06. okt 2020

Deltagere:

  • Henrik Gregersen (V)
  • Ida Pedersen (A)
  • Jens Otto Madsen (Ø)
  • Peter Sørensen (Uden for parti)
  • Peter Uno Andersen (A)

163. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Social- og Sundhedsudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

164. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktøren

Udskriv

Sagstema

  1. Formanden.
  2. Øvrige medlemmer.
  3. Direktøren.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

165. Godkendelse af den samlede plan for Social- og Sundhedsområdet

Udskriv

Sagstema

Social- og Sundhedsområdet i Thisted Kommune har gennem flere år været økonomisk udfordret. Derfor blev der i foråret 2020 gennemført en analyse på området. Resultatet af analysen blev en række anbefalinger. I denne sag kommer Social- og Sundhedsforvaltningen med deres forslag til, hvordan disse anbefalinger, samt en række yderligere tiltag, fremadrettet skal sikre faglig og økonomisk bæredygtighed. Udvalget skal tage stilling til om man ønsker at godkende den samlede plan for området.

Redegørelse

Social- og Sundhedsområdet har gennem flere år været økonomisk udfordret. Det skyldes bl.a. den demografiske udvikling f.eks. at der bliver langt flere ældre og derudover at der sket en stigning i antallet af voksne, som har behov for støtte fra socialområdet.

Med budgetforliget for budget 2020, besluttede forligskredsen, at der skulle gennemføres en analyse af Social- og Sundhedsområdet. Analysen skulle ikke alene have fokus på at sikre en bæredygtig økonomi, men i lige så høj grad sikre kvalitet i opgaveløsningen.

Analysens omdrejningspunkt (citat for budgetforlig 2020): (...) På tværs af sundheds- og ældreområdet og handicap- og psykiatri skal der derfor med henblik på budget 2021 og årene fremover gennemføres en analyse, der skal optimere driften – på kort og langt sigt og både i forhold til serviceniveau, bygningsmæssige ændringer og indsatser overfor borgerne (...).

PwC blev valgt til at gennemføre analysen, hvilket foregik i første halvdel af 2020.

Analysen blev fremlagt for Social og Sundhedsudvalget d. 11. august 2020. Resultatet af analysen var 27 anbefalinger. Analysen blev taget til efterretning og en tids- og handleplan for resultatet af analysen blev godkendt.

Analysen blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen på budgetseminar d. 27. august 2020.

På budgetseminaret blev økonomien for området gennemgået - der forventes et merforbrug i størrelsesordenen af ca. 17 mio. kr. på budget 2021, heraf er 4 mio. kr. en rammebesparelse.

En samlet plan

Med afsæt i det forventede forbrug og en budgetmæssig ubalance i størrelsesordenen af ca. 17 mio. kr. har forvaltningen udarbejdet et forslag til, hvordan man fremadrettet kan skabe et fagligt og økonomisk bæredygtigt område.

Forvaltningen har primært taget afsæt i anbefalingerne fra PwC-rapporten. Der er dog anbefalinger, som forvaltningen har valgt at se bort fra, da indsatsen ikke vurderes at stå mål med resultatet. Disse anbefalinger vil der derfor ikke blive arbejdet videre med her og nu.

Derudover suppleres forslaget med forvaltningens vurdering af, hvad der skal være medvirkende til at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig fremtid.

Helt konkret betyder det at der er udarbejdet en samlet plan med i alt 20 handleplaner for Social- og Sundhedsområdet (se bilag 1).

Den samlede plan er inddelt i 4 kategorier:

  1. Handleplaner som forvaltningen arbejder videre med at konkretisere. Det gælder følgende handleplaner:
  • Plejeboligplanen
  • Helhedsplanen
  • Demografiregulering

2. Handleplaner som forvaltningen udfører, og hvor Økonomiudvalget godkender det videre arbejde:

  • Besparelse på indkøb af inkontinensprodukter efter elektronisk inkontinensudredning
  • Centralisering af produktion af det varme måltid på plejecentre (se bilag 2)
  • Forøgelse af betaling for kost for beboere

3. Handleplaner som forvaltningen udfører og hvor Social- og Sundhedsudvalget inddrages undervejs:

  • Samarbejde om fælles målgrupper mellem Sundheds- og Ældreafdelingen og Socialafdelingen
  • Forældrebetaling for kørsel til specialbørnehave
  • §97, ledsageordning. Skærpelse af visitation
  • §100, merudgifter. Skærpelse af visitation
  • Omstrukturere forløbene ifm. misbrugsbehandling
  • Midlertidig reduktion i institutionernes budget

4. Handleplaner som forvaltningen udfører med det samme:

  • Tilpasning af normering på specialpladser på plejecentre
  • Styrket rehabiliterende indsat (§83)
  • Styring og ledelsesinformation
  • Større brug af tidlig indsats (§82)
  • Revisitation på Sundheds- og Ældreområdet
  • Inddragelse af civilsamfundet
  • Snitflade til børneområdet
  • Digitalisering, effektivisering af arbejdsgange, brug af velfærdsteknologi

Organisering

Handleplanerne gennemføres ved hjælpe af en projektorganisering. Nogle handleplaner kalder på selvselvstændig organisering, f.eks. "Styrket rehabiliterende indsat", andre en tovholder f.eks. "Snitflade til børneområdet", og nogle kan umiddelbart implementeres efter godkendelse, f.eks. "Tilpasning af normering på specialpladser".

Organiseringen kommer til at bestå af en styregruppe bestående af direktør og chefer fra Social og Sundhedsområdet samt 2 ledelsesrepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter.

Derudover nedsættes der en projektgruppe med en projektleder samt arbejdsgrupper/tovholdere for de enkelte handleplaner.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres, hvis der skulle opstå væsentlige udfordringer i udmøntningen af den samlede plan i forhold til tidshorisont, økonomi eller kvalitet.

Derudover får udvalget en udførlig status for samtlige handleplaner primo 2021, før sommerferien 2021 og i december 2021.

Retsgrundlag

Serviceloven

Sundhedslov

Styrelsesloven

Økonomiregulativet

"Af økonomistyringsregulativet fremgår, at Thisted Kommunes bevillingsstyring er tilrettelagt ud fra et decentralt princip, jævnfør afsnittet i økonomistyringsregulativet om kommunens økonomistyring side 7. Sammen med styrelseslovens generelle bestemmelse om, at udgifter ikke kan afholdes uden en bevilling, medfører tilrettelæggelsen, at de stående udvalg har en politisk initiativforpligtelse ved udsigt til budgetoverskridelser. For det administrative niveau er den forpligtelse fulgt op af en bestemmelse om, at direktøren ved udsigten til budgetoverskridelser er ansvarlig for, at der tilvejebringes en rekonstruktionsplan, som udvalget - afhængigt af om planen ændrer de materielle budgetforudsætninger - behandler".

Økonomiske konsekvenser

For at imødekomme den rammebesparelse, der udmøntes på Social- og Sundhedsområdet, foretages der budgetreduktioner på en række områder, se nedenstående tabel. Budgetterne tilføres til de konti på hhv. Sundheds- og Ældreafdelingens fællesområde og Socialafdelingens fællesområde, hvor rammebesparelsen fremgår.

Område

Besparelse i 2021

Besparelse i 2022

Besparelse i 2023

Besparelse i 2024

Budgetændringer

Sundheds- og Ældreafdelingen

Elektronisk inkontinensudredning

500.000 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Elektronisk inkontinensudredning medfører en budgetreduktion på Visitation og Hjælpemiddeldepotets.

Centralisering af madproduktion

0 kr.

2.000.000 kr.

2.000.000 kr.

2.000.000 kr.

Centralisering af madproduktionen medfører en budgetreduktion på alle plejecentre fra 2022 og frem.

Tilpasning af normering på specialpladser

1.500.000 kr.

679.425 kr.

686.300 kr.

686.300 kr.

En reduktion i procenttillægget til specialpladser på plejecentre medfører en budgetreduktion i 2021 på hhv.:

-








200.000 kr. på Vibedals budgetansvarsområde,

-








300.000 kr. på Klitrosen samt fællesdel på Dragsbækcentret og Klitrosen budgetansvarsområde

-








1.000.000 kr. på Fjordglimt og Sct. Thøgersgaard budgetansvarsområde, heraf 400.000 kr. på Fjordglimt, 500.000 kr. på Sct. Thøgersgaard og 100.000 kr. på fællesdelen

Fra 2022 og frem vil budgetreduktionerne blive forholdsmæssigt lavere.

Revisitation

671.134 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Revisitationer medfører en budgetreduktion i 2021 på Visitation og Hjælpemiddeldepotets budgetansvarsområde.

I alt

2.671.134 kr.


2.679.425 kr.

2.686.300 kr.

2.686.300

kr.

Socialafdelingen

Forældrebetaling for kørsel til specialbørnehave

300.000 kr.

300.000 kr.

300.000 kr.

300.000 kr.

Øget forældrebetaling til kørsel af børn til specialbørnehave medfører en budgetreduktion på Kumlhøjs budgetansvarsområde

Forøgelse af betaling til kost

400.000 kr.

400.000 kr.

400.000 kr.

400.000 kr.

Forøgelse af brugerbetaling på kost øger indtægtsbudgettet på socialinstitutionernes budgetansvarsområde

Skærpet brug af ledsagerordning (§97)

200.000 kr.

200.000 kr.

200.000 kr.

200.000 kr.

Skærpet brug af ledsagerordning medfører en budgetreduktion på Socialservices budgetansvarsområde

Skærpet brug af merudgifter (§100)

100.000 kr.

100.000 kr.

100.000 kr.

100.000 kr.

Skærpet visitation til §100 medfører en budgetreduktion på Socialservices budgetansvarsområde.

Omstrukturering af misbrugsforløb

200.000 kr.

200.000 kr.

200.000 kr.

200.000 kr.

En omstrukturering af misbrugsforløbene medfører en budgetreduktion af misbrugsbehandlingens budgetansvarsområde.

Større brug af tidlig indsats (§ 82)

128.591 kr.

119.896 kr.

113.325 kr.

113.325 kr.

Større brug af tidlig indsats medfører en budgetreduktion på Bostøttens budgetansvarsområde.

I alt

1.328.591 kr.

1.319.896 kr.

1.313.325 kr.

1.313.325 kr.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen. CØL bemærker, at idet kontoen for indkøb af inkontinensprodukter og kontoen for § 100 er uden overførselsadgang, og kontoen for rammebesparelse er med overførselsadgang, skal sagen behandles i Økonomiudvalget, som har kompetence til at godkende budgetflytninger på tværs af overførselstyper. Budgetflytningen vil ikke påvirke servicerammen. Endvidere har Kommunalbestyrelsen kompetencen til at beslutte takstændringer, hvorfor Kommunalbestyrelsen skal godkende forøgelsen af indtægtsbudgettet i budget 2021 og overslagsårene til betaling for kost på socialområdet. CØL har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Område-MED Social - høring - den 8. oktober 2020

Udsatterådet - høring - den 19. oktober 2020

Handicaprådet - høring - den 19. oktober 2020

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 20. oktober 2020

Område-MED Sundhed og Ældre - høring - den 20. oktober 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 20. oktober 2020

Økonomiudvalget den 21. oktober 2020

Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

1. Den samlede plan for Social- og Sundhedsområdet godkendes.

2. Der flyttes 0,5 mio. kr. i budget 2021 fra indkøb af inkontinensprodukter til delvis indfrielse af Social- og Sundhedsudvalgets rammebesparelse i 2021.

3. Der flyttes 0,1 mio. kr. i budget 2021 og overslagsårene fra § 100 til delvis indfrielse af Social- og Sundhedsudvalgets rammebesparelse i 2021.

4. Indtægtsbudgettet øges med 0,4 mio. kr. i budget 2021 og overslagsårene til betaling for kost på socialområdet til delvis indfrielse af Social- og Sundhedsudvalgets rammebesparelse i 2021 og overslagsårene.

