I Thisted Kommune skal alle børn og unge være en del af et fællesskab i trygge og udviklende rammer.
Alle fagprofessionelle i kontakt med børn og unge har ansvar for, at der tidligst muligt opspores og reageres, hvis et barn eller en ung udsættes for fysisk og/eller psykisk vold, seksuelle overgreb eller digitale overgreb.
Beredskabsplanen vedrørende fysisk og/eller psykisk vold, seksuelle overgreb og digitale overgreb tager afsæt i Barnets Lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024.

Kommunerne er forpligtiget til at udarbejde et skriftligt beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Beredskabet omfatter hele kommunens børne- og ungeområde og bør være koordineret på tværs af disse sek-torer og med kommunens forvaltninger, afdelinger samt med andre relevante myndigheder som f.eks. politi, sundhedsvæsen, tandpleje, skoler, Familieretshuset samt det børnehus, kommunen er tilknyttet.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunerne tager stilling til, hvordan de forebygger og håndterer sager om fysisk og/eller psykisk vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, samt hvordan de forebygger og håndterer bekymringer om vold og overgreb.

Indhold ift. Barnets Lov §15 stk. 2.

I Thisted Kommune har vi valgt at inddrage digitale overgreb som en del af vores beredskab selv om Barnets Lov ikke eksplicit nævner dette område, finder vi det i Thisted Kommune vigtigt med et stærkt beredskab der også sikrer børns trivsel og rettigheder online.

Formålet med beredskabet er:
• At skabe øget opmærksomhed på hvordan der internt i kommunen arbejdes, samarbejdes og handles i tilfælde af viden eller mistanke om overgreb eller digitale overgreb mod børn eller unge.
• At sikre, at alle ansatte, der arbejder med børne- og ungeområdet i Thisted Kommune, kender kommunens beredskab ved bekymring og mistanke.
• At øge kendskabet til handleveje og handlepligt i forbindelse med viden, mistanke eller bekymring.
• At tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sager.

Fysisk vold

Ifølge Social- og Boligstyrelsen defineres fysisk vold som en fysisk handling, der – uanset formålet – krænker en anden persons integritet, og som kan skræmme, smerte eller skade personen.

Fysisk vold er den form for vold, som er mest synlig, fordi den ofte efterlader synlige mærker og giver fysisk smerte.

Volden kan komme til udtryk ved handlinger som fx at slå med flad hånd, knyttet hånd eller en gen-stand, sparke, skubbe og ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet.

 

Psykisk vold

Fra den 1. april 2019 trådte Straffelovens § 243 i kraft. Denne kriminaliserer psykisk vold på lige fod med fysisk vold.

I den strafferetlige definition er der tale om psykisk vold, når nogen bliver udsat for gentagen groft ned-værdigende, forulempende eller krænkende adfærd i nære relationer.

Ifølge Social- og Boligstyrelsen defineres psykisk vold som et gentaget mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det fx er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke-verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt.

Psykisk vold kan altså anskues som alle de måder en person, ved gentagne handlinger kan skade, skræmme, krænke, styre og dominere andre ved hjælp af en bagvedliggende magt eller trussel.

Vold mellem familiemedlemmer:
Ifølge Børns Vilkår er det at overvære vold i nære relationer ødelæggende for, eller forhindrer udvikling gen af et positivt selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare. Der er de seneste år kommet øget fokus på, at det at være vidne til vold i nære relationer, kan være lige så skadeligt for barnet, som hvis det selv var udsat for vold.

At overvære vold er, når et barn ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiver udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller søskende. At overvære vold kan også være, når et barn latent oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden.

Som fagperson er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at det at overvære vold mellem forældre eller mod søskende, kan have lige så alvorlige konsekvenser for et barns trivsel og udvikling, som selv at blive direkte udsat for vold.

 

Seksuelle overgreb

Ifølge Social- og Boligstyrelsen, defineres et seksuelt overgreb, som en handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter.

Et seksuelt overgreb, begået af en voksen mod et barn, kan defineres således:

• Den voksne udnytter et barns
• Det seksuelle overgreb krænker barnets
• Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til.
• Det seksuelle overgreb er et udtryk for den voksnes behov og sker på den voksnes

Beskrivelsen af signaler og symptomer på vold og overgreb i det følgende tager afsæt i materiale fra Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

 

Tegn på fysisk og psykisk vold

Der findes ikke entydige tegn og reaktioner på, at et barn eller en ung har været udsat for vold. Barnet kan i sin adfærd vise tegn på mistrivsel, og det er derfor et vigtigt element i opsporingen af vold mod børn, at fagfolk er i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel.

