12. jan 2021

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Social- og Sundhedsudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Sagstema

1. Formanden.
2. Øvrige medlemmer.
3. Direktøren.

Beslutning

Orienteret.

Sagstema

Thisted Kommunes Akutfunktion omfatter både midlertidige pladser samt en udkørende funktion. I perioden 1. februar 2021 til 31. december 2021 flyttes den udkørende funktion organisatorisk til Hjemmeplejen Nord. Budgettet til den udkørende funktion skal i samme periode derfor flyttes fra Akutfunktionen til Hjemmeplejen Nord.

Redegørelse

Thisted Kommunes Akutfunktion består af 16 midlertidige pladser, 4 straks-pladser og en udkørende funktion, som leverer sygeplejeydelser til borgere i eget hjem. I en tidsafgrænset periode, som strækker sig fra 1. februar 2021 til 31. december 2021, afprøves det at organisere den udkørende funktion sammen med hjemmesygeplejen i Hjemmeplejen Nord. Akutfunktionens opgaver og opgavetyngde har løbende ændret sig siden etableringen, hvor der særligt er sket en stor forandring i de opgaver, som løftes på de midlertidige pladser samt strakspladserne. Det afprøves derfor, om en ændret organisatorisk forandring vil kunne medvirke til en mere robust organisation og opgaveløsning. Den udkørende funktion vil fortsat være en Akutfunktion med uændrede opgaver. Den eneste ændring er den organisatoriske forankring. Ligeledes vil pladserne inde på Akutfunktionen fortsætte uændret.

Den ændrede organisatoriske forankring vil løbende blive evalueret med henblik på en senere beslutning om den fremtidige organisering.

Budgettet til den samlede Akutfunktion er pt. samlet, men i afprøvningsperioden skal budgettet til den udkørende funktion følge med opgaveløsningen over til Hjemmeplejen Nord.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet til den udkørende funktion i Akutfunktionen, der for perioden 1. februar 2021 til 31. december 2021 flyttes fra Akutfunktionen til Hjemmeplejen Nord, udgør ca. 3,7 mio. kr.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at budgettet til den udkørende del af Akutfunktionen flyttes fra Akutfunktionen til Hjemmeplejen Nord i perioden 1. februar 2021 til 31. december 2021.

Beslutning

Godkendt.

Sagstema

Hvert 4. år skal der afholdes valg til kommunens ældreråd. Opgaven og budgettet hertil har ligget i Sundheds- og Ældreafdelingen. Det foreslås at opgave og budget flyttes til Ledelsessekretariatet, hvor ansvaret for de øvrige kommunale valghandlinger er placeret.

Redegørelse

I henhold til lov om retssikkerhed og administration § 30-33 på det sociale område skal der i hver kommune etableres mindst ét ældreråd.

I Thisted Kommune hedder det lovpligtige råd Ældre-/Seniorrådet. Ældre-/Seniorrådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og Kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældre-/Seniorrådet i Thisted Kommune består af 11 medlemmer og 9 stedfortrædere, der vælges ved direkte valg hvert 4. år, samme år som valg til Kommunalbestyrelsen finder sted. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der afholdes valg til Ældre-/Seniorrådet og fastsætter i samarbejde med rådet regler for valgets afholdelse.

Ansvaret for afholdelse af valg til Ældre-/Seniorrådet samt budgettet hertil har hidtil ligget i Sundheds- og Ældreafdelingen. Korrekt og smidig afholdelse af valghandlinger kræver en viden, som i Thisted Kommune er samlet i Ledelsessekretariatet. Forvaltningen foreslår derfor, at afholdelse af valg til Ældre-/Seniorråd ligeledes forankres i Ledelsessekretariatet. Budgettet til opgaven skal ligeledes flyttes.

Retsgrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til afholdelse af Ældre-/Seniorrådsvalg i 2021 er ud fra indhentede tilbud på 255.856 kr.

Udgiften til Ældre-/Seniorrådsvalget i 2021 finansieres gennem budget til demografi. Desuden afsættes der fra 2022 64.000 kr. til et årligt budget på kontoen for udgifter Ældre-/Seniorrådsvalg, som finansieres af budgettet til demografi, hvorved der i en fireårs periode startende i 2022 afsættes et samlet budget på 256.000 kr. svarende til de forventede udgifter til Ældre-/Seniorrådsvalget i perioden.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen. CØL bemærker, at idet kontoen for udgifter til Ældre-/Seniorrådsvalg er uden overførselsadgang, og kontoen for demografi er med overførselsadgang, skal sagen behandles i Økonomiudvalget, som har kompetence til at godkende budgetflytninger på tværs af overførselstyper. Endvidere skal sagen behandles i Økonomiudvalget, idet der flyttes budget på tværs af udvalgsområder. Budgetflytningerne vil ikke påvirke servicerammen. CØL har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Økonomiudvalget den 20. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

1. Opgaven og ansvaret for afholdelse af valg til Ældre-/Seniorrådet flyttes til Ledelsessekretariatet.
2. Der i 2021 tilføres 256.000 kr. i budget til kontoen for Ældre-/Seniorrådsvalg fra kontoen for demografiregulering.
3. Der i 2022 og frem tilføres 64.000 kr. i budget til kontoen for Ældre-/Seniorrådsvalg fra kontoen for demografiregulering.
4. Budgettet på kontoen for Ældre-/Seniorrådsvalg flyttes fra Sundheds- og Ældreafdelingen til Ledelsessekretariatet fra 1. januar 2021.

Beslutning

Ad 1-4. Indtilles til godkendelse.

Sagstema

Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal have forelagt budgetopfølgninger pr. 31. januar, 30. april, 31. juli og 30. september. Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der skal gives en månedlig budgetopfølgning til udvalget.

Redegørelse

Budgetopfølgningen viser et samlet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 35,4 mio. kr. i 2020 isoleret set inkl. budgetmidler fra handleplan 2019 på 9,2 mio. kr. samt tillægsbevilling på 23,5 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Dertil kommer overført merforbrug fra 2019 på 33,0 mio. kr., hvilket totalt set giver et forventet mindreforbrug på 2,4 mio. kr. På serviceudgiftsområderne forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr. i forhold til servicerammen. Når forventet forbrug sammenlignes med servicerammen, medregnes bl.a. overførte overførsler fra sidste år og udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet ikke.

Når der ses bort fra midler fra handleplan 2019 samt tillægsbevilling til nedbringelse af overført merforbrug, forventes der i 2020 isoleret set et mindreforbrug på 2,7 mio. kr., hvilket skyldes:

• mindreforbrug på Borgerservice og ydelser på 1,9 mio. kr., hovedsageligt pga. mindreforbrug på boligstøtteområdet, på de personlige tillæg, på flex-handicap kørsel og begravelseshjælp.
• mindreforbrug på Sundheds- og ældreområdet på 0,8 mio. kr., hovedsageligt pga. mindreforbrug på ældrecentrene og på sosu-området, samt merforbrug på hjælpemidler og KMF.

Resultatet er forbedret med 10,1 mio. kr. ift. sidste måned, heraf 8,6 mio. kr. på socialområdet (hovedsageligt pga. tillægsbevilling på 8,2 mio. kr.), og 1,2 mio. kr. på Sundheds- og Ældreområdet (hovedsageligt på mellemkommunale betalinger og sosu-området) samt 0,3 mio. kr. på Borgerservice og Ydelser.

I budgetopfølgningen er der indregnet covid-19-relaterede nettomerudgifter inkl. kompensation på 3,7 mio. kr. De konkrete covid-19-relaterede mer- og mindreudgifter samt kompensation fremgår af bilag.

Tabellen herunder viser forventet afvigelse i forhold til korrigeret budget for 2020 – hhv. ekskl. og inkl. overførsler fra 2019 – samt afvigelse i forhold til servicerammen.

I det følgende gennemgås de tre områder under SSU:

SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

På Sundheds- og Ældreområdet (HK 4 og 5) forventes et samlet mindreforbrug på 22,4 mio. kr. i 2020 isoleret set inkl. budgetmidler fra den økonomiske handleplan 2019 på 7,4 mio. kr. samt tillægsbevilling på 14,2 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Overført merforbrug fra sidste år udgør 22,5 mio. kr., og der forventes således alt i alt et merforbrug på 0,2 mio. kr.

Ekskl. midler fra tillægsbevilling og handleplan 2019 er der et mindreforbrug i 2020 isoleret set på 0,8 mio. kr. Sammenholdt med seneste budgetopfølgning er resultatet for indeværende år forbedret med 1,2 mio. kr., hovedsageligt på mellemkommunale betalinger og sosu-området.

De coronarelaterede nettomerudgifter udgør 5,2 mio. kr., og der er i opfølgningen medtaget en kompensation på 3,3 mio. kr. De konkrete coronarelaterede mer- og mindreudgifter samt kompensation fremgår af bilag.

I det følgende gennemgås økonomien for hvert af de to aktivitetsområder ”4015 Sundhed, Sygehusbetaling og Genoptræning” og ”4040 Pleje og Omsorg for Ældre”:

Aktivitetsområde 4015 Sundhed, Sygehusbetaling og Genoptræning:

Aktivitetsområdet omfatter Træning og Rehabilitering samt den del af Sundhed og Kvalitet, der dækker over sundhedsområdet (kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) samt borgerrettede forebyggende sundhedstiltag).

Der forventes et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr. i 2020 isoleret set. Overført overskud fra sidste år udgør i alt 0,2 mio. kr. på aktivitetsområde 4015, og der forventes således alt i alt et merforbrug på 1,4 mio. kr. Coronakrisen har medført samlede mindreudgifter på 2,1 mio. kr., og der er i opfølgningen medtaget en kompensation på minus 0,8 mio. kr. (dvs. en budgetreduktion).