5. De øvrige budgetændringer i budget 2021 og overslagsårene, der fremgår af tabellen under "Økonomiske konsekvenser", foretages.

Pkt. 1 og 5 skal godkendes i Social- og Sundhedsudvalget, pkt. 2 og 3 i Økonomiudvalget og pkt. 4 i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Ad 1. Indstilles til godkendelse med bemærkning om, at centralisering af mad ikke går med i høring, men i stedet undersøges nærmere og følger sagsgangen for det øvrige analysearbejde mhp. eventuel forslag til budget 2022. Sendes i høring.

Ad 2. Indstilles til godkendelse. Sendes i høring.

Ad 3. Indstilles til godkendelse. Sendes i høring.

Ad 4. Indstilles til godkendelse. Sendes i høring.

Ad 5. Indstilles til godkendelse. Sendes i høring.

Til toppen

166. Ny bestillingsstruktur for madservice til hjemmeboende borgere

Udskriv

Sagstema

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at betalingen af madservice for hjemmeboende borgere ændres fra forudbetaling til bagudbetaling. Denne nye betalingsprocedure vil bidrage til mere effektiv sagsbehandling og bedre borgerservice.

Redegørelse

Historik

I 2015 arbejdede forvaltningen på at vende betalingen for madservice med det formål at skabe bedre borgerservice og lette den administrative sagsgang. Pga. IT-mæssige begrænsninger blev projektet dog lagt ned i 2017.

Baggrund

I foråret 2020 iværksatte Sundheds- og ældreafdelingen en afdækning af madservice til hjemmeboende borgere med det formål at identificere optimerings- og digitaliseringspotentialer. I dag er de IT-mæssige forudsætninger på plads og afsættet for at udvikle en digital løsning er til stede. Med afsæt i de nye IT-muligheder er der lavet en plan for digitalisering af området.

De nuværende udfordringer med betalingsproceduren

Et grundlæggende element i optimering af madservice til hjemmeboende borgere vedrører betalingsproceduren. Idet betalingen sker forud, kan den første regning gælde for op til 3 måneder svarende til 4.620 kr. At madservice er forudbetalt betyder desuden, at langt de fleste regninger skal efterreguleres. Efterreguleringen kan skabe forvirring og utilfredshed hos borgerne og pårørende, der har svært ved at gennemskue, hvad borgeren reelt betaler for.

Derudover er forudbetalingen en administrativt tung opgave. En opgørelse for juni måned 2020 viser et tidsforbrug på regulering for hjemmeboende borgere på 11 timer og 45 minutter. Dertil kommer borgerhenvendelser til Visitation og Åbakkens Køkken vedrørende efterregulering, hvilket ikke er med i opgørelsen. Det store administrative tidsforbrug er en følge af, at 80-90% af alle de hjemmeboende borgere, der modtager madservice, skal efterreguleres hver måned.

Ny betalingsprocedure

Social- og Sundhedsforvaltningen ønsker, at betalingen for madservice til hjemmeboende borgere fremover skal være bagudbetalt, og at den nye betalingsprocedure træder i kraft 1. januar 2021.

Den nye betalingsprocedure vil både gælde de nuværende modtagere af madservice til hjemmeboende og de kommende. Sundheds- og ældreafdelingen laver, som led i implementeringen, en kommunikationsplan, der sikrer, at de nuværende borgere, som overgår fra forudbetaling til bagudbetaling, oplever overgangen så let og gennemskuelig som mulig.

Gevinsterne ved en ny betalingsstruktur

Ved at vende betalingen således at den fremover bliver bagudbetalt, vil Sundheds- og ældreafdelingen levere bedre borgerservice. Konkret vil borgerne opleve:

  • Mere enkel afregning fra første regning
  • Direkte sammenhæng mellem dét borgeren få leveret, og dét borgeren betaler for
  • Ingen bekymring om, hvorvidt man nu har betalt dobbelt for noget
  • Mere tryghed hos borgere og pårørende, der ikke længere skal gennemskue efterreguleringer på borgerens vegne

Med den nye betalingsstruktur forsvinder efterreguleringen helt, hvilket vil frigive administrative ressourcer.

På et strategisk niveau kan den nye betalingsstruktur ses som led i realiseringen af Vision 2020 - Vi udvikler velfærd sammen:

"Borgerne oplever en velfungerende, kompetent og tværfaglig indsats og service i Thisted Kommune."

Retsgrundlag

Serviceloven.

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Omlægning af betaling for madservice vil have betydning for betalingerne både for den enkelte borger og for kommunen.

Hvis betalingen vendes pr. 1. januar, vil nuværende brugere af madservice modtage den første faktura for madservice til betaling 1. marts. Der vil i januar og februar komme efterreguleringer for november og december måned.

Ved ophør vil brugere af madservice fremover opleve, at der vil komme fakturaer for madservice op til 2 måneder efter afslutning. Det vil dog være tydeligt, at det er fakturaer for mad, som de har fået leveret.

For Thisted Kommune vil omlægningen betyde, at der i 2021 vil mangle en måneds indtægt svarende til 316.492 kr. (2020-priser). Det svarer til 321.302 kr. i 2021-priser. Der er udelukkende tale om udsættelse af indtægten. Idet den nye betalingsstruktur i overgangsåret (2021) betyder, at der kun vil blive bogført 11 måneders i 2021, vil der skulle gives en positiv bevilling svarende til en måneds indtægt i 2021. Dermed reduceres indtægtsbudgettet for madservice med 321.302 kr. Denne bevilling foreslås finansieret af budget til sundhedsaftale i 2021, der står under Sundheds- og ældreafdelingens fællesområde.

I forbindelse med arbejdet i 2015 godkendte Thisted Kommunalbestyrelse den 24. november 2015, at der kunne opkræves et depositum svarende til 1 måneds madservice ved opstart. Forvaltningen vurderer ikke længere, at dette er relevant.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen. CØL bemærker, at der er behov for en bevilling til finansiering af indtægtstabet på kontiene for madservice. Denne finansiering foreslås finansieret budget fra kontoen for sundhedsaftale. Idet kontiene til indtægter fra madservice er uden overførselsadgang, og kontoen for sundhedsaftale er med overførselsadgang, skal sagen behandles i Økonomiudvalget, som har kompetence til at godkende budgetflytninger på tværs af overførselstyper. Budgetflytningen vil ikke påvirke servicerammen.

CØL bemærker endvidere, at det i ”Retningslinje for opkrævning i Thisted Kommune” fremgår, at forudbetaling anvendes i videst muligt omfang for at forebygge tab på ydelser og reducere ressourceforbruget. Opkrævningen vurderer, at en ændring fra forudbetaling til bagudbetaling som udgangspunkt ikke vil medføre hverken øgede restancer eller øget administrativt arbejde. Der vil i dødsboer være et begrænset øget administrativt merarbejde og en lille risiko for afskrivning af flere restancer. Omfanget her vurderes at være minimal og ikke påvirke arbejdet i væsentlig grad.

CØL oplyser supplerende, at valg af digitale betalingsformer som f.eks. betaling over pensionen eller betalingsservice vil reducere omfanget af det administrative arbejde i opkrævningen, ligesom valg af betalingsform vil kunne medvirke til at forebygge tab.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Økonomiudvalget den 21. oktober 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at der gives en tillægsbevilling på 321.302 kr. i 2021 til reduktion af sundheds- og ældreområdets indtægtsbudget i 2021 for madservice, og at bevillingen finansieres via budget i 2021 til sundhedsaftale.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

167. Godkendelse af Strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi

Udskriv

Sagstema

Social- og Sundhedsudvalget modtager den samlede strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi til godkendelse. Strategien har til formål at understøtte målene i politikken for sårbare voksnes og ældres velfærd.

Redegørelse

Baggrund

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 "Politik for sårbare voksne og ældres velfærd". Heri er målsætningerne for området formuleret og kerneopgaven beskrevet. Politikken danner grundlaget for de mere konkrete strategier og handleplaner, hvoraf nærværende strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi er én. Kerneopgaven, og altså det værdimæssige afsæt for strategierne, er at understøtte livskvalitet og værdighed for gruppen af ældre og voksne sårbare, udsatte og handicappede.

Fremtidige udfordringer

I politikken for sårbare voksne og ældres velfærd beskrives de udfordringer, som Sundheds- og Ældreområdet står over for, når målene skal omsættes i praksis. Samlet set vil presset på velfærdsydelserne stige. Den demografiske udvikling betyder, at flere borgere bliver ældre, og flere får en demenssygdom. Flere borgere vil desuden leve længere med kroniske sygdomme, ligesom andelen af borgere med komplekse problemstillinger vil stige. Ydermere er tendensen, at patienter hurtigere udskrives fra hospitalet. Presset på velfærdsydelserne sker samtidig med, at der vil være færre hænder til at løse opgaverne.

Målet er det gode hverdagsliv og selvstændighed

I politikken for sårbare voksne og ældres velfærd beskrives de kommende fire års ambitioner og fokusområder. Et af fokusområderne er at understøtte, at det gode hverdagsliv kan udfolde sig med mindst mulige indgribende indsatser, så borgernes selvstændighed respekteres og anerkendes i størst mulig grad. I Sundheds- og Ældreafdelingen hænger værdighed, livskvalitet og selvbestemmelse sammen. Når sygdom rammer, eller kræfterne svigter, skal indsatserne understøtte borgernes mulighed for at gøre det, de ønsker, når de ønsker det. At klare sig selv giver både livskvalitet og værdighed. Ligeledes spiller forebyggelse en vigtig rolle, fordi opretholdelse af funktionsniveauet er afgørende for at sikre fortsat livskvalitet og værdighed. Omdrejningspunktet for støtte, pleje, hjælp og omsorg er at hjælpe borgerne til så høj grad af livskvalitet, værdighed og selvstændighed som muligt.

Fælles fagligt afsæt skal sikre at målene nås

Thisted Kommune vil arbejde for, at indsatser tilrettelægges således, at de er mindst mulig indgribende for borgerne og bidrager til selvhjælp, livskvalitet og værdighed med ansvarlig anvendelse af ressourcer. De kommende års udfordringer er et vilkår, som kalder på udvikling, samarbejde og inddragelse af nye muligheder. Som led i at sikre opnåelse af målene i politikken for sårbare voksne og ældres velfærd, udarbejdes en fælles strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi. I strategien sammenvæves den relevante faglige tilgang til borgerne med nutidens teknologiske muligheder, fokus på forebyggelse skærpes, og borgerens livskvalitet og selvbestemmelse sættes i centrum.

Udarbejdelse af strategien

Procesplanen for udarbejdelse af strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget i sommeren 2019. Strategien, der nu er klar til godkendelse, er udarbejdet med bred inddragelse. Til workshop og i arbejdsgruppen har både politikere, ledere, teamledere, Ældre/seniorrådet, Område-MED samt Sundheds- og Ældreafdelingen været repræsenteret. På både workshop og i arbejdsgruppen er dilemmaer drøftet på tværs og fokus har været på, at strategien fungerer som fælles retning, uanset hvor i borgerens forløb Thisted Kommune støtter og hjælper. Dette betyder helt konkret, at strategien er faseopdelt, og at der både er fokus på udfordringer og potentialer. Sundheds- og Ældreafdelingen har været tovholder på processen.

Opbygning af strategien og strategiske målsætninger

For at sikre, at borgernes forskellige udfordringer og behov imødekommes, opdeles strategien som sagt i 6 faser. For hver fase angiver en strategisk målsætning retningen for, hvad Thisted Kommune vil arbejde for at opnå i forhold til borgeren. Faserne og de strategiske målsætningerne er skematisk opsat herunder.

Fase

Strategisk målsætning

1

Den tidlige fase

Vi vil øge synligheden af Thisted Kommunens tilbud og tilgang til rehabilitering og velfærdsteknologi, med borgerens selvhjælp og selvstændighed i fokus.

2

Tiden i hjemmet

Med borgerens ønsker og mål i fokus, vil vi øge borgernes selvhjælp og selvstændighed gennem rehabilitering og velfærdsteknologi.

