Gennemsnitsmodellen i Thisted Kommune omhandler i udgangspunktet ikke plejebørn med belastningsindikatorer af en sådan alvorlig og behandlingskrævende grad, at der vurderes at være behov for fastsættelse af honorering med mere end 7 vederlag, idet disse børn som altovervejende hovedregel bør modtage specialiseret støtte i form af anbringelse på socialpædagogisk opholdssted eller døgninstitution. Dog anerkendes, at der i særlige tilfælde kan være behov for ekstraordinært at placere børn med massive vanskeligheder, handicap og støttebehov i en plejefamilie, i hvert fald i en periode, hvorfor der i modellen er tilføjet et niveau 5, svarende til 9 vederlag.

Modellen tager sit udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings (KL) vejledning herom, samt Barnets Lov og den socialfaglige metode ICS (Bilag 2).

Gennemsnitsmodellen er med til at skabe et stabilt og konstruktivt samarbejde mellem plejefamilie og kommune. Samarbejdet er af afgørende betydning for kvaliteten af anbringelsen af et udsat barn, og for at anbringelsen bliver en succes. En gennemskuelig og enkel vederlagsmodel vil for både plejeforældre, familieplejekonsulenter og myndighedspersoner skabe et fælles grundlag for at fokusere endnu mere på kerneopgaven - barnets positive udvikling og trivsel.
Gennemsnitsmodellen er en model, hvor fastsættelsen af honoreringen fastsættes ud fra en gennemsnitsbetragtning – her vil være særligt fokus på:

- Honoreringen fastsættes som udgangspunkt for en årrække
- Der er tale om gennemsnitlige aflønningstrin

Honoreringen baseres på det enkelte barn og den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid.
Udgangspunktet med fastholdelse af honoreringens størrelse gennem hele anbringelsesperioden betyder, at genvurdering af honorering kun sker, hvis der opstår væsentlige ændringer som revurderes ved faserne – start skole, start overbygning samt efter endt folkeskole/overgang til ungdomsuddannelse. Derfor laver kommunen i samarbejde med plejefamilien et grundigt forarbejde i forhold til at vurdere barnets plejebehov og plejeopgavens omfang og varighed forud for fastsættelsen. Vurderingen af anbringelsens forventede varighed er relevant i forhold til vurderingen af den gennemsnitlige plejeopgave, idet honoreringen som udgangspunkt fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesperioden.

Thisted Kommune og plejefamilien vil dermed ikke længere skulle bruge energi eller ressourcer på de klassiske genforhandlinger af kontrakter.

Plejefamiliers honorering er baseret på et antal vederlag. Vederlagene beskrives i KL’s takstkatalog, og pristalsreguleres årligt.

Gennemsnitsmodellen består af 5 fastlagte honoreringsniveauer (1-5) med et bestemt antal vederlag tilknyttet hvert niveau. Niveauerne afspejler, hvor stor plejeopgaven vurderes at være i forhold til blandt andet barnets belastningsgrad over tid og anbringelsens forventede varighed. Gennemsnitsmodellens niveau 1 svarer til let belastede plejebørn og niveau 5 til svært belastede plejebørn. Se bilag 1.

Niveau 1: 4 vederlag
Niveau 2: 5 vederlag
Niveau 3: 6 vederlag
Niveau 4: 7 vederlag
Niveau 5: 9 vederlag

Honoreringen fastholdes som udgangspunkt på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet, men honoreringens størrelse kan ved væsentlige ændringer genvurderes ved bestemte faser i plejebarnets liv. Honoreringen tager dermed udgangspunkt i den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid, som plejefamilien skal løse.

Honoreringens stabilitet bevirker således, at plejefamilien i nogle perioder løfter en større opgave, end de bliver honoreret for, og i andre perioder en mindre opgave, end de bliver honoreret for. 

 

 

 

I forbindelse med vurderingen af barnets behov for støtte, behandling og omsorg, vurderes der på om plejeopgaven er så omfattende, at det har betydning for plejefamiliens tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er at plejefamilierne har ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet. Plejeforældrenes samlede arbejdskapacitet vurderes i forhold til den samlede plejeopgave, herunder særligt hvis der er flere anbragte børn i samme plejefamilie.

Beslutningen om, hvilket niveau plejefamilien skal honoreres på, tager udgangspunkt i en samlet vurdering, der inddrager følgende parametre:

- Barnets belastningsgrad og funktionsniveau, herunder vanskeligheder og behov for omsorg, støtte og behandling – vurderet ud fra den socialfaglige metode ICS (Bilag 2)
- Anbringelsens forventede varighed
- Krav til samarbejdet med barnets forældre og øvrige familie og netværk
- Plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer, herunder vurdering af plejefamiliens faglige baggrund

Plejeopgaven aflønnes som nævnt med vederlag ud fra 5 niveauer (1-5) (Bilag 1). Vederlag og taksten for kost/logi mm fastsættes af Kommunernes Landsforening (KL) og satsreguleres hvert år pr. 1. januar.

Ud over plejevederlag udbetales hver måned et skattefrit beløb (KL-takst) til dækning af kost og logi (omkostningsbeløb). Beløbet skal dække almindelige daglige fornødenheder, hvorfor Thisted Kommune dermed forventer, at omkostningsbeløbet dækker alle almene omsorgsbetingede udgifter.
Foruden omkostningsbeløbet udbetales tøj- og lommepenge (KL-takst).

I forhold til lovgivningen kan der søges om dækning af udgifter til (Udgifter dækkes kun efter forudgående aftale med sagsbehandler):

- Ind- og udskrivningsbeløb (Beløbet kan ikke overstige KL-taksten)
- Kørsel som ikke indgår i almindelig omsorgsbetinget kørsel. Det kan fx være kørsel til særlig behandling som ikke dækkes regionalt, herunder kørsel til ekstraordinære speciallægebesøg, kørsel til forvaltningsgodkendte kurser, møder hos forvaltningen eller samvær hos barnets biologiske netværk. Kørsel vil dækkes med statens lave kilometertakst.
Kørsel og anden transport til daginstitution, skole, forældremøder, skolemøder, alm. læge- og tandlægebesøg, besøg hos kammerater og fritidsaktiviteter mv., skal derimod dækkes af omkostningsbeløbet som alm. omsorgsbetinget kørsel. Der kan kun i særligt ekstraordinære situationer bevilges kørsel til og fra efterskole, ellers forventes dette at være en almindelig omsorgsbetinget kørsel.
- Udstyr som autostol, barnevogn, høj stol o.l.
- Forældrebetalingen til dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO når sagsbehandler har vurderet behov herfor og er med i vurderingen heraf.
- Konfirmation/Nonfirmation jf. gældende KL-takst
- Der kan i særlige tilfælde søges om dækning af udgifter, som er forbundet med en funktionsnedsættelse hos plejebarnet, f.eks. udgifter til briller, medicin til en kronisk lidelse eller andre indgribende udgifter forbundet med plejebarnets funktionsnedsættelse.

Her foruden kan der i dialog med sagsbehandler vurderes, om der i det konkrete tilfælde kan forekomme dækning af udgifter til cykel, pas, briller mv.

- Hvis der ved opstarten af en anbringelse er krav om at én plejeforælder skal være fuldtids på barnet, selv om dette på længere sigt ikke er et krav i opgaven. Det kan f.eks. være i forbindelse med anbringelse af spædbørn, eller et barn der har brug for fuldtidskontakt i en periode, inden det er klart til at deltage i dagtilbud.
I den periode, hvor det særlige forhold gør sig gældende og en plejeforælder er nødt til at have opgaven på fuld tid, vil plejefamilien, uanset om plejeopgaven er vurderet til niveau 1 eller 2, blive honoreret med vederlag svarende til niveau 3.

- Hvis plejebarnet skal på efterskole, fastholder plejefamilien sin vederlagsindplacering i perioden, hvor barnet er på efterskole. Som følge heraf vil et sådant ophold derfor også være plejefamiliens udgift. Ud fra en socialfaglig vurdering, træffes afgørelse om hvorvidt plejebarnet skal på efterskole.
Når et barn er på efterskole, vurderes det, at plejefamiliens opgavevaretagelse er en anden, end når barnet bor hjemme hos plejefamilien. Derfor vurderes der at være grundlag for, at plejefamilien beholder antallet af vederlag, men selv betaler efterskoleopholdet.

- Ved anbringelse af børn, hvor viden om barnets problematikker vurderes til ikke at være tilstrækkelige til en sikker fastsættelse af vederlagstildeling, kan der aftales en udredningsperiode på 6 – 12 måneder, hvor vederlagene fastsættes efter en konkret vurdering. Den endelige vederlagstildeling fastsættes først endeligt efter udredningsperioden.

ICS er en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge.
ICS som metode bygger på inddragelse af barnet og familien, fokus på ressourcer og problemer og en holistisk tilgang. Kernen i ICS-metoden er forståelse for, at børn og unges velfærd bliver formet i samspillet mellem tre hovedområder:

- Barnets udvikling
- Forældrekompetencer
- Familie og netværk

ICS-metoden har fokus på samspillet mellem familien og omgivelserne som er betydningsfulde for barnets/den unges velfærd samt for forælderens/de voksnes muligheder for at varetage forældrerollen. De teoretiske tilgange bag ICS bidrager til forståelsen af barnets udvikling og trivsel i samspil med den omgivende verden. Fokus er derfor altid på det enkelte barn eller den unge, og på de voksnes kompetencer til at imødekomme barnets behov og sikre dets udvikling.

Systematikken i ICS understøtter intentionerne i anbringelsesreformen ved at systematisere de seks punkter, der indgår i undersøgelse og handleplan samt hjælper med at definere hensigten og målet med en indsats. ICS understøtter samtidig intentionerne i Barnets Reform, da barnets behov sættes i fokus.
ICS anvendes i hele sagsgangen fra risikovurdering, forebyggende arbejde og den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen af og opfølgning på mål for indsatsen i handleplanen.