Indmeldelse i skolefritidsordningen forudsætter, at barnet er indskrevet i folkeskolen. Skolefritidsordningen er et tilbud til alle skolens elever. 

Modul Pris
Morgenmodul Se takstblad på thisted.dk
Eftermiddagsmodul Se takstblad på thisted.dk
Heldagsmodul Se takstblad på thisted.dk
Skoleintro heldags Se takstblad på thisted.dk
Skoleintro deltid Se takstblad på thisted.dk
SFO-klub for 4. kl. Se takstblad på thisted.dk
Juli er betalingsfri  

Til familier med mere end et barn i offentlige dagtilbud ydes der søskenderabat. Der betales fuld pris for den dyreste plads, og søskenderabatten udgør 50% af betalingen for øvrige pladser

Der ydes økonomisk friplads i skolefritidsordningen. Fripladsen beregnes ud fra husstandsindkomsten.
Økonomisk friplads kan søges digitalt på thisted.dk. Er det ikke muligt, kan skema rekvireres på skolen eller kommunen

• Man kan indmelde sit barn i SFO fra dag til dag.
• Man hæfter for betalingen indtil man igen udmelder sit barn.

Udmeldelse kan ske med én måneds varsel.

Ønsker du at ændre til dyrere takst, kan det ske fra dag til dag.
Ønsker du at ændre til billigere takst, kan det ske med en måneds varsel.

Er dit barn tilmeldt SFO om morgenen, serveres let morgenmad.
Om eftermiddagen serveres sund eftermiddagsmad.

I skolernes sommerlukningsperiode og i uge 42 og uge 7 har skolefritidsordningen ret til at lukke (men ingen pligt).
Lukningen sker under forudsætning af, at barnet tilbydes pasning i anden nærliggende fritidsordning.

Der er lukket 24. december, mellem jul og nytår, fredag efter Kr. Himmelfartsdag, og 5. juni.

I uge 29, og 30 holder alle SFO’er lukket bortset fra Rolighedsskolens SFO og Hurup SFO som har åbnet. Tilmelding skal ske til Undervisningsafdelingen. Tlf.: 9917 2086 eller mail til folkeskole@thisted.dk

Åbningstiden er i princippet dagligt fra kl. 06.00 – 17.00, (fredag 16.30) Indenfor denne ramme dog tilpasset lokale behov. Der holdes lukket i den del af skoletiden, hvor der ikke er pasningsbehov.
På skolefridage holder skolefritidsordningen åbent hele dagen. (Undtaget er perioderne/dage, som er nævnt under ferielukning). Man har ret til at gøre brug af skolefritidsordningen i det/de valgte moduler samt skoletiden

 

Ønsker du at indmelde, udmelde, eller ændre modul i SFO, skal du gøre det digitalt via: thisted.dk - ved spørgsmål, kontakt Lene Munkholm Jensen på telefon 9917 2086 eller lmj@thisted.dk.