3

Borgere med stort behov for pleje bosat i eget hjem

Vi vil arbejde for, at borgere bosat i eget hjem med stort behov for pleje, oplever kontinuitet i plejen og at de får mulighed for at leve deres liv med mest mulig selvstændighed og selvbestemmelse.

4

Indflytning på plejecenter og den første tid på plejecenter

Vi vil arbejde med at skabe trygge rammer for borgeren og pårørende, i overgangen fra eget hjem til plejecenter via inddragelse af den rehabiliterende tilgang og velfærdsteknologiske løsninger.

5

Tiden på plejecenter

Vi vil arbejde for at skabe tryghed og livskvalitet for borgerne gennem velfærdsteknologi og rehabilitering.

6

Den sidste tid

Vi vil forbedre rammerne for, at borgere og pårørende kan fastholde frihed og forme hverdagen, som de ønsker den. Her af med brug af velfærdsteknologiske løsninger til lindring og øget selvstændighed.

Strategien er vedlagt som bilag. I den udfoldes, under hver fase, hvordan borgere i Thisted Kommune konkret skal opleve Sundheds- og ældreafdelingen arbejde med de strategiske målsætninger.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Politik for sårbare
voksne og ældres vældfærd.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Når en borger bliver syg eller på anden måde svækkes, kan det have indgribende betydning for de pårørende. Ved at sætte fokus på borgernes selvhjælp gennem rehabilitering og velfærdsteknologi kan belastningen for de pårørende reduceres. De pårørende kan desuden spille en vigtig rolle som ressourcepersoner i forhold til at indentificere ønsker om mål, hvis borgeren har vanskeligt ved selv at formulere disse.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 18. august 2020

Område-MED Sundhed og Ældre den 2. september 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Kommunalbestyrelsen - til orientering - den 27. oktober

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at høringsgrundlag for strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi godkendes og sendes i høring ved Ældre-/ Seniorrådet og Område-MED.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 126:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Ældre-/Seniorrådet, 18. august 2020, pkt. 8:

Ældre-/Seniorrådet ser denne strategi som et godt redskab og håber, at den bruges dagligt fremadrettet. Rådet anbefaler strategien til godkendelse.

Fraværende i Ældre/-Seniorrådet den 18. august 2020:

Eskild Boeskov og Henning Bøjer

Beslutning fra Område-MED Sundhed og Ældre, 2. september 2020, pkt. 4:

Punktet udskydes til næste møde i Område-MED.

Fraværende i Område-MED Sundhed og Ældre - den 2. september 2020:

Nina Odde, Mette Kristensen og Anna Maria Beck Pedersen

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

168. Strategi for særligt udsatte voksne

Udskriv

Sagstema

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger beslutningsoplæg til Strategi for Særligt Udsatte Voksne, som tager afsæt i Politik for Sårbare Voksne og Ældres Velfærd.

Redegørelse

Som punkt 249 den 3. december 2019 blev procesplanen for udarbejdelsen af Strategi for Særligt Udsatte Voksne godkendt af Social- og Sundhedsudvalget. Udvalget godkendte en lettere revideret procesplan den 14. april 2020 som punkt 64.

Arbejdet med strategien tog sit afsæt i en temaaften i januar måned 2020 med repræsentation af Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet, Udsatterådet, Område-MED Social, socialchefen, institutionsledere og souschefer, selvejende institutioner med og uden driftsaftale med kommunen, § 18 tilskudsmodtagere, øvrige private sociale institutioner samt kommunale samarbejdspartnere til socialområdet. Der deltog op imod 50 personer i temaaftenen.

Arbejdet herefter er foregået i hhv. en styregruppe og en arbejdsgruppe. Der har været afholdt i alt fire og tre møder for hhv. styre-/ og arbejdsgruppen hen over perioden februar-juni 2020. Herudover har der afslutningsvist i august måned været afholdt et koordineringsmøde mellem styregruppen og arbejdsgruppen omkring samspillet mellem strategioplægget og den parallelle forvaltningsanalyse af PwC.

Handicaprådet har undervejs været orienteret på et par af deres rådsmøder, så de har haft mulighed for at påvirke processen.

Med afsæt i de input og ideer styregruppen og arbejdsgruppen har fået, er der udarbejdet et udkast til strategien med forslag til seks overordnede temaer med et tilhørende antal strategiske målsætninger under hvert tema:

  1. Borgeren hjælpes til at mestre eget liv ud fra en individuel og anerkendende tilgang med afsæt i borgerens egne ressourcer
  • Vi møder borgeren som en individuel person
  • Vi anerkender borgeren ved at inddrage og samarbejde med borgeren
  • Vi stiller vores faglighed til rådighed for borgeren med henblik på udvikling af borgerens ressourcer
  • Vi stiller os støttende bagved borgeren med henblik på mestring af eget liv, herunder anvende velfærdsteknologi
  1. Borgerinddragelse, selvbestemmelse og retssikkerhed ud fra en individuel og tværfaglig tilgang
  • Vi arbejder i videst muligt omfang ud fra borgerens ønsker og forudsætninger og inddrager borgerens perspektiv, så dette dokumenteres og er synligt for borgeren selv
  • Vi skaber rum for en god dialog mellem borger og kommune ved at lade dialogen være præget af anerkendelse, lydhørhed og forståelse
  • Vi respekterer borgerens selvstændighed ved at yde støtte til størst grad af selvhjulpenhed og selvbestemmelse, hvilket sker gennem mindst indgribende indsatser
  • Vi sikrer borgerens stemme i det tværfaglige arbejde omkring vedkommende
  • Vi sikrer inddragelse af borgeren i planlægningen af og opsætningen af mål for det samlede forløb sammen med sagsbehandler og tilbud
  1. Støtte til at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber
  • Vi støtter borgeren i at indgå i fællesskaber såvel indenfor som udenfor støttetilbuddet
  • Vi støtter borgeren i at udvikle relationskompetencer
  • Vi støtter borgeren i selv at være med til at bidrage til fællesskabet
  1. Tidlige indsatser
  • Vi forebygger gennem tidlig opsporing
  • Vi forebygger gennem tidlige og midlertidige indsatser
  • Vi forebygger gennem tværgående, tværfaglige og helhedsorienterede indsatser
  • Vi forebygger gennem rehabilitering og forbedring af borgerens sundhedstilstand
  1. Tværgående helhedsorienterede indsatser med civilsamfundet
  • Vi ser civilsamfundet som en medspiller og indtænker dem i en fælles indsats tilrettelagt ud fra et bredt menneskesyn for at understøtte flest mulige aspekter i borgerens liv
  • Vi anerkender civilsamfundets kunnen og indtænker dem proaktivt i den samlede værdikæde, der udgør borgerens liv
  • Vi betragter pårørende som ressourcepersoner, der i særlig grad kan være med at understøtte borgerens livskvalitet, herunder mestring af eget liv
  1. Understøtte og udvikle hverdagen for borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger
  • Vi organiserer indsatsen omkring borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger på en sådan måde, at både den høje faglighed og tværfagligheden kan komme til udtryk på samme tid
  • Vi sikrer, at borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger tilbydes én helhedsorienteret plan med fælles målsætning på tværs af afdelinger, så indsatserne er afstemt i forhold til borgerens hverdagsliv
  • Vi understøtter borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger i at udvikle selv små muligheder i forhold til at mestre eget liv
  • Vi har fokus på at mindske den sociale ulighed i sundhed for borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger

Strategien i sin helhed er vedlagt som bilag, hvor blandt andet temaernes indhold også er udfoldet og beskrevet nærmere.

Retsgrundlag

Selve strategien har ikke noget lovgrundlag i sig selv, men dens primære fokus er på servicelovens indsatser.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser ved strategiens indhold. Strategiens indhold indarbejdes i organisationen under gældende forudsætninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2020

Handicaprådet - høring - den 24. september 2020

Udsatterådet - skriftlig høring - den 24. september 2020

Område-MED Social - høring - den 29. oktober 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Kommunalbestyrelsen - til efterretning - den 27. oktober 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at høringsgrundlag for strategi for særligt udsatte voksne godkendes og sendes i høring.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 1. september 2020, pkt. 140:
Godkendt.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Beslutning fra Handicaprådet, 24. september 2020, pkt. 6:

Handicaprådet byder strategien velkommen.

Handicaprådet har en enkelt konkret kommentar, nemlig at når det nævnes, at pårørende er en ressource, er det afgørende, at man ikke skal være "ufrivillig frivillig", så når pårørende nævnes som en ressource, bør det være som et tilvalg.

Handicaprådet ser frem til, at nogle af de gode hensigter bliver omsat til handlinger og opfordrer til, at nogle af de konkrete elementer i den hidtidige handicappolitik videreføres i de kommende handleplaner, herunder fx ønsket om at sikre tilgængelighed både digitalt og fysisk.

Fraværende i Handicaprådet - den 24. september 2020:

Anna Grethe Hermann, Knud Harring.

Beslutning fra Udsatterådet, 24. september 2020

Udsatterådet har ingen bemærkninger.

Beslutning fra Område-MED Social, den 29. september 2020 (skriftlig høring)

Område-MED Social har ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt med bemærkningen om, at pårørende - som fremført af Handicaprådet - skal have tilbuddet om at indgå, men ikke være "ufrivillige frivillige".

Til toppen

169. Budgetomplacering på demensområdet

Udskriv

Sagstema

Budgetflytning af Thisted Kommunes demenskoordinatorer.

Redegørelse

Thisted Kommune har en række af tilbud til mennesker ramt af sygdommen demens, som understøtter de strategiske målsætninger i Strategi for mennesker med demens. Strategien er opdelt i fem sygdomsfaser, og tilbuddene er struktureret således, at der findes tilbud i alle faser. I det vedhæftede bilag ses Thisted Kommunes tilbud fordelt på strategiens fem faser.

Thisted Kommunes organisering og struktur på demensområdet er en vigtig forudsætning for, at mennesker med demens og deres pårørende oplever de kommunale tilbud som meningsfulde og fagligt velfunderede. Rådgivning, støtte og hjælp hos demenskoordinatorerne er en del af Thisted Kommunes tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Demenskoordinatorerne har på nuværende tidspunkt arbejdsstation på Visitation & Hjælpemiddel, hvorfra de blandt andet kører ud på hjemmebesøg. Gennem en omplacering af demenskoordinatorernes arbejdsstation fra Visitation & Hjælpemiddeldepotet og ud til demensplejecentrene ser forvaltningen en mulighed for i højere grad at opnå et højt fagligt miljø ved at samle de centrale videnspersoner på demensområdet. Det høje faglige miljø er grundlæggende for at opnå og fastholde fagligt velkvalificerede medarbejdere til de kommunale tilbud i alle fem sygdomsfaser.

Omplaceringen af forvaltningens demenskoordinatorer fra Visitation & Hjælpemiddeldepotet til Thisted Kommunes to demensplejecentre; Sct. Thøgersgaard i Vestervig og Fjordglimt i Sennels, omfatter;

- ledelsesmæssig flytning

- økonomisk flytning af budget

- flytning af fysisk arbejdsplads

- flytning af visitatoropgaver, som på nuværende tidspunkt indgår i demenskoordinatorstillingerne, til andre funktioner i Visitation & Hjælpemiddeldepot.

Det forventes, at den nye organisering vil give et øget fokus i den enkelte demenskoordinatorstilling til udredning og støtte, da i alt 25 timer i ugen i demenskoordinatorstillingerne hidtil har været brugt på visitation.

Processen med omplaceringen af demenskoordinatorerne er følgende (opgivet i 2021-prisniveau);

- en flytning af 25 timer ugentligt svarende til 324.882 kr. årligt fra Visitationens konto 5 til Visitationens konto 6 pr. 1. januar 2021.

- en flytning af 12 timer ugentligt svarende til 155.944 kr. årligt fra Visitationens konto 5 til Sct. Thøgersgaard og Fjordglimt pr. 1. april 2021.

