11. aug 2020

Deltagere:

  • Henrik Gregersen (V)
  • Ida Pedersen (A)
  • Jens Otto Madsen (Ø)
  • Peter Sørensen (Uden for parti)
  • Peter Uno Andersen (A)

120. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Social- og Sundhedsudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

121. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktøren

Udskriv

Sagstema

  1. Formanden.
  2. Øvrige medlemmer.
  3. Direktøren.

Beslutning

Orienteret.

Til toppen

122. Drøftelse af dokumentar vedr. plejehjem

Udskriv

Sagstema

TV2 har sendt dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden". Dokumentaren viser omfattende plejesvigt på to danske plejehjem.

Indstilling

Det indstilles, at emnet drøftes i udvalget.

Beslutning

Drøftet.

Til toppen

123. Analyse af Social- og Sundhedsområdet

Udskriv

Sagstema

I budget 2020 var der indlagt en analyse af Social- og Sundhedsområdet. PwC har gennemført analysen og på den baggrund er der opstillet i alt 27 anbefalinger til området.

Redegørelse

Med budgetforliget for budget 2020, besluttede forligskredsen, at der skulle gennemføres en analyse af Social- og Sundhedsområdet. Analysen skal ikke alene have fokus på at sikre en bæredygtig økonomi for Social- og Sundhedsområdet, men i lige så høj grad sigte mod en organisering af området, hvor kommunen understøtter borgeren i at være primær ansvarlig i eget liv, samtidig med at der skabes rammer til at varetage den stigende kompleksitet i opgaveløsningen.

Bemærkning fra budgetforliget

"Sundheds- og Ældreområdet vil i de kommende år være præget af den demografiske udvikling og opgaveudviklingen på området generelt. På handicap- og Psykiatriområdet forventes også en øget tilgang til området blandt andet pga. øgede forventninger til borgerne om fuld deltagelse i samfundet, men også grundet opgaveudviklingen på området generelt. Forligskredsen ønsker at imødekomme denne udvikling ved at investere i området, og samtidigt se bredt på hvordan vi kan løse opgaverne bedre. Eventuelt også ved at ændre på de fysiske rammer.

På tværs af Sundheds- og Ældreområdet og Handicap- og Psykiatri skal der derfor med henblik på budget 2021 og årene fremover gennemføres en analyse, der skal optimere driften – på kort og langt sigt og både i forhold til serviceniveau, bygningsmæssige ændringer og indsatser overfor borgerne.

Sigtet med analysen er at komme med anbefalinger til nye typer af indsatser og botilbud, der evt. skal etableres, og hvilke tilbud de skal afløse. Der skal ses på muligheder for løsninger på tværs af områderne. Vægten skal ligge på, hvordan hjælp til selvhjælp i videst muligt omfang kan praktiseres. Det potentiale, der kan findes ved at optimere driften, skal geninvesteres i forbedret serviceniveau på Social- og Sundhedsområdet.

Det finansielle udgangspunkt er, at rammebesparelsen for Social- og Sundhedsområdet på 12,8 mio. kr. annulleres i 2020, men at behovet på 9,4 mio. kr. fastholdes. Hvilket giver en tilførsel til Social- og Sundhedsområdet på 9,4 mio. kr. i 2020. I 2021 og frem fastholdes behovet på 9,8 mio. kr. og rammebesparelsen sænket til 4,0 mio. kr. Hvilket giver en tilførsel til Social- og Sundhedsområdet på 5,8 mio. kr.

Forligskredsen er enige om at afsætte 2 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 til at modvirke besparelser på frivillighedsområdet."

Kommissorium og konsulentfirma

På baggrund af denne bemærkning udarbejdede forvaltningen efterfølgende et kommissorium for analysen. Kommissoriet blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget på møde den 3. december 2019. Ifølge kommissoriet skal analysen have fokus på følgende temaer:

  1. Kendetegn ved Thisted Kommunes Social- og Sundhedsområde
  2. Serviceadgang og -niveau
  3. Tilgang og behov
  4. Indsatstyper
  5. Hvilke bygningsmæssige rammer kan sammentænkes på tværs?
  6. Kompetenceudviklingsbehov
  7. Nuværende visitations- og styringsmodellers (f.eks. bestiller-, udfører-, modtagermodellen
  8. Udvikling af fremtidsmodeller og prognoseværktøj
  9. Vi skal have set på økonomien på området; aktuelle økonomiske udfordringer, investeringer ift. bæredygtighed.

Målsætningen var at få anbefalinger til at yde en tidssvarende service af høj kvalitet, som er bæredygtig inden for den tildelte økonomi:

  1. Anbefalinger for Socialområdet
  2. Anbefalinger for Sundheds- og Ældreområdet
  3. Anbefalinger for samarbejde på tværs af Social- og Sundhedsområdet både mht. fælles målgrupper og potentielle fælles målgrupper
  4. Anbefalinger i forhold til fælles optimering af bygningsmassen
  5. Anbefalinger i forhold til styringsmodeller for begge områder
  6. Anbefalinger til økonomisk bæredygtighed. Anbefalingerne skal rette sig mod både det korte sigte (2021) og det lange sigte (3-4 år), således at der over denne periode kan opnås de ønskede mål og der er et afsæt for politiske drøftelser og prioriteringer.

Thisted Kommune indhentede efterfølgende tilbud fra 3 konsulentvirksomheder. PwC præsenterede den bedste løsning og blev derfor valgt til at løse opgaven.

PwC's 27 anbefalinger

PwC's analyse er nu færdig og resultatet er samlet i to delrapporter for hhv. Socialområdet og Sundheds- og Ældreområdet (se hhv. bilag 1 og 2).

I delrapporterne findes der anbefalinger til hvert af områderne, 13 til Socialområdet og 14 til Sundheds- og Ældreområdet. Nogle enkelte af disse går på tværs af områderne.

Tids- og handleplan

Der er udarbejdet en tids- og handleplan for det videre forløb (se bilag 3), som foreslår, at der sker en endelig behandling af anbefalingerne på Kommunalbestyrelsesmødet den 27. oktober 2020.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

I 2021 og frem fastholdes tilførslen på 9,8 mio. kr. fra budget 2020 og rammebesparelsen sættes til 4,0 mio. kr.

Dette betyder ,at der samlet tilføres 5,8 mio. kr. til Social- og Sundhedsområdet.

Analysens anbefalinger medtages til budget 2021 og behandles første gang i Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 06. august 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Ældre-/Seniorrådet den 18. august 2020

Handicaprådet den 20. august 2020

Udsatterådet den 25. august 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. PwC's anbefalinger tages til efterretning
  2. Tids- og handleplanen godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 6. august 2020, pkt. 13:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Hoved-MED, den 11. august 2020, pkt. 2

Taget til efterretning.

