01. sep 2020

Deltagere:

  • Henrik Gregersen (V)
  • Ida Pedersen (A)
  • Jens Otto Madsen (Ø)
  • Peter Sørensen (Uden for parti)
  • Peter Uno Andersen (A)

136. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Social- og Sundhedsudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2020

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

137. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktøren

Udskriv

Sagstema

  1. Formanden.
  2. Øvrige medlemmer.
  3. Direktøren.

Beslutning

Orienteret.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

138. Budgetopfølgning pr. 31. juli for Social- og Sundhedsudvalgets område

Udskriv

Sagstema

Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal have forelagt budgetopfølgninger pr. 31. januar, 30. april, 31. juli og 30. september. Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der skal gives en månedlig budgetopfølgning til udvalget.

Redegørelse

Det bemærkes indledningsvist, at der i denne budgetopfølgning ikke er medregnet eventuelle tillægsbevillinger til dækning af overført underskud fra tidligere år jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25. august 2020. Den 19. august har Økonomiudvalget indstillet til Kommunalbestyrelsen, at:

- Der gives en tillægsbevilling i 2020 finansieret af kassen til dækning af overført underskud på 14,2 mio. kr. på Sundheds- og Ældreområdet

- Der gives tillægsbevilling i 2020 finansieret af kassen til dækning af overført underskud samt indeværende års merforbrug på 9,3 mio. kr. på Socialområdet.

Budgetopfølgningen, ekskl. evt. tillægsbevillinger, viser et samlet merforbrug i forhold til korrigeret budget på 5,7 mio. kr. i 2020 isoleret set. Dertil kommer overført merforbrug fra 2019 på 33,0 mio. kr., der reduceres med budgetmidler fra handleplan 2019 på i alt 9,3 mio. kr. Totalt set giver det et forventet merforbrug på 29,6 mio. kr. På serviceudgiftsområderne forventes et merforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til servicerammen. Når forventet forbrug sammenlignes med servicerammen, medregnes bl.a. overførte overførsler fra sidste år og udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet ikke.

Medregnes eventuelle tillægsbevillinger på i alt 23,5 mio. kr., reduceres det forventede merforbrug fra 29,6 mio. kr. til 6,1 mio. kr.

Ekskl. tillægsbevillinger er resultatet forbedret ift. sidste måned med 5,9 mio. kr., og det skyldes primært, at der i denne budgetopfølgning medtages kompensation for coronarelaterede udgifter.

I budgetopfølgningen er der indregnet coronarelaterede udgifter på 7,3 mio. kr. samt kompensation på 4,9 mio. kr., inkl. kompensation for kommunens indkøb af værnemidler. De konkrete coronarelaterede mer- og mindreudgifter samt kompensation fremgår af bilag. Disse vil løbende blive justeret henover året i takt med, at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bevirker ændringer i arbejdsgange med videre.

Tabellen herunder viser forventet afvigelse i forhold til hhv. korrigeret budget for 2020 isoleret set og servicerammen samt overførsler fra 2019.


”Afvigelse budget” viser årets afvigelse i forhold til korrigeret budget for 2020 isoleret set. ”Afvigelse budget inkl. overførsler” viser afvigelse mellem forbrug og budget i 2020 inkl. overførsler fra 2019 samt budgetmidler fra den økonomiske handleplan 2019.

"Afvigelse serviceramme" viser afvigelsen i forhold til servicerammen, og her medregnes bl.a. overførte overførsler fra sidste år og udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet ikke.

Note: En evt. afvigelse mellem totalen og summen af områderne skyldes afrunding.

Det samlede merforbrug i 2020 isoleret set skyldes:

- merforbrug på Socialområdet på 7,8 mio. kr.. Det skyldes hovedsageligt merforbrug på en enkelt institution og på køb og salg af pladser.

- mindreforbrug på Sundheds- og ældreområdet på 0,7 mio. kr., hvilket omfatter et mindreforbrug på ældrecentrene og Visitationen samt et merforbrug på Hjælpemiddelafdelingen og sundhedsdelen af Sundhed og kvalitet (KMF og sosu-elever).

- mindreforbrug på Borgerservice og ydelser på 1,4 mio. kr. Der er mindreforbrug på boligstøtteområdet, på de personlige tillæg, på flex-handicap kørsel og begravelseshjælp.

I det følgende gennemgås de tre områder under SSU:

SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

På Sundheds- og Ældreområdet (HK 4 og 5) forventes et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i 2020 isoleret set. Udover resultatet for 2020 isoleret set kommer et overført merforbrug fra sidste år på 22,5 mio. kr., der reduceres med budgetmidler fra den økonomiske handleplan 2019 på 7,4 mio. kr. Samlet set giver dette et merforbrug på 16,8 mio. kr. For det store overførte merforbrug fra tidligere år er der lagt planer for, hvordan dette skal afvikles hen over de kommende tre år. Planernes gennemførsel afhænger af, at der ikke opstår nye merforbrug.

Medregnes en eventuel tillægsbevilling på 14,2 mio. kr. reduceres det samlede merforbrug fra 16,8 mio. kr. til 0,3 mio. kr. for 2020 inkl. overførsler og handleplansmidler.

Mindreforbruget i 2020 isoleret set dækker over et mindreforbrug på ældreområdet (primært pga. mindreforbrug på plejecentre og visitation/hjemmepleje) og et merforbrug på sundhedsområdet (primært KMF). Sammenholdt med seneste budgetopfølgning er resultatet for indeværende år forbedret med 1,2 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt, at der i modsætning til sidste måned er indregnet forventet kompensation for coronarelaterede udgifter (sidste måned var kun medtaget 1,0 mio. kr. til værnemidler) samt øgede udgifter til plejecentrene og Visitationen.

De coronarelaterede nettomerudgifter udgør 4,6 mio. kr., og der er i opfølgningen medtaget forventet kompensation på 3,3 mio. kr. De konkrete coronarelaterede mer- og mindreudgifter samt kompensation fremgår af bilag. Disse vil løbende blive justeret henover året i takt med, at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bevirker ændringer i arbejdsgange med videre.

I det følgende gennemgås økonomien for hvert af de to aktivitetsområder ”4015 Sundhed, Sygehusbetaling og Genoptræning” og ”4040 Pleje og Omsorg for Ældre”:

Aktivitetsområde 4015 Sundhed, Sygehusbetaling og Genoptræning

Aktivitetsområdet omfatter Træning og rehabilitering samt den del af Sundhed og kvalitet, der dækker over sundhedsområdet (kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) samt borgerrettede forebyggende sundhedstiltag).

Der forventes et samlet merforbrug på 2,9 mio. kr. i 2020 isoleret set. Dertil kommer overført mindreforbrug fra sidste år på 0,2 mio. kr. Coronakrisen har medført mindreudgifter på 1,3 mio. kr., og der er i opfølgningen medtaget en forventet kompensation på 0,8 mio. kr. (dvs. en budgetreduktion). Det samlede resultat for aktivitetsområdet er forværret med 0,8 mio. kr. ift. sidste måned, hvilket hovedsageligt skyldes kompensationen.

Primære forklaringer på merforbruget i 2020:


- Sundhed og kvalitet – sundhed:

- Merforbrug på KMF (kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet) på 3,6 mio. kr.

- Mindreforbrug på løn og sundhedsprojekter på 0,5 mio. kr. Resultatet er forværret med 0,2 mio. kr.

- Træning og Rehabilitering: Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Resultatet er forværret med 0,6 mio. kr., hovedsageligt pga. kompensation for coronarelaterede mindreudgifter (særligt vederlagsfri fysioterapi).

Aktivitetsområde 4040 Pleje og Omsorg for Ældre

Dette område omfatter den del af Sundhed og kvalitet, der dækker over ældreområdet (dvs. Forebyggende hjemmebesøg, Ældreprojekter, SOSU-uddannelser og Ældrekonsulenter) samt Fællesområdet, Hjemmeplejen, Visitationen, Hjælpemiddelafdelingen og Ældrecentrene.

Der forventes et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. i 2020 isoleret set. Dertil kommer overført merforbrug fra sidste år på 22,7 mio. kr., der er reduceret med midler fra den økonomiske handleplan 2019 på 7,4 mio. kr. Coronakrisen har medført forventede merudgifter på 5,9 mio. kr., heraf 1,0 mio. kr. til kommunens indkøb af værnemidler, og der er i opfølgningen medtaget en forventet kompensation på i alt 4,1 mio. kr.