- en flytning af 2 x 37 timer ugentligt svarende til 829.343 kr. årligt fra Visitationens konto 5 til Sct. Thøgersgaard og Fjordglimt pr. 1. april 2021.

Flytningen af de 25 timer fra demenskoordinatorstillingerne til andre funktioner i Visitation & Hjælpemiddeldepotet medfører et behov for at finde restfinansieringen til demenskoordinatorstillingerne andet steds. Forvaltningen foreslår nedenstående til at finansiere restbeløbet:

- I 2021 dækkes restbeløbet gennem midler fra det tværkommunale demens-projekt, Aktiv med demens, som Thisted Kommune er en del af, og hvor demenskoordinatorerne deltager i aktiviteter med mennesker med demens og deres pårørende.

- I 2022 og frem skal finansieringen findes gennem det videre arbejde med anbefalingen fra PwC-analysen om at etablere et demenskompetencecenter.

Retsgrundlag

Demensstrategi 2019-2023.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Demenskoordinatorernes fysiske kontorplads på demensplejecentrene forventes at understøtte ønsket om et endnu tættere samarbejde mellem demenskoordinatorer og medarbejdere ansat på demensplejecentrene og i hjemmeplejen for at styrke fagligheden på demensområdet.

Herudover forventes det, at de pårørende til beboere på Sct. Thøgersgaard og Fjordglimt vil opleve, at demenskoordinatorerne er tæt på og en del af hverdagen, hvilket kan give en større oplevelse af helhed i tilbuddet.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Økonomiudvalget den 21. oktober 2020

Ældre-/Seniorrådet den 17. november 2020 til orientering

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender:

  1. Flytning af 25 timer til visitationsopgaver svarende til 324.882 kr. årligt i 2021-priser fra demenskoordinatorstillingerne til andre funktioner i Visitation & Hjælpemiddeldepot pr. 1. januar 2021.
  2. Ledelsesmæssig, økonomisk og fysisk flytning af 1 demenskoordinatorstilling på 12 timer svarende til 155.944 kr. årligt i 2021-priser fra Visitation & Hjælpemiddeldepot til Sct. Thøgersgaard og Fjordglimt pr. 1. april 2021.
  3. Ledelsesmæssig, økonomisk og fysisk flytning af 2 demenskoordinatorstillinger på hver 37 timer svarende til 829.343 kr. årligt i 2021-priser fra Visitation & Hjælpemiddeldepot til Sct. Thøgersgaard og Fjordglimt pr. 1. april 2021.
  4. Finansiering af restbeløbet til demenskoordinatorstillingerne på 25 timer svarende til 324.882 kr. årligt i 2021-priser i 2021 gennem midler fra Aktiv med demens.
  5. Finansiering af restbeløbet til demenskoordinatorstillingerne på 25 timer svarende til 324.882 kr. årligt i 2021-priser fra og med 2022 gennem det videre arbejde med anbefalingen fra PwC-analysen om etablering af et demenskompetencecenter.

Beslutning

Ad 1-5. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

170. Budgetomplacering af Mandeklubben på demensplejecentre

Udskriv

Sagstema

Budgetomplacering til videreførelse af Mandeklub - tilbud for mænd med demens.

Redegørelse

Mandeklubben blev opstartet som projekt på Sct. Thøgersgaard i Vestervig i 2016 med puljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Efter projektperiodens afslutning i 2017 valgte Social- og Sundhedsudvalget på sit møde den 5. september 2017 at forlænge tilbuddet samt at oprette et tilsvarende tilbud på Fjordglimt i Sennels til og med 2020. Social- og Sundhedsudvalget fik på sit møde den 7. marts 2018 en evaluering og status på tilbuddet.

Tilbuddet er fortsat til stor glæde for både de deltagende mænd med demens og deres pårørende. Med Mandeklubben er det stadig muligt at tiltrække mænd med demens, som grundet deres tidlige stadie af sygdommen ikke kan identificere sig selv med aflastningstilbuddet på Sct. Thøgersgaard og Fjordglimt. Mandeklubben er derfor stadig et afgørende tilbud ift. at nå borgerne så tidligt som muligt.

En videreførelse af Mandeklubben fra 2021 og frem forudsætter, at der findes finansiering til tilbuddet. Budgettet for Mandeklubben på både Sct. Thøgersgaard og Fjordglimt er 280.000 kr. årligt, fordelt med 140.000 kr. årligt for hvert plejecenter.

Fra og med 2021 er der på Sundheds- og Ældreområdets fællesområde 207.061 kr. årligt til finansiering af Mandeklubben. Forvaltningen anbefaler, at den resterende udgift på 72.939 kr. i 2021 finansieres af Sct. Thøgersgaard. Fra 2022 og frem vil forvaltningen anbefale, at den resterende udgift på 72.939 kr. finansieres gennem demografireguleringen. Forvaltningen anbefaler ligeledes, at der foretages en budgetomplacering fra Fællesområdet til Sct. Thøgersgård i 2021 på 207.061 kr. og fra og med 2022 på 280.000 kr., som kan dække de samlede udgifter i Mandeklubben.

Mandeklubben understøtter Thisted Kommunes Strategi for mennesker med demens, hvor tilbuddet er særligt relevant for mennesker med demens i strategiens fase 2; Tiden i hjemmet.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Fra og med 2021 er der på ældreafdelingens fællesområde 207.061 kr. årligt til finansiering af Mandeklubben. Den resterende udgift på 72.939 kr. i 2021 finansieres af Sct. Thøgersgaard. Finansieringen af den resterende udgift på 72.939 kr. årligt fra 2022 finansieres af demografireguleringen.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Ældre-/Seniorrådet den 20. oktober 2020 til orientering

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Mandeklubben på Sct. Thøgersgaard og Fjordglimt videreføres fra og med 2021.
  2. Mandeklubben finansieres delvist af de 207.061 kr. fra Sundheds- og Ældreområdets fællesområde fra 2021 og frem.
  3. Det resterende beløb på 72.939 kr. finansieres af Sct. Thøgersgaard i 2021 og af demografireguleringen fra 2022 og frem.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

171. Beslutning om tandpleje til socialt udsatte borgere

Udskriv

Sagstema

Beslutning om hvordan socialtandplejen skal etableres.

Redegørelse

Den 1. juli 2020 trådte en ny bestemmelse i sundhedsloven i kraft. Samtidig fulgte en ny bekendtgørelse om tandpleje, herunder et kapitel om "Socialtandpleje". Det betyder grundlæggende, at kommunen nu skal yde vederlagsfri tandpleje til borgere med særlige sociale problemer i form af hjemløshed, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Bestemmelsen i sundhedslovens § 134 a, stk. 1 og 2 lyder:

§ 134 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til borgere med særlige sociale problemer, i form af gadehjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. §§ 104 og 110 i lov om social service, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vurdering tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet særlige sociale problemer.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om socialtandpleje ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.

Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til opgaven gennem lov- og cirkulæreprogrammet. Thisted Kommune bliver kompenseret med 301.600 kr. i 2020 og 460.000 kr. i 2021 og overslagsårene.

Thisted Kommunale tandpleje er parate til at løfte denne opgave. Om end der først til september foreligger en færdig beskrivelse af opgavens fulde omfang, så er det en opgave vi vil kunne løse, dels ved selv at lave en række akutte tandlægefaglige indsatser for den hjemløse borger og dels benytte specialtandplejen i Region Midtjylland til de opgaver, der kræver specialtandpleje.

Tandplejen vurderer, at det vil give anledning til bekymring, hvis ordningen med socialtandpleje i Thisted Kommune udvides til øvrige socialt udsatte borgere, idet dette vurderes at kunne medføre kapacitetsmæssige udfordringer. Bekymringen opstår, da man ved at åbne op for målgruppen omfattet af stk. 2, kan risikere at der sker en opgaveglidning ved at tilbyde udsatte borgere, som ikke er omfatte af stk. 1, gratis tandpleje. Disse borgere er nemlig for nuværende omfattet af delvis egenbetaling. Samtidig kan der være nogle fra samme målgruppe, som i stedet for at søge om enkeltydelser til funktionsopbyggende tandpleje, ville kunne få lavet nye tænder hos den kommunale tandpleje gratis.

Det vurderes, at 27 - 29 personer er i målgruppen for stk. 1. Hvorvidt målgruppen vil benytte sig af tilbuddet er uvist og omfanget af udgifterne til behandling kan der på nuværende tidspunkt ikke sættes beløb på.

Det er anbefalingen fra Overtandlægen og Sektionsleder for Børnesundhed, at tandplejen udelukkende tilbyder socialtandpleje til hjemløse efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1. Det er ligeledes forvaltningens anbefaling ikke at medtage stk. 2 i indsatsen. Dette med begrundelse i, at det sandsynligvis ville kræve flere omkostninger end hvad opgaven bliver kompenseret med, og det er forvaltningens vurdering, at målgruppen for stk. 2 i forvejen er kompenseret gennem anden lovgivning og kan rummes inden for denne.

Hensigten med bestemmelsen i stk. 2 er at give kommunerne mulighed for at tilpasse socialtandplejen til lokale forhold. I forhold til ovenstående bekymring for en opgave glidning og den relativt store usikkerhed der er omkring kapaciteten med den forhåndenværende økonomiske kompensation, kunne man overveje at evaluere på arbejdet med stk. 1 ultimo 2021, og på denne baggrund drøfte mulighederne for at arbejde med stk. 2.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og de nødvendige korrektioner er indarbejdet. CØL oplyser supplerende, at kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til opgaven gennem lov- og cirkulæreprogrammet. Thisted Kommune bliver kompenseret med 301.600 kr. i 2020 og 460.000 kr. i 2021 og overslagsårene.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Social og sundhedsudvalg - til efterretning - den 1. september 2020

Handicaprådet - høring - den 24. september 2020

Udsatterådet - skriftlig høring - den 24. september 2020

Børne- og Familieudvalget den 6. oktober 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Økonomiudvalget den 21. oktober 2020

Thisted Kommunalbestyrelse den 27. oktober 2020

Udsatterådet - til efterretning - den 17. november 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at den kommunale tandpleje tilbyder socialtandpleje til hjemløse, jf. sundhedslovens § 134 a, stk. 1.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 1. september 2020, pkt. 136:
Udsat med henblik på høring i Udsatte- og Handicaprådet.

Beslutning fra Handicaprådet, 24. september 2020, pkt. 5:
Handicaprådet synes, at det er et godt initiativ og kan tilslutte sig indstillingen, men opfordrer samtidigt til at følge udviklingen i løbet af næste år med henblik på at vurdere, om der bør åbnes for den kreds af personer, der er nævnt i stk. 2 i forslaget. Handicaprådet foreslår derfor en evaluering efter et år.

Fraværende i Handicaprådet - den 24. september 2020:

Anna Grethe Hermann, Knud Harring.

Beslutning fra Udsatterådet, 24. september 2020:
Udsatterådet mener, at det er afgørende, at socialt udsatte får støtte til at komme til tandlæge – og er optaget af, at også de ikke-hjemløse får et ordentligt tilbud, som de har råd til at tage imod.

Beslutning

Taget til efterretning med bemærkning om, at der hurtigst muligt bør udarbejdes en evaluering for at vurdere, hvorvidt budgettet kan rumme en udvidelse af tilbuddet til at omfatte borgere jf. stk. 2.

Til toppen

172. Nordjysk Socialaftale 2021-2022

Udskriv

Sagstema

De nordjyske kommuner har sammen med Region Nordjylland ansvaret for at sikre en fælles koordinering af det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland. Som del heraf udarbejdes Nordjysk Socialaftale, som sætter den politiske retning for samarbejdet på det specialiserede socialområde i Nordjylland. Socialaftalen forelægges de nordjyske byråd og regionsrådet til godkendelse, som er vedlagt sagen som bilag.

Redegørelse

Nordjysk Socialaftale er en politisk strategi, som dels fastsætter spillereglerne for køb og salg af pladser og dels sætter retningen for det fælleskommunale samarbejde på det specialiserede socialområde i Nordjylland.