 

Fysiske tegn og reaktioner på vold:

• Mærker efter slag
• Brandmærker
• Mærker efter kvælningsforsøg
• Knoglebrud
• Shaken baby syndrom
• Hyppige skadestuebesøg
• Psykosomatiske klager
• Søvnvanskeligheder
• Overreaktion på pludselige bevægelser og lyde

 

Psykiske tegn og reaktioner på vold:

• Tristhed
• Indadvendthed
• Isolation
• Utryg tilknytning
• Mistillid til voksne
• Dissociation
• Lav selvfølelse
• Hjælpeløshed, magtesløshed
• Depression
• Angst
• Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt

 

Sociale og adfærdsmæssige tegn på vold:

• Udadreagerende, aggressiv adfærd
• Indadreagerende, trækker sig fra sociale relationer
• Påklædning – skjuler blå mærker
• Overtilpassethed
• ”Små voksne”
• Koncentrationsvanskeligheder
• Indlæringsvanskeligheder
• Tab af kompetencer
• Hyperaktivitet, hypersensitivitet
• Selvdestruktiv adfærd
• Selvskadende adfærd
• Adfærdsændringer

 

Tegn på seksuelle overgreb

 Når et barn udsættes for seksuelle overgreb, kan det udvise adfærdsmæssige, psykiske og sociale tegn og reaktioner som følge af overgrebet.
Forskningsmæssigt er der et sammenfald mellem nogle af de adfærdsmæssige, psykiske og sociale tegn og reaktioner på seksuelle overgreb og fysisk vold. Uanset årsagen er det væsentligt at tage adfærdsmæssige, psykiske og sociale tegn og reaktioner hos et barn alvorligt.

Fysiske tegn på seksuelle overgreb:

• Alvorlige skader (sår, rifter, blå mærker) eller ar i vævet omkring kønsorganer eller endetarmsåbningen
• Seksuelt transmitterede sygdomme hos børn under 13 år
• Mærker i ganen, hvor det hårde og bløde væv mødes
• Tandlægeskræk.

Adfærdsmæssige, psykiske og sociale tegn og reaktioner på seksuelle overgreb:

• Seksualiseret adfærd, der ikke er alderssvarende, for eksempel seksualiseret sprog
• Søvnproblemer, for eksempel mareridt
• Angst
• Depression
• Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)
• Dissociation (adskille eller fraspalte følelser, tanker og fornemmelser)
• Selvskadende adfærd
• Reservation over for en bestemt person eller deltagelse i aktiviteter med en bestemt person.

I kapitel 4 bliver der redegjort for, hvordan sager med mistanke om overgreb mod børn og unge behandles. Der beskrives, hvordan mistanke afdækkes, hvordan samtaler med barnet gennemføres, og hvordan fagpersoner skal agere efter en underretning. Gennem actioncards og procedurer bliver der præsenteret en systematisk tilgang til håndtering af mistanke om overgreb i en kommunal kontekst.

 

Afdækning af mistanken

Barnets stemme er central i denne proces. Det betyder, at barnets perspektiv, ressourcer og behov skal tages i betragtning, og at barnet skal oplyses om og inddrages i beslutninger, der vedrører det. Når du taler med barnet, er det vigtigt at være ærlig og åben. Fortæl barnet, at du er bekymret for dets sikkerhed og trivsel, og at du derfor bliver nødt til at dele det, barnet har fortalt, med nogen, der kan hjælpe.

 

Samtale med barnet

Du kan altid få vejledning ved den konsulterende børne- og ungerådgiver forud for samtalen.

For at sikre troværdighed i børnesamtalen skal du;

• Altid stille åbne spørgsmål til barnet
• Brug altid barnets egne ord
• Notere spørgsmål og svar - i direkte tale så det er barnets egen ord og udtalelser
Det højner barnets troværdighed i forbindelse med evt. politiefterforskning, og gør risikoen for påvirkning af barnet mindre.