Mindreforbruget i 2020 isoleret set er øget med 2,1 mio. kr. i forhold til sidste måned, hvilket hovedsageligt skyldes, at der er medregnet kompensation for coronarelaterede merudgifter. Dertil kommer øgede udgifter på ældrecentre og Visitationen.

Primære forklaringer på mindreforbruget i 2020:


- Plejecentrene: Mindreforbrug på 5,4 mio. kr., bl.a. pga. tilbageholdenhed. Resultatet er forbedret med 1,4 mio. kr., hvilket skyldes 2,2 mio. kr. i kompensation for coronarelaterede merudgifter samt forværring på i alt 0,8 mio. kr. på centrene.

- Visitation og hjemmepleje: Mindreforbrug på samlet set 2,8 mio. kr., heraf er medregnet kompensation på 0,8 mio. kr. for coronarelaterede merudgifter. Mindreforbruget dækker bl.a. over et mindreforbrug på afregning af Hjemmeplejen og et merforbrug på afregning af private leverandører af pleje og praktisk hjælp. Resultatet er forværret med 0,3 mio. kr.

- Sundhed og kvalitet - ældre:

- Mindreforbrug på løn, projekter m.m. i ældreafdelingen på i alt 1,3 mio. kr. Resultatet er forbedret med 0,1 mio. kr.

- Merforbrug på SOSU-uddannelse på 2,2 mio. kr. som følge af øgede lønudgifter pga. krav om øget dimensionering på SOSU-uddannelserne. Resultatet er forværret med 0,1 mio. kr.

- Hjælpemidler: Merforbrug på 3,4 mio. kr., særligt inkontinens- og stomihjælpemidler, mobilitetshjælpemidler og arbejdsmiljøhjælpemidler. Resultatet er forbedret med 0,8 mio. kr. som følge af en revurdering af forventede årsudgifter, særligt til udlånshjælpemidler og bilstøtte.

- Fællesområdet: Merforbrug på 0,3 mio. Merforbruget i 2020 skyldes hovedsageligt udgifter til sygepleje til handicappet borger samt udgifter til genopretning af et ældrecenter. Resultatet er uændret ift. sidste måned.

Afvigelse ift. servicerammen

Der er et samlet mindreforbrug på servicerammen på 5,3 mio. kr.

SOCIALAFDELINGEN:

På socialområdet (Behandling af misbrug, Det specialiserede voksenområde og Handicappede børn og uge) forventes et samlet merforbrug for 2020 i forhold til budgettet på 7,9 mio. kr. ekskl. overførsler. Det er en forbedring fra sidste måned på 4,3 mio. kr., hvoraf de 2,0 mio. kr. skyldes, at kompensation for udgifter til Corona nu er indregnet. Oveni det forventede merforbrug i 2020 kommer det overførte merforbrug fra sidste år på 10,5 mio. kr., der reduceres med budgetmidler fra den økonomiske handleplan 2019 på 1,9 mio. kr., således at der samlet set forventes et merforbrug på 16,5 mio. kr. inkl. overførsler ved årets udgang.

Socialområdet har været under pres i flere år pga. af øget tilgang, hvilket har resulteret i et overført merforbrug på 10,5 mio kr. og området er fortsat under et betydeligt pres, når de forventede merudgifter for 2020 således forventes at være 7,9 mio. kr.

Medregnes en eventuel tillægsbevilling på 9,3 mio. kr. reduceres det samlede merforbrug fra 16,5 mio. kr. til 7,2 mio. kr. for 2020 inkl. overførsler og handleplansmidler.

Social- og Sundhedsudvalget vedtog i 2019 en handlingsplan for at nedbringe merforbruget og denne har i og for sig haft den forventede effekt på nær på to hovedområder, der er under betydeligt pres, nemlig på en enkelt institution, (et forventet merforbrug på 4,1 mio. kr. i 2020) og på køb og salg af pladser. Det er således klart, at der er behov for tiltag for at nedbringe forbruget, hvis budgettet skal i balance. Forudsat at institutionen kommer i balance er udfordringen pt. således et merforbrug på 3,8 mio. kr. pr. år.

Ift. institutionen har den nye ledelse understøttet af forvaltningen taget en række initiativer, herunder en ny vagtplan, der træder i kraft i august, der forventes at nedbringe forbruget til at svare til budgettet måned for måned inden årets udgang. Ift. de øvrige udfordringer på Socialområdet er der brug for tiltag, der kan nedbringe forbruget med de resterende ca. 3,8 mio. kr.
(hertil kommer overført merforbrug). Forvaltningen er derfor i gang med at forberede forslag til strukturændringer på hele Socialområdet i forlængelse af den analyse, som kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen besluttede at lave af Socialområdet og af Sundheds- og Ældreområdet.

Misbrugsområdet:

På misbrugsområdet forventes der et merforbrug på 0,6 mio. kr., hvilket skyldes manglende salg af pladser til alkoholbehandling pga. corona.

Det specialiserede voksenområde:

På voksenområdet forventes der et merforbrug på 5,5 mio. kr. i 2020 ekskl. overførsler. Merforbruget i 2020 skyldes hovedsageligt udfordringer på en enkelt institution, hvor der forventes et merforbrug på 4,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,1 mio. i forhold til seneste budgetopfølgning. Den nye ledelse er i tæt samarbejde med Socialafdelingen godt i gang med en proces, hvor udvikling af faglighed, trivsel og økonomi sker på én og samme tid. Der er taget en lang række af initiativer i forhold til bl.a. vagtplan, planlægning og sygefravær, der sigter imod, at der inden årets udgang opnås budgetoverholdelse fremover, så betingelserne for budgetoverholdelse kommer på plads fra 2021.

Derudover forventes et merforbrug på køb og salg af pladser på 2,2 mio. kr. Hovedudfordringen er her manglende salg på pladser, hvor der forventes mindreindtægt på 1,8. mio. kr. i forhold til budgettet. Afdelingen forsøger at sikre tilbud i egen kommune til så mange borgere som muligt for at imødegå yderligere udgifter på dette område og har ikke anbragt borgere uden for kommunen i 2020. Der er udfordringer med kapaciteten på egne tilbud, og der har derfor været tiltagende vanskeligheder med at finde pladser i egne tilbud. Som nævnt er forvaltningen derfor i gang med at forberede forslag til strukturændringer på hele Socialområdet i forlængelse af den analyse, som kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen besluttede at lave af Socialområdet og af Sundheds- og Ældreområdet.

Handicappede børn og unge:

På børneområdet ventes der i 2020 et merforbrug på 1,7 mio. kr. ekskl. overførsler. Merforbruget i 2020 ekskl. overførsler skyldes hovedsageligt merforbrug på køb af pladser på 2,3 mio. kr.
På social service forventes der et merforbrug på 1,4 mio. kr., hovedsageligt pga. øgede udgifter til plejefamilier. På refusion af særligt dyre enkeltsager forventes merindtægter på 0,8 mio. kr. og institutionerne forventer mindreforbrug på 1,2 mio. kr.

Afvigelse ift. servicerammen

Der er et samlet merforbrug på servicerammen på 8,2 mio. kr.

BORGERSERVICE OG YDELSER:

Samlet forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på Borgerservice SSU. Der forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på områder omfattet af servicerammen og et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på områder uden for servicerammen.

Mindreforbruget på boligstøtteområdet er 0,7 mio. kr. og på de personlige tillæg forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr.
Der er også mindreforbrug vedrørende flex-handicap kørsel med 0,6 mio. kr. og begravelseshjælp med 0,2 mio. kr. Begge områder er direkte påvirket af Corona.

Afvigelse ift. servicerammen

Der er et samlet mindreforbrug på servicerammen på 0,8 mio. kr.

Retsgrundlag

I forbindelse med merforbruget på udvalgets område oplyser CØL, at bestemmelser om håndtering af merforbrug findes dels i lov om kommunernes styrelse og i dels Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Af bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse fremgår det, at: "Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt."

Af økonomistyringsregulativet fremgår, at Thisted Kommunes bevillingsstyring er tilrettelagt ud fra et decentralt princip, jævnfør afsnittet i økonomistyringsregulativet om kommunens økonomistyring side 7. Sammen med styrelseslovens generelle bestemmelse om, at udgifter ikke kan afholdes uden en bevilling, medfører tilrettelæggelsen, at de stående udvalg har en politisk initiativforpligtelse ved udsigt til budgetoverskridelser. For det administrative niveau er den forpligtelse fulgt op af en bestemmelse om, at direktøren ved udsigten til budgetoverskridelser er ansvarlig for, at der tilvejebringes en rekonstruktionsplan, som udvalget - afhængigt af om planen ændrer de materielle budgetforudsætninger - behandler.