Socialaftalen er udarbejdet af Den Administrative Styregruppe på Socialområdet (DAS) i tæt samspil med borgere, brugerorganisationer, politikere, fagfolk og embedsmænd. Samarbejdet med og inddragelsen af de mange parter sikrer, at Nordjysk Socialaftale sætter fokus på de mest relevante problemstillinger og udviklingsområder.

Processen for input til og udarbejdelse af Nordjysk Socialaftale 2021-2022 fremgår af nedenstående oversigt:

24. oktober 2019

Den Administrative Styregruppe på socialområdet udpeger vision og fokusområder

November 2019 - januar 2020

Skriftlig høring i de nordjyske handicapråd og socialudvalg med henblik på input til retning for vision og fokusområder.

3. februar 2020

Politisk visionsdag med deltagelse af ca. 100 deltagere som dækkede repræsentanter fra brugerorganisationer, brugere, politikere og embedsmænd til en visionsdag, hvor man sammen gav input og satte retning til visionen og de tre udpegede fokusområder.

Juni 2020

Online workshops, hvor fagfolk fra forskellige kommuner og regionen gav input til, hvilket konkret fokus der kunne være for de udpegede målgrupper.

August 2020 -september 2020

Behandling i DAS og KKR

September 2020 -november 2020

Behandling i de nordjyske byråd og regionsrådet.

Frist for politisk behandling: 30. november 2020

Med Nordjysk Socialaftale 2021-2022 har de nordjyske kommuner og regionen udpeget en vision, som skal sætte retningen for det fælleskommunale samarbejde på det specialiserede socialområde i Nordjylland. Ligesom i den nuværende socialaftale, vil visionen for Nordjysk Socialaftale 2021-2022 have fokus på egenmestring. Egenmestring er valgt som vision, fordi der ønskes at blive sat fokus på, at alle borgere skal have mulighed og redskaber til at kunne mestre så meget af sit eget liv som muligt. Øget egenmestring med fokus på den enkelte borgers behov og ressourcer kan give borgeren øget frihed, livskvalitet og selvbestemmelse. Visionen udmøntes gennem følgende tre fokusområder:

  • Fokusområde 1 - sammen om en stærk socialpsykiatri: Dette fokusområde omhandler stigningen i borgere med psykiske vanskeligheder, som modtager ydelser fra det specialiserede socialområde, og sætter fokus på kompetencer og indsatser indenfor området.
  • Fokusområde 2 - den gode alderdom: Dette fokusområde omhandler borgere med udviklingshæmning, som får demens, og sætter fokus på hvordan vi kan sikre fælles kompetencer, tværfaglighed og skabe de bedst mulige løsninger til borgernes behov.
  • Fokusområde 3 - effektive og vidensbaserede løsninger: Dette fokusområde har fokus på, hvordan de rette incitamenter kan skabe indsatser, hvor der i endnu højere grad er fokus på både borgerens behov og progression. Fokusområdet sætter fokus på, hvordan vi kan samarbejde om udvikling og vidensdeling af effektive indsatser, arbejdsgange og samarbejder.

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Kommunerne og regionen har i regi af Nordjysk Socialaftale løbende fokus på, om der er det rigtige udbud af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet hermed er at sikre, at der til stadighed er de nødvendige tilbud til såvel brede målgrupper som små målgrupper med komplekse udfordringer.

På baggrund af afdækninger af området foretaget i 2020 vurderes det, at der overordnet er god sammenhæng mellem efterspørgsel og det samlede udbud af pladser og indsatser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Kommunerne og regionen er dog enige om, at det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder, der er for at styrke indsatsen til målgruppen af børn og unge med svært selvskadende adfærd, hvorfor der er igangsat et arbejde herfor.

I regi af KL er der fokus på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger, hvor der er fokus på sammenhængen på udbud/efterspørgsel for de tilbud, som der er helt eller delvis objektiv finansiering på. Her er der enkelte tilbud, som er udfordret i forhold til bæredygtigheden, herunder Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland), hvortil der er igangsat initiativer, der skal afhjælpe dette.

Det forstærkede samarbejde

Med det forstærkede samarbejde har de nordjyske kommuner og regionen et særligt fokus på udvalgte unikke tilbud. Den faglige følgegruppe for de unikke tilbud – Ekspertpanelet – har indstillet at to af tilbuddene kommer i nødsporet, da de er udfordret i forhold til bæredygtigheden. DAS har fulgt indstillingen, hvorfor Birken (Aalborg Kommune) og Kvisten (Region Nordjylland) er sat i nødsporet, hvor der vil blive nedsat arbejdsgrupper, som skal komme med forslag til, hvordan vi kan sikre, at der fortsat vil være indsatser til de pågældende målgrupper.

Centrale udmeldinger

Socialstyrelsen har udsendt tre centrale udmeldinger i 2019 og 2020, som de nordjyske kommuner afrapporterer på i forbindelse med Nordjysk Socialaftale.

En Central Udmelding udsendes når Socialstyrelsen er bekymret for udbuddet af tilbud til små og komplekse målgrupper. De tre målgrupper er:

  • Borgere med udviklingshæmning og dom og behov for ophold på sikret afdeling
  • Gravide kvinder med skadeligt rusmiddelmisbrug og behov for højt specialiseret døgnbehandling
  • Børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede socialt rehabiliterende indsatser

De nordjyske kommuner har i samarbejde med Region Nordjylland udarbejdet afrapporteringer på de tre målgrupper som svar til Socialstyrelsens Centrale Udmeldinger. Afrapporteringerne er vedlagt som bilag til Nordjysk Socialaftale. De nordjyske kommuner vurderer overordnet, at der er tilstrækkeligt udbud af tilbud til de benævnte målgrupper i Nordjylland, men at der kan være behov for at undersøge muligheden for et nyt tilbud i Vestdanmark, som kan tilbyde sikrede pladser til borgere med udviklingshæmning og dom. Dog med en opmærksomhed på, at den samlede kapacitet af pladser på landsplan skal matche det nødvendige udbud af pladser.

Styringsaftalen

Styringsaftalen definerer rammerne for køb og salg af indsatser til borgere med et handicap eller sociale udfordringer. Styringsaftalen har gennemgået en revidering i 2020, hvor der er givet flere muligheder til at oprette nye tilbud under særlige vilkår, fx objektiv finansiering i opstartsårene, lavere belægningsprocent eller kollektiv underskudsdækning.

De nye vilkår skal ses som et instrument til at kunne etablere tilbud til små målgrupper. Før en driftsherre kan etablere på særlige vilkår kræver det godkendelse i DAS, hvor det er op til den enkelte kommune om, hvorvidt man ønsker at være en del af de særlige vilkår for tilbuddet.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Handicaprådet - høring - den 19. oktober 2020

Børne- og Familieudvalget den 10. november 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 10. november 2020

Økonomiudvalget den 18. november 2020

Kommunalbestyrelsen den 24. november 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Sagen sendes i høring.
  2. Nordjysk Socialaftale 2021-2022 godkendes.

Beslutning

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

173. Budgetopfølgning pr. 31. august 2020 for Social- og Sundhedsudvalgets område

Udskriv

Sagstema

Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal have forelagt budgetopfølgninger pr. 31. januar, 30. april, 31. juli og 30. september. Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der skal gives en månedlig budgetopfølgning til udvalget.

Redegørelse

Budgetopfølgningen viser et samlet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 25,5 mio. kr. i 2020 isoleret set inkl. budgetmidler fra handleplan 2019 på 9,2 mio. kr. samt tillægsbevilling på 23,5 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Dertil kommer overført merforbrug fra 2019 på 33,0 mio. kr., hvilket totalt set giver et forventet merforbrug på 7,5 mio. kr. På serviceudgiftsområderne forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til servicerammen. Når forventet forbrug sammenlignes med servicerammen, medregnes bl.a. overførte overførsler fra sidste år og udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet ikke.

Når der ses bort fra midler fra handleplan 2019 samt tillægsbevilling til nedbringelse af overført merforbrug, forventes der i 2020 isoleret set et merforbrug på 7,2 mio. kr., hvilket er en forværring ift. sidste måned på 1,5 mio. kr.

I budgetopfølgningen er der indregnet coronarelaterede nettomerudgifter inkl. kompensation på 2,5 mio. kr. De konkrete coronarelaterede mer- og mindreudgifter samt kompensation fremgår af bilag. Disse vil løbende blive justeret henover året i takt med, at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bevirker ændringer i arbejdsgange med videre.

Tabellen herunder viser forventet afvigelse i forhold til hhv. korrigeret budget for 2020 isoleret set (inkl. budgetmidler fra handleplan 2019 på 9,2 mio. kr. samt tillægsbevilling på 23,5 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug) og servicerammen samt overførsler fra 2019.

”Afvigelse budget” viser årets afvigelse i forhold til korrigeret budget for 2020 isoleret set. ”Afvigelse budget inkl. overførsler” viser afvigelse mellem forbrug og budget i 2020 inkl. overførsler fra 2019.

"Afvigelse serviceramme" viser afvigelsen i forhold til servicerammen, og her medregnes bl.a. overførte overførsler fra sidste år og udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet ikke.

Note: En evt. afvigelse mellem totalen og summen af områderne skyldes afrunding.

Det samlede merforbrug på 7,2 mio. kr. i 2020 isoleret set ekskl. midler fra handleplan 2019 samt tillægsbevilling til nedbringelse af overført merforbrug skyldes:

- merforbrug på Socialområdet på 7,9 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt merforbrug på en enkelt institution, på køb og salg af pladser, samt på social service på børneområdet.

- merforbrug på Sundheds- og ældreområdet på 0,7 mio. kr., hvilket omfatter et merforbrug på Hjælpemiddelafdelingen og sundhedsdelen af Sundhed og kvalitet (KMF og sosu-elever) samt et mindreforbrug på ældrecentrene og Visitationen.

- mindreforbrug på Borgerservice og ydelser på 1,4 mio. kr. Der er mindreforbrug på boligstøtteområdet, på de personlige tillæg, på flex-handicap kørsel og begravelseshjælp.

I det følgende gennemgås de tre områder under SSU:

SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

På Sundheds- og Ældreområdet (HK 4 og 5) forventes et samlet mindreforbrug på 20,8 mio. kr. i 2020 isoleret set inkl. budgetmidler fra den økonomiske handleplan 2019 på 7,4 mio. kr. samt tillægsbevilling på 14,2 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Overført merforbrug fra sidste år udgør 22,5 mio. kr., og der forventes således alt i alt et merforbrug på 1,7 mio. kr.

Ekskl. midler fra tillægsbevilling og handleplan 2019 er der et merforbrug i 2020 isoleret set på 0,7 mio. kr., og det dækker over et merforbrug på ældreområdet (primært pga. merforbrug på hjælpemidler) og et merforbrug på sundhedsområdet (primært KMF). Sammenholdt med seneste budgetopfølgning er resultatet for indeværende år forværret med 1,4 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt, at ældrecentrene har reduceret det forventede mindreforbrug.

De coronarelaterede nettomerudgifter inkl. kompensation udgør 0,9 mio. kr. De konkrete coronarelaterede mer- og mindreudgifter samt kompensation fremgår af bilag. Disse vil løbende blive justeret henover året i takt med, at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bevirker ændringer i arbejdsgange med videre.

I det følgende gennemgås økonomien for hvert af de to aktivitetsområder ”4015 Sundhed, Sygehusbetaling og Genoptræning” og ”4040 Pleje og Omsorg for Ældre”:

Aktivitetsområde 4015 Sundhed, Sygehusbetaling og Genoptræning:

Aktivitetsområdet omfatter Træning og rehabilitering samt den del af Sundhed og kvalitet, der dækker over sundhedsområdet (kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) samt borgerrettede forebyggende sundhedstiltag).

