Denne folder udgør den overordnede mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Thisted Kommune. Krav til mål– og indholdsbeskrivelserne er fastsat af Undervisningsministeriet i en bekendtgørelse til Folkeskolelovens § 40 stk. 4.

Thisted Kommunes overordnede mål– og indholdsbeskrivelse revideres hvert tredje år og dermed næste gang ved udgangen af 2026. Indholdet godkendes af kommunens Børne- og Familieudvalg.

På baggrund af den overordnede mål– og indholdsbeskrivelse udarbejder den enkelte SFO en lokal mål– og indholdsbeskrivelse, der skal bidrage til:

• at gøre det pædagogiske arbejde i SFO’en synligt.
• at styrke samarbejdet mellem hjem, dagtilbud og skolens pædagogiske medarbejdere.
• at skabe en tryg skolestart, hvor der er fokus på overgang fra dagtilbud til skole.
• at danne ramme for planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde.

Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse revideres også hvert tredje år og med afsæt i den overordnede mål- og indholdsbeskrivelse. De lokale revideringer påbegyndes kvartalet efter, at den overordnede udgave er politisk vedtaget. Arbejdet med de lokale udgaver færdiggøres senest 1. maj og sendes frem politisk til orientering.

Det er Skolebestyrelsen, der godkender den lokale mål– og indholdsbeskrivelse, som er tilgængelig på skolens hjemmeside.

SFO er et fritidstilbud i Thisted Kommune på alle folkeskoler. Vi betoner, at det er børnenes fritidsliv vi laver et tilbud for. Derfor skal tilbuddet adskille sig fra undervisningsdelen.

Tilbuddet gælder fra d. 1. april, det år barnet indskrives i skolen. Når barnet er indskrevet til 0. klasse, kan det samtidig tilmeldes Skoleintro med start 1. april og/eller SFO med start 1. august.

Som udgangspunkt tilbyder Thisted Kommune SFO mellem kl. 06.00 og 17.00 dog tilpasset lokalområdets behov. Åbningstider fremgår af skolens hjemmeside.

SFO er modulopbygget, og børnene kan tilmeldes enten morgenmodul, eftermiddagsmodul eller heldagsmodul.

Vision og målsætning
Fokus i SFO er børnenes trivsel og læring. De skal øve sig i at mestre hverdagen og hverdagslivet. Børnenes oplevelse af de første skoleår er centralt for deres videre trivsel, og derfor er det afgørende, at de oplever tryghed, nærvær og sammenhæng mellem undervisnings– og fritidsdelen.

Aktivitetstilbuddene i SFO’en skal udfordre børnenes nysgerrighed og kreativitet, og børnene skal have medindflydelse og medbestemmelse på indholdet i deres fritidsliv.

Værdigrundlag
Det pædagogiske arbejde tager afsæt i Thisted Kommunes politik ”Thy til det gode hverdagsliv”, hvor kvalitetstilbud til borgerne, og dét at levere den bedst mulige velfærdsservice, er i centrum.

Fritidspædagogik
I vores SFO’er arbejder vi med afsæt i fritidspædagogikken, der bygger på udvikling af det hele menneske. Pædagogikken rummer udfordringer og oplevelser, som fremmer det enkelte barns udvikling og læring både individuelt og i fællesskabet.
Fritid er lig med frirum hvor børn får medindflydelse på deres egen tid. Her lærer børnene om de demokratiske, sociale og kulturbærende elementer i vores samfund. Fritidsdelen har på den måde medansvar for børns dannelse og tilegnelse af livskompetencer i forpligtende fællesskaber.

I SFO’en møder barnet vennerne og oplever at være en del af et fællesskab, hvor man har det sjovt. De voksne styrker børnene i at indgå i relationer på kryds og tværs og med de voksne.

Børnene møder engagerede og nærværende voksne, der aktivt formidler og støtter dem i at eksperimentere, undersøge og øve forskellige færdigheder bredt set. De voksne er rollemodeller, der understøtter børns nysgerrighed og mod på at afprøve egne grænser.

Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse skal, inden for rammerne af folkeskolens formålsparagraf, angive mål for samspillet mellem SFO’ens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem.

Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse skal som minimum beskrive, hvordan SFO’en arbejder med temaerne i boksen nedenfor. Tema 1-6 er lovgivningsmæssigt bestemt, mens tema 7-8 er udvalgt som øvrige obligatoriske temaer i Thisted Kommunes SFO’er. De obligatoriske temaer uddybes på de efterfølgende sider.

Leg er en særlig vigtig aktivitet i børnenes fritidsliv. Legen kan opstå spontant blandt børnene, og den kan også opstå på baggrund af en voksenstyret aktivitet. Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse redegør for vægtningen mellem den spontane og den planlagte leg.

Den spontane og selvvalgte aktivitet
Børn har brug for tid uden voksne, hvor de leger med kammerater, uden de voksne blander sig. Her sætter børnene selv rammerne, laver regler, løser konflikter og udvikler legen.