Det samlede resultat for aktivitetsområdet er forværret med 0,1 mio. kr. ift. sidste måned, heraf en forværring på Træning og Rehabilitering på 0,5 mio. kr. pga. budgetomplacering på 0,4 mio. kr. til Visitationen (godkendt af SSU på baggrund af budgetopfølgning pr. 30.9) samt øgede udgifter til vederlagsfri fysioterapi på 0,1 mio. kr. samt en forbedring på Sundhed og kvalitet på 0,4 mio. kr. pga. omkontering af projektmidler fra projekt Sund i Naturen.

Primære forklaringer på merforbruget i 2020: Merforbrug på KMF (kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet) på 3,6 mio. kr. samt mindreforbrug på øvrige poster.

Aktivitetsområde 4040 Pleje og Omsorg for Ældre:

Dette område omfatter den del af Sundhed og kvalitet, der dækker over ældreområdet (dvs. Forebyggende hjemmebesøg, Ældreprojekter, SOSU-uddannelser og Ældrekonsulenter) samt Fællesområdet, Hjemmeplejen, Visitationen, Hjælpemiddelafdelingen og Ældrecentrene.

Der forventes et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 23,9 mio. kr. inkl. budgetmidler fra den økonomiske handleplan 2019 på 7,4 mio. kr. samt tillægsbevilling på 14,2 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Overført merforbrug fra sidste år udgør 22,7 mio. kr., og der forventes således alt i alt et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Coronakrisen har medført forventede nettomerudgifter på 7,3 mio. kr., heraf 1,0 mio. kr. til kommunens indkøb af værnemidler, og der er i opfølgningen medtaget en kompensation på i alt 4,1 mio. kr.

Resultatet ift. korrigeret budget i 2020 isoleret set er forbedret med 1,4 mio. kr. i forhold til sidste måned, hvilket hovedsageligt skyldes en budgetomplacering på 0,4 mio. kr. fra Træning og Rehabilitering til Visitationen (godkendt af SSU på baggrund af budgetopfølgning pr. 30.9), en forbedring af mellemkommunale betalinger (visitationen) og en forbedret sosu-økonomi pga. øgede AUB-refusioner/nedsat AUB-bidrag (sundhed og kvalitet) samt en forværring på øvrige områder, hovedsageligt fællesområdet pga. flere udgifter til værnemidler.

Ekskl. midler fra tillægsbevilling og handleplan 2019 forventes et mindreforbrug i 2020 isoleret set på 2,0 mio. kr. Det skyldes primært:

• Plejecentrene: Mindreforbrug på 2,2 mio. kr., bl.a. pga. tilbageholdenhed.
• Visitation og hjemmepleje: Samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr., hovedsageligt pga. mindreforbrug på plejen dag (alle teams bortset fra Nordthy/Hannæs).
• Sundhed og kvalitet - ældre: Mindreforbrug på 3,7 mio. kr., som særligt skyldes mindreforbrug på SOSU-uddannelse og på projekter i ældreafdelingen.
• Hjælpemidler: Merforbrug på 3,7 mio. kr., særligt inkontinens- og stomihjælpemidler, mobilitets-hjælpemidler og arbejdsmiljøhjælpemidler.
• Fællesområdet: Merforbrug på 1,0 mio. kr., hovedsageligt udgifter til sygepleje til handicappet borger, udgifter til genopretning af et ældrecenter samt udgifter til værnemidler.

Afvigelse ift. servicerammen:

Der er et samlet mindreforbrug på servicerammen på 5,3 mio. kr.

SOCIALAFDELINGEN:

På socialområdet (Behandling af misbrug, Det specialiserede voksenområde og Handicappede børn og unge) forventes et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 11,2 mio. kr. i 2020 isoleret set inkl. midler fra den økonomiske handleplan 2019 på 1,9 mio. kr. tillægsbevillingen på 9,3 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug, samt tillægsbevillingen til nedbringelse af merforbrug i 2020 på 8,2 mio. kr. Overført merforbrug fra 2019 udgør 10,5 mio. kr., så der forventes således et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. ultimo 2020, hvilket er en forbedring på 8,6 mio. kr. i forhold til sidst. Heraf udgør tillægsbevillingen til nedbringelse at merforbrug i 2020 de 8,2 mio. kr.

Efter at tillægsbevillingen til nedbringelse af merforbrug i 2020 er indarbejdet i budgetopfølgningen, er to af de 3 områder, der tidligere var økonomisk udfordret, nu så godt som i balance. Det er kun institutionen, der stadig har en del udfordringer, men mindreforbruget på andre institutioner udligner denne udfordring, således at der totalt set er balance.

De Covid-19-relaterede nettomerudgifter inkl. kompensation udgør 1,8 mio. kr. De konkrete Covid-19-relaterede mer- og mindreudgifter samt kompensation fremgår af bilag.

Ift. institutionen har den nye ledelse, understøttet af forvaltningen, taget en række initiativer, herunder en ny vagtplan, der trådte i kraft i september, det forventes at nedbringe forbruget til at svare til budgettet måned for måned inden årets udgang. Socialområdet vil dog stadig være udfordret i det kommende år og der er derfor brug for tiltag, der kan nedbringe forbruget således at forbruget kommer ned på budgettet og kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetforliget vedtaget, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Socialområdet og har bevilliget 2 mio. årligt til delvis imødekommelse af budgetudfordringerne.

I det følgende gennemgås økonomien for hvert af de tre aktivitetsområder:

Misbrugsområdet:

På misbrugsområdet forventes der et merforbrug på 0,5 mio. kr., for 2020 isoleret set, hvilket hovedsageligt skyldes manglende salg af pladser til alkoholbehandling pga. corona.

Det specialiserede voksenområde:

På voksenområdet forventes der et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 7,2 mio. kr. for 2020 isoleret set inkl. tilførsel af midler fra den økonomiske handleplan på 1,9 mio. kr., tillægsbevillingen til nedbringelse af overført merforbrug på 6,1 mio. kr., et nyt budget på 0,2 mio. kr. til støtte til unge om natten og tillægsbevillingen til nedbringelse af merforbrug i 2020 på 6,3 mio. kr. Overført merforbrug fra 2019 udgør 7,2 mio., så der forventes således et nulresultat ultimo 2020.

For institutioner forventes et merforbrug ultimo året i forhold til korrigeret budget på 2,2 mio. kr.

På køb og salg af pladser forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget især på grund af manglende salg. Afdelingen forsøger at sikre tilbud i egen kommune til så mange borgere som muligt for at imødegå yderligere udgifter på dette område. Der er udfordringer med kapaciteten på egne tilbud, og der har derfor været tiltagende vanskeligheder med at finde pladser i egne tilbud. Som nævnt er forvaltningen derfor i gang med at forberede forslag til strukturændringer på Socialområdet i forlængelse af den analyse, som kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2020 besluttede at lave af Socialområdet og af Sundheds- og Ældreområdet.

Handicappede børn og unge:

På børneområdet forventes der i 2020 isoleret set et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. inkl. tillægsbevillingen på 3,2 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug og tillægsbevillingen på 1,9 mio. kr. til nedbringelse af merforbrug i 2020. Overført merforbrug fra 2019 udgør 3,6 mio. kr., således at der forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. ultimo 2020.

For Køb og salg af pladser forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt en dyr plads på en institution.

Afvigelse ift. servicerammen:

Der er et samlet merforbrug på servicerammen på 7,5 mio. kr.

BORGERSERVICE OG YDELSER:

Samlet forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på Borgerservice SSU. Der forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på områder omfattet af servicerammen og et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på områder udenfor servicerammen.

Mindreforbruget på boligstøtteområdet er 0,6 mio. kr., på de personlige tillæg forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.
Der er også et mindreforbrug vedrørende flex-handicap kørsel med 0,5 mio. kr. og begravelseshjælp med 0,3 mio. kr. Begge områder er direkte påvirket af Corona.

I forbindelse med COVID-19, har der på borgerservice-området været et mindreforbrug på 0,75 mio. kr. Direktionen har besluttet den 5. november, at mindreforbruget på COVID-19 skal finansiere NTs indtægtstab af passagerer i forbindelse med Flex-kørsel og andre sundhedsudgifter.

Afvigelse ift. servicerammen:

Der er et samlet mindreforbrug på servicerammen på 0,8 mio. kr.

Retsgrundlag

I forbindelse med merforbruget på udvalgets område oplyser CØL, at bestemmelser om håndtering af merforbrug findes dels i lov om kommunernes styrelse og i dels Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Af bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse fremgår det, at: "Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt."

Af økonomistyringsregulativet fremgår, at Thisted Kommunes bevillingsstyring er tilrettelagt ud fra et decentralt princip, jævnfør afsnittet i økonomistyringsregulativet om kommunens økonomistyring side 7. Sammen med styrelseslovens generelle bestemmelse om, at udgifter ikke kan afholdes uden en bevilling, medfører tilrettelæggelsen, at de stående udvalg har en politisk initiativforpligtelse ved udsigt til budgetoverskridelser. For det administrative niveau er den forpligtelse fulgt op af en bestemmelse om, at direktøren ved udsigten til budgetoverskridelser er ansvarlig for, at der tilvejebringes en rekonstruktionsplan, som udvalget - afhængigt af om planen ændrer de materielle budgetforudsætninger - behandler.

Økonomiske konsekvenser

OVERHOLDELSE AF SERVICERAMMEN:

Samlet set for Thisted kommune forventes stort set balance på den totale serviceramme inkl. bufferpuljen på 19,0 mio. kr. samt korrektioner som følge af midtvejsreguleringen i august. På SSU's område forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr., men heri er der ikke indregnet en eventuel andel af bufferpuljen.

