PA-elever er ansat i Thisted Kommune i en elevplads - 37 timer ugentligt. Det betyder, at det er Thisted Kommune, der er arbejdsgiver og dermed står for alt i forhold til ansættelsen på lige fod med øvrige ansatte i kommunen. Det er Carina Bjørndal der har ansvaret for PA-elevernes ansættelse i Thisted Kommune. Derudover er PA eleverne indmeldt på uddannelsen hos UCN. Det betyder, at det er UCN, der har ansvaret for PA-elevernes uddannelse i de perioder, hvor eleverne er på skole. I praktikkerne er PA-eleverne hovedsageligt Thisted Kommunes ansvar.
Hvis PA-eleven skal have udbetalt godtgørelse for kørsel i forbindelse med oplæringen, skal der sendes et underskrevet befordringsskema til Anita Gravesen. Ønsker I at gøre brug af PA-eleven efter oplæringsperioden, skal I være opmærksomme på, at I kun må tilkalde eleven i op til 11 timer pr. uge.