Den spontane leg er principielt uden tidsgrænser og uden motiv, men der er en idé med legen. Den udvikler barnets måde at tænke på, dets sprog, fantasi, kreativitet, følelser og sociale indstilling. Børnene definerer selv de demokratiske spilleregler i legen. Voksne, der
observerer fra sidelinjen, får mulighed for at iagttage samspillet mellem børnene, ligesom de får øje på deres forskellige kompetencer. Disse iagttagelser kan være afsat for idéer til den voksenorganiserede leg.

Den voksenorganiserede leg
Det pædagogiske personale planlægger og sætter lege og aktiviteter i gang i dialog med børnene, og hvor børnenes ideer og tanker inddrages. Det er betydningsfuldt, at børnene har medindflydelse også i de aktiviteter, der er igangsat af de voksne.

Leg kan have både sociale og faglige formål. Den voksenorganiserede aktivitet tager udgangspunkt i Folkeskolens formålsparagraf, og er en videreførelse af de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene. Den voksenorganiserede aktivitet giver mulighed for at tænke på og tage hensyn til børn med særlige behov.

Fysisk aktivitet og udfoldelse vægtes højt. Det skyldes blandt andet, at det styrker sociale kompetencer og ansvarsfølelse. Den fysiske aktivitet kan både ske styret af børnene selv gennem leg eller gennem organiserede sports– og idrætsaktiviteter arrangeret af de voksne.

Thisted Kommune tilbyder alle børn i SFO et sundt morgen– og eftermiddagsmåltid, og der tages hensyn til børn, der af forskellige årsager har særlige kostregler eller allergener.

Sundhed handler også om trivsel og mental sundhed. Herunder at barnet har mulighed for at udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og indgå i fællesskaber med andre.

Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse redegør for, hvilke sundhedsmæssige tiltag SFO’en tilbyder, hvordan fokus på krop og bevægelse spiller en rolle i hverdagen, og hvordan der arbejdes med børnenes trivsel og mentale sundhed.

Forenings SFO
De fleste SFO’er tilbyder Forenings-SFO til børnene. En forening tilbyder en aktivitet, der afvikles i SFO’ens åbningstid. Det er foreningens ansvar at afvikle aktiviteten, mens det er SFO’en, der har det pædagogiske ansvar samt tilsynspligten med børnene under aktiviteten.

Formålet med Forenings-SFO er at introducere børnene til det omkringliggende foreningsliv og sikre, at alle får mulighed for at stifte bekendtskab med og oparbejde et tilknytningsforhold til de forskellige foreningsaktiviteter i Thisted Kommune.

Den lokale mål- og indholdsbeskrivelse beskriver, i hvilket omfang der tilbydes Forenings-SFO, og herunder hvilke samarbejdsaftaler SFO’en har indgået med de lokale foreninger.

Vi tilstræber at tilbyde lektiestøtte på en måde, hvor barnet har lyst til eller kan motiveres til at deltage. I SFO’erne er der opmærksomhed på, at lektiestøtte kan foregå på mange forskellige måder. Lektier kan leges ind via aktiviteter hvor f.eks. brug af sproget er i centrum.

Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse beskriver, i hvilket omfang og på hvilken måde, SFO’en tilbyder lektiestøtte.

Det pædagogiske personale informerer og samarbejder med forældrene om deres barns eventuelle deltagelse i lektiestøtte.

Et godt forældresamarbejde er vigtigt for, at børnene oplever deres tid i SFO som positiv og tryg. Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse redegør for, hvordan skole-hjemsamarbejdet giver forældrene mulighed at få indsigt i barnets faglige og trivselsmæssige udvikling, både i undervisningsdelen og i fritidsdelen. Voksne fra SFO’en kan deltage på udvalgte møder, hvor det giver mening at få perspektiver fra barnets fritidsliv med.

Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse angiver, hvordan der skabes sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole. Beskrivelsen af samarbejdet præciserer, hvordan hjemmet inddrages i overgangen, og hvordan der videregives oplysninger om børnene.

Det forpligtende samarbejde mellem børnehave og skole tager udgangspunkt i følgende:

• Skolen tager initiativ til at afholde samarbejdsmøder, der skal afklare, hvilke forventninger faggrupperne har til hinanden, og hvordan samarbejdet om børnene skal foregå.

• Dagtilbuddet indkalder skolen til et overleveringsmøde i begyndelsen af året, inden Skoleintro starter. Den skriftlige overlevering fra de kommunale børnehaver sker på alle børn i Hjernen og Hjertet.

• Dagtilbuddet orienterer forældrene om procedurer og indhold på overleveringsmøderne.

• Skolen indkalder forældrene til et introducerende møde vedrørende Skoleintro og start i børnehaveklassen.