Økonomiske konsekvenser

FINANSIERINGSTILTAG SSU'S OMRÅDE:

Det skal bemærkes, at nedenstående bemærkninger og handleplaner ikke tager højde for eventuelle tillægsbevilling jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25. august.

Som tallene viser, er den samlede økonomiske situation på hhv. sundheds- og ældreområdet og socialområdet fortsat alvorlig, særligt som følge af overført merforbrug fra tidligere år. Der er som tidligere beskrevet igangsat en proces med at udarbejde og implementere en række handleplaner, der tager hånd om det forventede merforbrug i 2020 såvel som overførte merforbrug.

De foreløbigt planlagte eller igangsatte handleplaner er:

Handleplaner - ældreområdet:

- Visitationen: Som led i den økonomiske handleplan 2019 er der i 2020 afsat et budgetbeløb på 7,4 mio. kr. til at dække en del af det overførte underskud i Visitationen fra 2019.

- Visitationen: Jf. beslutning i KB den 25. februar 2020 er der givet en tillægsbevilling finansieret af kassen på 5,2 mio. kr. svarende til det løbende merforbrug, der har været på betalinger til andre offentlige myndigheder (kommuner og regioner) i 2019.

- Visitationen: Jf. beslutning i SSU den 4. februar 2020 anvendes de 0,5 mio. kr. i 2020 til nedbringelse af gæld i Visitationen og hjemmeplejen.

- Visitationen og hjemmeplejen: Hjemmeplejens og Visitationens merforbrug er blevet analyseret, og resultaterne af analysen samt forslag til handlinger er behandlet på SSU's møde i den 4. februar 2020. Forvaltningen har nu på baggrund heraf udarbejdet en handleplan og er i gang med at igangsætte de vedtagne tiltag. Tiltagene indebærer bl.a. en revisitering af ydelser, en forbedring i Brugertidsprocenten (BTP), som forventes at give reducerede udgifter for hhv. Visitationen og Hjemmeplejen, samt arbejdsmiljømæssige tiltag til reduktion af sygefraværet.

- SOSU-området: Forvaltningen har udarbejdet en finansieringsplan for, hvordan merforbruget på SOSU-kontoen kan håndteres. Planen viser, at der er et finansieringsbehov i 2020 på 2,2 mio. kr. Dertil kommer et finansieringsbehov på 2,6 mio. kr. til dækning af det overførte underskud fra 2019. Ifølge finansieringsplanen kan merforbruget på sosu-kontoen tilvejebringes ved medfinansiering fra praktiksteder.

- Ældrecentrene: Der er en målsætning om at opnå et mindreforbrug på en række ældrecentre på i alt 1,7 mio. kr. i 2020 isoleret set , hvilket svarer til et mindreforbrug på 1 % af budget 2020 på de ældrecentre, hvor der ikke er økonomiske udfordringer. På de øvrige ældrecentre er målsætningen et 0-resultat. En reduktion af det samlede merforbrug på ældreområdet i indeværende år forudsætter, at dette forventede mindreforbrug på ældrecentrene realiseres. I nærværende budgetopfølgning har ældrecentrene indmeldt et samlet forventet mindreforbrug på 5,4 mio. kr. i 2020 isoleret set .

Handleplaner på socialområdet:

- Økonomisk udfordret institution: På en økonomisk særligt udfordret institution har den nye ledelse, understøttet af forvaltningen, taget en række initiativer, herunder en ny vagtplan, der træder i kraft i august 2020, og som forventes at nedbringe forbruget til at svare til budgettet måned for måned inden årets udgang.

- Institutioner og bostøtte i 2020: Ses der bort fra den udfordrede institution skal de øvrige institutioner på misbrugs-, voksen- og børneområdet opnå et mindreforbrug på i alt 1,8 mio. kr. i 2020 isoleret set. I budgetopfølgningen ventes institutionerne at bruge 0,1 mio. kr. mere end dette mål.

- Institutioner og bostøtte i 2021 og 2022: Budgettet i 2021 og 2022 reduceres med 0,1 mio. kr. for alle institutioner, bostøtte mm., dog med 0,3 mio. kr. hver for to institutioner.

- Køb af pladser i 2021: Forbruget på køb af pladser reduceres med 1 mio. kr. i 2021 og 2022. Afdelingen forsøger at sikre tilbud i egen kommune til så mange borgere som muligt og har ikke anbragt borgere uden for kommunen i 2020.

Generelt for Ældre- og Socialområdet:

- Det forventede forbrug forudsætter, at de forskellige områder overholder budgetter til varekøb og tjenesteydelser efter, at disse er reduceret i 2020 som følge af udmøntning af indkøbsbesparelse.

- Analyse på ældre- og socialområdet: Ældre- og socialområdet vil i de kommende år være præget af den demografiske udvikling og opgaveudviklingen på området generelt. Som led i budgetforliget for 2020 er der på tværs af ældre- og socialområdet ved at blive lavet analyser, der skal komme med anbefalinger til faglige og økonomisk bæredygtige løsninger. Anbefalingerne skal forelægges for SSU den 21. august. 2020.

Det skal bemærkes, at ovenstående forventninger til økonomien og handleplanernes effekt baserer sig på forsigtige vurderinger og skøn, da man stadig befinder sig i startfasen af eksekveringen af tiltagene.

Handleplanerne på Socialområdet vurderes at være dækkende ift. at håndtere det samlede merforbrug på sigt. Der vil dog gå en tid, inden de forskellige tiltag får effekt, og i den mellemliggende tid må det formodes, at der fortsat genereres merforbrug. På Sundheds- og ældreområdet er forvaltningen i gang med udarbejdelsen af yderligere handleplaner og forslag til udgiftstilbageholdenhed i 2020. Målet er dels at løse udfordringen med at holde budgettet for 2020 og dels at sikre fremadrettet økonomisk stabilitet på området.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2020

Område MED Ældre den 20. oktober 2020

Område MED Social 29. september 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

139. Strategi for netværk og frivilligt socialt arbejde

Udskriv

Sagstema

Politisk behandling af Strategi for netværk og frivilligt socialt arbejde, som tager afsæt i Politik for sundhed og Politik for sårbare voksne og ældres velfærd.

Redegørelse

I august 2019 blev procesplanen for udarbejdelsen af Strategi for netværk og frivilligt socialt arbejde godkendt af Social- og Sundhedsudvalget. Procesplanen lagde op til en involverende proces, hvor medarbejderrepræsentanter internt i kommunen og en referencegruppe med rod i civilsamfundet har haft mulighed for at komme med input og ideer til strategiens indhold, bl.a. på en workshop afholdt i februar 2020.

Med afsæt i de input og ideer arbejdsgruppen har fået, er der udarbejdet et udkast til strategien med forslag til fire overordnede temaer med tilhørende strategiske målsætninger:

  • Øget mangfoldighed
    Strategisk målsætning: Vi ønsker at fremme et mangfoldigt frivilligt socialt foreningsliv i lokalområderne, hvor alle borgere har mulighed for at deltage i aktivitetstilbud.
  • Samarbejde på tværs
    Strategisk målsætning: Vi ønsker at øge samarbejdet på tværs af frivillige sociale foreninger, og mellem de frivillige sociale foreninger og kommunen med henblik på at sikre et rigt og mangfoldigt foreningsliv.
  • Anerkendelse og respekt af frivillige og foreninger
    Strategisk målsætning: Vi vil anerkende de frivillige sociale foreninger og frivilligheden for deres rolle og egenskaber igennem større fokus på inddragelse og ligestilling i relationer.
  • Ledelse og koordinering af frivilligt arbejde
    Strategisk målsætning: Vi vil sætte spot på frivillighed som et ledelsesområde for at sikre de rette kompetencer til opgaven.
    Strategisk målsætning: Vi vil tydeliggøre og prioritere koordinering på tværs i kommunen og mellem kommune og det frivillige område på flere forskellige niveauer.

Temaernes indhold og målsætninger er yderligere beskrevet i strategien, som findes i bilaget til sagsfremstillingen. Derudover er der defineret en række succeskriterier, der kan fungere som pejlemærker for, hvorledes målsætningerne opnås.