FINANSIERINGSTILTAG SSU'S OMRÅDE:

Budgetopfølgningen viser et samlet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 35,4 mio. kr. i 2020 isoleret set inkl. midler fra økonomisk handleplan 2019 på 9,2 mio. kr. og tillægsbevilling på 23,5 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Det overførte merforbrug fra 2019 udgør 33,0 mio. kr., og totalt set giver det et forventet mindreforbrug på 2,4 mio. kr.

Resultatet er forbedret med 10,1 mio. kr. ift. sidste måned, heraf 8,6 mio. kr. på socialområdet (hovedsageligt pga. tillægsbevilling på 8,2 mio. kr.), 1,2 mio. kr. på Sundheds- og Ældreområdet (hovedsageligt på mellemkommunale betalinger og sosu-området) samt 0,3 mio. kr. på Borgerservice og Ydelser.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

1. Budgetopfølgningen tages til efterretning.
2. Antallet af budgetopfølgninger til Social- og Sundhedsudvalget følger antallet af budgetopfølgninger til de øvrige fagudvalg.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Bilag

• Bilag. Covid-19-relaterede udgifter november 2020_SSU

Sagstema

Med budgetforliget 2021 er Sundheds- og Ældreafdelingen fra 2021 og frem tilført 912.000 kr. til forebyggende indsatser som bl.a. forebyggelse af ensomhed. Det indstilles, at indsatsen forankres i Center for Sundhed - konkret Træning og Rehabilitering - med fokus på understøttelse af borgernes livskvalitet og afhjælpe ensomhed.

Redegørelse

Forvaltningen indstiller, at midlerne tilført med budgetforliget 2021 til forebyggende indsatser, anvendes på medarbejdere, som i tæt samarbejde med de forebyggende sygeplejersker, visitatorer, hjemmepleje, Kultur & Fritid, Center for Sundhed, foreninger og aktivitetstilbud m.fl., kan understøtte borgeres overgang og tilknytning til tilbud i civilsamfundet. Borgeres deltagelse i aktivitetstilbud imødekommer dels et fysisk aktivt liv i det omfang, som borgeren kan formå, og dels et socialt liv i fællesskabet med andre, hvilket er med til at reducere risikoen for ensomhed.

Der vil være tale om hjælp til borgere, som oplever fysiske, psykiske eller sociale barrierer for at starte i et aktivitetstilbud, og i disse overgangsforløb vil hjælp fra disse medarbejdere derfor være afgørende for en succesfuld tilknytning.

Udmøntningen af midlerne til disse medarbejdere understøtter strategiske målsætninger i to af Thisted Kommunes strategier;

'Strategi for værdighed': fokuspunkterne om Livskvalitet, Selvbestemmelse og Bekæmpelse af ensomhed med henholdsvis følgende strategiske målsætninger:

• "Thisted Kommune vil understøtte borgere i at leve et meningsfuldt hverdagsliv, som giver den enkelte mod på og lyst til livet."
• "Thisted Kommune vil understøtte borgerne i at leve et selvstændigt liv med udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for den enkelte borger."
• "Thisted Kommune vil understøtte borgere i at være en del af det sociale fællesskab for at modvirke ensomhed og social isolation."

'Strategi for netværk og frivilligt socialt arbejde': fokuspunktet om Øget mangfoldighed med dennes strategiske målsætning:

• "Vi ønsker at fremme et mangfoldigt frivilligt socialt foreningsliv i lokalområderne, hvor alle borgere har mulighed for at deltage i aktivitetstilbud."

Følgeskab - et anerkendt redskab

Forvaltningen indstiller, at midlerne anvendes til disse medarbejdere, da både tidligere og nuværende udviklingsprojekter viser, at netop overgangen til og dermed opstarten i et nyt og ukendt tilbud i civilsamfundet, kan være en stor barriere for mange. Barrieren er særlig stor, hvis en borger i forvejen er udfordret på eksempelvis helbred, sociale relationer eller andre praktiske årsager såsom transport, økonomi osv. I disse tilfælde vil en gængs selvsikkerhed til selv at tage kontakt til eller møde op til et ukendt aktivitetstilbud være begrænset. Træning & Rehabilitering oplever allerede på nuværende tidspunkt, at nogle borgere har en udfordring med selv at klare overgangen til et aktivitetstilbud, og at de har brug for en håndholdt indsats for at opnå et godt resultat. Konsekvensen er, at borgerne ikke opnår en tilknytning til et tilbud og dermed ikke får glæde af fællesskabet og heller ikke opnår den fulde gevinst ved deltagelse i et rehabiliteringsforløb eller lignende.

I Thisted Kommunes arbejde med det kommende Center for Sundhed har netop borgernes tilknytning til civilsamfundet været et centralt element. Her har forvaltningen bl.a. modtaget rådgivning fra en ekspertgruppe bestående af Syddansk Universitet, Odense Kommune, og Center for Holdsport og Sundhed. Ekspertgruppen konkluderede, at overgangen fra sundhedstilbud til civilsamfund hos denne sårbare målgruppe, kræver noget ekstraordinært. Ekspertgruppen foreslog en model, der i høj grad ligner den, som midlerne fra Budgetforliget 2021 her ønskes udmøntet til, hvor kommunale medarbejdere, der allerede har opbygget den meget vigtige relation til borgeren, bliver den primære aktør i overgangen. Det er vigtigt at understrege at nærværende udmøntningen kommer til gavn for alle kommunens borgere, og ikke bare de, der vil få tilknytning til det nye Center for Sundhed.

Thisted Kommunes deltagelse i "Ensomt eller aktivt ældreliv" i 2012-2014 sammen med 24 andre kommuner blev støttet af Socialministeriet og viste netop, at det kan være en stor forhindring for en borger at tage afsted alene, og at et vigtigt redskab i tilknytningen til et aktivitetstilbud er hjælp til at starte op som eksempelvis én at følges med. Herudover angiver udviklingsprojektet, at konsekvenserne ved at opleve at være ensom bl.a. er en øget risiko for livsstilsrelaterede sygdomme, som kan øge risikoen for en tidlig død, samt at ensomhed giver 50 % større risiko for at udvikle demens. Træning & Rehabilitering og de forebyggende sygeplejersker oplever, at en borgers funktionstab ofte medfører, at borgeren ikke er ligeså aktiv som tidligere, da funktionstabet kan besværliggøre deltagelse i tilbud på flere måder. Der er behov for en støtte til foreningslivet med dels information om, hvordan de bedst muligt tager imod borgere med disse udfordringer, og dels understøtte oprettelse eller videreførelse af foreningstilbud, som kan rumme disse borgeres udfordringer. Denne støtte kombineret med en håndholdt indsats til borgerne, giver en større sandsynlighed for deltagelse i aktivitetstilbud.

Thisted Kommunes deltagelse i 'Sikkert Seniorliv' i 2017-2019 sammen med 2 andre kommuner blev støttet af TrygFonden. Resultaterne heraf viste, at der ikke kun er én løsning for at imødekomme udviklingen af depression i alderdommen, men at der er behov for flere tiltag og behov for samarbejde mellem flere aktører - herunder kommunale medarbejdere og civilsamfundet. For at opnå en succesfuld opstart i aktivitetstilbud er der for fleres vedkommende brug for en personlig kontakt og hjælp, da en pjece eller hjemmeside ikke kan gøre det alene. Herudover er værtskabet i civilsamfundet afgørende for, hvordan borgeren føler sig taget imod.

I Sikkert Seniorliv arbejdede Thisted Kommune særligt med kontakten til civilsamfundet for at understøtte en god opstart i aktivitetstilbud. I løbet af projektperioden udarbejdede projektgruppen informationsmateriale til foreninger, "Den gode velkomst", og opstartede arbejdet med at kortlægge lokale kontaktpersoner som mulige samarbejdspartnere for at understøtte borgere, som har brug for hjælp. Træning & Rehabilitering oplever, at der kan være behov for at hjælpe foreninger, som tager imod borgere enten med kroniske sygdomme eller andre udfordringer, da det for nogle foreninger kan bidrage til usikkerhed om, hvordan de skal gribe det an.

Syddansk Universitet har igangsat en undersøgelse, Danmark i Bevægelse, som strækker sig fra 2019-2022 for at belyse danskernes bevægelse, da der foreligger meget lidt viden om, hvorfor nogle mennesker bevæger sig mere end andre. I rapporten "Det kvalitative forstudie til Danmark i Bevægelse" listes motiver og barrierer for deltagelse i bevægelsesaktiviteter, og heraf fremhæves manglende kompetencer og dårlige erfaringer som barrierer for deltagelse. Manglende kompetencer kan medføre usikkerhed og en manglende tro på, at man er i stand til at være med. Dårlige erfaringer kan medføre, at man forbinder opstarten i et nyt tilbud med noget ubehageligt og utrygt. Begge barrierer vil kunne imødekommes ved hjælp og støtte under opstart, og dette kan give borgerne mulighed for at være med i fællesskabet.

Muligheden for at hjælpe borgere trygt over i et aktivitetstilbud i civilsamfundet giver dels en større sandsynlighed for en succesfuld opstart og dermed gode oplevelser for den enkelte og dels et redskab i arbejdet for at hjælpe og understøtte en sårbar målgruppe, som ellers vil risikere at figurere i vores andre tilbud på et senere tidspunkt med udfordringer som eksempelvis livsstilsrelaterede sygdomme, ensomhed, depression eller demens. Anvendelsen af midlerne på disse medarbejdere vil være at forebygge senere opståede og mere omsiggribende situationer for borgerne, hvilket både gør det til den bedste løsning for den enkelte og for forvaltningens mulighed for at imødekomme det stigende antal borgere, som har brug for hjælp.