Der forventes et samlet merforbrug på 2,6 mio. kr. i 2020 isoleret set. Overført overskud fra sidste år udgør i alt 0,2 mio. kr. på aktivitetsområde 2015, og der forventes således alt i alt et merforbrug på 2,4 mio. kr. Coronakrisen har medført nettomindreudgifter inkl. kompensation på 1,0 mio. kr. Det samlede resultat for aktivitetsområdet er forbedret med 0,4 mio. kr. ift. sidste måned, primært grundet øget mindreforbrug i Træning og Rehabilitering.

Primære forklaringer på merforbruget i 2020:

- Sundhed og kvalitet – sundhed: Merforbrug på KMF (kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet) på 3,6 mio. kr. samt mindreforbrug på staben (0,3 mio. kr.) og sundhedsprojekter (0,2 mio. kr.)

- Træning og Rehabilitering: Mindreforbrug på træning fagpersonale (0,3 mio. kr.) og træning øvrig drift (0,2 mio. kr.)

Aktivitetsområde 4040 Pleje og Omsorg for Ældre:

Dette område omfatter den del af Sundhed og kvalitet, der dækker over ældreområdet (dvs. Forebyggende hjemmebesøg, Ældreprojekter, SOSU-uddannelser og Ældrekonsulenter) samt Fællesområdet, Hjemmeplejen, Visitationen, Hjælpemiddelafdelingen og Ældrecentrene.

Der forventes et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 23,4 mio. kr. inkl. budgetmidler fra den økonomiske handleplan 2019 på 7,4 mio. kr. samt tillægsbevilling på 14,2 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Overført merforbrug fra sidste år udgør 22,7 mio. kr., og der forventes således alt i alt et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Coronakrisen har medført forventede nettomerudgifter inkl. kompensation på 2,0 mio. kr. Resultatet ift. korrigeret budget i 2020 isoleret set (ekskl. tillægsbevilling og handleplansmidler) er forværret med 1,7 mio. kr. i forhold til sidste måned, hvilket hovedsageligt skyldes øgede udgifter på ældrecentrene.

Ekskl. midler fra tillægsbevilling og handleplan 2019 forventes et mindreforbrug i 2020 isoleret set på 1,8 mio. kr. Det skyldes primært:

- Plejecentrene: Mindreforbrug på 3,7 mio. kr., bl.a. pga. tilbageholdenhed.

- Visitation og hjemmepleje: Mindreforbrug på samlet set 2,7 mio. kr., hovedsageligt på løn til plejepersonalet.

- Sundhed og kvalitet - ældre: Merforbrug på SOSU-uddannelse på 1,4 mio. kr. som følge af øgede lønudgifter pga. krav om øget dimensionering på SOSU-uddannelserne. Mindreforbrug på løn, projekter m.m. i ældreafdelingen på i alt 0,7 mio. kr.

- Hjælpemidler: Merforbrug på 3,5 mio. kr., særligt inkontinens- og stomihjælpemidler, mobilitetshjælpemidler og arbejdsmiljøhjælpemidler.

- Fællesområdet: Merforbrug på 0,4 mio. kr., hovedsageligt udgifter til sygepleje til handicappet borger samt udgifter til genopretning af et ældrecenter.

Afvigelse ift. servicerammen:

Der er et samlet mindreforbrug på servicerammen på 3,9 mio. kr.

SOCIALAFDELINGEN:

På socialområdet (Behandling af misbrug, Det specialiserede voksenområde og Handicappede børn og unge) forventes et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 3,3 mio. kr. i 2020 isoleret set inkl. midler fra den økonomiske handleplan 2019 på 1,9 mio. kr. samt tillægsbevillingen på 9,3 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Overført merforbrug fra 2019 udgør 10,5 mio. kr., så der forventes således et samlet merforbrug på 7,2 mio. kr. ultimo 2020.

Når der ses bort fra midler fra den økonomiske handleplan samt tillægsbevilling på 9,3 mio. kr., forventes et merforbrug i 2020 isoleret set på 7,9 mio. kr. Det skyldes et merforbrug på 10,0 mio. kr. på særligt økonomisk udfordrede områder, mens de øvrige områder udviser et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. De særligt økonomisk udfordrede områder er:


- En enkelt institution (merforbrug på 4,1 mio. kr.)

- Køb og salg af pladser (merforbrug på 4,7 mio. kr.)

- Social service på børneområdet (merforbrug på 1,3 mio. kr.)

De coronarelaterede nettomerudgifter inkl. kompensation udgør 1,7 mio. kr. De konkrete coronarelaterede mer- og mindreudgifter samt kompensation fremgår af bilag. Disse vil løbende blive justeret henover året i takt med, at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bevirker ændringer i arbejdsgange med videre.

Socialområdet har været under pres i flere år pga. af øget tilgang, hvilket har resulteret i det overførte merforbrug, og området er fortsat under et betydeligt pres. Social- og Sundhedsudvalget vedtog i 2019 en handlingsplan for at nedbringe merforbruget, og denne har i og for sig haft den forventede effekt på nær ovenstående områder, der er under betydeligt pres. Det er således klart, at der er behov for tiltag for at nedbringe forbruget, hvis budgettet skal i balance.

Ift. institutionen har den nye ledelse, understøttet af forvaltningen, taget en række initiativer, herunder en ny vagtplan, der træder i kraft i september. Det forventes at den kan nedbringe forbruget til at svare til budgettet måned for måned inden årets udgang. Ift. de øvrige udfordringer på Socialområdet er der brug for tiltag, der kan nedbringe forbruget således at forbruget kommer ned på budgettet. I forlængelse af den analyse, der er lavet af Socialområdet, er forvaltningen er derfor i gang med at forberede forslag til besparelser, effektiviseringer og strukturændringer på Socialområdet.

I det følgende gennemgås økonomien for hvert af de tre aktivitetsområder:

Misbrugsområdet:

På misbrugsområdet forventes der et merforbrug på 0,8 mio. kr., for 2020 isoleret set, hvilket hovedsageligt skyldes manglende salg af pladser til alkoholbehandling pga. corona.

Det specialiserede voksenområde:

På voksenområdet forventes der et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 2,0 mio. kr. for 2020 isoleret set inkl. tilførsel af midler fra den økonomiske handleplan på 1,9 mio. kr., tillægsbevillingen til nedbringelse af overført merforbrug på 6,1 mio. kr. samt et nyt budget på 0,2 mio. kr. til støtte til unge om natten. Overført merforbrug fra 2019 udgør 7,2 mio., så der forventes således et merforbrug på 5,2 mio. kr. ultimo 2020.

Når der ses bort fra midler fra den økonomiske handleplan på 1,9 mio. kr. samt tillægsbevilling på 6,1 mio. kr., forventes et merforbrug i 2020 isoleret set på 6,0 mio. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt udfordringer på en enkelt institution, hvor der forventes et merforbrug på 4,1 mio. kr. Den nye ledelse er, i tæt samarbejde med Socialafdelingen, godt i gang med en proces, hvor udvikling af faglighed, trivsel og økonomi sker på én og samme tid. Der er taget en lang række af initiativer i forhold til bl.a. vagtplan, planlægning og sygefravær, der sigter imod, at der inden årets udgang opnås budgetoverholdelse fremover, så betingelserne for budgetoverholdelse kommer på plads fra 2021.

På køb og salg af pladser forventes for 2020 isoleret set et merforbrug på 2,7 mio. kr. Udfordringen er her særligt manglende salg af pladser, hvor der forventes en mindreindtægt på 1,9 mio. kr. i forhold til budgettet. Afdelingen forsøger at sikre tilbud i egen kommune til så mange borgere som muligt for at imødegå yderligere udgifter på dette område og har ikke anbragt borgere uden for kommunen i 2020.

Der er udfordringer med kapaciteten på egne tilbud, og der har derfor været tiltagende vanskeligheder med at finde pladser i egne tilbud. Som nævnt er forvaltningen derfor i gang med at forberede forslag til strukturændringer på Socialområdet i forlængelse af den analyse, som kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen besluttede at lave af Socialområdet og af Sundheds- og Ældreområdet.

Handicappede børn og unge:

På børneområdet forventes der i 2020 isoleret set et mindreforbrug på 2,0 mio. kr inkl. tillægsbevillingen på 3,2 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Overført merforbrug fra 2019 udgør 3,6 mio. kr., således at der forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr. ultimo 2020.

Når der ses bort fra tillægsbevilling på 3,2 mio. kr., forventes et merforbrug i 2020 isoleret set på 1,2 mio. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt køb og salg af pladser, hvor der forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. På social service forventes der et merforbrug på 1,3 mio. kr., hovedsageligt pga. øgede udgifter til plejefamilier. På refusion af særligt dyre enkeltsager forventes merindtægter på 0,8 mio. kr., og institutionerne forventer mindreforbrug på 1,3 mio. kr.

Afvigelse ift. servicerammen:

Der er et samlet merforbrug på servicerammen på 4,3 mio. kr.

BORGERSERVICE OG YDELSER:

Samlet forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på Borgerservice SSU.Der forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på områder omfattet af servicerammen og et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på områder uden for servicerammen.

Mindreforbruget på boligstøtteområdet er 0,7 mio. kr. og på de personlige tillæg forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr. Der er også mindreforbrug vedrørende flex-handicap kørsel med 0,6 mio. kr. og begravelseshjælp med 0,2 mio. kr. Begge områder er direkte påvirket af Corona.

Afvigelse ift. servicerammen:

Der er et samlet mindreforbrug på servicerammen på 0,8 mio. kr.

Retsgrundlag

I forbindelse med merforbruget på udvalgets område oplyser CØL, at bestemmelser om håndtering af merforbrug findes dels i lov om kommunernes styrelse og i dels Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Af bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse fremgår det, at: "Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt."

Af økonomistyringsregulativet fremgår, at Thisted Kommunes bevillingsstyring er tilrettelagt ud fra et decentralt princip, jævnfør afsnittet i økonomistyringsregulativet om kommunens økonomistyring side 7. Sammen med styrelseslovens generelle bestemmelse om, at udgifter ikke kan afholdes uden en bevilling, medfører tilrettelæggelsen, at de stående udvalg har en politisk initiativforpligtelse ved udsigt til budgetoverskridelser. For det administrative niveau er den forpligtelse fulgt op af en bestemmelse om, at direktøren ved udsigten til budgetoverskridelser er ansvarlig for, at der tilvejebringes en rekonstruktionsplan, som udvalget - afhængigt af om planen ændrer de materielle budgetforudsætninger - behandler.

Økonomiske konsekvenser

OVERHOLDELSE AF SERVICERAMMEN:

Samlet set for Thisted kommune forventes der pt. et mindreforbrug på servicerammen på 0,4 mio. kr. I beløbet er der taget højde for bufferpuljen på 19,0 mio. kr. På SSU's område forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., men heri er der ikke indregnet en eventuel andel af bufferpuljen.

FINANSIERINGSTILTAG SSU'S OMRÅDE:

Budgetopfølgningen viser et samlet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 24,1 mio. kr. i 2020 isoleret set inkl. midler fra økonomisk handleplan 2019 på 9,2 mio. kr. og tillægsbevilling på 23,5 mio. kr. til nedbringelse af overført merforbrug. Det overførte merforbrug fra 2019 udgør 33,0 mio. kr., og totalt set giver det et forventet merforbrug på 8,9 mio. kr. Som tallene viser, er den samlede økonomiske situation på hhv. sundheds- og ældreområdet og socialområdet fortsat udfordret, resultatet er dog forbedret væsentligt som følge af tillægsbevilling til nedbringelse af overført merforbrug fra tidligere år. Der er som tidligere beskrevet igangsat en proces med at udarbejde og implementere en række handleplaner, der tager hånd om det forventede merforbrug i 2020 isoleret set såvel som det resterende overførte merforbrug fra 2019.

De foreløbigt planlagte eller igangsatte handleplaner er:

Handleplaner på aktivitetsområdet Pleje og omsorg for ældre:

- Generelt: Jf. beslutning i KB den 25. august 2020 er der i 2020 givet en tillægsbevilling på 14,2 mio. kr. i 2020 til dækning af overført merforbrug på Sundheds- og ældreområdet og i 2021 en tillægsbevilling på minus 6,5 mio. kr.