Udkastet har været i mailhøring blandt medarbejderrepræsentanterne i en arbejdsgruppe, ledergrupperne i Social- og Sundhedsforvaltningen samt de frivillige sociale foreninger, som deltog på workshoppen. Høringen gav ikke anledning til at ændre udkastet til strategi, men gav input til efterfølgende handleplaner.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser ved strategiens indhold. Strategiens indhold indarbejdes i organisationen under gældende forudsætninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget til første behandling den 9. juni 2020

Ældre-/Seniorrådet til høring den 16. juni 2020

Område-MED Social til høring den 16. juni 2020

Integrationsrådet til høring den 18. juni 2020

Område MED Sundhed og Ældre til høring den 23. juni 2020

Handicaprådet til høring den 25. juni 2020

Udsatterådet til høring den 25. august 2020

Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse den 1. september 2020

Kommunalbestyrelsen til orientering den 15. september 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

Høringsgrundlag for strategi for netværk og frivilligt socialt arbejde godkendes og sendes i høring.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 9. juni 2020, pkt. 106:

Godkendt.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - 10. juni 2020:

Peter Uno Andersen

Ældre-/Seniorrådet, 16. juni 2020, pkt. 4:

Ældre-/Seniorrådet anser intentionerne i strategien som gode og tilslutter sig målsætningerne, men ser frem til konkrete handleplaner.

Kommunale frivillige bør deltage i Frivillig Fredag. Det er af stor betydning, at der er en koordinator for frivillige på sundhedsområdet. Ældre-/Seniorrådet ser meget gerne mere samarbejde på tværs. Ældre-/Seniorrådet ønsker ikke, at der ved budgetforhandlingerne beskæres i §18-midlerne.

Fraværende i Ældre-/Seniorrådet den 16. juni 2020:

Jens Vestergaard

Beslutning fra Område-MED Social, 16. juni 2020, pkt. 6:

Ingen bemærkninger fra Område-MED Social.

Fraværende i Område-MED Social - 16. juni 2020:

Carina Moss, Lene Mouritsen, Lene Drejer, Anne-Mette Dieckmann, Mikael Hyldahl.

Beslutning fra Integrationsrådet, 18. juni 2020, pkt. 5:

Integrationsrådet er enig i de strategiske målsætninger og de gode intentioner, og ser frem til handleplanerne for de enkelte områder. Dog kunne rådet godt efterlyse en større opmærksomhed på inddragelse af nye borgere i kommunen.

Beslutning fra Område-MED Sundhed og Ældre, 24. juni 2020, pkt. 5:

Strategien blev drøftet.

Område-MED finder det positivt, at der er blevet udformet en strategi, idet det forudses, at frivillige kommer til at spille en større rolle i fremtiden i takt med, at der kommer flere ældre og færre hænder på sundheds- og ældreområdet.

Område-MED bakker op om indholdet i strategien.

Fraværende i Område-MED Sundhed og Ældre - den 24.06.2020

Lotte Kjærgaard Bloch, Ingrid Svejgaard, Sanne Nedergård Andersen, Mette Kristensen, Bettina Tidemand Larsen, Sonja Kjeldtoft

Beslutning fra Handicaprådet, 25. juni 2020, pkt. 9:

Handicaprådet tilslutter sig Ældre/-Seniorrådets bemærkning om vigtigheden af at opretholde niveauet for §18-midler. Handicaprådet ser frem til udmøntning af intentionerne i konkrete handleplaner.

Fraværende i Handicaprådet - 25. juni 2020

Jens Otto Madsen og Per Overgaard

Beslutning fra Udsatterådet, 25. august 2020, pkt. 6:

Taget til efterretning.

Fraværende i Udsatterådet - den 25. august 2020:

Jan Bendix Jensen, Nina Damsgaard, Svend Rokkjær, Grethe Dragsbæk

Beslutning

Godkendt. De indkomne tilkendegivelser bør indgå i det videre arbejde.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

140. Strategi for særligt udsatte voksne

Udskriv

Sagstema

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger beslutningsoplæg til Strategi for Særligt Udsatte Voksne, som tager afsæt i Politik for Sårbare Voksne og Ældres Velfærd.

Redegørelse

Som punkt 249 den 3. december 2019 blev procesplanen for udarbejdelsen af Strategi for Særligt Udsatte Voksne godkendt af Social- og Sundhedsudvalget. Udvalget godkendte en lettere revideret procesplan den 14. april 2020 som punkt 64.

Arbejdet med strategien tog sit afsæt i en temaaften i januar måned 2020 med repræsentation af Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet, Udsatterådet, Område-MED Social, socialchefen, institutionsledere og souschefer, selvejende institutioner med og uden driftsaftale med kommunen, § 18 tilskudsmodtagere, øvrige private sociale institutioner samt kommunale samarbejdspartnere til socialområdet. Der deltog op imod 50 personer i temaaftenen.

Arbejdet herefter er foregået i hhv. en styregruppe og en arbejdsgruppe. Der har været afholdt i alt fire og tre møder for hhv. styre-/ og arbejdsgruppen hen over perioden februar-juni 2020. Herudover har der afslutningsvist i august måned været afholdt et koordineringsmøde mellem styregruppen og arbejdsgruppen omkring samspillet mellem strategioplægget og den parallelle forvaltningsanalyse af PwC.

Handicaprådet har undervejs været orienteret på et par af deres rådsmøder, så de har haft mulighed for at påvirke processen.

Med afsæt i de input og ideer styregruppen og arbejdsgruppen har fået, er der udarbejdet et udkast til strategien med forslag til seks overordnede temaer med et tilhørende antal strategiske målsætninger under hvert tema:

  1. Borgeren hjælpes til at mestre eget liv ud fra en individuel og anerkendende tilgang med afsæt i borgerens egne ressourcer
  • Vi møder borgeren som en individuel person
  • Vi anerkender borgeren ved at inddrage og samarbejde med borgeren
  • Vi stiller vores faglighed til rådighed for borgeren med henblik på udvikling af borgerens ressourcer
  • Vi stiller os støttende bagved borgeren med henblik på mestring af eget liv, herunder anvende velfærdsteknologi
  1. Borgerinddragelse, selvbestemmelse og retssikkerhed ud fra en individuel og tværfaglig tilgang
  • Vi arbejder i videst muligt omfang ud fra borgerens ønsker og forudsætninger og inddrager borgerens perspektiv, så dette dokumenteres og er synligt for borgeren selv
  • Vi skaber rum for en god dialog mellem borger og kommune ved at lade dialogen være præget af anerkendelse, lydhørhed og forståelse
  • Vi respekterer borgerens selvstændighed ved at yde støtte til størst grad af selvhjulpenhed og selvbestemmelse, hvilket sker gennem mindst indgribende indsatser
  • Vi sikrer borgerens stemme i det tværfaglige arbejde omkring vedkommende
  • Vi sikrer inddragelse af borgeren i planlægningen af og opsætningen af mål for det samlede forløb sammen med sagsbehandler og tilbud
  1. Støtte til at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber
  • Vi støtter borgeren i at indgå i fællesskaber såvel indenfor som udenfor støttetilbuddet
  • Vi støtter borgeren i at udvikle relationskompetencer
  • Vi støtter borgeren i selv at være med til at bidrage til fællesskabet
  1. Tidlige indsatser
  • Vi forebygger gennem tidlig opsporing
  • Vi forebygger gennem tidlige og midlertidige indsatser
  • Vi forebygger gennem tværgående, tværfaglige og helhedsorienterede indsatser
  • Vi forebygger gennem rehabilitering og forbedring af borgerens sundhedstilstand
  1. Tværgående helhedsorienterede indsatser med civilsamfundet
  • Vi ser civilsamfundet som en medspiller og indtænker dem i en fælles indsats tilrettelagt ud fra et bredt menneskesyn for at understøtte flest mulige aspekter i borgerens liv
  • Vi anerkender civilsamfundets kunnen og indtænker dem proaktivt i den samlede værdikæde, der udgør borgerens liv
  • Vi betragter pårørende som ressourcepersoner, der i særlig grad kan være med at understøtte borgerens livskvalitet, herunder mestring af eget liv
  1. Understøtte og udvikle hverdagen for borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger
  • Vi organiserer indsatsen omkring borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger på en sådan måde, at både den høje faglighed og tværfagligheden kan komme til udtryk på samme tid
  • Vi sikrer, at borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger tilbydes én helhedsorienteret plan med fælles målsætning på tværs af afdelinger, så indsatserne er afstemt i forhold til borgerens hverdagsliv
  • Vi understøtter borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger i at udvikle selv små muligheder i forhold til at mestre eget liv
  • Vi har fokus på at mindske den sociale ulighed i sundhed for borgere med særligt komplekse og sammensatte problemstillinger

Strategien i sin helhed er vedlagt som bilag, hvor blandt andet temaernes indhold også er udfoldet og beskrevet nærmere.