Det er vigtigt for barnets trivsel og oplevelse af sammenhæng i overgangen, at alle parter er forberedte, når barnet træder ind på den nye arena. Det afgørende er at etablere et velfungerende og formaliseret samarbejde, som fungerer for alle aktører.

Overgangen er visualiseret som nedenfor. Overgangsarbejdet mellem dagtilbud og skole evalueres lokalt 1 gang årligt.

Det er af stor betydning for et barns trivsel, at særlige behov opdages og understøttes så tidligt som muligt. For at sikre synlighed og kontinuitet ved overgange er det væsentligt, at der er dokumentation for både den hidtidige og fremadrettede indsats vedrørende overgangen fra dagtilbud til skole, jævnfør Thisted Kommunes ”Børnehåndbog”.

Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling samt i planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen. Børnenes sprog– og læsefærdigheder kan således stimuleres gennem voksenorganiserede aktiviteter, hvor sprog og læsning indgår, eller ved at skabe muligheder for selvvalgte aktiviteter hvor sprog og læsning er et element i legen.

SFO’en tilbyder en ramme, hvor børnene kan udvikle deres sprog– og læsefærdigheder i kommunikation med andre. Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse redegør for, hvordan SFO’en er med til at understøtte udviklingen af børnenes sprog– og læsefærdigheder.

Voksne spiller en rolle for børns sprog– og læsetilegnelse, idet de er rollemodeller for børnene. Derfor er de voksne bevidste om deres sprog, og skaber et miljø i SFO’en, der giver børnene mulighed for at udvikle deres sprog og lyst til at læse.

Den digitale teknologi forandrer vores hverdagsliv, og har stor betydning for børns identitetsdannelse, læring, fællesskaber og udvikling af sociale relationer. Dette kræver en bevidsthed om, hvordan og i hvilket omfang digitale redskaber indgår i børnenes hverdag.

IThisted Kommune oprettes der fra 2023 et Makerspace på alle kommunens skoler. Skolens Makerspace er tilgængeligt i undervisningen, i frikvarterer samt i SFO. Ud over at aktiviteterne i Makerspace giver børnene mulighed for at eksperimentere med og afprøve deres ideer, bliver der også fokus på, at børnene bliver ”digitalt dannede”.

Den lokale mål– og indholdsbeskrivelse sætter rammerne for brugen af digitale redskaber såsom TV, Ipads og computere i den enkelte SFO, ligesom aktiviteter og muligheder i Makerspace også beskrives. Der vil blive skitseret regler vedrørende brug af digital teknologi, samt hvordan, og i hvilket omfang, digital teknologi indgår som en del af den pædagogiske praksis og sammenhæng.

Den 1. april starter de kommende skolebørn i Skoleintro. Her arbejdes for at gøre børnene trygge i deres nye rammer, og de møder deres kommende klassekammerater, pædagoger og lærere.

Dagtilbud og skole udarbejder lokale retningslinjer og procedurer for det forpligtende samarbejde, som følger de overordnede kommunale retningslinjer, der fremgår af den visuelle fremstilling af ”William skal i skole” (se side 9). Procedurerne skal give børnene en tryg overgang, hvor de både møder noget nyt og noget genkendeligt. Der skal være et særligt fokus på at sikre overgangen for sårbare børn. Skoleintro evalueres lokalt én gang årligt.

Samarbejdet skal også bidrage til, at elementer fra børnenes dagtilbud ”følger med” i skolen, så børnene genkender dette, hvilket bidrager til øget tryghed. Det kan både være fysiske artefakter, remser, omgangsformer eller lignende, som følger med fra dagtilbud til skole.
Dette aftales lokalt.

Kapitel 1
Folkeskolens formål

   § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

   Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

   Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

   § 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

   Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og
tilrettelæggelse.

   Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Kapitel 6
Styrelsen af kommunens skolevæsen

Kommunalbestyrelsen

   § 40. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og
indholdsbeskrivelserne.
Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger
I medfør af § 40, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes:

   § 1. Mål- og indholdsbeskrivelsen for en skolefritidsordning skal angive, hvilke klassetrin samt eventuelt tillige alderstrin for børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skolefritidsordningen omfatter.

   § 2. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens § 19, stk. 2.

   Stk. 2. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den
overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen.

   Stk. 3. Det skal som minimum fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen

1) tilbyder lektiestøtte, herunder i samspil i forhold til lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden, jf. folkeskolelovens § 15, stk. 2,

2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. og

3) inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende.

   Stk. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen.

   Stk. 5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene begynder i skolefritidsordningen på
et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets begyndelse i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start.

   Stk. 6. Hvis skolefritidsordningen omfatter børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige behov og bidrager til en god start på skoleforløbet for disse
børn.

   § 3. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive tidspunktet for, hvornår beskrivelsen senest skal tages op til revision.

   § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.

   Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 550 af 18. juni 2009 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger ophæves.

Undervisningsministeriet, den 23. juni 2014