 Troværdighedsskema:

 

 

 Eksempel på åbne spørgsmål:

• Hvad skete der?
• Hvor lang tid er det siden sidst?
• Hvem gør det?
• Hvordan gør han/hun det?
• Hvor mange gange har han/hun gjort det?)
• Hvor skete det henne
• Hvor var mor/far henne?
• Hvad skete der inden
• Du sagde, at der skete…. fortæl lidt mere om det”.

Barnets egne ord:

Barnet siger: ” far slog mig i røven”. Brug disse ord, i stedet for at kalde det en røvfuld, eller slag i numsen.

 Uddybende samtale med barnet:

Hvis barnet har sagt noget der giver anledning til undring/bekymring, så er det vigtigt at vende tilbage/ tage en samtale med barnet i mere passende kontekst end lige når udsagnet bliver sagt. F.eks. Jeg er blevet nysgerrig på det du sagde i timen? eller jeg har tænkt på dig og det du sagde, det kunne jeg godt tænke mig at snakke lidt med dig om.
Ved reel bekymring skal barnet orienteres om, at man bliver nødt til at fortælle nogen om det, som barnet har fortalt, så barnet kan blive hjulpet.

 

Actioncard ved overgreb

 

Den mistænkte er forælder/anden i forælders sted

• Forældrene må ikke orienteres om mistanken

• Fagpersonen kontakter nærmeste leder og orienterer om mistanken

• Hvis der er tvivl om mistanken, kan/skal der tages kontakt til den konsulterende børne- og ungerådgiver eller Familierådgivningens Modtagelse 99172473, som vil hjælpe med at lave en plan.

• Skriv underretning indeholdende observationer, faktisk viden og ordret gengivelse af det som barnet / den unge har sagt. Ved mærker må man ikke selv sikre beviser ved at tage eller gemme billeder. Lav i stedet en skriftlig beskrivelse af mærkerne.

• Underretninger sendes til underretning@thisted.dk

 

Den mistænkte er barn/ung under 18 år

• Forældre må gerne orienteres om mistanken.

• Fagpersonen kontakter nærmeste leder og orienterer om mistanken

• Hvis der er tvivl om mistanken, kan/skal der tages kontakt til den konsulterende børne- og ungerådgiver eller Familierådgivningens Modtagelse 99172473, som vil hjælpe med at lave en plan.

• Der skal underrettes omkring både offer og krænker.

• Skriv underretning indeholdende observationer, faktisk viden og ordret gengivelse af det som barnet / den unge har sagt. Ved mærker må man ikke selv sikre beviser ved at tage eller gemme billeder. Lav i stedet en skriftlig beskrivelse af mærkerne.

• Underretninger sendes til underretning@thisted.dk

 

Den mistænkte er ansat i barnets/unges institution/skole

• Fagpersonen kontakter nærmeste leder og orienterer om mistanken. Hvis mistanken omhandler nærmeste leder, kontaktes dennes leder eller HR.

• Tal ikke med udenforstående kollegaer om mistanken.

• Leder (eller dennes leder) tager telefonisk kontakt til HR for at aftale nærmere proces om hvornår og hvordan forældre og medarbejdere skal informeres.

• Skriv underretning indeholdende observationer, faktisk viden og ordret gengivelse af det som barnet / den unge har sagt. Ved mærker må man ikke selv sikre beviser ved at tage eller gemme billeder. Lav i stedet en skriftlig beskrivelse af mærkerne.

• Underretninger sendes til underretning@thisted.dk

 

 Når underretningen er sendt, gør du som fagperson følgende:

Uanset arbejdssted, sagens omfang, bekymringens tyngde, hvem der har gjort hvad mod hvem – så er det vigtigt at fastholde fokus på barnet.
• Du og dine kollegaer er ansvarlig for, at barnet ikke efterlades i et tomrum – drag omsorg, tal med barnet, lyt til det – men udspørg ikke.
• Vær opmærksom på, at børn kan have en evne til at gå ud og ind af en traumatiserende oplevelse. De skal have mulighed for at indgå i børnegruppen uden der tages unødvendige særlige
hensyn.
• Hold stadig øje med barnets trivsel, selvom andre fagpersoner er involveret.

 

Når Børne- og Familierådgivningen modtager underretning efter Barnets Lov § 133, omhandlende mistanke om vold eller overgreb

Børne- og Familierådgivningen skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om der er behov for akut handling på baggrund af underretningen.