Følgeordningen er ikke en funktion, som varetages i Sundheds- og Ældreafdelingen på nuværende tidspunkt, og forvaltningen ser en mulighed for at kunne hjælpe de svageste borgere, som har ekstra behov for støtte. Følgeordningen vil ikke kun supplere den nuværende opgavevaretagelse, men den vil faktisk være med til at understøtte, at vi kan nå i mål med at hjælpe de svageste borgere, da de nuværende tilbud til denne gruppe fordrer en vis selvhjulpenhed, som ikke altid mestres af målgruppen.

Forankring

Midlerne tilføres Træning og Rehabilitering, hvor medarbejderne skal have base. Når Center for Sundhed står færdigt, vil disse medarbejdere have base i centret sammen med øvrigt sundhedspersonale m.fl.

Midlerne anvendes således, at der ansættes 1 fuldtidsmedarbejder, og de resterende lønmidler fordeles på flere medarbejdere, som i forvejen er i kontakt med en del af borgerne i målgruppen. Fordelen ved at anvende en del af midlerne på eksisterende medarbejdere er, at den vigtige relationelle del af opgaven allerede er igangsat eller på plads. Medarbejderne kan således bygge videre på den relation, de i forvejen har til den pågældende borger, hvilket i flere tilfælde vil gøre overgangen mere tryg for borgeren og opgaven nemmere og hurtigere for medarbejderen. Opgavefunktionerne for disse eksisterende medarbejdere vil således være rådgivning af borgeren, kontakt med forening eller tilbud samt praktisk hjælp og mental støtte til borgeren i overgangen som eksempelvis at følge med borgeren den eller de første gange.

Fuldtidsstillingens opgavefunktioner vil være følgende:

- samarbejde med diverse interne og eksterne samarbejdspartnere for at opsøge specifikke borgere, som har brug for hjælp

- konkret og individuel hjælp til sårbare borgere, som har brug for hjælp for at blive en del af fællesskabet: rådgivning om muligheder, mental støtte og praktisk hjælp som eksempelvis at følge med borgeren den første gang

- samarbejde med foreninger om en god modtagelse af borgere med udfordringer - Den gode velkomst (videreførelse af initiativ fra Sikkert Seniorliv)

- arbejde videre med lokale, eksterne samarbejdspartnere, som kan hjælpe med at få borgeren trygt ud i et aktivitetstilbud - Sociale ambassadører (videreførelse af initiativ fra Sikkert Seniorliv)

- synliggørelse af aktivitetstilbud (bl.a. videreførelse af Aktivitetskataloget, som bl.a. de forebyggende sygeplejersker og Træning & Rehabilitering benytter)

-dialog med foreninger omkring eventuel oprettelse af særligt målrettede tilbud til sårbare målgrupper

- samarbejde med Kultur- og Fritidsafdelingen ift. at skabe de bedste rammer for foreningerne til at etablere og fastholde det gode møde med borgerne og de konkrete indsatser

Arbejdet bliver således dels forebyggende og dels rehabiliterende for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livskvalitet gennem deltagelse i de motions- og/eller sociale aktiviteter, som netop er meningsfulde for dem.

Retsgrundlag

Budgetforliget 2021.

Strategi for værdighed.

Strategi for netværk og frivilligt socialt arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Der er med budgetforliget 2021 afsat 912.000 kr. til forebyggende indsatser i 2021 og overslagsårene.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 1. december 2020

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 15. december 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at sagen sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet og at Social- og Sundhedsudvalget efterfølgende godkender, at midlerne anvendes til medarbejdere, som kan understøtte borgernes overgang til tilbud i civilsamfundet.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 1. december 2020, pkt. 201:

Godkendt.

Beslutning fra Ældre-/Seniorrådet, 15. december 2020, pkt. 5:

Ældre-/Seniorrådet synes, at det er et rigtig godt tiltag og bakker op om indstillingen. Det er godt, at der kommer noget konkret ud af erfaringerne fra Sikkert Seniorliv.

Ældre-/Seniorrådet ønsker, at der efter ca. et år følges op på erfaringerne med ordningen.

Beslutning

Godkendt.

Sagstema

Forvaltningen fremlægger tildelingsmodel 2021 på socialområdet til beslutning.

Redegørelse

Baggrund

Tildelingsmodellen til bosteder og bostøtte blev vedtaget i 2019 og skal revideres årligt.

Modellen består af to delmodeller: en for løn, og en for øvrig drift.

I forhold til løn tildeler modellen lønbudget til institutioner klassificeret som botilbud med og uden døgn samt bostøttetilbud. Lønbudgettet omfatter fagpersonaleløn, altså den del, som relaterer sig direkte til borgernes støttebehov.

I forhold til øvrig drift (ikke-løn) omfatter modellen alle institutioner og alle typer af udgifter; Enggården dog udeladt. Det foreslås at denne del ikke revideres til 2021.

Modellens grundsystematik - løn

Delmodellen for løn er bygget op over nedenstående systematik, der tager afsæt i den i Voksen-Udrednings-Metoden (VUM), hvor borgeres støttebehov vurderes og inddeles i kategorier. Konkret tages der udgangspunkt i den faktiske økonomi for støttekategori B, som herefter er ganget op, så det svarer til de gradvise stigninger i VUM-støtten:

Med ovenstående konverteres støttetimerne til et lønbudget, der afspejler støttebehovet for institutionens borgere.

VUM-scoren fastsættes ud fra den gennemsnitlige VUM-score, som institutionens borgere har. På baggrund af denne opgørelse, har der været en dialog med institutionslederne om VUM-scoren samt om andre væsentlige forhold for institutionens budgetbehov som fx:

• Gør der sig specielle forhold gældende for institutionens borgere som ikke afspejles i VUM-scoren? Dette kan fx være om der er borgere, der ikke er i dagbeskæftigelse og derfor har brug for, at der er personale på institutionen i dagtimerne.
• Er der tale om yngre personer på aktiv forsørgelseshjælp, hvor der skal ydes understøttende indsats til Jobcentrets aktiviteter? Eller er der tale om pensionister?
• Er der tale om et lille botilbud, som mangler stordriftsfordele, herunder nattevagt?

Er der tale om et bo-/bostøttetilbud, som indgår i en synergieffekt med en anden type tilbud, og som derfor skal ses i sammenhæng med scoringen af dette andet tilbud?

På baggrund af denne dialog har forvaltningen foretaget en VUM-point-scoring af de omfattede institutioner, som kan ses i vedlagte bilag. Institutionens budget til fagpersonaleløn tildeles dermed ud fra den målgruppe af borgere, som tilbuddet er tiltænkt samt andre forhold, der har betydning for institutions budgetbehov.

Det anbefales, at der i forbindelse denne revisionen af tildelingsmodellen indføres et fradrag ved tomgang, således at institutionens fagpersonalebudget reduceres. Konkret foreslås det, at der for de faste pladser på bostederne efter løbende måned plus 30 dage, hvor en lejlighed er ledig sker en reduktion med 30% af fagpersonalebudgettet pr. måned, hvor lejligheden er tom i forhold til den gennemsnitlige tildeling af fagpersonalebudget pr. plads i den pågældende institution. De 30% vurderes at være passende i forhold til, at der er en række udgifter, der ikke påvirkes af tomgang. Såfremt baggrunden for tomgang er, at det er nødvendigt at friholde en lejlighed, sker der ikke reduktion. Bostøtte og institutioner med mindre end 8 pladser fritages for fradrag idet der ved sidstnævnte reelt ikke ved kunne ske besparelser i fremmøde uanset om der er en tom plads eller ej.

Modellens grundsystematik - øvrig drift

Tildelingen af budget til drift sker ud fra nedenstående forhold:

Der foreslås ikke ændringer i tildeling til drift, idet denne tildelingsmodel først skal evalueres i 2021.

Andre budgetomplaceringer

Institutionerne har etableret en fælles sekretærfunktion i Korsgade. Møllehuset ønsker at tilslutte sig denne ordning og det foreslås derfor at omplacere midler svarende til 27t/u fra Møllehuset til Korsgade gældende fra 2021.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Konsekvenserne af tildelingsmodellen i sin helhed er i udgangspunktet en nulsumsløsning for socialområdet, det vil sige, idet det udelukkende er omfordelinger af de tildelte institutionsbudgetter.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 10. november 2020

Handicaprådet - høring - den 26. november 2020

Område-MED Social - høring - den 8. december 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

1. Sagen sendes i høring og den fremlagte tildelingsmodel for 2021 for socialområdets botilbud og bostøttetilbud samt til øvrige driftsudgifter på samtlige tilbud godkendes, og der laves budgettilpasninger fra 2021 i overensstemmelse hermed.

2. Omplaceringen af budget svarende til 27 t/u fra Møllehuset til Korsgade fra 2021 godkendes.

3. Der foretages månedlig afregning for tomme faste pladser på bosteder efter løbende måned + 30 dage. Afregningen foretages med 30% på lønbudgettet på fagpersonale. Princippet er gældende fra 1. januar 2021.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. november 2020, pkt. 190:

Ad 1-3. Sagen sendes i høring som indstillet af forvaltningen.

Beslutning fra Handicaprådet, 26. november 2020, pkt. 5:

Handicaprådet tager sagen til efterretning og har ingen bemærkninger.