Retsgrundlag

Selve strategien har ikke noget lovgrundlag i sig selv, men dens primære fokus er på servicelovens indsatser.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser ved strategiens indhold. Strategiens indhold indarbejdes i organisationen under gældende forudsætninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2020

Handicaprådet den 24. september 2020 - Høring

Udsatterådet inviteres med til handicaprådsmødet den 24. september 2020 - Høring

Område-MED Social den 29. oktober 2020 - Høring

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Økonomiudvalget den 21. oktober 2020

Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at høringsgrundlag for strategi for særligt udsatte voksne godkendes og sendes i høring.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

141. Nye kostformer til hjemmeboende borgere og borgere på plejecentre

Udskriv

Sagstema

Ved at fastlægge tre overordnede kosttyper for madservice til hjemmeboende borgere sikres det, at målgrupperne tilbydes den ernæringsrigtige kost, som er beskrevet i Kvalitetsstandarderne på området.

Ved at anvende de samme tre overordnede kosttyper til borgere på plejecentre sikres det, at målgrupperne tilbydes den ernæringsrigtige kost, som beskrevet i Kvalitetsstandarderne.

Ud over at komme borgerne til gode vil etablering af tre overordnede kosttyper på hele madområdet tilgodese borgerens/beboerens behov samt have positiv betydning for økonomien og sikre, at produktionen af mad fremover bliver økonomisk bæredygtig.

Ved at fastlægge tre overordnede kosttyper bringes madområdet både i overensstemmelse med de nyeste nationale retningslinjer og de erfaringer, som Sundheds- og ældreafdelingen har gjort sig gennem udviklingsprojekter på madområdet de seneste år.

Redegørelse

Kostens betydning for ældre borgeres livskvalitet og generelle helbredstilstand

Ernæring spiller en central rolle for livskvalitet og helbred gennem hele livet. Dette gælder også når vi bliver ældre. Der er evidens for[1], at hvis ældre borgere tilbydes den optimale ernæring, så påvirkes/sikres den generelle sundhedstilstand for den pågældende borger. En ernæringsrigtig kost kan bidrage positivt til borgerens ressourcer til at vedligeholde såvel fysiske som psykiske funktioner, bedre egenomsorg og øget livskvalitet. En veltilrettelagt ernæringsfaglig indsats kan således ses som en af de grundlæggende forudsætninger for, at kommunens rehabiliterings indsats lykkes. En korrekt ernæret borger får derved flere ressourcer til at mestre eget liv i eget hjem så længe som muligt.

Desuden er der dokumentation for at ældre, som får sufficient ernæring har færre sygehusindlæggelser, færre gen-indlæggelser og mindre behov for hjemmepleje end ældre i ernæringsmæssig risiko[2].
Underernæring er et stort, men ofte overset problem. Det koster både på de ældres helbred, deres livskvalitet op på samfundsøkonomien i form af øget risiko for brud, svækket immunforsvar og mindre psykisk og fysisk formåen med ensomhed til følge.

En veltilrettelagt ernæringsrigtig indsat til både hjemmeboende borgere og borgere på plejecentre er derfor vigtig. I det følgende udfoldes indsatsen til de hjemmeboende og derefter samles op i forhold til borgere på plejecentre.

Kvalitetsstandarden – det fastlagte serviceniveau

Thisted Kommune tilbyder, som led i Serviceloven §83, madservice til hjemmeboende borgere. I Kvalitetsstandarden, som er politisk godkendt i marts 2020, fastlægges serviceniveauet for den pågældende indsats. I den nuværende Kvalitetsstandard forpligter Thisted Kommune sig til at anvende en rehabiliterende tilgang i forhold til madservice. Formålet er at sikre størst mulig selvhjulpenhed og egenmestring for hjemmeboende borgere. Denne tilgang kendetegner alle ydelser til hjemmeboende borgere og gælder således også madområdet.

Som det fremgår af Kvalitetsstandarden, har Thisted Kommune forpligtet sig til at sikre, at borgere får den ernæringsrigtige kost. Tilbuddet er både målrettet dem, der selv kan hente (uden udbringning) og dem, der har brug for at få den leveret (med udbringning). Uanset om borger selv henter, eller får bragt maden, er det centrale i den service, som Thisted Kommune leverer, at kosten skal være ernæringsrigtig.

Erfaring og tidligere kostprojekter målrettet hjemmeboende borgere og borgere på plejecentre

Sundheds- og ældreafdelingen har i løbet af de senere år iværksat forskellige udviklingsprojekter på madområdet. Det overordnede formål med både projekter og udviklingstiltag har været at udvikle indsatser, der imødekommer de ernæringsmæssige udfordringer, som borgerne oplever.

Projekterne har primært omhandlet følgende to problematikker og målgrupper:

Dysfagi

Dysfagi er synkebesvær og kan være permanent eller midlertidig. Dysfagi kan i værste fald forårsage død, men kan også føre til indlæggelse, primært pga. lungebetændelse. Dysfagi kan afhjælpes ved en indsats der dels inddrager mad med modificeret konsistens, dels ved anvendelse af hjælpemidler, dels ved at ændre spisestilling.

· Det estimeres at 60-85% af borgere på plejecentre på et tidspunkt oplever Dysfagi.

· Det estimeres at mere end 40% plejekrævende borgere i eget hjem, på et tidspunkt oplever Dysfagi.

(Sundheds- og ældreministeriet, juni 2017), (Treating and preventing dysfagi in the community. Nutrition, 2016)

I Thisted Kommune vil der fortsat fremadrettet være en relativt stor andel af de borgere, der bor på centre eller modtager hjælp i eget hjem.

Småtspisende

Småtspisende er en samlet betegnelse for borgere, der indtager færre kalorier end anbefalingen, og som følge deraf er undervægtige og/eller underernærede.

· Nyeste forskning viser, at 50% af alle ældre i hjemmeplejen og på plejecentre er undervægtige.

· Heraf er 20% af direkte underernærede.

Det er derfor vigtigt for Thisted Kommune at sikre, at den ernæringsfaglige indsats indeholder et tilbud til disse målgrupper.

I vedhæftede bilag findes en oversigt over de igangsatte projekter på madområdet de seneste år

Erfaringerne fra de igangsatte projekter viser, at der ved at iværksætte en indsats der retter sig mod målgruppens udfordringer sikres ernæringsrigtig kost til borgere med særlige udfordringer. Dette er Thisted Kommune forpligtet til at levere jf. Kvalitetsstandarden. Den fremtidige indsats skal indeholde et tilbud til både dysfagiramte og småt spisende.

Forenkling af kostformerne som led i at sikre ernæringsrigtig mad til borgere med forskellige udfordringer

Som led i at tilbyde den rette ernæring til rette borger på rette tidspunkt ønsker Thisted Kommune at den fremtidige indsats skal følge de nyeste nationale anbefalinger for Dansk Institutionskost:

1. Normal kost

2. Sygehuskost

3. Kost til småt spisende

Under alle kategorier ønsker vi at imødekomme den store gruppe, der på et eller andet tidspunkt oplever dysfagi.

For borgere som modtager Normal kost gælder det, at :

For modtagere af normal kost gælder det, at denne kost målretter sig til raske ældre, ældre med diabetes, hjerteproblemer og andre kroniske sygdomme. Med andre ord er det tilpasset de særlige behov som ældre borgere har. Konkret betyder det at kosten er mere proteinrig, end de officielle anbefalinger til yngre.

For borgere som modtager Sygehuskost gælder det, at :

For modtagere af sygehuskost gælder det, at denne kost målretter sig til ældre, i første omgang på plejecentre, der netop er udskrevet fra sygehus, og derfor skal spise lidt mere energitæt.

For borgere som modtager kost til småt spisende gælder det, at :

For modtagere af kost til småtspisende gælder det at denne særligt berigede kost målretter sig borgere, som vurderes i ernæringsmæssige risiko. Dette involverer screening og samtale med kommunens diætist.

De nye kategorier lever således både op til de nyeste nationale anbefalinger og bygger på de erfaringer som iværksatte projekter i Thisted Kommune har tilvejebragt. De nye kostformer vil bidrage til at Thisted Kommune både nu og i fremtiden vil kunne sikre en ernæringsrigtigt indsat til borgere der ikke selv kan varetage denne. Dette gælder både hjemmeboende og borgere på plejecentre.

Kvalitetsstandarden på madområdet er løbende blevet justeret og tilpasset, men indenfor rammerne af det, som blev politisk besluttet i 2008. Ved at fastlægge tre overordnede kosttyper bringes madområdet både i overensstemmelse med de nyeste nationale retningslinjer og de erfaringer, som Sundheds- og ældreafdelingen har gjort sig gennem udviklingsprojekter på madområdet de seneste år.