Ved mistanke om vold og overgreb henvender Børne- og Familierådgivningen sig til Visitationsgruppen, Midt- og Vestjyllands Politi, hvor mistanke sparres. Der foretages som udgangspunkt, og evt. i samarbejde med politiet, en vurdering af barnets sikkerhedsbehov med henblik på at sikre, at barnet beskyttes mod eventuelle overgreb.

Hvis der vurderes behov for at få mistanken om vold eller overgreb belyst yderligere, afholder en børne- og ungerådgiver fra Børne- og Familierådgivningen en samtale med barnet. Efter samtalen vurderes det om der skal ske anmeldelse af volden. I nogle tilfælde er underretningen tilstrækkelig til at
der kan ske anmeldelse uden uddybende samtale med barnet.

Hvis der sker anmeldelse:
I de tilfælde, hvor overgrebet anmeldes til politiet, vil børne- og ungerådgiver i Børne- og Familierådgivningen altid koordinere med politiet FØR forældrene informeres.

Politiet vil senest 7 hverdage efter anmeldelsen foretage videoafhøring af barnet. Videoafhøringen foregår i Børnehus Nord. Unge fra 15 år afhøres ved lokalpolitiet.
Hvis mistanken retter sig mod en forælder eller en i forælderens sted, henvender politiet sig til barnets
skole eller institution for aftale om hvilken primær fagperson, der kan følge med barnet til afhøringen
og være barnets tryghedsperson op til og efter afhøringen.

I forbindelse med anmeldelse af vold og overgreb opstartes et samarbejde med Børnehus Nord, jf. Barnets Lov § 125.

Ved mistanke om vold og overgreb træffer Børne- og Familierådgivningen afgørelse om børnefaglig undersøgelse i forbindelse med at barnet afhøres, jf. Barnets Lov § 20 stk. 1 nr. 2. Der er samarbejde med
Børnehus Nord i undersøgelsesforløbet, hvor der kan udveksles oplysninger mellem relevante fagpersoner.

I de tilfælde, hvor der ingen anmeldelse foretages, vil forældrene hurtigt blive kontaktet og informeret om, at Børne- og Familierådgivningen har modtaget en underretning samt blive orienteret om, hvorvidt.
Uanset om der sker anmeldelse eller ej vil børne- og ungerådgiver i Børne- og Familierådgivningen opstarte socialfaglig proces, hvor barnets og familiens støttebehov afklares. Børne- og ungerådgiver sørger for at relevante fagpersoner inddrages i denne proces.

Børne- og Familierådgivningen skal orientere den, der har foretaget underretning efter Barnets Lov § 133 om, hvorvidt der er iværksat en undersøgelse, en afdækning eller indsatser for barnet eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.

I Thisted Kommune er det et grundlæggende princip, at alle børn og unge skal være trygge, beskyttede og mødt med respekt, når de opholder sig i fagpersoners varetægt. Derfor har vi tydelige retningslinjer og en fælles praksis, der aktivt forebygger enhver form for krænkende adfærd.

Retningslinjer og fælles praksis

Alle fagpersoner forpligter sig til at følge klare rammer for, hvornår og hvordan man må være alene med børn og unge. Fysisk kontakt, må kun finde sted inden for de grænser, der er fagligt og etisk forsvarlige – og altid med barnets trivsel i centrum.
Ved ansættelse af nye medarbejdere gennemføres en grundig introduktion til institutionens normer for adfærd og omgangsformer. Nye medarbejdere må ikke være alene med børn, før de er fuldt bekendt med institutionens fælles praksis.
På ture og i forbindelse med overnatning skal der være klare regler for, hvem der sover sammen med børnene, og hvordan børnene placeres indbyrdes. Omklædning og badning må kun foregå under forhold, der respekterer barnets integritet og privatliv.
Sprog og tone, både indbyrdes og i mødet med børn, skal afspejle respekt, omsorg og professionalisme.
Hvis en fagperson udviser grænseoverskridende adfærd overfor et barn, skal det håndteres omgående og i overensstemmelse med gældende procedurer. Der tolereres ikke passivitet eller usikkerhed i sådanne situationer. Beskyttelsen af barnet har altid førsteprioritet.