Fraværende i handicaprådet - den 26. november 2020:

Jesper Houe

Beslutning fra Område-MED Social, 8. december 2020, pkt. 6:

Område-MED bemærker, at:

• VUM -kategorier er knyttet op på bostedernes lønbudget, hermed er konsekvenserne af at justere op og ned på VUM- kategorierne, at det påvirker det faglige niveau på tilbuddene, samt at borgeren ikke får det tilbud som de rent faktisk er vummet til.
• Tildelingsmodellen er en nulsumsmodel, den vil hermed reelt blive økonomisk udfordret af
  borgerens faktiske VUM score.
• Gennemgang af tildelingsmodellen har vist at området er underfinansieret, dette begrundes i, at man er nødsaget til at nedjustere VUM scorerne for den enkelte borgere for at få budgettet til at passe.
• Det er vigtigt, at der laves og politisk vedtages et kvalitets- og ydelseskatalog for tilbuddene således, at der er sammenhæng mellem det budget tilbuddene er tildelt og den ydelse der kan leveres ud fra budgettildelingen. Det skal bemærkes at kvalitets- og ydelseskataloget er under udarbejdelse.
• Siden tildelingsmodellens tilblivelse er der fra Styrelsen for Patientsikkerhed kommet meget fokus
  på medicinhåndtering og sundhedslovsydelser. Dette har bevirket, at der er kommet øget fokus på sundhedslovsydelser og har krævet ansættelse af sygeplejersker og sundhedsfaglig personale på tilbuddene. Dette finder vi ikke, at der er taget højde for i borgerens VUM- score og tilbuddenes tildeling.
• Tildelingsmodellen bør have et serviceeftersyn, når Fælles Faglige Begreber og VUM 2.0 er på plads.
• Driftsbudgettet har stor indflydelse på personaleressourcerne, når budgettet ikke slår til. F.eks. ses at faste udgifter såsom forsikringer er reelt dyrere end det budgetterede - det samme gælder udgifterne til tilsyn. Dette kan kun hentes et sted; på personalebudgettet og får som konsekvens, at det serviceniveau der er lagt i VUMningen ikke kan imødekommes. Driftsmodellen bør således også evalueres snarest.
• Fradrag for tomme pladser:
  • Det vil få store personalemæssige konsekvenser samt skabe ustabil drift. Samtidig er løbende mdr. + 30 dage urealistisk idet gældende regler for opsigelse ikke kan rummes i afregningsmodellen.
  • Nyansatte bliver sårbare i denne model, idet det vil være dem med kortest opsigelse
  • Udfordring i at der kun er en årlig dialog om rammerne, men så snart der er tomgang så er der kun løbende mdr. + 30 dage med budgettilretning
  • Medarbejderrepræsentanterne i Område-MED Social anbefaler derfor ikke en reduktion af tomgangspladser, men indstiller til, at der på myndighedsområdet arbejdes målrettet på, at der undgås tomgangspladser.
• Der ønskes således en større revision af tildelingsmodellen i 2021.

Fraværende i Område-MED Social - den 8. december 2020:

Inge Lise Andersen og Mikael Hyldahl

Forvaltningen har gennemgået kommentarerne fra Område-MED Social:

Ift. de tre første punkter skal forvaltningen bemærke, at praksis før indførelse af tildelingsmodellen var, at budgetter på tilbuddene blev fremskrevet fra år til år og evt. justeret op eller ned på baggrund af forvaltningens vurdering af, om der var sket ændringer på et tilbud, der tilsagde dette. Tildelingsmodellen sikrer en mere tydelig sammenhæng mellem hvilket behov beboerne på et tilbud har og de ressourcer et tilbud får, da budgettet tildeles på baggrund af den gennemsnitlige VUM-score, som beboerne på et tilbud har og VUM-scoren er et udtryk for hvor stort støttebehovet hos borgerne er. Tildelingsmodellen omfordeler det totale budget til tilbuddene mellem tilbuddene, således at tilbud med en højere gennemsnitlig VUM-score end et andet tilbud også får et højere budget. Hvis den gennemsnitlige VUM-score for alle beboere på alle tilbud i gennemsnit øges, vil det være et politisk valg, om der vil skulle tilføres flere midler til området eller om serviceniveauet skal reguleres. Tildelingsmodellen indebærer ikke, at borgernes VUM-score nedjusteres for at få den til at passe med budgettet, men det timetal og det budgetbeløb, som den gennemsnitlige VUM-score på et tilbud udløser vil kunne nedjusteres, hvis man politisk vælger at gøre dette. Det er der ikke forslag om i denne revidering af tildelingsmodellen.

Der udtrykkes et ønske om, at der udarbejdes et ydelseskatalog. Et sådant er under udarbejdelse. Formålet med ydelseskataloget er at tydeliggøre hvilket serviceniveau, borgerne på tilbuddene som udgangspunkt kan forvente og vil gøre det mere tydeligt hvilket serviceniveau, der er på tilbuddene og hvilke muligheder, der er for at justere dette såfremt, der er politisk ønske herom. Det er ikke en forudsætning at der er et ydelseskatalog for at have en tildelingsmodel og der er ikke lovgivningsmæssigt krav om, at der er et ydelseskatalog.

Ift. bemærkningen om øget fokus på sundhedslovsydelser, er det også forvaltningens opfattelse, at der er kommet et øget fokus på sundhedslovsydelser, bl.a. som konsekvens af, at der nu føres tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed på bosteder også og at dette stiller øgede krav til tilbuddene.

Ift. bemærkningen om Fælles Faglige Begreber og VUM 2.0, der forventes introduceret i 2021 er forvaltningen enig i, at der vil skulle indarbejdes ændringer i tildelingsmodellen som konsekvens af dette.

Forvaltningen er også enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemgå driftsmodellen i 2021, da den på det tidspunkt har været i brug i mere end et budgetår. Af samme årsag gav det ikke mening at gennemgå den til denne revidering af tildelingsmodellen.

Område-MEDs betænkeligheder ved at reducere i budgettet ved tomgang deles ikke af forvaltningen. Tildelingsmodellen fordeler budgettet til fagpersonale og der er i forslaget om reduktion ved tomgangspladser taget hensyn til, at det ikke er muligt at reducere udgifterne til personale i fuldt omfang, når der er tomgang. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at et tilbud får fuldt budget til tomme pladser, da en tom plads ikke kræver personaleressourcer og der alt andet lige vil være mulighed for en vis tilpasning af personaleressourcer i det tilfælde.

Forvaltningen foreslår, at der gennemføres en større evaluering og revidering af tildelingsmodellen i 2021, hvor den nuværende model vurderes i forhold til tildelingsmodeller, der anvendes i andre kommuner. Der vil i den forbindelse ske tæt involvering af både ledergruppen og MED-systemet med henblik på at sikre fuld åbenhed i processen.

Beslutning

Godkendt med opfordring til forvaltningen om at sikre den fornødne tid til fremtidige processer med bl.a. MED-system.

Bilag

• Rammebudgettildeling 2021 - Bilag til SSU

Sagstema

Det foreslås at flytte den bostøtteindsats, der i dag udgår fra Skiftesporet til i stedet at udgå fra Markstræde.

Redegørelse

PwC-analysen af indsatserne i Socialafdelingen der blev udarbejdet i første halvår af 2020 pegede bl.a. på, at bostøtteindsatsen med fordel kunne samles i færre enheder. Dette er et af de elementer, der kigges nærmere på i forbindelse med udarbejdelsen af den helhedsplan, der skal laves som en opfølgning på analysen. Det foreslås, at bostøtteindsatsen allerede nu flyttes fra Skiftesporet til Støttecenter Markstræde, da den medarbejder, der varetager bostøtten fra Skiftesporet fratræder med udgangen af februar.

Skiftesporets efterværn for sentudviklede blev etableret i 2003 som en konsekvens af mangel på tilbud til borgere, der havde haft været omfattet af fx bostøttetilbud og som havde behov for fortsat støtte. Der er p.t 18 borgere i tilbuddet, som får mellem en halv time og 3 timers støtte om ugen i eget hjem. Der er tilknyttet en fuldtidsmedarbejder til Skiftesporets efterværn.

Støttecenter Markstræde giver i forvejen bostøtte til en tilsvarende målgruppe og tilbyder derforuden fællesaktiviteter i form af et klubtilbud, som borgerne fra Skiftesporets efterværn også vil kunne have gavn af.

Retsgrundlag

Servicelovens §85.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser udover at budgettet til løn til fagpersonale samt øvrig drift flyttes fra Skiftesporets efterværn til Støttecenter Markstræde med virkning fra 1. februar 2021.

Budgettet i 2021 på Skiftesporets efterværn til løn til fagpersonale og øvrig drift er hhv. 410.866 kr. og 22.072 kr. Idet budgetomplaceringen sker med virkning fra 1. marts 2021, skal der i 2021 budgetomplaceres 342.388 kr. vedr. løn til fagpersonale og 18.393 kr. vedr. øvrig drift. Desuden budgetomplaceres årsbudgettet til fagpersonale og øvrig drift fra 2022 og de følgende år fra Skiftesporets efterværn til Støttecenter Markstræde.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Konsekvenser for borgere og andre.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Indstilling

Det indstilles, at budgettet til fagpersonale og øvrig drift for Skiftesporets Efterværn flyttes til Støttecenter Markstræde med virkning fra 1. marts 2021.

Beslutning

Godkendt.

Sagstema

Videreførelse af funktionen som social vicevært på Vestre Kirkegårdsvej efter afslutning af projekt med skæve boliger.

Redegørelse

Projektperioden med afprøvning af en funktion som social vicevært tilknyttet skæve boliger på Vestre Kirkegårdsvej afsluttes den 31. januar 2021. Projektet blev støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med 900.000 kr. fra 1. februar 2018 til udgangen af januar 2021.