- Visitationen: Jf. beslutning i KB den 25. februar 2020 er der givet en tillægsbevilling finansieret af kassen på 5,2 mio. kr. svarende til det løbende merforbrug, der har været på betalinger til andre offentlige myndigheder (kommuner og regioner) i 2019.

- Visitationen: Jf. beslutning i SSU den 4. februar 2020 anvendes de 0,5 mio. kr. i 2020 til nedbringelse af gæld i Visitationen og hjemmeplejen.


- Visitationen og hjemmeplejen: Hjemmeplejens og Visitationens merforbrug er blevet analyseret, og resultaterne af analysen samt forslag til handlinger er behandlet på SSU's møde i den 4. februar 2020. Forvaltningen har nu på baggrund heraf udarbejdet en handleplan og er i gang med at igangsætte de vedtagne tiltag. Tiltagene indebærer bl.a. en revisitering af ydelser, en forbedring i Brugertidsprocenten (BTP), som forventes at give reducerede udgifter for hhv. Visitationen og Hjemmeplejen, samt arbejdsmiljømæssige tiltag til reduktion af sygefraværet.


- SOSU-området: Forvaltningen har udarbejdet en finansieringsplan for, hvordan merforbruget på SOSU-kontoen kan håndteres. Planen viser, at der er et finansieringsbehov i 2020 på 2,2 mio. kr. Dertil kommer et finansieringsbehov på 2,6 mio. kr. til dækning af det overførte merforbrug fra 2019, hvoraf hovedparten er finansieret via den tillægsbevilling til reduktion af overført merforbrug fra 2019, som KB vedtog den 25. august 2020. Ifølge finansieringsplanen kan en del af merforbruget på sosu-kontoen i 2020 tilvejebringes ved medfinansiering fra praktiksteder.


- Ældrecentrene: Der er en målsætning om at opnå et mindreforbrug på en række ældrecentre på i alt 1,7 mio. kr. i 2020 isoleret set, hvilket svarer til et mindreforbrug på 1 % af budget 2020 på de ældrecentre, hvor der ikke er økonomiske udfordringer. På de øvrige ældrecentre er målsætningen et 0-resultat. En reduktion af det samlede merforbrug på ældreområdet i indeværende år forudsætter, at dette forventede mindreforbrug på ældrecentrene realiseres. I nærværende budgetopfølgning har ældrecentrene indmeldt et samlet forventet mindreforbrug på 3,7 mio. kr. i 2020 isoleret set (ekskl. tillægsbevilling).

Handleplaner på socialområdet:

- Generelt: Jf. beslutning i KB den 25. august 2020 er der i 2020 givet en tillægsbevilling på 9,3 mio. kr. i 2020 til dækning af overført merforbrug på Socialområdet og i 2021 en tillægsbevilling på minus 1,9 mio. kr.

- Økonomisk udfordret institution: Den nye ledelse på institutionen understøttet af forvaltningen har taget en række initiativer, herunder en ny vagtplan, der træder i kraft i august 2020, og som forventes at nedbringe forbruget til at svare til budgettet måned for måned inden årets udgang.

- Institutioner og bostøtte i 2020: Ud over den udfordrede institution skal institutionerne på misbrugs-, voksen- og børneområdet skal opnå et mindreforbrug på i alt 1,8 mio. kr. i 2020 isoleret set. I budgetopfølgningen ventes institutionerne at bruge 0,2 mio. kr. mere end dette mål.

- Institutioner og bostøtte i 2021 og 2022: Budgettet i 2021 og 2022 reduceres med 0,1 mio. kr. for alle institutioner, bostøtte mm., dog med 0,3 mio. kr. for Møllehuset og 0,3 mio. kr. for Algade.

- Køb af pladser i 2021: Forbruget på køb af pladser reduceres med 1 mio. kr. i 2021 og 2022. Afdelingen forsøger at sikre tilbud i egen kommune til så mange borgere som muligt og har ikke anbragt borgere uden for kommunen i 2020.


Generelt for Ældre- og Socialområdet:

- Det forventede forbrug forudsætter, at de forskellige områder overholder budgetter til varekøb og tjenesteydelser efter, at disse er reduceret i 2020 som følge af udmøntning af indkøbsbesparelse.

- Analyse på ældre- og socialområdet: Ældre- og socialområdet vil i de kommende år være præget af den demografiske udvikling og opgaveudviklingen på området generelt. Som led i budgetforliget for 2020 er der på tværs af ældre- og socialområdet ved at blive lavet analyser, der skal komme med anbefalinger til faglige og økonomisk bæredygtige løsninger. Anbefalingerne er forelagt SSU den 21. august 2020.

Det skal bemærkes, at ovenstående forventninger til økonomien og handleplanernes effekt baserer sig på forsigtige vurderinger og skøn.

Handleplanerne på Socialområdet vurderes at være dækkende ift. at håndtere det samlede merforbrug på sigt. Der vil dog gå en tid, inden de forskellige tiltag får effekt, og i den mellemliggende tid må det formodes, at der fortsat genereres merforbrug. På Sundheds- og ældreområdet er forvaltningen i gang med udarbejdelsen af yderligere handleplaner og forslag til udgiftstilbageholdenhed i 2020. Målet er dels at løse udfordringen med at holde budgettet for 2020 og dels at sikre fremadrettet økonomisk stabilitet på området.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

174. Årsregnskab 2019 for de selvejende institutioner Kilden og Fristedet

Udskriv

Sagstema

De to selvejende institutioner Kilden og Fristedet har indsendt sine respektive årsregnskaber for 2019. Forvaltningen fremlægger dem til efterretning.

Redegørelse

Kilden og Fristedet er sociale væresteder beliggende i Hurup. De drives af KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark (KSA). Kilden har ca. 70 brugere tilknyttet med et dagligt besøgstal på ca. 25 og kontakt med 13 familier, hvor Fristedet har ca. 30-35 besøgende hver dag. Thisted Kommune har samarbejdsaftaler med begge institutioner.

Den fælles bestyrelse for Kilden og Fristedet har fremsendt årsregnskab 2019 for begge steder. Bestyrelsen har godkendt regnskaberne den 23. og den 28. april 2020 for hhv. Fristedet og Kilden. Revisionspåtegnede årsregnskaber og ledernes årsrapporter er vedlagt som bilag for hver institution.

Regnskabet for Kilden viser et overskud på 152.081 kr., og regnskabet for Fristedet viser et overskud på 180.277 kr.

Konklusionen i revisionspåtegningerne er enslydende, at der ikke er nogen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere.

Thisted Kommune udbetaler alene driftstilskud til institutionerne svarende til deres budget, hvilket betyder, at institutionerne ikke er omfattet af kommunens regler om overførsel af over-/underskud mellem årene.

Ved overskud, som tilfældet er for begge institutioner i år, får de lov til selv at beholde pengene. Overskuddene behøver ikke nødvendigvis at være genereret alene gennem det kommunale tilskud, da institutionerne også kan have modtaget tilskud fra andre instanser eller selv have genereret overskud gennem forskellige aktiviteter.

Ved underskud, som tilfældet var for Kilden sidste år, hæfter institutionen tilsvarende selv for dette. Dog kan det påpeges, at Thisted Kommune indirekte er medfinansierende til dækning af underskuddene ved, at institutionerne får lov at beholde deres overskud og på den måde kan oparbejde en egenkapital til at modstå underskud.

Da Kilden og Fristedet ikke har regulære driftsaftaler med Thisted Kommune, men derimod samarbejdsaftaler, indeholder de heller ingen passus om politisk godkendelse af årsregnskab hos kommunen. På den baggrund indstiller forvaltningen, at regnskaberne alene tages til efterretning.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Samarbejdsaftaler mellem Thisted Kommune og henholdsvis Kilden og Fristedet.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager Kildens og Fristedets årsregnskaber for 2019 til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

175. Årsregnskab 2019 for den selvejende institution Nørbygård

Udskriv

Sagstema

Den selvejende institution Nørbygård har indsendt sit årsregnskab 2019. Forvaltningen fremlægger regnskabet til efterretning.

Redegørelse

Nørbygård er et alkoholbehandlingscenter og –bosted beliggende i Hanstholm. Nørbygård drives af KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark. Nørbygård har 26 døgnpladser fordelt med 14 forsorgshjemspladser og 12 alkoholbehandlingspladser. Thisted Kommune har driftsoverenskomst med Nørbygård, som dog er opsagt med virkning fra 2021 jf. kommunalbestyrelsesbeslutning den 25. februar 2020, punkt 29.

Bestyrelsen for Nørbygård har fremsendt årsregnskab 2019. Bestyrelsen har godkendt regnskabet den 8. juni 2020. Årsregnskab inkl. ledelseserklæring samt revisionsprotokol er vedlagt som bilag.

Regnskabet er opgjort i henhold til årsregnskabsloven og ikke i henhold til den ministerielle regnskabsbekendtgørelse. I Nørbygårds nye vedtægt fra 2017 fremgår, at regnskabet skal aflægges efter årsregnskabsloven, se § 15, stk. 1, hvilket er korrekt i lyset af, at de er en privat fond. Lov om socialtilsyn med tilhørende vejledning siger dog, at fondens regnskab skal aflægges efter driftsoverenskomstens bestemmelser, altså efter den ministerielle regnskabsbekendtgørelse, "hvis det private tilbud organiseret som fond eller selvejende institution har en aftale med en kommune eller en region om anvendelse af alle pladser (driftsoverenskomst)". Denne passus finder imidlertid ikke anvendelse for Nørbygård og Thisted Kommune, da kommunen kun anvender en mindre del af Nørbygårds pladser. Derfor opretholdes kravet om aflæggelse i henhold til årsregnskabsloven.

Regnskabet er forsynet "... med en påtegning uden forbehold, væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift, fremhævelse af forhold, men med følgende fremhævelse af forhold vedrørende revisionen: 'Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen. Nørbygård har medtaget det af institutionen godkendte årsbudget for 2019 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2019. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Endvidere er regnskabsopstillingen tilpasset de særlige lovgivningsmæssige forhold for den selvejende institution'." (side 98 i revisionsprotokollatet)

Det udgiftsbaserede regnskab viser et merforbrug på 359.437 kr., og det omkostningsbaserede regnskab viser et mindreforbrug på 769.179 kr. Forskellen mellem de to opgørelser opstår ved, at der i det udgiftsbaserede regnskab ses der på, om der er balance mellem indtægter og udgifter i forhold til årsbudgettet, hvorimod der i det omkostningsbaserede regnskab alene ses på forholdet mellem indtægter og omkostninger, altså hvor årsbudgettet lades ude, og hvor der medtages afskrivninger.

Ses der bort fra reglerne om overførsel af mer- og mindreforbrug havde Nørbygård isoleret set i et mindreforbrug på 655.634 kr. i 2019. Tages overførselsreglerne i betragtning havde Nørbygård et merforbrug på 303.385 kr. i 2018, hvilket med det isolerede 2019 resultat giver et samlet mindreforbrug på 352.249 kr. i 2019. Seneste budgetopfølgning viser, at Nørbygård står til at komme ud af 2020 med et merforbrug på 217.085 kr.

Nørbygårds aktuelle driftsoverenskomst med Thisted Kommune indeholder ingen passus om godkendelse af årsregnskab hos kommunen. På den baggrund indstiller forvaltningen, at regnskabet alene tages til efterretning.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Sundhedsloven.

Socialtilsynsloven.

Nordjysk Socialaftale.

Driftsoverenskomst mellem Thisted Kommune og Nørbygård.

Nørbygårds vedtægt.

Årsregnskabsloven.

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Nørbygårds årsregnskab 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

176. Årsregnskab 2019 for afdeling Enggården i den selvejende institution Thyfonden

Udskriv

Sagstema

Thyfonden har indsendt årsregnskab 2019 for Enggården, som er en afdeling i den selvejende fond Thyfonden. Forvaltningen fremlægger årsregnskabet til efterretning.