I kapitel 6 bliver der givet en introduktion til digitale overgreb mod børn og unge. Der redegøres for, hvordan digitale krænkelser defineres, og hvordan de kan håndteres i praksis. Gennem actioncards og anbefalinger bliver der præsenteret en struktureret tilgang til, hvordan digitale overgreb kan forstås, kortlægges og håndteres i en kommunal kontekst.

Definition af digitale overgreb

Definitionen er udviklet af Red Barnet og indgår i Social- og Boligstyrelsens guide til kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge.

Et digitalt overgreb er en eller flere digitale handlinger rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung udnytter barnet i en grad, der skader eller krænker barnet, f.eks. ved at groome barnet, ved
optagelse eller deling af intimt materiale eller ved at afpresse barnet med økonomisk eller seksuelt formål.

Digitale overgreb kan bringe barnets udvikling og sundhed i fare, og barnets selvbillede og evne til at indgå tillidsfuldt i relationer kan skades. Digitale overgreb kan begås af fremmede såvel som nære relationer. Barnet ved ofte ikke, hvor mange eller hvem der har været vidne til overgrebet, fordi billedet eller videomaterialet potentielt kan være delt med mange. Digitale overgreb kan også være hybride overgreb og for eksempel starte digitalt og siden blive fysiske seksuelle overgreb eller omvendt.

Som udgangspunkt er digitale overgreb omfattet af straffelovens bestemmelser.

 

Actioncard ved digitale overgreb

Actioncardet skal reducere tvivl og usikkerhed i pressede situationer. Ved at bruge actioncardet sikrer vi en ensartet tilgang i Thisted Kommune til håndtering af digitale overgreb, hvilket mindsker risikoen for, at serviceniveauet og behandlingen af sagen bliver personafhængig.

Uddybende anbefalinger til kortlægning af overgrebet

Når overgrebet kortlægges, kan der være overlap mellem de forskellige steps, og flere af dem kan foregå samtidig. Steps er delt op i actioncardet for overblikkets skyld. For eksempel kan det i nogle situationer give mening at inddrage forældrene (Step 5) allerede ved viden om overgrebet (Step 1), ligesom man typisk vil dokumentere overgrebet (Step 3) mens man afdækker den (Step 2).

Når du som fagperson får viden om et overgreb, er det vigtigt at handle. Der er flere måder, du kan få denne viden på:

• Den unge selv åbner op og fortæller om overgrebet.
• Den unges forældre henvender sig til dig som fagperson.
• Andre unge, både dem der kender den forurettede og dem der ikke gør, informerer dig.

Hvordan du griber sagen an, afhænger af, hvordan og fra hvem du får viden om hændelsen. Hvis nogle af dine elever fortæller, at de har modtaget krænkende materiale, men ikke kender den eller dem på billederne, kan det være en god idé straks at inddrage SSP-samarbejdet.

Når du får viden om et overgreb, er det vigtigt at handle hurtigt, men uden forhastede konklusioner og beslutninger. Actioncardet fungerer som en vejledning til, hvordan man kan handle som fagperson, når man får viden om en overgreb.

 

Start med at afdække overgrebet ved at stille konkrete spørgsmål:
• Hvad og hvor er det sket?
• Hvem og hvor mange er involveret?
• Er det en kendt eller ukendt krænker?
• Er det begrænset til skolen, eller er der eksterne parter involveret?
• Hvordan er det blevet delt, og hvor langt er det nået ud?
• Hvad er alderen på den forurettede og krænkeren?

 

 Hvis overgrebet skal anmeldes til politiet (Step 7), er det vigtigt at have så mange beviser som muligt.
Hjælp den forurettede og deres forældre med at tage screenshots og gemme billeder, sms’er, chatsamtaler, snaps, videooptagelser og andre relevante korrespondancer. Dette kan også inkludere spor fra hacking. Det er vigtigt at gøre dette, inden digitale beviser slettes. Forældrene eller den forurettede selv skal gemme oplysningerne på deres egne enheder. Fagpersoner, undtagen politiet, bør ikke gemme materiale på egne telefoner eller lignende.

Nogle sager kan involvere mange personer eller hændelser, så det kan være en fordel for fagpersonen at føre logbog og notere hvem, hvad, hvor, tidsangivelser osv.