Den sociale vicevært har støttet beboerne i daglige funktioner og aktiviteter, som har bidraget til at gøre beboerne mere selvhjulpne. Det har bl.a. været støtte og vejledning i praktiske gøremål som eks. e-boks. Herudover har viceværten også arbejdet med ensomhed og isolation, og flere beboere har udtryk, at projektet har betydet en forandring for dem.

I forbindelse med afslutningen af projektet indsendes en evaluering til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med erfaringerne fra projektet. De umiddelbare opsamlinger på projektet viser bl.a., at flere unge er flyttet ud, fordi de er påbegyndt en uddannelse, og ingen af beboerne er flyttet til en institution med mere støtte end på Vestre Kirkegårdsvej.

Forvaltningen har med projektet også erfaret, at det vil være mindre sårbart at dele timerne ud på flere medarbejdere på flere dage i ugen frem for en enkelt medarbejder, som det har været tilfældet i projektet.

Grønningens personale kan fra 1. februar 2021 og resten af 2021 varetage funktionen som social vicevært med 25 timer i ugen. Forvaltningen foreslår, at 18 timer ud af de samlede 25 timer finansieres af restpuljen, der blev givet til budget 2020, som er et engangsbeløb. De resterende 7 timer finansieres af Grønningens eget budget i 2021.

En mere permanent løsning fra 2022 og frem inddrages i arbejdet med helhedsplanen eller ved vedtagelse af budget 2021.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Der kan anvises finansiering i 2021 af den restfinansiering, der blev givet til budget 2020 på 6 mio. kr. årligt til øget udgiftspres. Restbudgettet i 2021 udgør pt. 1.035.699 kr.

18 timer ud af de samlede 25 timer finansieres af restfinansieringen, mens de resterende 7 timer finansieres af Grønningens eget budget. Desuden afsættes der budget til øvrig drift på 6.267 kr. svarende til en stilling på 25 timer i perioden 1. februar til 31. december 2021.

Med afsæt i en budgetteret timeløn på 222,45 kr. skal der derved tilføres ialt 265.086 kr. i lønbudget samt 6.267 kr. til øvrige drift til social vicevært på Vestre Kirkegårdsvej for perioden 1. februar til 31. december 2021. Dermed tilføres der ialt 271.353 kr. i budget i 2021 til social vicevært på Vestre Kirkegårdsvej. Finansiering foretages med hhv. 195.374 kr. fra fællesområdet samt 75.979 kr. fra Grønningen i 2021.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Udsatterådet - orientering - den 26. januar 2021

Område-MED Social - orientering - den 27. januar 2021

Handicaprådet den 28. januar - orientering - 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

1. Grønningens personale varetager funktionen som social vicevært fra 1. februar 2021 og resten af 2021 med 25 timer i ugen.
2. Der foretages budgetomplacering på ialt 271.353 kr. til social vicevært på Vestre Kirkegårdsvej.
3. Funktionen fra og med 2022 inddrages i arbejdet med helhedsplanen.

Beslutning

Ad 1-3. Godkendt.

Sagstema

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til kvalitetsstandarderne 2021 på sundheds- og ældreområdet til godkendelse.

Redegørelse

Ifølge lov om social service skal Kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejde og offentliggøre kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning med henblik på at fastsætte serviceniveauet. Thisted Kommune har desuden tidligere valgt også at gøre dette for hjælpemiddelområdet, hjemmesygeplejen og forebyggende hjemmebesøg med henblik på at have en samlet oversigt over de ydelser, som Sundheds- og Ældreafdelingen leverer. Kvalitetsstandarderne fastsætter serviceniveauet på sundheds- og ældreområdet, så borgere kan få et indblik i, hvilken hjælp og støtte de har mulighed for at få. Bevillingen af hjælp og støtte vil imidlertid altid bero på en konkret individuel vurdering.

I forbindelse med godkendelsen af kvalitetsstandarderne 2020 blev der foretaget en større ændring, hvor formatet blev ændret således, at kvalitetsstandarderne nu fremstår mere brugervenlige, og i højere grad understøtter en individuel faglig vurdering af borgerens behov. Endvidere lægges der i større grad vægt på borgerens mulighed for at skabe livskvalitet på egen hånd bl.a. via rehabilitering.

Social- og Sundhedsforvaltningen lægger op til, at der i kvalitetsstandarderne 2021 1) foretages en række mindre ændringer og opdateringer, som fx telefontider og -numre, 2) foretages præciseringer af serviceniveauet i forhold til nuværende praksis med henblik på at sikre gennemsigtighed for borgeren om den hjælp, de kan forvente fra kommunen 3) vedtages nogle ændringer i sagsbehandlingsfrister.

De mindre ændringer og opdateringer vil ikke blive behandlet nærmere i sagsfremstillingen, men kan alle findes i vedhæftede bilag, hvor samtlige forslag til ændringer er markeret med rød skrift.

I nedenstående oversigt præsenteres de væsentlige præciseringer og forslag til ændringer af serviceniveauet:

Retsgrundlag

Serviceloven.

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabilitetsforløb og træning.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 1. december 2020

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 15. december 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

1. Sagen sendes i høring.
2. Kvalitetsstandarderne 2021 godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 1. december 2020, pkt. 204:

Ad 1. Godkendes med bemærkning om, at sagen også sendes i høring i Handicaprådet.

Ad 2. Afventer høring.

Beslutning fra Handicaprådet, 10. december 2020, pkt. 6:

Den ændrede sagsbehandlingsfrist på §83 er acceptabel for Handicaprådet under forudsætning af, at den rehabiliterende indsats igangsættes hurtigst muligt.

Handicaprådet finder det ikke rimeligt, at sagsbehandlingsfristen for ansøgning om bil særligt ved førstegangsansøgning skal være så lang. Borgeren er indskrænket i sin bevægelsesfrihed, mens man afventer sagsbehandlingen. En sagsbehandlingsfrist på 6 måneder må være det maksimalt acceptable. Handicaprådet kan derfor bestemt ikke tilslutte sig, at sagsbehandlingsfristen forlænges - uanset om det så skyldes, at der er ventetider hos andre instanser og uagtet at en del af ansøgningerne behandles hurtigere.

Handicaprådet opfordrer derfor til, at de hidtidige sagsbehandlingsfrister fastholdes.

Handicaprådet stiller sig desuden kritisk over for, at serviceniveauet på plejecentre og i hjemmeplejen er, at morgenplejen senest skal være påbegyndt kl. 10.30, da det efter Handicaprådets opfattelse er for sent.

Fraværende i Handicaprådet - den 10. december 2020:

Knud Harring

Beslutning fra Ældre-/Seniorrådet, 15. december 2020, pkt. 6:

Ældre-/Seniorrådet synes, at det er for sent, at morgenpleje senest påbegyndes kl.10.30. Dette gælder både på plejecentre og i hjemmeplejen.

Det er vigtigt at have en opmærksomhed på, at der er nogle beboere på plejecentre, som ikke har pårørende boende i nærheden.

Ældre-/Seniorrådet synes, at sagsbehandlingsfristen på simple hjælpemidler, som f.eks. rollatorer på 13 uger, er for længe.

Beslutning

Ad 1. Høringsbidragene taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Bilag

• Udkast til kvalitetsstandarder 2021

Sagstema

Samarbejdsudvalg for Fysioterapi har i løbet af 2019-2020 udarbejdet en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske behandling i regionen. Praksisplan for fysioterapi 2020-2023 fremsendes til godkendelse i de 11 nordjyske kommuner.

Redegørelse

Samarbejdsudvalg for Fysioterapi har i løbet af 2019-2020 udarbejdet en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske behandling i regionen. Praksisplan for fysioterapi udarbejdes/revideres hvert fjerde år.

Praksisplanlægningen skal bidrage til kontinuitet på området og være et redskab for smidig tilrettelæggelse, udvikling og samarbejde mellem praksissektoren og den kommunale sektor, sammenhæng i de forskellige patientforløb, kvalitet i den fysioterapeutiske behandling mv.

Udkast til Praksisplan har været sendt i høring i perioden fra den 14. maj til 31. august 2020. Social- og Sundhedsudvalget har godkendt høringssvar på møde den 9. juni 2020. Efter høringsfasen er de indkomne høringssvar blevet fremlagt for Samarbejdsudvalg for Fysioterapi. Samarbejdsudvalget har på deres møde den 24. september 2020 godkendt udkast til Praksisplanen og anbefaler i forlængelse heraf, at praksisplanen godkendes i samtlige nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådet.

De kommunale medlemmer i Samarbejdsudvalg for Fysioterapi er:

Byrådsmedlem Jammerbugt Diane Aarestrup (S)

Byrådsmedlem Frederikshavn Jytte Høyrup (V)

KKR Nordjylland har på deres møde den 13. november 2020 drøftet og godkendt Praksisplan for fysioterapi, og planen fremsendes hermed til godkendelse i de 11 nordjyske kommuner.

Praksisplanen er et værktøj i den fremtidige tilrettelæggelse af og udvikling på fysioterapiområdet og skal medvirke til at styrke samarbejdet mellem sektorerne. Herudover skal praksisplanen beskrive den økonomiske udvikling, antal fysioterapeutiske klinikker, praksisformer og kommunalt oprettede tilbud om vederlagsfri fysioterapi.

Praksisplanen indeholder en beskrivelse af den eksisterende kapacitet i fysioterapeutpraksis i alle områder i regionen, en beskrivelse af de kommunale tilbud vedrørende vederlagsfri fysioterapi samt en ydelsesoversigt over præsterede ydelser fordelt på fysioterapeutpraksis i regionen og på kommuneniveau. Praksisplanen inkluderer ridefysioterapi.

Praksisplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat i regi af Samarbejdsudvalg for Fysioterapi bestående af repræsentanter fra regionen, de nordjyske kommuner samt de praktiserende fysioterapeuter. Der er via Det fælleskommunale Sundhedssekretariat og det kommunale netværk på området sket en administrativ inddragelse af kommunerne undervejs i processen.

Kommunerne har i processen haft særlig fokus på udvikling af samarbejdet på tværs og på arbejdet med kvalitetsudviklingen på området. Herudover er der lagt vægt på at få udarbejdet en overskuelig og letforståelig Praksisplan. Kommunerne har gennem hele forløbet arbejdet ud fra en forudsætning om, at den fysioterapeutiske kapacitet i vores region er passende, og der er i Praksisplanen ikke truffet beslutning om kapacitetsudvidelse i forhold til den vederlagsfrie fysioterapi.

Hovedelementerne i Praksisplan for fysioterapi er:

Vedr. Fysioterapi i Nordjylland

• Der er i Region Nordjylland 52 kapaciteter over 30 timer og 77 kapaciteter under 30 timer. Til at udfylde kapaciteterne er der 52 fysioterapeuter, der leverer over 30 timer, samt 151 der leverer under 30 timer. Derudover er der 48 vikarer og 82 hjælpepersonale efter §24 stk. 3 pr. juni 2019. Dette er en stigning på 25,7% i forhold til 2015, og hovedparten af stigningen er på vikarer og hjælpepersonale. Kapaciteterne er fordelt på 57 klinikker.
• Ventetid i klinikkerne indgår løbende i regionens vurdering af kapacitet i Nordjylland. Ventetid opgøres af fysioterapeuterne på Sundhed.dk, hvor det desværre ikke er muligt at adskille ventetid for almindelig og vederlagsfri fysioterapi.
• Ud af de elleve nordjyske kommuner er der otte kommuner, som er leverandører af vederlagsfri fysioterapi. De kommuner er henholdsvis Aalborg, Mariagerfjord, Hjørring, Rebild, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Brønderslev kommune
• De samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi var i 2015 på 100,1 mio. kr. i Region Nordjylland stigende til 114 mio. i 2018. For ridefysioterapi er tallene 12,5 mio. i 2015 til 14,3 mio. i 2018. Fra 2015-2018 er udgiften til vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi således steget med 14%. På landsplan ses en tilsvarende stigning for vederlagsfri fysioterapi, men en markant lavere vækst i den vederlagsfrie ridefysioterapi.

Note: I overenskomsten med virkning fra januar 2019 er der aftalt et loft for væksten på området, som medfører tilbagebetaling via reducerede takster såfremt det overskrides.

• Den generelle kapacitet i regionen er vurderet som passende. Evt. ledig kapacitet vil altid blive opslået med henblik på, at alle kvalificerede fysioterapeuter kan søge.

Vedr. Samarbejde på tværs

• De praktiserende fysioterapeuter er en del af det samlede sundhedsvæsen, og det er derfor vigtigt, at de kommunikerer og samarbejder optimalt med de øvrige sektorer. Især borgere, som modtager vederlagsfri fysioterapi, vil ofte have brug for en helhedsorienteret og sammenhængende tværfaglig indsats.
• Velfungerende samarbejdsfora vil kunne bidrage til øget samarbejde, eksempelvis omkring specifikke patientgrupper. Samarbejdet mellem kommune og fysioterapeuter bør formaliseres i lokale dialogfora jf. også overenskomstens protokollat for samarbejde.

Der lægges op til at fastholde eller styrke økonomistyringen på området. Dette understøttes for den vederlagsfrie fysioterapi blandt andet ved det nationale omsætningsloft i overenskomsten fra 1. januar 2019, hvor fysioterapeuterne forpligter sig til at begrænse stigningen i honorarer(sammenlignet med 2018) til 2,8% i 2019, 1,6% i 2020 og 0% fra 2021 og frem.

Retsgrundlag

Overenskomst for almen fysioterapi.

Økonomiske konsekvenser

Praksisplanen har ikke økonomiske konsekvenser for Thisted Kommune.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2020

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 19. januar 2020

Handicaprådet - orientering - den 28. januar 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Praksisplan for fysioterapi 2020-2023 godkendes og sendes til Ældre-/Seniorrådet og Handicaprådet til orientering.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

• Endelig praksisplan for fysioterapi 2020.pdf

Sagstema

Ifm. budgetforliget for 2021 blev det vedtaget, at der i 2021 skal udarbejdes en helhedsplan for socialområdet. Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status på arbejdet med helhedsplanen, herunder kommissorium og tidsplan.

Redegørelse

Konsulentvirksomheden PwC udarbejdede i første halvår af 2020 en analyse af social- og sundhedsområdet i Thisted Kommune med anbefalinger for faglig og økonomisk bæredygtighed.

På baggrund af analysen blev det, ifm. budgetforliget for 2021, vedtaget at der i 2021 skal udarbejdes en helhedsplan for socialområdet. Helhedsplanen skal imødekomme de ændrede behov på området og have et langsigtet perspektiv på udviklingen af socialområdet.

Socialafdelingen har derfor nu påbegyndt arbejdet med planen og afgiver hermed status.

Som led i opstart af helhedsplanen er der afholdt opstartsmøder med Teknik, Erhverv og Beskæftigelsesforvaltningen mhp. en vurdering af de nuværende bygninger på området.

Der er ligeledes etableret et samarbejde og afholdt opstartsmøde med en ekstern samarbejdspartner i form af konsulentvirksomheden Rambøll, der skal sikre, at Thisted Kommune baserer sig på et solidt grundlag om den forventede udvikling af socialområdet, når det kommer til nationale tendenser, lovende nye teknologier og tiltag, internationale trends mv.

Desuden er der planlagt opstartsmøde med Center for Økonomi og Løn (CØL) ift. økonomiberegninger samt Kommunikationsafdelingen ift. planlægning af kommunikationsindsats, der understøtter en inddragende proces.

Sideløbende med dette er der udformet et kommissorium for arbejdet med helhedsplanen (se bilag) og herunder en tidsplan. Kommissoriet skal ses som en videreudvikling af den indledende beskrivelse af opgaven/handleplanen, som Social- og Sundhedsudvalget blev præsenteret for ifm. godkendelse af den samlede plan for social- og sundhedsområdet den 20. oktober.

Af kommissoriet ses først en indledende beskrivelse af baggrund, formål og mål. Dernæst præsenteres organisering og de foreløbige overvejelser omkring interessenter. Derudover indeholder kommissoriet bl.a. en tidsplan, hvor der bl.a. lægges op til, at interessentinddragelsen afvikles i marts 2021, og at resultatet af Rambølls afdækninger danner afsæt herfor. Dette med henblik på at understøtte og kvalificere drøftelserne.

Første udkast til helhedsplan forventes præsenteret for Social- og Sundhedsudvalget den 11. maj 2021, hvorefter der vil være en høringsperiode frem mod endelig godkendelse af planen i august på først Social- og Sundhedsudvalgsmøde og dernæst i Kommunalbestyrelsen.

Helhedsplanen vil herefter indgå i arbejdet med Budget 2022.

Som det fremgår af kommissoriets afsnit omkring organisering, vil der i hele processen ske løbende inddragelse af styregruppe, udsatterådet og handicaprådet, Område-MED og ledergruppen, ligesom Social- og Sundhedsudvalget vil blive orienteret løbende om status på arbejdet.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Udsatterådet den 26. januar 2021

Område-MED Social den 27. januar 2021

Handicaprådet den 28. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

1. Orienteringen om status på arbejdet med helhedsplanen, herunder orientering om kommissorium og tidsplan, tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning med opfordring om god markedsføring af muligheden for borgerinddragelse.

Bilag

• Kommissorium for helhedsplan, Socialområdet 2021

Sagstema

Som led i arbejdet med at tilvejebringe ledelsesinformation orienteres Social- og Sundhedsudvalget om status på ventelisten på socialområdet.

Redegørelse

Konsulentvirksomheden PwC udarbejdede i første halvår af 2020 en analyse af social- og sundhedsområdet i Thisted Kommune med anbefalinger for faglig og økonomisk bæredygtighed.

Analysen pegede bl.a. på, at der er behov for bedre styringsinformation. På baggrund af dette godkendte Social- og Sundhedsudvalget den 20. oktober, som led i en samlet plan for social- og sundhedsområdet, at der skal tilvejebringes et ledelsesinformationsværktøj, så ledelsen har overskuelig information på området.

Arbejdet med dette er startet op i 2020 og fortsættes i 2021. Forvaltningen er derfor endnu ikke i mål med dette, men som en foreløbig status orienteres udvalget om status på ventelisten.

Venteliste

Der er i alt 19 borgere på ventelisten. Se bilag.

Med på listen er borgere, der er visiteret til socialområdet, men som endnu ikke har en plads. Dvs. borgere, hvor borgeren (eller de pårørende) har valgt ikke at benytte sig af det tilbud, de har fået, er ikke medtaget på ventelisten. Det samme gælder borgere, der har en plads, men som er indstillet til et andet tilbud (ommatch). Borgere fra andre kommuner, der ønsker en plads i Thisted Kommune (salg af plads) er heller ikke medtaget på listen.

Ventelisten er størst indenfor handicapområdet. Således er 15 af de 19 borgere på ventelisten til et tilbud på handicapområdet, mens kun to af borgerne er på venteliste til et tilbud indenfor psykiatrien. Derudover er der to på venteliste til børneområdet.

Inden for handicapområdet er størstedelen (8) på venteliste til et botilbud med døgndækning, efterfulgt af tre borgere, der er på venteliste til aflastning.

De resterende 2 inden for handicapområdet er på venteliste til bostøtte.