[1] Anne Marie Beck, Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet (vedlagt uddrag fra National clinical guidline)

[2] Forsknings studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Jette Lindegaard Pedersen (Undernutrition in older people) 28/10 2019.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

De tre nye kostformer kan implementeres inden for de nuværende økonomiske rammer.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Ældre-/Seniorrådet den 18. august 2020 - Høring

Handicaprådet den 20. august 2020 - Høring

Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at høringsgrundlag for de tre nye kostformer godkendes og sendes i høring ved Ældre/-Seniorrådet.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 127:

Godkendt.

Beslutning fra Ældre-/Seniorrådet, 18. august 2020, pkt. 7:

Ældre-/Seniorrådet anbefaler den nye kostform.

Fraværende i Ældre-/Seniorrådet den 18. august 2020:

Eskild Boeskov

Beslutning fra Handicaprådet, 20. august 2020, pkt. 9:

Godkendt.

Handicaprådet opfordrer til at huske, at fokus ikke kun skal være på det "ernæringsrigtige", men også på madens smag.

Fraværende i Handicaprådet - den 20. august 2020

Per Dommerby Kristiansen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

142. Høring af praksisplan for almen praksis, Region Nordjylland

Udskriv

Sagstema

Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode en praksisplan for almen praksis. Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Praksisplanudvalget i Nordjylland har fremsendt en høringsversion af praksisplan for almen praksis til høring hos bl.a. de 11 nordjyske kommuner. Kommunerne bedes senest den 8. september 2020 afgive eventuelle bemærkninger til høringsversionen, hvorfor forvaltningen har udarbejdet et udkast til et høringssvar fra Thisted Kommune.

Det indstilles, at Thisted Kommunes høringssvar, til Praksisplan for almen praksis, godkendes og sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Efter høringen sendes høringssvaret til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Familieudvalget primo september.

Redegørelse

Praksisplanudvalget i Nordjylland består af politiske repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Nordjylland, Region Nordjylland og kommunale repræsentanter udpeget via KKR Nordjylland. Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Ida Pedersen, deltager i praksisplanudvalget fra Thisted Kommune.

Praksisplanen skal medvirke til at sikre et velfungerende og nært samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis for i fællesskab at håndtere de udfordringer og opgaver, som sundhedsvæsenet står overfor. Det drejer sig bl.a. om, at der bliver flere ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme, der stilles krav og forventninger fra borgerne til kvaliteten i sundhedsvæsenet, og der opstår hele tiden nye teknologiske muligheder.

Praksisplanens vision og særlige målgrupper

Den fælles vision for både den gældende Sundhedsaftale og praksisplanen er, at:

Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem.

På grund af den tætte sammenhæng mellem praksisplanen og Sundhedsaftalen, har praksisplanen fokus på samme målgrupper som Sundhedsaftalen:

Børn og unge med særlige udfordringer

Borgere med psykisk sygdom

Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger

Pejlemærker

Praksisplanen er bygget op omkring fem pejlemærker med tilhørende målsætninger. De fem pejlemærker og tilhørende målsætninger er:

1. Styrke nære relationer: Indeholder en beskrivelse af, hvordan der kan arbejdes med at styrke nære relationer mellem samarbejdspartnere samt almen praksis’ rolle som tovholder for patienten.

  • Skabe mere tydelighed omkring, hvem der har behandlingsansvaret for patienten i forbindelse med sektorovergange.
  • Styrke kendskabet og samarbejdet mellem praktiserende læger, udbudsklinikker, regionsklinikker, kommuner og hospitaler.
  • Styrke og lette kommunikationen mellem hospitaler, kommuner, almen praksis og de øvrige behandlere i praksissektoren.

2. Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov

  • Arbejde med at identificere børn og unge med trivselsudfordringer samt styrke samarbejdet omkring dem
  • Forbedre kommunikationen mellem almen praksis, kommunerne (herunder PPR) og behandlingspsykiatrien.
  • Arbejde med at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for borgere med psykiske og/eller kroniske sygdomme.
  • Arbejde med at øge brugen af de opfølgende hjemmebesøg.

3. Udvikle og fastholde den faglige kvalitet

  • Videreudvikle patient- og pårørendeinddragelse i udviklingen af almen praksis.
  • Medvirke til at kvalitetsklyngernes arbejde har et bredt perspektiv på sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.
  • Arbejde med at forbedre medicinhåndtering, herunder optimering af brug af Det Fælles Medicinkort (FMK) samt dosisdispensering.

4. sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis

  • Arbejde for at sikre god tilgængelighed til almen praksis og skabe lige adgang for alle borgere.
  • Afprøve og udbrede digitale løsninger i almen praksis med henblik på at fremme borgernes tilgængelighed til almen praksis.

5. Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen

  • Samarbejde proaktivt om at sikre lægedækningsløsninger, herunder muligheden for licensklinikker. Lægedækningsløsninger via praktiserende læger med ydernummer er første prioritet.
  • Arbejde aktivt med at skabe læringsrige og positive klinikophold og ansættelse under uddannelse i almen praksis.
  • Arbejde aktivt med at rekruttere og fastholde speciallæger i almen medicin.

Høringssvaret indledes med en række generelle bemærkninger, hvorefter der kommenteres på de enkelte pejlemærker og tilhørende målsætninger.

Der er hentet input til høringssvaret internt i organisationen samt hos Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU), der nævnes som høringsforum i høringsbrevet.

Efter høringen af praksisplanen bearbejder Praksisplanudvalget planen og sender denne til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen. Efter yderligere tilpasning forventes planen sendt til godkendelse hos almen praksis, Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner i foråret 2021, hvorefter planen forventes at træde i kraft.

Retsgrundlag

I henhold til Sundhedslovens § 206a skal Praksisplanudvalget i hver valgperiode udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget 11. august 2020 til godkendelse

Børne- og Familieudvalget 11. august 2020 til godkendelse

Ældre-/Seniorrådet 18. august 2020 (Høring)

Handicaprådet 20. august 2020 (Høring)

Udsatterådet 25. august 2020 (Høring)

Social- og Sundhedsudvalget 1. september 2020 til endelig godkendelse

Børne- og Familieudvalget 1. september 2020 til endelig godkendelse

Indstilling

Social- og sundhedsforvaltningen indstiller,at Thisted Kommunes udkast til høringssvar, til Praksisplan for almen praksis, godkendes og sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 11. august 2020, punkt 129:

Søren Zohnesen, Jane Rishøj og Mette Kjærulff indstiller høringssvaret til godkendelse.

De øvrige undlader at stemme.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 129:

Godkendt.

Beslutning fra Ældre-/Seniorrådet, 18. august 2020, pkt. 9:

Ældre-/Seniorrådet bakker op om Social- og Sundhedsudvalgets høringsbrev.

Fraværende i Ældre/-Seniorrådet den 18. august 2020:

Eskild Boeskov og Henning Bøjer

Beslutning fra Handicaprådet, 20. august 2020, pkt. 8:

Høringssvaret godkendt.

Fraværende i Handicaprådet - den 20. august 2020

Per Dommerby Kristiansen

Beslutning fra Udsatterådet, 25. august 2020, pkt. 12:

Taget til efterretning.

Fraværende i Udsatterådet - den 25. august 2020:

Jan Bendix Jensen, Nina Damsgaard, Svend Rokkjær, Grethe Dragsbæk

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 1. september 2020, pkt. 142:

Godkendt.

Casper Søe-Larsen og Per Skovmose undlod at stemme.

Beslutning

Godkendt med bemærkninger.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

143. Udmøntning af særtilskud til sommeraktiviteter for borgere i botilbud

Udskriv

Sagstema

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til fordeling af midler til sommeraktiviteter for borgere i socialpsykiatriske botilbud, samt andre former for botilbud.