Når overgrebet er afdækket grundigt, er det nemmere at vurdere hændelsen. Vurder ud fra fakta og undgå formodninger. Inddrag ledelsen eller relevante kolleger, som skolens SSP-kontaktlærer eller SSP-konsulenten fra Undervisning og Dagtilbud. Overvej, om situationen kræver en politianmeldelse, en underretning eller en pædagogisk håndtering. Typisk skelnes mellem to situationer:
• En hændelse, hvor billedet/videoen er taget i en uskyldig sammenhæng, som bekræftelse mellem unge, kærester eller ubetænksomhed.
• En hændelse, hvor billedet/videoen er taget eller delt med trusler, afpresning, seksuelle overgreb eller hævnmotiver.

Det er op til den forurettede og deres forældre (hvis den forurettede er under 18 år) at beslutte, om der skal ske en politianmeldelse (jf. Step 7).

Inddrag forældrene hurtigst muligt, hvis den forurettede er under 18 år. Kontakt forældrene og hold evt. et møde for at informere dem om hændelsen og dens indflydelse på deres barn. Eleven kan deltage i mødet.
• Vær opmærksom på, om eleven er tilbageholdende med at involvere forældrene, og tal med eleven om vigtigheden af forældreinddragelse.
• Informér forældrene om, hvad der allerede er gjort, og hvad der vil blive gjort fremadrettet.
• Spørg forældrene, hvordan skolen bedst kan støtte deres barn, og kom med forslag til støtte derhjemme. Informér om vejledning fra SSP-konsulenten eller Red Barnets rådgivning.
• Lav aftaler om at holde hinanden opdateret om sagen og hvilke informationer, der skal deles.
• Hvis de krænkende handlinger politianmeldes, skal forældrene overveje, hvilken støtte de ønsker fra skolen og andre instanser. Informér dem om den støtte, de kan få (jf. Step 7).
NB! Hvis overgrebet kræver en underretning til en myndighedsafdeling, overvej hvilken betydning det har for forældresamarbejdet.

Uddybende anbefalinger til behandling af overgrebet
Der kan være overlap mellem kortlægning og behandling af overgrebet. Ofte vil man forsøge at stoppe overgrebet løbende, mens man kortlægger omfanget.

Den hurtigste måde at få fjernet digitalt indhold på er ved, at den person, der har lagt det op, sletter det igen. Vær opmærksom på, om indholdet er delt yderligere.

Kendt krænker
• Hvis krænkeren er kendt og sagen kan håndteres pædagogisk på skolen eller uddannelsesinstitutionen:
• Forklar personen og evt. forældrene, hvorfor indholdet er krænkende, og bed personen om at fjerne det.
• Bed om bevis for, at indholdet er slettet fra personens enheder og/eller platforme (f.eks. billeder på mobilen eller i cloud-tjenester).
• Spørg, hvem og hvor det krænkende indhold ellers er delt, og bed om en liste over de personer, som indholdet er delt med.
Hvis sagen kræver en politianmeldelse, skal overgrebet ikke løses pædagogisk, og politiet tager over.
Konsulter SSP-kontaktlæreren eller SSP-konsulenten ved tvivl.

Ukendt krænker
Hvis krænkeren er ukendt, skal du først sikre den nødvendige dokumentation (jf. kortlægningen af overgrebet). Tal med den forurettede eller dem, der har gjort opmærksom på overgrebet, om hvem der kan have udført handlingen. Forsikre dem om støtte gennem hele processen.

Vejled og støt den forurettede og deres forældre i at få slettet det krænkende materiale. Se mere på
sletdet.redbarnet.dk. Hvis sagen kræver en politianmeldelse, tager politiet over. Konsulter SSP-samarbejdet ved tvivl.

Samarbejde
Hvis sagen kan håndteres pædagogisk, samarbejdes der i SSP-regi mellem skolerne i Thisted Kommune for at stoppe den digitale krænkelse. Ved behov for regionalt eller nationalt samarbejde, rådfør dig med SSP-konsulenten.

Skab en kultur, hvor anmeldelser af digitale overgreb omtales og fremhæves som en positiv handling.
Fagpersonen kan støtte og anbefale en anmeldelse, men det er primært forældrene og/eller den forurettede, der anmelder. Anmeldelsen kan ske ved fysisk fremmøde på politistationen, telefonisk henvendelse til 1-1-4, eller online på politi.dk/it-relaterede-seksualforbrydelser. Fagpersonen bør også anbefale, at den forurettede eller deres forældre undersøger forsikringsdækning for hjælp.