Beslutning fra Område-MED Social, den 11. august 2020 punkt 1

Taget til efterretning.

Beslutning fra Område-MED Sundhed- og Ældre, den 11. august 2020 punkt 1

Taget til efterretning.

Beslutning

Ad 1) Taget til efterretning.

Ad 2) Tidsplan godkendes med bemærkninger (møde tilføjet den 20. oktober 2020).

Til toppen

124. Valg til Ældre-/Seniorrådet i 2021 for perioden 2022-2025

Udskriv

Sagstema

Ældre-/Seniorrådet har ønsket at drøfte afholdelse af valg til Ældre-/Seniorrådet i 2021 med henblik på at beslutte, hvilken form for valg rådet anbefaler anvendt.

Redegørelse

I henhold til lov om retssikkerhed og administration §§ 30-33 på det sociale område skal der i hver kommune etableres mindst ét ældreråd.

I Thisted Kommune hedder det lovpligtige råd Ældre-/Seniorrådet. Ældre-/Seniorrådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og Kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældre-/Seniorrådet i Thisted Kommune består af 11 medlemmer og 9 stedfortrædere, der vælges ved direkte valg hvert 4. år, samme år som valg til Kommunalbestyrelsen finder sted. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der afholdes valg til Ældre-/Seniorrådet og fastsætter i samarbejde med rådet regler for valgets afholdelse.

Ældre-/Seniorrådet ønsker at gøre en indsats for en øget valgdeltagelse ved valg til Ældre-/Seniorrådet og i den forbindelse også se på valgformen. I andre kommuner har man set en øget valgdeltagelse ved afholdelse af fremmødevalg. I 2017 var den gennemsnitlige stemmeprocent 64,2 % i de kommuner der havde fremmødevalg samtidig med Kommunal- og regionsrådsvalget. I Thisted Kommune var stemmeprocenten i 2017 på 38,64 %.

Det kunne også være et forslag, uanset valgform, at højne informationsindsatsen om Ældre-/Seniorrådets virke og valg til rådet for på den måde at påvirke valgdeltagelsen.

I 2017 blev valget gennemført som en blanding af digital afstemning og brevstemmer. Vælgere tilmeldt digital post fik tilsendt materiale via digital post og stemte digitalt. Vælgere der var fritaget for digital post fik tilsendt materiale (kandidatfolder og stemmeseddel) med almindelig post og kunne stemme pr. brevstemme. Firmaet som leverede løsningen til digitalt valg stod for registrering af stemmerne/optælling af valget.

Den samlede udgift for afholdelse af valg til Ældre- og Seniorrådet i 2017 var ca. 143.000 kr.

Lovgivningen giver ganske vide rammer for, hvordan valg til ældreråd skal afholdes. Det er således muligt at vælge mellem flere forskellige valgformer. Det følger af retssikkerhedsloven og vejledningen, at kommunalbestyrelsen, i samarbejde med ældrerådet beslutter, hvordan valget skal afholdes.

I nedenstående er beskrevet fire forskellige muligheder:

1) Offentligt valgmøde

2) Digitalt/brevstemme (samme model som i 2017)

3) Digitalt/brevstemme kombineret med muligheden for at aflevere sin stemme på afstemningssteder til Kommunal- og regionsrådsvalget

4) Fremmødevalg samme dag som Kommunal- og regionsrådsvalget og på samme afstemningssteder

1. Offentlige valgmøder

Valghandlingen kan foregå på et møde (evt. flere), hvortil de stemmeberettigede indkaldes og valget af medlemmer af Ældre-/Seniorrådet gennemføres på mødet. Valgmateriale (kandidatfolder) kan f.eks. udsendes digitalt på forhånd suppleret med, at kandidaterne kan præsentere sig for vælgerne på mødet. Der vil være flere forskellige muligheder for, hvordan valghandlingen konkret kan foregå på valgmødet. Lovgivningen giver som sagt vide rammer.

Valg ved offentligt valgmøde anslås at kunne afholdes for en udgift på ca. 70.000 kr.

2. Digitalt/brevstemme (samme model som i 2017)

Valgmaterialet (kandidatfolder m.v.) tilsendes digitalt for vælgere tilmeldt digital post, og vælgerne stemmer digitalt. For vælgere, der er undtaget digital post, tilsendes materialet med post, og vælgerne kan brevstemme. Registrering/optælling af stemmer forudsættes foretaget af leverandøren.

Valg efter samme model som i 2017 anslås at kunne afholdes for en udgift på ca. 150.000 kr.

3. Digitalt/brevstemme, men med mulighed for at aflevere brevstemmer på afstemningssteder

Samme fremgangsmåde som ovenfor, men tilført muligheden for at vælgere kan aflevere sin brevstemme på afstemningsstederne til kommunal- og regionsrådsvalget. Selvom der kun vil være tale om, at der opsættes stemmekasser, hvor brevstemmer til ældrerådsvalget kan afleveres, skal reglerne om adskillelse af valgene følges. Dvs. at lokaler og adgangsveje så vidt muligt skal være adskilt. Derfor skal der foretages stort set de samme undersøgelser af afstemningsstederne, planlægning m.v. som ved et fremmødevalg (se nedenstående). Det betyder også, at det forudsættes, at Ældre-/Seniorrådet stiller med et tilstrækkeligt antal tilforordnede til at bemande afstemningsstederne. Det vurderes, at 1-2 tilforordnede pr. afstemningssted i dette scenarie vil være tilstrækkeligt, dvs. i alt 26-52 tilforordnede.

Valg efter samme model som i 2017, men med mulighed for at aflevere brevstemmer på afstemningssteder, anslås at kunne afholdes for en udgift på ca. 300.000 kr. alt efter antallet af tilforordnede.

4. Fremmødevalg samme dag som kommunal- og regionsrådsvalg og på samme afstemningssteder

Forudsætningerne for afholdelse af valg til ældrerådet samtidig med kommunal- og regionsrådsvalget er beskrevet i følgende vejledninger:

Vejledning om afholdelse af kommunale og regionale valg – Vejledning nr. 9624 af 03/07/2017


Vejledning om ældreråd - Vejledning nr. 40 af 11/05/2011

Hvis valget afholdes samtidigt med kommunal- og regionsrådsvalget, skal afstemningen til ældrerådsvalget, så vidt det er muligt, foregå lokalemæssigt adskilt fra kommunal- og regionsrådsvalget. Herunder; særlige valgborde, stemmerum og stemmekasser og så vidt muligt i adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Ældrerådsvalget skal tilrettelægges på en måde, så det ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at stemme ved kommunal- og regionsrådsvalget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt – og sådan at kommunal- og regionsrådsvalget har første prioritet i forhold til ældrerådsvalget.

Konsekvenser ved beslutning om fremmødevalg samtidig med kommunal- og regionsrådsvalget i november 2021:

Der skal foretages besigtigelse af de 26 afstemningssteder med henblik på at afklare:

  • Er der mulighed for adskilte lokaler? (det forventes at være vanskeligt på visse afstemningssteder, hvor der i forvejen ikke er megen plads)
  • Er der mulighed for særskilte adgangsveje?
  • Tegninger over samtlige lokaler med angivelse af opsætning, hvor kan materiel, skilte m.v. opsættes?

Materiel i form af valgborde, stemmerum og stemmekasser m.v. til 26 afstemningssteder:

  • Behov skal afdækkes, og indkøb foretages (kommunen er ikke i besiddelse af ekstra materiel, som kan dække behovet). Der må påregnes en væsentlig udgift hertil.
  • Der vil være udgifter til personale til opsætning og nedtagning på 26 afstemningssteder.

Tilforordnede:

  • Det forudsættes, at Ældre-/Seniorrådet stiller med et tilstrækkeligt antal tilforordnede til at bemande de 26 afstemningssteder (4 pr. sted = 104 tilforordnede , 5 pr. sted = 130 tilforordnede) + evt. ekstra stemmetællere. Det vurderes, at der minimum skal være 4 tilforordnede pr. afstemningssted for at dække hele valgdagen fra kl. 08.00 til 20.00.
  • Der er i valglovgivningen regler for, hvem der må varetage opgaver vedr. kommunal- og regionsrådsvalg, og de tilforordnede må derfor ikke ”blandes”. For valgstyrere til kommunal- og regionsrådsvalg er det borgerligt ombud, og der er regler for fordeling og udpegning, mens det at være tilforordnet til ældrerådsvalg er på rent frivillig basis. Det kan ikke pålægges partiforeningerne at udpege tilforordnede til ældrerådsvalget. Det kan heller ikke påregnes, at de administrative valgsekretærer på afstemningsstederne kan yde bistand i forbindelse med ældrerådsvalget, da de er fuldt optagede af kommunal- og regionsrådsvalget.
  • Der vil skulle udarbejdes instrukser til de tilforordnede ved ældrerådsvalget, hvor procedurer for valghandlingen beskrives.

Der skal tages stilling til hvor, hvornår og hvem, der tæller stemmerne op. Da der er begrænset plads på afstemningsstederne, vil det forventeligt ikke være muligt at tælle stemmerne op på afstemningsstederne.

Mulighed for at brevstemme forud for valgdagen:

Der er generelt to typer brevstemmer;

1) mulighed for at enhver vælger til at brevstemme forud for valgdagen. Dette vil kræve et større planlægningsarbejde, det bør f.eks. fastlægges hvordan brevstemmer registreres, hvor og hvornår brevstemmeafgivning kan finde sted. Brevstemme til ældrerådsvalget kan ikke uden videre foregå sammen med brevstemmeafgivningen til kommunal- og regionsrådsvalg, f.eks. kan der ikke benyttes det samme system til registrering af brevstemmerne.

2) mulighed for at vælgere, som pga. f.eks. manglende førlighed ikke kan møde op på afstemningsstedet for at stemme på valgdagen, kan brevstemme i hjemmet. Såfremt det ønskes at give disse borgere mulighed for at brevstemme, forudsættes det, at Ældre-/Seniorrådet stiller med et tilstrækkeligt antal tilforordnede til at hente brevstemmer i borgernes hjem. Der er tillige en planlægningsopgave i at identificere de borgere, som ønsker at brevstemme samt den praktiske tilrettelæggelse.

Under alle omstændigheder vil en mulighed for at brevstemme betyde, at brevstemmerne skal registreres, og valglisterne forud for valgdagen skal opdateres, så det er muligt at se, om en vælger allerede har brevstemt, hvis man ønsker at undgå risikoen for dobbeltstemmer.

Valg som fremmødevalg samme dag som kommunal- og regionsrådsvalg og på samme afstemningssteder anslås at kunne afholdes for en udgift på ca. 800.000 kr.

Retsgrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 30-33.

Vejledning om afholdelse af kommunale og regionale valg – Vejledning nr. 9624 af 03/07/2017

Vejledning om ældreråd - Vejledning nr. 40 af 11/05/2011

Der skal afholdes valg til ældrerådet hvert fjerde år. Der er krav om, at medlemmerne af ældrerådet vælges ved direkte valg, og rådet skal bestå af mindst 5 medlemmer samt evt. et antal suppleanter, som ikke kan overstige antallet af medlemmer. Medlemmerne skal vælges som enkeltpersoner og må således ikke stille op på lister, som repræsentanter for politiske partier, interesseorganisationer m.v. Personer, som har fast bopæl i kommunen, og som på valgdagen er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare.

Økonomiske konsekvenser

Valgform

Udgifter (estimat)

Offentligt valgmøde

70.000 kr.

Digitalt/brevstemmevalg

150.000 kr.

Digitalt/brevstemme, men med mulighed for at aflevere brevstemmer på afstemningssteder

300.000 kr.

Fremmødevalg samme dag som Kommunal- og regionsrådsvalg og på samme afstemningssteder

800.000 kr.

Tabel 1: Overslag over udgifterne ved forskellige valgformer.

Udgiften til afholdelse af valg til Ældre-/Seniorrådet har tidligere været afholdt inden for eget budget. Hvis en model vælges med anslåede udgifter på 800.000 kr., vil det ikke være muligt.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Ældre-/Seniorrådet den 21. april 2020

Ældre-/Seniorrådet den 19. maj 2020

Ældre-/Seniorrådet den 16. juni 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Økonomiudvalget den 19. august 2020

Kommunalbestyrelsen den 25. august 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Ældre-/Seniorrådet stiller forslag til Social- og Sundhedsudvalget om, hvilken valgform der ønskes for Ældre-/Seniorrådsvalget 2021.
  2. Social- og Sundhedsudvalget indstiller en valgform for Ældre-/Seniorrådsvalget 2021.

Tidligere besluttet

Ældre-/Seniorrådet, 21. april 2020, pkt. 4:

Ældre-/Seniorrådet stiller sig undrende overfor det omfattende "set-up" beskrevet i sagsfremstillingen og de estimerede udgifter ved fremmødevalget, der anses som høje.

Ældre-/Seniorrådet er fortsat interesseret i et fremmødevalg med henblik på at opnå en høj valgdeltagelse. Inden sagen sendes videre til Social- og Sundhedsudvalget, ønsker Ældre-/Seniorrådet, at der laves en rundspørge blandt andre kommuner med erfaringer med fremmødevalg omkring den praktiske afholdelse og økonomi. Sagen skal forelægges rådet, inden videre politisk behandling.

Sagen genoptages

Der er foretaget en rundspørge blandt fem nordjyske kommuner, som afholder fremmødevalg. En nærmere beskrivelse er vedlagt som bilag.
Derudover er nedenstående oversigt vedlagt, som viser de estimerede udgifter, der vil være i forbindelse med afholdelse af fremmødevalg:

Udgiftsestimat - fremmødevalg

Præmisser: 26 afstemningssteder, 104 tilforordnede, 13.252 vælgere (2017)

Beløb (estimat):

Systemudgifter. Tryk og udsendelse af valgkort, kandidatfolder, valglister samt stemmesedler.

200.000 kr.

Indkøb af stemmebokse, stemmekasser m.v.

300.000 kr.

Udgifter til opsætning på afstemningssteder

80.000 kr.

Diæter til tilforordnede (860 kr. pr. tilforordnet, 2021)

90.000 kr.

Forplejning til tilforordnede (ca. 500 kr. pr. tilforordnet)

55.000 kr.

Optælling (diæter og forplejning + evt. lokaleleje)

20.000 kr.

Annoncer, opstillingsmøder og evt. anden kommunikation

30.000 kr.

Diverse

10.000 kr.

I alt

785.000 kr.

Ældre-/Seniorrådet, 19. maj 2020, pkt. 7:

Punktet blev drøftet. Ældre-/Seniorrådet ønsker at fortsætte drøftelserne og derved udskyde beslutningen, til det bliver muligt at afholde et fysisk møde.

Ældre-/Seniorrådet, 16. juni 2020, pkt. 5:

Drøftelserne fortsættes.

Ældre-/Seniorrådet ønsker, at valget afholdes sammen med kommunal- og regionsrådsvalget, da det forventes at øge interessen og dermed valgdeltagelsen.

Ældre-/Seniorrådet bemærker, at udgifterne til indkøb af materiel er engangsudgifter. Derudover bemærkes det, at der allerede nu er udgifter relateret til afholdelse af et digitalt/brev valg. Ældre-/Seniorrådet kan finde de valgtilforordnede, som er nødvendige til et fremmødevalg.

Et flertal indstiller til, at der afholdes fremmødevalg.

Et mindretal indstiller til, at man fortsætter med digitalt-/brevstemmevalg, bl.a. af økonomiske årsager.

Fraværende i Ældre-/Seniorrådet den 16. juni 2020:

Jens Vestergaard

Beslutning

Det indstilles til godkendelse, at Ældre-/seniorrådsvalget i 2021 gennemføres som Digitalt/brevstemme, men med mulighed for at aflevere brevstemmer på afstemningssteder. Det opfordres til øget synlighed om valget for at stimulere valgdeltagelsen. Der ønskes en evaluering af valgformen efterfølgende.

Til toppen

125. Regnskab og evaluering for tildelte § 18 midler i 2019

Udskriv

Sagstema

Status på foreningernes aflæggelse af regnskab og evaluering for modtagne § 18-tilskud i 2019.

Redegørelse

Jf. Thisted Kommunes retningslinjer for § 18-midler til frivilligt socialt arbejde skal foreninger, der modtager § 18-tilskud, afrapportere det efterfølgende år for brugen af midlerne. Foreningerne blev i ansøgningsprocessen orienteret om, at de senest den 30. april 2020 skulle aflægge regnskab og evaluering for det samlede modtagne tilskud i 2019. Som en hjælp til foreningerne sendte forvaltningen en reminder til foreningernes e-Boks den 14. april 2020.

Social- og Sundhedsudvalget har den 13. august 2019 godkendt proceduren i forhold til foreningernes aflæggelse af regnskab og evaluering. Bl.a. blev en bagatelgrænse besluttet for de foreninger, der ikke har brugt hele det modtagne tilskud således, at foreninger, der har et rest beløb på maksimalt 500 kr., kan beholde det resterende beløb uden yderligere aflæggelse af regnskab, og at de foreninger, som har et restbeløb på over 500 kr., kan få godkendt overførsel af midlerne til næste års budget med efterfølgende aflæggelse af regnskab. I praksis har det vist sig at være vanskeligt at vurdere størrelsen af evt. ubrugte § 18-midler (restbeløb). Dette skyldes, at tilskuddet i flere tilfælde var bevilget til generelle foreningsaktiviteter og et eventuelt restbeløb derfor indgår som en del af foreningens overskud/underskud, evt. sammen med tilskud fra andre steder. På den baggrund har forvaltningen haft brug for at lægge yderligere følgende kriterier til grund i bedømmelsen af det indsendte materiale:

  • Hvis en forening helt eller i overvejende grad finansieres af § 18 midler, og på kontinuerlig basis modtager § 18 støtte, må et evt. restbeløb af bevillingen at betragte som foreningens regnskabsmæssige overskud. Forvaltningen har i vurderingen af de indsendte evalueringer og regnskab valgt, at disse foreninger ikke skal være omfattet af reglen vedr. bagatelgrænsen, da det dels er naturligt for en forening at have overskud, dels at en evt. overførsel af uforbrugte midler til næste år blot vil være at udskyde problemstillingen til året efter, hvor problemstillingen igen vil kunne gentage sig. Dermed vil overførslen aldrig blive landet. Dette vil omfatte de fleste foreninger, herunder alle de forhåndsreserverede foreninger.
  • Hvis en forenings § 18 tilskud til generelle foreningsaktiviteter udgør en mindre andel af foreningens samlede indtægter, vil et evt. regnskabsmæssigt overskud enten kunne betragtes som procentdele opgjort i forhold til øvrige indtægter i foreningen (fx øvrige tilskud), eller dersom regnskabsforbruget som minimum svarer til selve § 18 tilskudsstørrelsen, anses § 18 midlerne som brugt. Forvaltningen har lagt sidstnævnte betragtning til grund, bl.a. også i lyset af førnævnte 'sneboldeffekt', som også gør sig gældende her.

Forvaltningen er opmærksom på, at ovennævnte har den konsekvens, at det alene bliver foreninger, som har søgt til afgrænsede aktiviteter, og har aflagt regnskab herefter, der vil være omfattet af reglen vedr. tilbagebetaling/overførsel af restbeløb. Der ses dog ikke at være andre løsningsmuligheder, andet end helt af afskaffe reglen. Forvaltningen udarbejder et forslag til ændring af evaluering- og regnskabsformen, så det passer til foreningernes virkelighed, og fremlægger dette i løbet af efteråret 2020.

I tillæg hertil har det for flere foreningers vedkommende, grundet Corona, ikke været muligt at afholde generalforsamling, og enkelte foreninger har dermed ikke kunne fremsende et revisorpåtegnet regnskab. Forvaltningen har derfor på baggrund af andet indsendt materiale, fx kontoudtog, vurderet om midlerne er anvendt i henhold til bevillingen.

34 foreninger har modtaget et eller flere tilskud i 2019 [hvor FrivilligThy figurerer som tre foreninger: alm. drift, Frivillig Fredag og Hovedkvarteret].

  • 32 foreninger har indsendt regnskab og evaluering. De indsendte evalueringer og regnskab er vedlagt som bilag, og indstilles alle til godkendelse.
  • 1 forening (Fra Yth-bo til Thy-bo) har ikke fået udbetalt det bevilgede tilskud i 2019, da foreningen ikke havde oprettet en NemKonto, som er et krav for at få udbetalt § 18 midler Forvaltningen indstiller til, at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om enten at annullere det bevilgede tilskud eller at overføre bevillingen til udbetaling til brug i 2020 såfremt foreningen har fået oprettet en NemKonto inden 15. september 2020.
  • 1 forening (Lungesagen Thy/Mors) har af forvaltningen fået godkendt en udskydelse af brugen af midler til 2020. Aftalen blev indgået inden proceduren for foreningernes aflæggelse af regnskab og evaluering blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. De 32 indsendte evalueringer godkendes.
  2. Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt udbetalingen af midlerne til foreningen, som ikke har fået udbetalt midlerne, skal annulleres eller udbetales til brug i 2020, såfremt foreningen har fået oprettet en NemKonto inden 15. september 2020.

Beslutning

Ad 1) Godkendt.

Ad 2) Godkendt.

Til toppen

126. Godkendelse af Strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi

Udskriv

Sagstema

Social- og Sundhedsudvalget modtager den samlede strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi til godkendelse.

Strategien har til formål at understøtte målene i politikken for sårbare voksnes og ældres velfærd.

Redegørelse

Baggrund

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 "Politik for sårbare voksne og ældres velfærd". Heri er målsætningerne for området formuleret og kerneopgaven beskrevet. Politikken danner grundlaget for de mere konkrete strategier og handleplaner, hvoraf nærværende strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi er én. Kerneopgaven, og altså det værdimæssige afsæt for strategierne, er at understøtte livskvalitet og værdighed for gruppen af ældre og voksne sårbare, udsatte og handicappede.

Fremtidige udfordringer

I politikken for sårbare voksne og ældres velfærd beskrives de udfordringer, som Sundheds- og Ældreområdet står over for, når målene skal omsættes i praksis. Samlet set vil presset på velfærdsydelserne stige. Den demografiske udvikling betyder, at flere borgere bliver ældre, og flere får en demenssygdom. Flere borgere vil desuden leve længere med kroniske sygdomme, ligesom andelen af borgere med komplekse problemstillinger vil stige. Ydermere er tendensen, at patienter hurtigere udskrives fra hospitalet. Presset på velfærdsydelserne sker samtidig med, at der vil være færre hænder til at løse opgaverne.

Målet er det gode hverdagsliv og selvstændighed

I politikken for sårbare voksne og ældres velfærd beskrives de kommende fire års ambitioner og fokusområder. Et af fokusområderne er at understøtte, at det gode hverdagsliv kan udfolde sig med mindst mulige indgribende indsatser, så borgernes selvstændighed respekteres og anerkendes i størst mulig grad. I Sundheds- og Ældreafdelingen hænger værdighed, livskvalitet og selvbestemmelse sammen. Når sygdom rammer, eller kræfterne svigter, skal indsatserne understøtte borgernes mulighed for at gøre det, de ønsker, når de ønsker det. At klare sig selv giver både livskvalitet og værdighed. Ligeledes spiller forebyggelse en vigtig rolle, fordi opretholdelse af funktionsniveauet er afgørende for at sikre fortsat livskvalitet og værdighed. Omdrejningspunktet for støtte, pleje, hjælp og omsorg er at hjælpe borgerne til så høj grad af livskvalitet, værdighed og selvstændighed som muligt.

Fælles fagligt afsæt skal sikre at målene nås

Thisted Kommune vil arbejde for, at indsatser tilrettelægges således, at de er mindst mulig indgribende for borgerne og bidrager til selvhjælp, livskvalitet og værdighed med ansvarlig anvendelse af ressourcer. De kommende års udfordringer er et vilkår, som kalder på udvikling, samarbejde og inddragelse af nye muligheder. Som led i at sikre opnåelse af målene i politikken for sårbare voksne og ældres velfærd, udarbejdes en fælles strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi. I strategien sammenvæves den relevante faglige tilgang til borgerne med nutidens teknologiske muligheder, fokus på forebyggelse skærpes, og borgerens livskvalitet og selvbestemmelse sættes i centrum.

Udarbejdelse af strategien

Procesplanen for udarbejdelse af strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget i sommeren 2019. Strategien, der nu er klar til godkendelse, er udarbejdet med bred inddragelse. Til workshop og i arbejdsgruppen har både politikere, ledere, teamledere, Ældre/seniorrådet, Område-MED samt Sundheds- og Ældreafdelingen været repræsenteret. På både workshop og i arbejdsgruppen er dilemmaer drøftet på tværs og fokus har været på, at strategien fungerer som fælles retning, uanset hvor i borgerens forløb Thisted Kommune støtter og hjælper. Dette betyder helt konkret, at strategien er faseopdelt, og at der både er fokus på udfordringer og potentialer. Sundheds- og Ældreafdelingen har været tovholder på processen.

Opbygning af strategien og strategiske målsætninger

For at sikre, at borgernes forskellige udfordringer og behov imødekommes, opdeles strategien som sagt i 6 faser. For hver fase angiver en strategisk målsætning retningen for, hvad Thisted Kommune vil arbejde for at opnå i forhold til borgeren. Faserne og de strategiske målsætningerne er skematisk opsat herunder.

Fase

Strategisk målsætning

1

Den tidlige fase

Vi vil øge synligheden af Thisted Kommunens tilbud og tilgang til rehabilitering og velfærdsteknologi, med borgerens selvhjælp og selvstændighed i fokus.

2

Tiden i hjemmet

Med borgerens ønsker og mål i fokus, vil vi øge borgernes selvhjælp og selvstændighed gennem rehabilitering og velfærdsteknologi.

3

Borgere med stort behov for pleje bosat i eget hjem

Vi vil arbejde for, at borgere bosat i eget hjem med stort behov for pleje, oplever kontinuitet i plejen og at de får mulighed for at leve deres liv med mest mulig selvstændighed og selvbestemmelse.

4

Indflytning på plejecenter og den første tid på plejecenter

Vi vil arbejde med at skabe trygge rammer for borgeren og pårørende, i overgangen fra eget hjem til plejecenter via inddragelse af den rehabiliterende tilgang og velfærdsteknologiske løsninger.

5

Tiden på plejecenter

Vi vil arbejde for at skabe tryghed og livskvalitet for borgerne gennem velfærdsteknologi og rehabilitering.

6

Den sidste tid

Vi vil forbedre rammerne for, at borgere og pårørende kan fastholde frihed og forme hverdagen, som de ønsker den. Her af med brug af velfærdsteknologiske løsninger til lindring og øget selvstændighed.

Strategien er vedlagt som bilag. I den udfoldes, under hver fase, hvordan borgere i Thisted Kommune konkret skal opleve Sundheds- og ældreafdelingen arbejde med de strategiske målsætninger.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Politik for sårbare voksne og ældres velfærd.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Når en borger bliver syg eller på anden vis svækkes, kan det have indgribende betydning for de pårørende. Ved at sætte fokus på borgerens selvhjælp gennem rehabilitering og velfærdsteknologi kan belastningen for de pårørende reduceres. De pårørende kan desuden spille en vigtig rolle som ressourcepersoner i forhold til at identificere ønsker om mål, hvis borgeren har vanskeligt ved selv at formulere disse.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Ældre-/Seniorrådet den 18. august 2020 (Høring)

Område-MED Sundhed og Ældre den 2. september 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2020

Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2020 til orientering

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at høringsgrundlag for strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi godkendes og sendes i høring ved Ældre-/ Seniorrådet og Område-MED.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

127. Nye kostformer til hjemmeboende borgere og borgere på plejecentre

Udskriv

Sagstema

Ved at fastlægge tre overordnede kosttyper for madservice til hjemmeboende borgere sikres det, at målgrupperne tilbydes den ernæringsrigtige kost, som er beskrevet i Kvalitetsstandarderne på området.

Ved at anvende de samme tre overordnede kosttyper til borgere på plejecentre sikres det, at målgrupperne tilbydes den ernæringsrigtige kost, som beskrevet i Kvalitetsstandarderne.

Ud over at komme borgerne til gode vil etablering af tre overordnede kosttyper på hele madområdet tilgodese borgerens/beboerens behov samt have positiv betydning for økonomien og sikre, at produktionen af mad fremover bliver økonomisk bæredygtig.

Ved at fastlægge tre overordnede kosttyper bringes madområdet både i overensstemmelse med de nyeste nationale retningslinjer og de erfaringer, som Sundheds- og ældreafdelingen har gjort sig gennem udviklingsprojekter på madområdet de seneste år.

Redegørelse

Kostens betydning for ældre borgeres livskvalitet og generelle helbredstilstand

Ernæring spiller en central rolle for livskvalitet og helbred gennem hele livet. Dette gælder også når vi bliver ældre. Der er evidens for[1], at hvis ældre borgere tilbydes den optimale ernæring, så påvirkes/sikres den generelle sundhedstilstand for den pågældende borger. En ernæringsrigtig kost kan bidrage positivt til borgerens ressourcer til at vedligeholde såvel fysiske som psykiske funktioner, bedre egenomsorg og øget livskvalitet. En veltilrettelagt ernæringsfaglig indsats kan således ses som en af de grundlæggende forudsætninger for, at kommunens rehabiliterings indsats lykkes. En korrekt ernæret borger får derved flere ressourcer til at mestre eget liv i eget hjem så længe som muligt.

Desuden er der dokumentation for at ældre, som får sufficient ernæring har færre sygehusindlæggelser, færre gen-indlæggelser og mindre behov for hjemmepleje end ældre i ernæringsmæssig risiko[2].
Underernæring er et stort, men ofte overset problem. Det koster både på de ældres helbred, deres livskvalitet op på samfundsøkonomien i form af øget risiko for brud, svækket immunforsvar og mindre psykisk og fysisk formåen med ensomhed til følge.

En veltilrettelagt ernæringsrigtig indsat til både hjemmeboende borgere og borgere på plejecentre er derfor vigtig. I det følgende udfoldes indsatsen til de hjemmeboende og derefter samles op i forhold til borgere på plejecentre.

Kvalitetsstandarden – det fastlagte serviceniveau

Thisted Kommune tilbyder, som led i Serviceloven §83, madservice til hjemmeboende borgere. I Kvalitetsstandarden, som er politisk godkendt i marts 2020, fastlægges serviceniveauet for den pågældende indsats. I den nuværende Kvalitetsstandard forpligter Thisted Kommune sig til at anvende en rehabiliterende tilgang i forhold til madservice. Formålet er at sikre størst mulig selvhjulpenhed og egenmestring for hjemmeboende borgere. Denne tilgang kendetegner alle ydelser til hjemmeboende borgere og gælder således også madområdet.

Som det fremgår af Kvalitetsstandarden, har Thisted Kommune forpligtet sig til at sikre, at borgere får den ernæringsrigtige kost. Tilbuddet er både målrettet dem, der selv kan hente (uden udbringning) og dem, der har brug for at få den leveret (med udbringning). Uanset om borger selv henter, eller får bragt maden, er det centrale i den service, som Thisted Kommune leverer, at kosten skal være ernæringsrigtig.

Erfaring og tidligere kostprojekter målrettet hjemmeboende borgere og borgere på plejecentre

Sundheds- og ældreafdelingen har i løbet af de senere år iværksat forskellige udviklingsprojekter på madområdet. Det overordnede formål med både projekter og udviklingstiltag har været at udvikle indsatser, der imødekommer de ernæringsmæssige udfordringer, som borgerne oplever.

Projekterne har primært omhandlet følgende to problematikker og målgrupper:

Dysfagi

Dysfagi er synkebesvær og kan være permanent eller midlertidig. Dysfagi kan i værste fald forårsage død, men kan også føre til indlæggelse, primært pga. lungebetændelse. Dysfagi kan afhjælpes ved en indsats der dels inddrager mad med modificeret konsistens, dels ved anvendelse af hjælpemidler, dels ved at ændre spisestilling.

· Det estimeres at 60-85% af borgere på plejecentre på et tidspunkt oplever Dysfagi.

· Det estimeres at mere end 40% plejekrævende borgere i eget hjem, på et tidspunkt oplever Dysfagi.

(Sundheds- og ældreministeriet, juni 2017), (Treating and preventing dysfagi in the community. Nutrition, 2016)

I Thisted Kommune vil der fortsat fremadrettet være en relativt stor andel af de borgere, der bor på centre eller modtager hjælp i eget hjem.

Småtspisende

Småtspisende er en samlet betegnelse for borgere, der indtager færre kalorier end anbefalingen, og som følge deraf er undervægtige og/eller underernærede.

· Nyeste forskning viser, at 50% af alle ældre i hjemmeplejen og på plejecentre er undervægtige.

· Heraf er 20% af direkte underernærede.

Det er derfor vigtigt for Thisted Kommune at sikre, at den ernæringsfaglige indsats indeholder et tilbud til disse målgrupper.

I vedhæftede bilag findes en oversigt over de igangsatte projekter på madområdet de seneste år

Erfaringerne fra de igangsatte projekter viser, at der ved at iværksætte en indsats der retter sig mod målgruppens udfordringer sikres ernæringsrigtig kost til borgere med særlige udfordringer. Dette er Thisted Kommune forpligtet til at levere jf. Kvalitetsstandarden. Den fremtidige indsats skal indeholde et tilbud til både dysfagiramte og småt spisende.

Forenkling af kostformerne som led i at sikre ernæringsrigtig mad til borgere med forskellige udfordringer

Som led i at tilbyde den rette ernæring til rette borger på rette tidspunkt ønsker Thisted Kommune at den fremtidige indsats skal følge de nyeste nationale anbefalinger for Dansk Institutionskost:

1. Normal kost

2. Sygehuskost

3. Kost til småt spisende

Under alle kategorier ønsker vi at imødekomme den store gruppe, der på et eller andet tidspunkt oplever dysfagi.

For borgere som modtager Normal kost gælder det, at :

For modtagere af normal kost gælder det, at denne kost målretter sig til raske ældre, ældre med diabetes, hjerteproblemer og andre kroniske sygdomme. Med andre ord er det tilpasset de særlige behov som ældre borgere har. Konkret betyder det at kosten er mere proteinrig, end de officielle anbefalinger til yngre.

For borgere som modtager Sygehuskost gælder det, at :

For modtagere af sygehuskost gælder det, at denne kost målretter sig til ældre, i første omgang på plejecentre, der netop er udskrevet fra sygehus, og derfor skal spise lidt mere energitæt.

For borgere som modtager kost til småt spisende gælder det, at :

For modtagere af kost til småtspisende gælder det at denne særligt berigede kost målretter sig borgere, som vurderes i ernæringsmæssige risiko. Dette involverer screening og samtale med kommunens diætist.

De nye kategorier lever således både op til de nyeste nationale anbefalinger og bygger på de erfaringer som iværksatte projekter i Thisted Kommune har tilvejebragt. De nye kostformer vil bidrage til at Thisted Kommune både nu og i fremtiden vil kunne sikre en ernæringsrigtigt indsat til borgere der ikke selv kan varetage denne. Dette gælder både hjemmeboende og borgere på plejecentre.

Kvalitetsstandarden på madområdet er løbende blevet justeret og tilpasset, men indenfor rammerne af det, som blev politisk besluttet i 2008. Ved at fastlægge tre overordnede kosttyper bringes madområdet både i overensstemmelse med de nyeste nationale retningslinjer og de erfaringer, som Sundheds- og ældreafdelingen har gjort sig gennem udviklingsprojekter på madområdet de seneste år.


[1] Anne Marie Beck, Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet (vedlagt uddrag fra National clinical guidline)

[2] Forsknings studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Jette Lindegaard Pedersen (Undernutrition in older people) 28/10 2019.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

De tre nye kostformer kan implementeres inden for de nuværende økonomiske rammer.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Ældre-/Seniorrådet den 18. august 2020 (Høring)

Handicaprådet den 20. august 2020 (Høring)

Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at høringsgrundlag for de tre nye kostformer godkendes og sendes i høring ved Ældre/-Seniorrådet.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

128. Høring af Region Nordjyllands beslutningsgrundlag for fremtidige bygningsmæssige rammer for neurorehabilitering

Udskriv

Sagstema

Region Nordjylland har den 9. juni sendt en rapport, som udgør beslutningsgrundlaget for de fremtidige bygningsmæssige rammer for neurorehabilitering i regionen, i høring blandt alle relevante parter, herunder de nordjyske kommuner. Rapporten skitserer 4 overordnede modeller for de fremtidige bygningsmæssige rammer, hvoraf 2 af modellerne kan få betydning for de neurorehabiliteringspladser, der er placeret i Thisted. Social- og Sundhedsudvalget godkender hermed et udkast til høringssvar, som først sendes i høring i Ældre-/ Seniorrådet og Handicaprådet og efterfølgende til Region Nordjylland.

Redegørelse

I arbejdet med Region Nordjyllands Budget 2020 aftalte forligsparterne, at der i 2020 skulle gennemføres en analyse, der kan danne beslutningsgrundlag for de fremtidige bygningsmæssige rammer for neurorehabiliteringsfunktionen i regionen. Siden har en arbejdsgruppe, med bred klinisk og byggefaglige baggrund, udarbejdet en rapport, der afdækker renovering af eksisterende bygninger i Brønderslev, en afdækning af perspektiverne for at udnytte eksisterende regionale bygninger og etablering af nye bygninger. Samtidig har arbejdsgruppen medtænkt Sundhedsstyrelsens faglige krav og anbefalinger for varetagelsen af neurorehabilitering, sådan disse ligeledes indgår i den fremtidige beslutning.

Neurorehabilitering varetages på 3 forskellige specialiseringsniveauer: Hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret funktionsniveau. I Region Nordjylland varetages neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau i Thisted, som har 11 pladser og Frederikshavn, som har 22 pladser. Regionsfunktionsniveau varetages i Brønderslev, som har 30 pladser. Neurorehabilitering på højt specialiseret funktionsniveau varetages ved Hammel Neurocenter, som er beliggende i Region Midtjylland.

I 2019 var der 912 neurorehabiliteringsforløb i Region Nordjylland. Heraf modtog 76 borgere fra Thisted Kommune et neurorehabiliteringsforløb. Nedenstående tabel viser samlede antal patientforløb fordelt på matrikler samt antal patientforløb for borgere med adresse i Thisted Kommune.