Derudover er der to på ventelisten til hhv. psykiatrisk bostøtte og én på venteliste indenfor hver af kategorierne ”børn med døgndækning”, ”handicap, botilbud u. døgn” og ”børn, weekendaflastning”.

På næste møde i Social- og Sundhedsudvalget forventer forvaltningen at kunne supplere tallene for ventelisten med prognosetal for tilgangen til socialområdet 2021-2023, hvorved der kan gives en samlet vurdering af, hvilke tilbudsområder, der kan blive særligt udfordret på kapacitet i de kommende år.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Område-MED Social den 27. januar 2021

Handicaprådet den 28. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

• Bilag - diagram

Sagstema

Med vedtagelsen af Thisted Kommunes budget 2021, blev det besluttet, at Sundheds- og Ældreafdelingen skal udarbejde en plejeboligplan, som skal sikre faglig og økonomisk bæredygtighed på området i de kommende år. Social- og Sundhedsudvalget gives hermed status på arbejdet med plejeboligplanen.

Redegørelse

Thisted Kommunes vedtagelse af budget 2020 blev startskuddet til et grundigt arbejde med at sikre et bæredygtigt sundheds- og ældreområde i mange år frem. Med vedtagelsen af budgettet blev det besluttet, at der skulle foretages en dybdegående analyse af området, der havde til formål at hjælpe med en bedre forståelse af, hvorfor Sundheds- og Ældreafdelingen var udfordret økonomisk. Analysen blev foretaget af Price, Waterhouse og Coopers (PwC), som i 1. halvår 2020 kulegravede området for at belyse muligheder for optimering af drift, serviceniveau sammenlignet med sammenlignelige kommuner, bygningsmæssig kapacitet og kommunens service for borgerne. Analysen fra PwC konkluderede, at Sundheds- og Ældreafdelingen står over for en stor stigning i antallet af borgere, som må forventes at få brug for hjælp og en samtidig øget kompleksitet i borgerforløbene. Med baggrund i den viden konkluderer analysen videre, at der for at imødekomme denne stigning, er behov for at ændre på måden afdelingen i dag er organiseret og på den service, som leveres til borgerne.

Analysen pegede særligt på at Thisted Kommunes decentrale plejeboligstruktur, hvor flere plejecentre er forholdsvis små ift. antallet af plejeboligpladser, vanskeliggør en effektiv drift. Der peges særligt på udfordringer med vagtplanlægning, udsving i belægningsprocenter, opretholdelse af et godt fagligt miljø og mulighederne for en effektiv drift af bygningerne. Yderligere betyder den demografiske udvikling, at Thisted Kommune må forvente at have behov for flere plejeboligpladser når vi ser nogle år frem. Analysen anbefaler derfor, at der udarbejdes en plan for den fremtidige organisering af plejecenterområdet, herunder at der tages højde for en hensigtsmæssig størrelse på plejecentre og fordelingen af pladstyper og specialer.

Med udgangspunkt i analysens resultater blev det, med vedtagelsen af Thisted Kommunes budget 2021, besluttet, at der på sundheds- og ældreområdet skal udarbejdes en plejeboligplan. Plejeboligplanen har til formål at foreslå en fremtidig faglig og økonomisk bæredygtig organisering af plejeboligområdet, der tager højde for den demografiske udvikling, den øgede kompleksitet på området og generelt sikre at Thisted Kommune har de rigtige tilbud til borgerne i de kommende år.

Status på plejeboligplanen

Arbejdet med plejeboligplanen blev påbegyndt umiddelbart efter budgetvedtagelse af budget 2021 i oktober 2020, hvor der som noget af det første blev der udarbejdet et kommissorium (bilag 1) for plejeboligplanen. Kommissoriet har til formål at fastlægge de overordnede rammer, der skal være med til at sikre en fyldestgørende plan. Kommissoriet beskriver bl.a. organiseringen af arbejdet, hvor en styregruppe skal træffe overordnede beslutninger, mens en arbejdsgruppe er ansvarlig for den daglige fremdrift og processen.

Yderligere indeholder kommissoriet en overordnet tidsplan, hvor det bl.a. fremgår at der i januar/februar afvikles en borgerinddragelse samt at det endelige udkast til plejeboligplanen forventes at være færdig i maj 2021. Planlægningen af borgerinddragelsesprocessen er i fuld gang, hvor arbejdsgruppen og Thisted Kommunes Kommunikationsafdeling arbejder med en kommunikationsplan, som skal sikre relevante og konstruktive input til plejeboligplanen, der samtidig tager udgangspunkt i faktuel viden om eksempelvis hvor mange ældre der forventes at være i årene frem og viden om, hvor kommunens befolkning ønsker at bo i fremtiden. For at sikre konstruktive input til planen, sker borgerinddragelse via en proces, der giver tid og mulighed for alle, der ønsker at give input, samt ved inddragelse af en fremtidsforsker, som kan italesætte fremtidens ældre og de behov, disse forventes at få. Social- og Sundhedsudvalget involveres ligeledes i borgerinddragelsesprocessen. På grund af den nuværende situation med COVID-19, vil al borgerinddragelse foregå digitalt.

Parallelt med planlægning af borgerinddragelsen, arbejdes der, i samarbejde med Thisted Kommunes Drift- og Anlægsafdeling, på en analyse af den bygningsmæssige stand af kommunens eksisterende plejecentre. Bygningsanalysen vil indgå i den færdige plejeboligplan. I denne analyse vurderes hver af bygningerne både ud fra et teknisk perspektiv, eksempelvis behov for fremtidig renovering, eksisterende gæld i bygningen, mulighed for tilbygning osv., og ud fra et fagligt perspektiv, eksempelvis hvor hensigtsmæssigt boligerne er indrettet ift. målgruppens funktionsniveau, bygningernes fysiske indretnings betydning for vagtdækning osv.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes budget 2021.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Ældre-/Seniorrådet den 19. januar 2021

Område-MED Sundheds og Ældre den 26. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning med opfordring om god markedsføring af muligheden for borgerinddragelse.

Bilag

• Bilag 1 - Kommissorium for plejeboligplan

Sagstema

Sundhedsprofilundersøgelsen "Hvordan har du det?" gennemføres hvert fjerde år, og skal gennemføres igen i 2021. Dataindsamlingen til den kommende undersøgelse starter den 5. februar 2021. Det er fjerde gang undersøgelsen gennemføres landsdækkende siden 2010, og den giver et unikt billede af befolkningens sundhedstilstand og udviklingen i denne.

I Region Nordjylland udsendes spørgeskemaet denne gang til 39.700 nordjyder. På landsplan modtager 300.000 borgere et spørgeskema.

Medlemmerne af Social- og Sundhedsudvalget opfordres til at være ambassadører for undersøgelsen, og dermed medvirke til, at vi får en høj svarprocent og dermed et bedre datagrundlag.

Redegørelse

Formålet med Sundhedsprofilundersøgelsen "Hvordan har du det? - 2021" er at få relevant viden om borgernes fysiske helbred, mentale trivsel og generelle livskvalitet samt sundhedsadfærd fx ift. søvn, kost og bevægelse. Den viden anvendes til at målrette forebyggelsestiltag og øge kvaliteten af sundhedsvæsenets tilbud i både regionalt og kommunalt regi. For eksempel er undersøgelsen en del af datagrundlaget for Sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. I Thisted Kommune er resultaterne bl.a. anvendt i forbindelse med strategiudviklingsarbejdet, ved ansøgning om puljemidler og i planlægning og kvalificering af konkrete projekter og sundhedstilbud.

Spørgeskemaet til Region Nordjyllands sundhedsprofilundersøgelse "Hvordan har du det? - 2021" er nu udarbejdet. Der er både nationalt aftalt spørgsmål, der indgår i den nationale undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed gennemfører for Staten, samt specifikke spørgsmål for Region Nordjyllands undersøgelse.

De første resultater af undersøgelsen offentliggøres i marts 2022.

Kommunikationsindsatsen under dataindsamlingen

Der arbejdes med kommunikationsindsatsen i forbindelse med dataindsamlingen, der starter den 5. februar 2021. Formålet med kommunikationsindsatsen er at få så høj en svarprocent som muligt og dermed et godt datagrundlag.

I den forbindelse vil forvaltningen gerne opfordre medlemmerne af Social- og Sundhedsudvalget - og de øvrige lokalpolitikere - til at være ambassadører for undersøgelsen, og på den måde medvirke til, at vi i Region Nordjylland og Thisted Kommune får en høj svarprocent og dermed et bedre datagrundlag.

Alle kommunale og regionale politikere vil i januar modtage en kommunikationspakke med

• Et brev med lokalt tilpasset information om undersøgelsen
• En FAQ med svar på de oftest stillede spørgsmål
• Spørgeskemaet
• Materialer såsom en plakat, der kan printes og en signatur, der kan anvendes under indsamlingsperioden.

Til orientering er der både nationale og lokale kommunikationstiltag, fx kan nævnes:

• Historier i landsdækkende og lokale medier
• Spots på skærmene i busserne
• Opslag og spots på sociale medier
• Kommunikationspakker til fx patientforeninger, civilsamfundsforeninger, praktiserende læger mv.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Omkostningerne til Sundhedsprofilundersøgelsen betales af Region Nordjylland.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. januar 2021

Ældre-/Seniorrådet den 19. januar 2021

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagstema

Referat fra Handicaprådets møde den 26. november og 10. december 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

• Referat - 26. november 2020
• Referat - 10. december 2020

Sagstema

Referat fra Ældre-/Seniorrådets møde den 15. december 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

• Referat - 20. oktober 2020

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 10. oktober 2020

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.