Politianmeldelse
Drøft om overgrebet skal politianmeldes og bistå i processen. Inddrag evt. SSP-kontaktlæreren eller den lokale SSP-konsulent. En politianmeldelse:
• Bekræfter, at der er tale om en lovovertrædelse, og at eleven ikke bør føle skyld eller skam.
• Skaber opmærksomhed omkring hændelsen og kan forebygge lignende hændelser.
• Kan dog ikke nødvendigvis forhindre fortsat billeddeling.
Som udgangspunkt anmelder den forurettede og/eller deres forældre deling af krænkende materiale (Straffelovens §264d Privatliv). Ved blufærdighedskrænkelse (Straffeloven §232) eller videregivelse af børnepornografi (Straffeloven §235) kan skolen anmelde. Konsulter SSP-konsulenten ved tvivl.

Hvis forældrene undlader politianmeldelse trods barnets ønsker, eller ved voldsomme og vedvarende digitale overgreb, bør Børne- og Familierådgivningen underrettes. Dette sker, hvis fagpersonen vurderer, at den forurettedes trivsel og udvikling er i fare. Børne- og Familierådgivningen vurderer derefter, om der skal ske en anmeldelse til politiet.

Anmeldelse til forsikring
Nogle forsikringer dækker udgifter til psykologhjælp. Alternativt kan egen læge kontaktes for henvisning til psykolog. Nogle forsikringer dækker også juridisk bistand i forbindelse med en krænkelse. Center for seksuelle overgreb på Rigshospitalet kan kontaktes for vejledning om psykologhjælp.

Vurder, om den forurettede, deres forældre, krænkeren eller omgivelserne har brug for yderligere hjælp ud over skolens tilbud. Brug SSP-samarbejdet til faglig sparring og hjælp til, hvordan de unge kommer videre efter overgrebet.

Hjælp til den forurettede part
Hvor påvirket er eleven af hændelsen? Har eleven ændret adfærd? Er der behov for psykologhjælp eller anden eksperthjælp?
• Snak med eleven om hændelsen og tag deres følelser alvorligt.
• Bebrejd ikke eleven for deres handlinger, f.eks. ved billeddeling.
• Anerkend, at indhold på nettet aldrig kan slettes helt, men gør opmærksom på, at der er hjælp at hente.
• Forsøg at nedtone en eventuel katastrofestemning og bevare roen hos eleven.
• Hjælp eleven med at forlige sig med situationen.
• Undersøg, om eleven har en ven/veninde, der kan støtte i processen.

Ved afpresning, støt eleven i ikke at give efter. Henvis evt. til Red Barnets hotline ((+45) 3536 5555) for anonym rådgivning og krisehåndtering.

Hjælp til den krænkende part
Skolen bør have en kontaktperson, som elever kan henvende sig til, hvis de fortryder at have delt materiale eller bidraget til en krænkelse. Dette kunne være SSP-kontaktlæreren. Sammen med kontaktpersonen kan eleven diskutere hændelsen og det videre forløb. SSP-konsulenten kan kontaktes for rådgivning og vejledning af krænkeren og deres forældre.
Hvis overgrebet er sket internt på skolen/institutionen, vurder muligheden for konfliktmægling mellem parterne. Skolens ledelse kan også overveje sanktionsmuligheder.

Håndtering af omgivelserne
Vurdér, om og i hvilket omfang klassen og andre elever skal orienteres. Dette varierer fra sag til sag.
Involver den forurettede og deres forældre i beslutningerne. Overvej, hvad der kan gøres for at forhindre
lignende hændelser i fremtiden. Konsulter evt. SSP-konsulenten.

Hvis krænker og den forurettede går på samme skole/i samme institution
Vurder muligheden for konfliktmægling mellem parterne. Overvej sanktionsmuligheder og om de skal anvendes (ledelsesansvar).

Håndtering af pressen
Drøft i lederteamet, evt. i samarbejde med SSP-konsulenten, hvordan institutionen håndterer henvendelser fra pressen. Fokusér på at beskytte eleverne. Aftal, hvordan I forholder jer til pressens kommentarer. Informér og involver nærmeste chef. Aftal, hvem der skal udtale sig og hvad der skal siges. Sørg for, at alle parter kender deres muligheder og beføjelser ift. pressen.