Redegørelse

Enggården er et socialt arbejds- og bofællesskab for psykisk sårbare personer og ejes og drives af den selvejende almennyttige fond Thyfonden. Enggården har 8 bofællesskabspladser fordelt mellem bostøtte i bolig (§ 85) og midlertidigt botilbud (§ 107) samt 32 heldagspladser til beskæftigelse fordelt mellem beskæftigelsesloven og serviceloven. Thisted Kommune har driftsoverenskomst med Thyfonden omkring driften af Enggården.

Bestyrelsen for Thyfonden har i maj/juni måned 2020 godkendt årsregnskabet 2019 for Enggården, og den daglige leder har afgivet sin regnskabserklæring den 28. maj 2020. Årsregnskab, ledelseserklæring og revionsprotokollat er vedlagt som bilag.

Det fremsendte årsregnskab er et samlet årsregnskab for Thyfonden, hvori afdeling Enggården indgår. Årsregnskabet for Thyfonden er dermed aflagt efter årsregnskabsloven, dog med fornødne tilpasninger i henhold til gældende love og bekendtgørelser om socialtilsyn. Regnskabet er revideret af Thisted Kommunes revisor jf. den nye driftsoverenskomst fra 1. januar 2019 § 7, stk. 4, og er det første regnskab, som kommunens revisor har revideret. Skift af revisor hænger sammen med, at Thisted Kommune har overtaget Enggårdens bogholderi, som blandt andet medfører, at likvide beholdninger, der er opstået som følge af driften af Enggården, nu indgår i det kommunale regnskab, og dermed ikke længere kan udskilles af fondens økonomi.

Regnskabet er forsynet "... med en påtegning uden forbehold, omtale af væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift eller andre rapporteringsforpligtelser, men med følgende fremhævelse af forhold: 'Fremhævelse af forhold i årsregnskabet – anvendt regnskabspraksis samt begrænsning i distribution og anvendelse. Vi henleder opmærksomheden på, at årsregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven med fornødne tilpasninger samt bekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019 af lov om socialtilsyn. Årsregnskabet er udarbejdet med henblik på overholdelse af de regnskabsmæssige bestemmelser. Som følge heraf kan årsregnskabet være uegnet til andet formål. Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for Thy Fonden og tilsynsmyndigheden og bør ikke udleveres til eller anvendes af andre parter end Thy Fonden og tilsynsmyndigheden. Vores konklusion er ikke modificeret som følge af disse forhold'." (side 1 i revisionsprotokollatet)

Thyfonden, som fond, kom efter årsregnskabsloven ud af 2019 med et resultat på 220.372 kr., hvilket er ca. 40.000 kr. mere end i 2018.

Resultatopgørelsen 2019 for afdeling Enggården fremgår af noterne 9-12 på siderne 17-20. For alle aktivitetsområder vises et resultat på 0 kr. i Thyfondens årsregnskab. Baggrunden herfor skal findes i oplysningen på side 22 i årsregnskabet: "I henhold til driftsoverenskomsten med Thisted Kommune indregnes årligt over-/underdækning via omsætningen, idet hele Enggårdens budgetoverskud eller -underskud dækkes af Thisted Kommune eller overføres til kommende år i henhold til budget- og bevillingsreglerne i Thisted Kommune. Dermed vil Enggårdens resultater, hvad angår Thy Fonden, årligt være 0 så længe driftsoverenskomsten er gældende". Der er altså tale om en nulsumsløsning for Thyfonden.

Ønsker man at se Enggårdens resultat, jf. de ministerielle love og bekendtgørelser herfor, er man derfor nødt til at se i kommunens regnskab for at finde ud af dette. Dette resultat opsummeres på side 11 i årsregnskabet: "Budgetresultat i det kommunaltekniske budget for 2019 udviser et merforbrug på 124.192 kr. Dette skyldes dog dels, at Enggården i sidste halvår af 2019 påtog sig en ekstra opgave for socialchefen, som af bevillingsmæssige årsager ikke blev tilført det tekniske budget. Opgaven beløb sig til 125.580 kr. Et reguleret resultat bliver således et mindreforbrug på 1.388 kr. I henhold til Thisted Kommunes budget og bevillingsregler, er det ikke alle udgifter og indtægter, der giver overførselsadgang. Derfor er der politisk godkendt et merforbrug på 26.623 kr. fra 2019 til 2020, som således er reguleret i budget 2020 i forhold til det oprindelige budget". Ekstra opgaven fremgår af det lukkede punkt 56 på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 17. marts 2020. Det vil sige, at gøres dette perspektiv gældende, kom Enggården reelt ud af 2019 med et merforbrug på 26.623 kr., hvor den i 2018 kom ud med et merforbrug på 176.221 kr. Enggården har dermed nedbragt deres merforbrug med ca. 150.000 kr. i 2019, og hvor der kun tilbagestår ca. 25.000 kr. i merforbrug at få afviklet. Forudsætningen for at dette perspektiv holder er, at Enggården da kommer ud af 2020 med et mindreforbrug på de ca. 125.580 kr., da det i forklaringen her er medregnet i 2019.

Forvaltningen skal gøre opmærksom på note 7 på side 16: "Omend Thy Fonden er arbejdsgiverpart for medarbejdere ansat i Enggården, er det ledelsens vurdering, at optjente feriepenge mens driftsoverenskomsten er gældende, vedkommer Thisted Kommune. Dermed er forpligtelsen ikke optaget i Thy Fondens årsregnskab. Herudover er det ledelsens vurdering, at alle aktiver og forpligtelser pr. 1. januar 2018 vedrørende afdeling Enggården, som ikke er optaget i nærværende årsregnskab, er overdraget til Thisted Kommune pr. 1. januar 2018".

Jf. den nye driftsoverenskomst § 7, stk. 4 fremsendes regnskabet alene til Thisted Kommunes Social- og Sundhedsudvalg og alene til orientering.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Beskæftigelsesloven.

Bekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019 af lov om socialtilsyn.

Driftsoverenskomst mellem Thisted Kommune og Thyfonden om driften af afdeling Enggården.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Thyfondens årsregnskab 2019 for afdeling Enggården tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

177. Status på puljer på Sundheds- og ældreområdet

Udskriv

Sagstema

Forvaltningen orienterer om status på puljer for sundheds- og ældreområdet for hele 2020.

Redegørelse

I oktober 2019 orienterede forvaltningen om status på ansøgte puljemidler på sundheds- og ældreområdet.

I vedlagte bilag ses oversigten over puljemidler i 2020 samt flerårige puljemidler ansøgt før 2020, hvor projekterne enten ikke er afsluttet endnu, eller hvor midlerne er overgået til bloktilskud.

Forvaltningen er løbende i kontakt med Sundhedsstyrelsen omkring de puljemidler, som er påvirket af situationen med COVID-19.

Ansøgte puljemidler i 2020:

  1. Flere, bedre og mere fleksible aflastningstilbud til mennesker med demens og deres pårørende, der skal sikre pårørende et frirum fra sygdommen: Puljeansøgningen indebærer en etablering af en lokal demensgruppe under Alzheimerforeningen. Der forventes svar på ansøgningen i slutningen af september måned.
  2. Demensrejseholdsforløb med fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin: Forløbet er gratis opkvalificering af interne medarbejdere og med samarbejde med praktiserende læge. Puljeansøgningen er under udarbejdelse. Ansøgningsfristen er den 2. oktober.
  3. Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen: Puljeansøgningen er under udarbejdelse. Ansøgningsfristen er den 19. oktober.
  4. Puljemidler til aktiviteter til pårørende, der passer en borger med demens i hjemmet eller til pårørende til plejehjemsbeboere med demens: Flere foreninger i Thisted Kommune har opnået tilsagn, og forvaltningen understøtter disse ved behov (denne pulje kan ikke søges af kommuner).

Retsgrundlag

National demenshandlingsplan 2025

Aftalen om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19

Finansloven 2017

Finansloven 2018

Finanslovsaftalen 2019-2022

Finansloven 2020

Aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023

Aftale om satspulje 2018-2021

Aftale om satspulje 2019-2022

Økonomiske konsekvenser

Der er primært søgt midler til opnå kompetenceløft samt afprøvning og implementering af nye metoder, som ligger ud over den almindelige drift.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

178. Handleplan for koordineret ungeindsats

Udskriv

Sagstema

Handleplan for koordineret ungeindsats til godkendelse i Direktionen.

Redegørelse

Strategi for koordineret ungeindsats, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 30. april 2019, rummer en række strategiske målsætninger for indsatsen over for Thisted Kommunes unge. Målsætningerne går på tværs af afdelinger og vedrører også eksterne samarbejdspartnere som ungdomsuddannelserne og erhvervslivet, hvorfor succes med strategien forudsætter, at implementeringen sker på en måde, så strategien forankres bredt.

Derfor blev der udarbejdet en handleplan for implementering af strategien, hvor der blev nedsat seks arbejdsgrupper med repræsentanter fra centrale aktører på ungeområdet. Følgende er blevet inviteret til at deltage i arbejdsgrupper:

  • Beskæftigelsesafdelingen
  • Børne- og Familierådgivningen
  • Dansk Byggeri
  • Dansk Industri
  • Erhvervsafdelingen
  • EUC Nordvest
  • FGU Nordvest
  • Folkeskolerne
  • Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
  • Social- og Sundhedsskolen, STV
  • Socialafdelingen
  • Thisted Gymnasium
  • Thy-Mors HF og VUC
  • Undervisning og Fritid

Arbejdsgrupperne har haft til opgave at udfolde strategiens ni målsætninger til indsatser, som kan være styrende for det daglige arbejde med kommunens unge.

Arbejdsgrupperne har afrapporteret til en styregruppe bestående af fire ledelsesrepræsentanter fra Den Koordinerede Ungeindsats, to fra Beskæftigelsesafdelingen og to fra Undervisning og Fritid. Styregruppen har efterfølgende udarbejdet herværende handleplan på baggrund af arbejdsgruppernes bidrag og har fremlagt handleplanen for Uddannelsesgaranti THY, Chef- og direktørnetværket, med henblik på drøftelse, inden fremsendelse til endelig beslutning i Direktionen. Handleplanen sendes herefter til efterretning i Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget.

Handleplanen indeholder foruden indsatser, procesansvarlige mv. også måltal med henblik på monitorering af målsætningerne i ungestrategien. Der indstilles til, at måltal på den koordinerede ungeindsats fremlægges to gange årligt for Børne- og Familieudvalget samt Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, hvorefter det fremlægges for Uddannelsesgaranti THY, Chef- og direktørnetværket.

Der tages forbehold for, at COVID-19 kan få betydning for, hvornår det er hensigtsmæssigt at igangsætte nogle af indsatserne i handleplanen.

Retsgrundlag

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Økonomiske konsekvenser

Eventuelle udgifter i forbindelse med handleplanen finansieres af enten Beskæftigelsesafdelingen, Undervisning og Fritid eller fælles. Hvem der finansierer den enkelte udgift afhænger af, hvilket område udgiften vedrører. Se desuden ”Bemærkninger” i handleplanen.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 1. oktober 2020

Børne- og Familieudvalget den 6. oktober 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 8. oktober 2020

Indstilling

Styregruppen for Den Koordinerede Ungeindsats indstiller, at vedlagte handleplan og bilag godkendes i Direktionen. Handleplanen sendes herefter til efterretning i Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 1. oktober 2020, pkt. 6:

Godkendt.

Beslutning

Taget til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget foreslår, at de tre involverede politiske udvalg holdes løbende orienteret.

Til toppen

179. Referat fra Ældre-/Seniorrådets møde den 15. september 2020

Udskriv

Sagstema

Referat fra Ældre-/Seniorrådets møde den 15. september 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

180. Referat fra Handicaprådets møde den 24. september 2020

Udskriv

Sagstema

Referat fra Handicaprådets møde den 24. september 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

181. Underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen