Høringsfrist: 21.10.2024

Kystbeskyttelse ved Prøven i Nr. Vorupør

Publiceret 23-09-2024

Thisted Kommune har modtaget en ny ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse ved øst for høfden ”Prøven” i Vorupør, nærmere bestemt sandfodring på del af matr.nr. 36dd, Vorupør Hundborg.

Det ansøgte kræver tilladelse til kystbeskyttelse, efter kystbeskyttelseslovens §3 og forud for at denne tilladelse meddeles, sendes sagen i offentlig høring.

Orienteringen forløber over 4 uger, således skal jeres bemærkninger være kommunen i hænde senest den 21. oktober 2024 for at blive medtaget i sagsbehandlingen. Eventuelle bemærkninger sendes til skovogland@thisted.dk

Der er søgt om nyttiggørelse af 3.800 m³ sand, som opgraves i forbindelse med ombygning af eksisterende parkeringsareal langs Havstokken i Nørre Vorupør.

På strækningen nord for høfden ”Prøven” ved matrikel 36dd Vorupør, Hundborg er den eksisterende kystlinje op til 170 m bagved den historiske kystlinje og ca. 80 m i perioden fra 1995 til 2022, derfor ønskes kystbeskyttelse ved sandfodring på denne strækning.

Der er tidligere meddelt tilladelse til kystbeskyttelse v. sandfodring på samme sted (Matr.nr. 36dd) i 2024 med ca. 20.200 m³, i 2025 – 2028 med ca. 12.200 m³ hvorefter den årlige sandfodring vil være ca. 8.000 m³.

Der er med dette projekt således tale om supplerende 3.800 m³ sandfodring.

Sandfodringen udføres ved tilkørsel af rent sandmateriale fra havbadet og det midlertidige depot samt fra parkeringsarealet. Tilkørsel til stranden sker via rampen hvor vejene ”Havstokken” og ”Vesterhavsgade” mødes. Der forventes brugt hydraulisk gravemaskine, dumper og dozer til opgaven. Det tilkørte sand fordeles jævnt på strækningen i et naturligt strandprofil tilpasset de stedlige forhold. Sandfodringen forventes udført efter behov hele året under hensyntagen til turister og strandgæster.

Se situationsplan over projektet her

Kontakt

Administration, Plan og Miljø, Drift og Anlæg
Kirkevej 9
7760 Hurup Thy