bedsteforældre). Er dette ikke muligt, skal du kontakte Børne- og Familierådgivningens døgnvagt via Politiet. Det er nu op til døgnvagten at træffe beslutning om, hvorledes situationen omkring barnet eller den unge håndteres.

Førend dagtilbuddet forlades, opsættes et synligt skilt, som orienterer forældrene eller andre nære kontaktpersoner om, at de kan henvende sig til Børne- og Familierådgivningens døgnvagt. Det vurderes, om det er formålstjenstligt fortsat at forsøge at skabe kontakt til forældrene eller andre nære kontaktpersoner.

Hvis du som den tilstedeværende medarbejder er bekymret for barnets tarv og sikkerhed i forbindelse med dets afhentning fra dagtilbuddet, er det vigtigt, at du som medarbejder handler.

Situationen kan fx omhandle, at den afhentende forælder virker beruset eller på anden måde påfaldende påvirket. I sådanne situationer skal du - som medarbejder - kontakte Børne- og Familierådgivningen inden for åbningstiden på 99 17 24 73 eller Børne- og Familierådgivningens døgnvagt via politiet, hvis det er udenfor normal åbningstid. Døgnvagten vil vurdere barnets tarv og ligeledes være medvirkende til at afværge en uforsvarlig udlevering af barnet hvis dette skønnes nødvendigt. Døgnvagten vil efterfølgende tage stilling til, hvorvidt der skal iværksættes særlige foranstaltninger i forhold til barnet.

I det følgende afsnit beskrives reglerne om underretningspligt i henhold til Barnets Lov kapitel 16. Generelt skelnes der mellem tre forskellige typer: personer der arbejder med børn og unge, enhver borger, kommunen.