Redegørelse

I forbindelse med håndteringen af krisen med COVID-19 har der været restriktioner for besøg på kommunens botilbud samt andre tilbud for udsatte borgere. Dette som en foranstaltning, der skulle være med til at beskytte sårbare borgere i vores samfund. Restriktionerne er efterfølgende blevet lempet, og i dag er hverdagen nogenlunde tilbage til normal med udgangspunkt i de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Epidemiens langstrakte forløb har bevirket, at regeringen af flere omgange har vedtaget forskellige hjælpepakker. En del heraf har været fokuseret på den mentale trivsel for nogle af de svageste borgere i samfundet, som i denne tid skal være de stærkeste. Som et tiltag for at modvirke ensomhed og dårlig mental trivsel blev der indgået en aftale den 19. juni 2020 omkring sommeraktiviteter for ældre og sårbare grupper. Der blev i aftalen afsat 20 mio. kr. til, at beboere på socialpsykiatriske botilbud og andre botilbud kan tage på dagsture, ligesom der kan tilrettelægges andre udendørs sociale aktiviteter henover sommeren og resten af 2020. Desuden lægges der op til, at kommuner med fordel kan samarbejde med lokale frivillige foreninger og organisationer om at tilrettelægge dagsturene/aktiviteterne.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår at anvende særtilskud til sommeraktiviteter til at afvikle sociale aktiviteter for alle borgere i de kommunale botilbud. Aktiviteterne forventes planlagt og afviklet af det eksisterende personale med udgangspunkt i den enkelte målgruppe. Som retningslinje for botilbuddene lægges der op til, at midlerne anvendes til dagsaktiviteter såsom dagsture ud i naturen, busture, arrangementer udendørs i regi af botilbuddet, sejlture, motionsaktiviteter o. lign.

Såfremt indstillingen godkendes, vil særtilskuddet blive fordelt på botilbuddene ud fra antallet af aktuelle normerede pladser. Dette tilgår ligeledes Enggården ud fra antallet af pladser jf. driftsaftalen med kommunen.

Retsgrundlag

Aftale om sommeraktiviteter for ældre og sårbare grupper.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Midlerne fordeles til de enkelte kommuner ud fra bloktilskudsnøglen, hvor Thisted Kommunes andel er 0,754%, som svarer til 150.800 kr.

Lokalt udmøntes midlerne som en tillægsbevilling finansieret af kassen, hvormed sagen vil være udgiftsneutral for kommunen.

Ud fra ovenstående fordelingsprincip med antal normerede pladser ønskes midlerne fordelt således:

Botilbud

Aktuelle normerede pladser ud fra tildelingsmodellen

Midler

Algade botilbud

14

10.717

Aspevej

7

5.358

Auktionsvej botilbud

19

14.544

Bjergbo almen

23

17.606

Bjergbo specialtilbud

7

5.358

Højtoftevej 50

12

9.186

Søskrænten

21

16.075

Dragskilde

16

12.248

Drengshøj

24

18.372

Grønningen

16

12.248

Højtoftevej 64

9

6.889

Kumlhøj Botræning

16

12.248

Mågevej

6

4.593

Enggården botilbud

7

5.358

I alt

197

150.800

Hvis indstillingen godkendes, vil midlerne blive tildelt institutionerne som en budgettilførsel. Dette med forudsætningen om, at de skal anvendes til det tiltænkte formål inden december måned. Her vil der blive samlet op på, hvad midlerne er anvendt til, indhold i aktiviteten, hvor mange borgere har deltaget samt omkostninger afholdt ifm. aktiviteten (herunder om der er egenfinansiering ud over de tildelte midler).

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 20. august 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2020

Økonomiudvalget den 9. september

Kommunalbestyrelsen den 15. september

Handicaprådet (orientering) den 24. september 2020

Udsatterådet (orientering) den 17. november 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at særtilskuddet udmøntes ud fra den beskrevne fordeling.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 20. august 2020, pkt. 4:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

144. Frivilligt socialt arbejde. Tildeling af støtte i 2020, 3. runde

Udskriv

Sagstema

Fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde i 2020, tredje og sidste runde.

Redegørelse

Med baggrund i Thisted Kommunes frivillighedspolitik har forvaltningen gennem hjemmesiden samt FrivilligThy annonceret tredje ansøgningsrunde til §18-midlerne til frivilligt socialt arbejde i 2020.

Tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde understøtter to punkter under "Et attraktivt sted at bo" i Vision 2022:

- "Thisted Kommune har et aktivt og stærkt frivilligt miljø, som skaber lokal udvikling med borgerne, Thisted Kommune og lokalsamfund."

- "Thisted Kommune har et foreningsliv, der vil være aktivt og inkluderende."

Social- og Sundhedsudvalget behandlede henholdsvis første og anden runde af ansøgninger om tilskud til frivilligt socialt arbejde for 2020 den 3. december 2019 og den 14. april 2020.

Til den tredje ansøgningsrunde er der kommet 11 ansøgninger på i alt 246.088 kr., se bilag. I forbindelse med behandlingen af ansøgningerne har der været fokus på følgende, jf. Thisted Kommunes egne politisk vedtagne retningslinjer for §18-midler til frivilligt socialt arbejde:

- Lokal forankring, så aktiviteten kommer borgere i Thisted Kommune til gode

- Drifts- og formuemæssige forhold

- Egentligt frivilligt socialt arbejde (omsorgslignende tilbud)

- Den frivillige organisations beskrivelse af, hvordan der gøres opmærksom på tilbuddet over for borgere og samarbejdspartnere

Økonomisk overblik over §18-midlerne

Budget 2020

2.374.800 kr.

+ overført tilskud fra 2019

379.058 kr.

Til rådighed til fordeling i 2020

2.753.858 kr.

Udlodning af tilskud i 1. ansøgningsrunde (efter momsafløftning)

1.960.128 kr.

Til rådighed til fordeling i 2. og 3. ansøgningsrunde

793.730 kr.

Udlodning af tilskud i 2. ansøgningsrunde (efter momsafløftning)

198.850 kr.

Resterende beløb til fordeling i 3. ansøgningsrunde

594.880 kr.

Indstilling til bevilling til 3. ansøgningsrunde

153.088 kr.

Indkomne ansøgninger samt forslag til fordeling

Kategori og ansøger

Bevilling i 2019

Tidligere bevilling i 2020

Ansøgt tilskud i 3. runde

Likvid formue

Indstilling til bevilling

A

Ældre

Vågetjenesten i Thisted

12.000 kr.

15.000 kr.

15.000 kr.

81.139 kr.

15.000 kr.

Hopla

200.000 kr.

190.000 kr.

13.000 kr.

115.895 kr.

0 kr.

Sognets Dagligstue

40.000 kr.

40.000 kr.

4.000 kr.

132.708 kr.

4.000 kr.

Åbakkens Økologiske Frugthave

Nystartet

-

20.000 kr.

0 kr.

0 kr.

B

Børn, unge og familier

Nefos - Netværket for Selvmordsramte

-

-

40.000 kr.

163.179 kr.

* 40.000 kr.

D

Handicappede

-

Dansk Handicap Forbund Thisted

-

-

25.888 kr.

16.062 kr.

25.888 kr.

E

Misbrugere og tidligere misbrugere

Solstrålen Thy

255.000 kr.

40.000 kr.

40.000 kr.

5.176 kr.

** 30.000 kr.

G

Sindslidende

Algades støtteforening

-

-

23.200 kr.

45.295 kr.

23.200 kr.

H

Sygdomsgrupper

Gigtforeningen

5.000 kr.

5.000 kr.

5.000 kr.

17.120 kr.

5.000 kr.

M

Andre

Vang-Tvorup-Vangså Borgerforening

-

-

50.000 kr.

78.597 kr.

0 kr.

Støtteforening til ELSK Thisted

-

20.000 kr.

10.000 kr.

18.712 kr.

10.000 kr.

* = Nefos - Netværket for Selvmordsramte indstilles til bevilling på 40.000 kr. til aktiviteten under forudsætning af, at de når i mål med etableringen af lokalafdelingen i Thisted Kommune inden evaluering den 30. april 2021. Dette informerer forvaltningen om i tilsagnsbrevet til Nefos.

** = Solstrålen Thy indstilles til bevilling på 30.000 kr. til anvendelse af udgifter under budgetposterne "Aktiviteter med brugerne" og "leje af bus til udflugter".

Der er ikke indkommet ansøgninger indenfor følgende kategorier:

- I: Flygtninge og indvandrere

- K: Ofre for vold og seksuelle overgreb

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Med ovenstående forslag er der anvendt 153.088 kr. til fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde. Herefter vil der være ca. 441.792 kr. før momsafløftning i restbeløb, som skal overføres til næste års tilskudspulje.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at forslaget til fordeling af tredje ansøgningsrunde af §18-midler i 2020 godkendes.

Beslutning

Godkendt med bemærkningen om, at Solstrålen bevilges 40.000 kr.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

145. Beslutning om tandpleje til socialt udsatte borgere

Udskriv

Sagstema

Beslutning om hvordan socialtandplejen skal etableres.

