Fra dagtilbud til skole

For at sikre en god overgang fra dagtilbud til skole, arbejder vi i Thisted Kommune på at skabe sammenhæng og genkendelighed for børnene. Dette opnås gennem:

• Fælles Kanon: En samling af artefakter (genkendelige elementer), lege, spil, sange og fortællinger, som børnene møder både i dagtilbud og skole. Kanonen opdateres hvert tredje år. Forvaltningen udpeger en arbejdsgruppe, der sammensætter kanonen.
• Information til Forældre: Fælles forældremøder og tidlig kommunikation.
• Samarbejde på Tværs: Tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole om børns læring, trivsel og udvikling.
• Fælles børnesyn

Disse tiltag understøtter, at børnene oplever en tryg og sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole, hvor de møder kendte elementer og har fælles udgangspunkt, uanset hvilken institution de kommer fra.

KANON I THISTED KOMMUNE 2025 - 2028

 

Nedenstående er den overordnede lovmæssige ramme for dagtilbud og skoler i overgangen.

Dagtilbud

Arbejdet med at tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til skoleintro, skal påbegyndes et år inden børnene går ud af dagtilbuddet og skal tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Sammenhæng er ikke lig med, at indholdet i dagtilbud og skoleintro skal være det samme. At skabe sammenhæng til skoleintro og senere børnehaveklassen kan fx handle om børnenes trivsel, arbejdet med børnefællesskaber og at understøtte børns lyst til at lære og deres mod på nye oplevelser, fordi det er elementer, der er centrale på tværs af dagtilbud og skole.

Det indebærer, at det pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn skal have fokus på at understøtte, at børnene tør møde nye udfordringer, fordybe sig, være vedholdende, kunne indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til at indgå i relationer. Det indebærer endvidere, at det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet for de ældste børn også skal introducere til, og give børnene mulighed for at udvikle nysgerrighed over for bogstaver, tal, mønstre, former mv.

Skoleintro

I skoleintro fokuseres der på at gøre børnene trygge i deres nye omgivelser og introducere dem til deres kommende klassekammerater, pædagoger og lærere. Skolein-tro skal også sikre, at elementer fra børnenes dagtilbud følger med til skolen, hvilket øger genkendelighed og tryghed. Derfor fortsætter skoleintro arbejdet med den fæl-les kanon.

Formål med skoleintro:

• At børnene har lyst til at deltage
• At børnene føler sig trygge i skolens fællesskab
• At børnene har lyst til at lære
• At børnene har mod på at skulle i skole

Indholdet i skoleintro er tilrettelagt med udgangspunkt i børnehaveklassens kompetenceområder.

Børnehaveklasse

Aktiviteterne i børnehaveklassen fokuserer på at skabe en tryg ramme for faglig og social læring og udvikling. Det er et overgangsår mellem dagtilbud og 1. klasse, der forbereder barnet på skolegang. Undervisningen dækker seks kompetenceområder.

Kompetenceområderne er:

• Sprog
• Matematisk opmærksomhed
• Naturfaglige fænomener
• Kreative og musiske udtryksformer
• Krop og bevægelse
• Engagement og fællesskab

 

Både hos forældre og professionelle kan der opstå bekymring om, hvorvidt et barn er klar til at starte i skole. Her er fem tegn på skoleparathed:

• Barnet leger gerne med forskellige børn
• Barnet er nysgerrigt og vil lære nyt
• Barnet kan deltage i voksenstyrede aktiviteter
• Barnet vil gerne fortælle og lytte til andres historier
• Barnet øver sig i dagligdagsfærdigheder og selvhjulpenhed

Hvis der er tvivl om skoleparathed, og man vurderer at barnet vil profitere af et ekstra år i børnehaven, skal den pædagogiske leder så tidligt som muligt, i dialog med pædagoger, forældre og skoleleder, vurdere behovet for at udskyde skolestarten. Den pædagogiske leder inddrager PPR efter behov. Dialogen skal bidrage til at sikre viden om barnet i forskellige kontekster og viden om dagtilbuddets og skolens ressourcer til at understøtte barnet. Dagtilbuddet udarbejder en skriftlig handleplan for det pædagogiske arbejde med barnet i dagtilbuddet frem mod skolestart.

Beslutningen om at udsætte undervisningspligten skal træffes i kalenderåret, hvor barnet fylder seks år og senest før skoleårets begyndelse den 1. august. Man kan udskyde skolestarten med et år, hvis barnet ikke er klar.
Det kan enten ske, fordi forældrene ønsker, at deres barn skal vente et år, eller fordi kommunen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt for barnet at vente. I sidstnævnte tilfælde skal det ske med forældrenes samtykke.
Det er den pædagogiske leder, der vurderer, om barnet skal skoleudskydes, men skoleleder som godkender. Det er også skolelederen fra distriktsskolen, der træffer afgørelsen, hvis barnet skal på privatskole. Hvis forældre ønsker en anden kommunal skole end distriktsskolen, kan beslutningskompetencen uddelegeres til den ønskede skoles leder, i så fald er det denne, der indkaldes til dialogmøde.

 

Forældre har mulighed for at lade deres barn begynde i børnehaveklasse et år tidligere – det vil sige i det kalenderår, hvor barnet fylder fem år.
Det kræver dog, at barnet fylder fem år inden den 1. oktober, og at barnet kan følge undervisningen i børnehaveklassen. Skolens leder kan, efter samråd med barnets forældre, afgøre, om barnet kan optages tidligt i børnehaveklassen. Afgørelsen sker på baggrund af et dialogmøde mellem pædagogisk leder, pædagoger, forældre og skoleleder, hvor barnets skoleparathed vurderes.

Datoer for aktiviteter og deadlines i overgangen mellem dagtilbud og skole

Aktiviteter der involverer børnene
Aktiviteter der omhandler samarbejdet med hjemmene
Aktiviteter der omhandler skoleudsættelse

 

Tid	Aktivitet	Deltagere	Initiativtager
April (1 år før)	Skoleforberedende læringsmiljø for børn der skal starte i skole om et år	Dagtilbud	Dagtilbud
August - september (7-8 mdr. før)	Møder mellem dagtilbud og skole omkring børn, hvor der er tvivl om skolestart. PPR kan inddrages efter behov	Dagtilbud Skole Hjemmet (PPR)	Dagtilbud Pædagogisk leder
	Udarbejdelse af skriftlig handleplan på de børn, hvor udskudt skolestart overvejes	Dagtilbud Hjemmet (PPR)	Dagtilbud
September - oktober (6-7 mdr. før)	Forældremøde i børnehaven med information om skolestart	Dagtilbud Skole Hjemmet	Dagtilbud
Oktober (6 mdr. før)	Forvaltningen sender et brev til forældrenes e-Boks med link til elektronisk skoleindskrivning	Hjemmet	Forvaltningen
Oktober - november (5-6 mdr. før)	Forældresamtaler i børnehaven for alle børn	Dagtilbud Hjemmet	Dagtilbud
November (5 mdr. før)	Folkeskolernes dag – mulighed for at opleve hverdagen på de forskellige folkeskoler og få hjælp til skoleindskrivningen	Skole Hjemmet Barnet	Skole
December (4 mdr. før)	1. december deadline for skoleindskrivning	Hjemmet	Hjemmet (Skole)
Februar (2 mdr. før)	Opfølgning på handleplan i dagtilbuddet	Dagtilbud	Dagtilbud
Februar (2 mdr. før)	Beslutning om eventuel ansøgning om udskudt skolestart, dog senest 1. august	Dagtilbud Skole Hjemmet	Dagtilbud
Februar - marts (1-2 mdr. før)	Informationsmøde på den folkeskole barnet er indskrevet på, med information om skolen og det kommende skoleintroforløb.	Skole Hjemmet Barnet	Skole
Marts (1 mdr. før)	Senest 1. marts skal der været skrevet en overgangsbeskrivelse på alle skole-startende børn i Hjernen og Hjertet. Husk at inddrage barnets perspektiv	Dagtilbud Barnet	Dagtilbud
	Fysisk overleveringsmøde i børnehaven om de børn, hvor særlige forhold gør sig gældende	Dagtilbud Skoleintropersonale	Dagtilbud
April	Børnene starter i skoleintro	Skole Barnet	Skole
Maj - august	Udarbejdelse af skriftlig handleplan på de børn, der har fået udskudt skolestart med løbende opfølgning	Dagtilbud Hjemmet (PPR)	Dagtilbud
August	1. august er endegyldig deadline for udskudt skolestart	Dagtilbud Skole Hjemmet	Dagtilbud

Gældende lovgivning på området

Dagtilbud

Dagtilbudsloven
§ 8, stk. 6
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen, og som dermed understøtter, at de kommende skolebørn er bedst muligt forberedt på at begynde i skole.
Arbejdet med at tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen, skal tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Hvis en kommune fx har fastsat skolestart til 1. maj, og børnene fra det tidspunkt begynder i skolefritidsordning (SFO) eller fritidshjem, indebærer kravet, at dagtilbuddet et år før den dato er forpligtet til at etablere et skoleunderstøttende pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.1

Skoleintro

Fra d. 1. april til skolestart 1. august går børnene i skoleintro, der hører ind under SFO og deraf folkeskoleloven.

Folkeskoleloven
SFO inden skolestart: § 3, stk. 7
Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er op-taget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år.
Krav til optagelse i skolens SFO, hvis skolen har en, og der er plads i denne: § 36, stk. 7
Kommunalbestyrelsens beslutning om oprettelse af SFO: § 40, stk. 2, nr. 2
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for SFO: § 40, stk. 4

I medfør af § 40, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes:
§ 1. Mål- og indholdsbeskrivelsen for en skolefritidsordning skal angive, hvilke klassetrin samt eventuelt tillige alderstrin for børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skolefritidsordningen omfatter.
§ 2.
Stk. 5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene begynder i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets begyndelse i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start.
Stk. 6. Hvis skolefritidsordningen omfatter børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige behov og bidrager til en god start på skoleforløbet for disse børn.

 

Børnehaveklasse

Folkeskoleloven
§ 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.
Stk. 2. Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder:
1) Sprog.
2) Matematisk opmærksomhed.
3) Naturfaglige fænomener.
4) Kreative og musiske udtryksformer.
5) Krop og bevægelse.
6) Engagement og fællesskab.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, herunder anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab, jf. dog § 11 a.

Lovgivning i forhold til skoleudsættelse

Dagtilbudsloven
§ 29 a. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år, jf. § 34, stk. 1 og 2, i lov om folkeskolen.
Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal ligeledes udarbejdes, hvis barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets under-visning udsættes med et år efter undervisningspligtens indtræden, eller hvis forældrene direkte anmoder lederen af dagtilbuddet herom.
Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen. Vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.«

Folkeskoleloven
§ 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. § 33, stk. 2-9.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.