Redegørelse

Den 1. juli 2020 trådte en ny bestemmelse i sundhedsloven i kraft. Samtidig fulgte en ny bekendtgørelse om tandpleje, herunder et kapitel om "Socialtandpleje". Det betyder grundlæggende, at kommunen nu skal yde vederlagsfri tandpleje til borgere med særlige sociale problemer i form af hjemløshed, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Bestemmelsen i sundhedslovens § 134 a, stk. 1 og 2 lyder:

§ 134 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til borgere med særlige sociale problemer, i form af gadehjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. §§ 104 og 110 i lov om social service, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vurdering tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet særlige sociale problemer.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om socialtandpleje ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.

Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til opgaven gennem lov- og cirkulæreprogrammet. Thisted Kommune bliver kompenseret med 301.600 kr. i 2020 og 460.000 kr. i 2021 og overslagsårene.

Thisted Kommunale tandpleje er parate til at løfte denne opgave. Om end der først til september foreligger en færdig beskrivelse af opgavens fulde omfang, så er det en opgave vi vil kunne løse, dels ved selv at lave en række akutte tandlægefaglige indsatser for den hjemløse borger og dels benytte specialtandplejen i Region Midtjylland til de opgaver, der kræver specialtandpleje.

Tandplejen vurderer, at det vil give anledning til bekymring, hvis ordningen med socialtandpleje i Thisted Kommune udvides til øvrige socialt udsatte borgere, idet dette vurderes at kunne medføre kapacitetsmæssige udfordringer. Bekymringen opstår, da man ved at åbne op for målgruppen omfattet af stk. 2, kan risikere at der sker en opgaveglidning ved at tilbyde udsatte borgere, som ikke er omfatte af stk. 1, gratis tandpleje. Disse borgere er nemlig for nuværende omfattet af delvis egenbetaling. Samtidig kan der være nogle fra samme målgruppe, som i stedet for at søge om enkeltydelser til funktionsopbyggende tandpleje, ville kunne få lavet nye tænder hos den kommunale tandpleje gratis.

Det vurderes, at 27 - 29 personer er i målgruppen for stk. 1. Hvorvidt målgruppen vil benytte sig af tilbuddet er uvist og omfanget af udgifterne til behandling kan der på nuværende tidspunkt ikke sættes beløb på.

Det er anbefalingen fra Overtandlægen og Sektionsleder for Børnesundhed, at tandplejen udelukkende tilbyder socialtandpleje til hjemløse efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1. Det er ligeledes forvaltningens anbefaling ikke at medtage stk. 2 i indsatsen. Dette med begrundelse i, at det sandsynligvis ville kræve flere omkostninger end hvad opgaven bliver kompenseret med, og det er forvaltningens vurdering, at målgruppen for stk. 2 i forvejen er kompenseret gennem anden lovgivning og kan rummes inden for denne.

Hensigten med bestemmelsen i stk. 2 er at give kommunerne mulighed for at tilpasse socialtandplejen til lokale forhold. I forhold til ovenstående bekymring for en opgave glidning og den relativt store usikkerhed der er omkring kapaciteten med den forhåndenværende økonomiske kompensation, kunne man overveje at evaluere på arbejdet med stk. 1 ultimo 2021, og på denne baggrund drøfte mulighederne for at arbejde med stk. 2.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og de nødvendige korrektioner er indarbejdet. CØL oplyser supplerende, at kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til opgaven gennem lov- og cirkulæreprogrammet. Thisted Kommune bliver kompenseret med 301.600 kr. i 2020 og 460.000 kr. i 2021 og overslagsårene.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Social og sundhedsudvalg - til efterretning - den 1. september 2020

Økonomiudvalget den 9. september 2020

Thisted Kommunalbestyrelse den 15. september 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at den kommunale tandpleje tilbyder socialtandpleje til hjemløse, jf. sundhedslovens § 134 a, stk. 1.

Til toppen

145. Beslutning om tandpleje til socialt udsatte borgere

Udskriv

Sagstema

Beslutning om hvordan socialtandplejen skal etableres.

Redegørelse

Den 1. juli 2020 trådte en ny bestemmelse i sundhedsloven i kraft. Samtidig fulgte en ny bekendtgørelse om tandpleje, herunder et kapitel om "Socialtandpleje". Det betyder grundlæggende, at kommunen nu skal yde vederlagsfri tandpleje til borgere med særlige sociale problemer i form af hjemløshed, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Bestemmelsen i sundhedslovens § 134 a, stk. 1 og 2 lyder:

§ 134 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til borgere med særlige sociale problemer, i form af gadehjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. §§ 104 og 110 i lov om social service, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vurdering tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet særlige sociale problemer.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om socialtandpleje ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.

Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til opgaven gennem lov- og cirkulæreprogrammet. Thisted Kommune bliver kompenseret med 301.600 kr. i 2020 og 460.000 kr. i 2021 og overslagsårene.

Thisted Kommunale tandpleje er parate til at løfte denne opgave. Om end der først til september foreligger en færdig beskrivelse af opgavens fulde omfang, så er det en opgave vi vil kunne løse, dels ved selv at lave en række akutte tandlægefaglige indsatser for den hjemløse borger og dels benytte specialtandplejen i Region Midtjylland til de opgaver, der kræver specialtandpleje.

Tandplejen vurderer, at det vil give anledning til bekymring, hvis ordningen med socialtandpleje i Thisted Kommune udvides til øvrige socialt udsatte borgere, idet dette vurderes at kunne medføre kapacitetsmæssige udfordringer. Bekymringen opstår, da man ved at åbne op for målgruppen omfattet af stk. 2, kan risikere at der sker en opgaveglidning ved at tilbyde udsatte borgere, som ikke er omfatte af stk. 1, gratis tandpleje. Disse borgere er nemlig for nuværende omfattet af delvis egenbetaling. Samtidig kan der være nogle fra samme målgruppe, som i stedet for at søge om enkeltydelser til funktionsopbyggende tandpleje, ville kunne få lavet nye tænder hos den kommunale tandpleje gratis.

Det vurderes, at 27 - 29 personer er i målgruppen for stk. 1. Hvorvidt målgruppen vil benytte sig af tilbuddet er uvist og omfanget af udgifterne til behandling kan der på nuværende tidspunkt ikke sættes beløb på.

Det er anbefalingen fra Overtandlægen og Sektionsleder for Børnesundhed, at tandplejen udelukkende tilbyder socialtandpleje til hjemløse efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1. Det er ligeledes forvaltningens anbefaling ikke at medtage stk. 2 i indsatsen. Dette med begrundelse i, at det sandsynligvis ville kræve flere omkostninger end hvad opgaven bliver kompenseret med, og det er forvaltningens vurdering, at målgruppen for stk. 2 i forvejen er kompenseret gennem anden lovgivning og kan rummes inden for denne.

Hensigten med bestemmelsen i stk. 2 er at give kommunerne mulighed for at tilpasse socialtandplejen til lokale forhold. I forhold til ovenstående bekymring for en opgave glidning og den relativt store usikkerhed der er omkring kapaciteten med den forhåndenværende økonomiske kompensation, kunne man overveje at evaluere på arbejdet med stk. 1 ultimo 2021, og på denne baggrund drøfte mulighederne for at arbejde med stk. 2.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og de nødvendige korrektioner er indarbejdet. CØL oplyser supplerende, at kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til opgaven gennem lov- og cirkulæreprogrammet. Thisted Kommune bliver kompenseret med 301.600 kr. i 2020 og 460.000 kr. i 2021 og overslagsårene.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Social og sundhedsudvalg - til efterretning - den 1. september 2020

Handicaprådet - høring - den 24. september 2020

Udsatterådet inviteres med til Handicaprådsmødet den 24. september 2020

Børne- og Familieudvalget den 6. oktober 2020

Økonomiudvalget den 21. oktober 2020

Thisted Kommunalbestyrelse den 27. oktober 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at den kommunale tandpleje tilbyder socialtandpleje til hjemløse, jf. sundhedslovens § 134 a, stk. 1.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 1. september 2020, pkt. 136:

Udsat med henblik på høring i Udsatterådet og Handicaprådet.

Beslutning

Taget til efterretning. Det indstilles, at sagen sendes i høring i relevante råd.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

146. Referat fra Ældre-/Seniorrådets møder den 19. maj 2020, 16. juni 2020 og 18. august 2020

Udskriv

Sagstema

Referat fra Ældre-/Seniorrådets møder den 19. maj 2020, 16. juni 2020 og 18. august 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen

147. Referat fra Handicaprådets møder den 25. juni 2020 og 20. august 2020

Udskriv

Sagstema

Referat fra Handicaprådets møder den 25. juni 2020 og 20. august 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - den 1. september 2020:

Jens Otto Madsen

Til toppen