Antal patientforløb i Region Nordjylland

Antal patientforløb for borgere med adresse i Thisted Kommune

Thisted, M5

206

53

Frederikshavn neurorehabilitering

386

23

Brønderslev neurorehabilitering

320

0

I alt

912

76

Modeller for fremtidige bygningsmæssige rammer for neurorehabilitering i Region Nordjylland

Rapporten beskriver 4 overordnede modeller for de fremtidige bygningsmæssige rammer. Hver af modellerne opdeles efterfølgende i undermodeller, som typisk adskilles af antallet af sengepladser, der etableres. I nedenstående beskrives modellerne:

  • Model 1 - Brønderslev

I model 1 renoveres Brønderslev neurorehabilitering. Bygningerne i Brønderslev er gamle med en forholdsvis kort tilbageværende levetid. I model 1 fastholdes samme kapacitet i Thisted og Frederikshavn.

  • 1A: Totalrenovering af bygningen.
  • 1B: Forlængelse af bygningernes levetid frem til 2032.
  • Model 2: Aalborg SYD

I model 2 flyttes dele eller hele neurorehabiliteringsindsatsen til Medicinerhuset ved Aalborg Universitetshospital, Syd. Dette er muligt fordi de nuværende funktioner flytter til Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) i 2022/2023.

  • 2A: Etablering af 30 pladser i Medicinerhuset. I model 2A fastholdes samme kapacitet i Thisted og Frederikshavn.
  • 2B: Etablering af 52 pladser i Medicinerhuset. I model 2B fastholdes samme kapacitet i Thisted mens afdelingen i Frederikshavn lukkes.
  • 2C: Etablering af 63 pladser i Medicinerhuset. I model 2C flyttes alle neurorehabiliteringspladser til Medicinerhuset, hvorfor afdelingerne i Thisted og Frederikshavn lukkes.
  • Model 3: Frederikshavn

I model 3 renoveres Frederikshavn neurorehabilitering. I model 3 fastholdes samme kapacitet i Thisted mens afdelingen i Brønderslev lukkes.

  • 3A: Renovering og udvidelse med 6 pladser i den eksisterende funktion i Frederikshavn samt etablering af 24 senge i Aalborg Syd.
  • 3B: Renovering og udvidelse med 30 pladser i den eksisterende funktion i Frederikshavn.
  • Model 4: Nybyggeri

I model 4 bygges nye rammer for neurorehabiliteringen i Region Nordjylland. Nybyggeriet foreslås placeret centralt i regionen (Brønderslev, Aalborg, Hjørring eller andet sted). I model 4 lukkes de nuværende afdelinger i Thisted, Frederikshavn og Brønderslev.

  • 4A: Nybyggeri med 30 sengepladser.
  • 4B: Nybyggeri med 52 sengepladser.
  • 4C: Nybyggeri med 63 sengepladser.

Vedhæftede høringssvar lægger særligt vægt på, at en flytning af matriklen i Thisted vil være uhensigtsmæssigt for de af Thisted Kommunes borgere, som har behov for neurorehabilitering. Thisted Kommune anerkender, at der vil være en faglig gevinst ved at samle specialet på én matrikel. Dog vægter Thisted Kommune nærhed højere end ét samlet specialiseret tilbud placeret centralt i Region Nordjylland.

Foruden udkast til Thisted Kommunes høringssvar, er rapporten om de bygningsmæssige rammer, et notat vedrørende medicinerhuset og høringsbrevet vedhæftet.

Retsgrundlag

Region Nordjyllands Budget 2020.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Lukning af matriklen i Thisted, vil medføre øget transport for Thisted Kommunes borgere med behov for neurorehabilitering.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den. 1. juli 2020

Ældre-/Seniorrådet den 4. august 2020

Handicaprådet den 6. august 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at høringsgrundlag for de fremtidige bygningsmæssige rammer for neurorehabilitering godkendes og sendes i høring ved Ældre-/ Seniorrådet og Handicaprådet.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 1. juli 2020, pkt. 116:

Høringsudkastet er godkendt med ændringer.

Beslutning fra Ældre-/Seniorrådet, 4. august 2020, pkt. 2:

Høringssvaret blev drøftet i rådet, og rådet vil gerne foreslå Social- og Sundhedsudvalget, at der peges på model 2A efter et geografisk spredningsprincip.

Fraværende i Ældre-/Seniorrådet den 4. august 2020:

Ketty Sørensen, Ole Christensen, Eskild Boeskov

Beslutning fra Handicaprådet, 6. august 2020, pkt. 2:

Høringssvaret blev drøftet i rådet, og DH-repræsentanterne i rådet vil gerne foreslå Social- og Sundhedsudvalget, at

  • der skal være høj faglighed til stede med nødvendige kompetencemæssige opkvalificeringer
  • der sikres nødvendige udenomsfaciliteter til brug for genoptræning samt adgang til varmtvandsbassin
  • sengepladserne i Thisted bevares og om muligt opgraderes
  • regionsfunktionsniveauet ligger centralt for hele regionen, hvilket sikrer, at man kan komme frem og tilbage samme dag med offentlig befordring
  • der skal være mulighed for faciliteter til pårørende, herunder overnatningsmuligheder

Ønskescenariet vil være model 4B, hvor regionsfunktionsniveauet nybygges med en central beliggenhed, og hvor min. 11 pladser bibeholdes i Thisted.

Fraværende i Handicaprådet den 6. august 2020:

Jens Otte Madsen, Morten Lillelund Bertelsen.

Beslutning

Godkendt med ændringer.

Til toppen

129. Høring af praksisplan for almen praksis, Region Nordjylland

Udskriv

Sagstema

Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode en praksisplan for almen praksis. Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Praksisplanudvalget i Nordjylland har fremsendt en høringsversion af praksisplan for almen praksis til høring hos bl.a. de 11 nordjyske kommuner. Kommunerne bedes senest den 8. september 2020 afgive eventuelle bemærkninger til høringsversionen, hvorfor forvaltningen har udarbejdet et udkast til et høringssvar fra Thisted Kommune.

Det indstilles, at Thisted Kommunes høringssvar, til Praksisplan for almen praksis, godkendes og sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Efter høringen sendes høringssvaret til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Familieudvalget primo september.

Redegørelse

Praksisplanudvalget i Nordjylland består af politiske repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Nordjylland, Region Nordjylland og kommunale repræsentanter udpeget via KKR Nordjylland. Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Ida Pedersen, deltager i praksisplanudvalget fra Thisted Kommune.

Praksisplanen skal medvirke til at sikre et velfungerende og nært samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis for i fællesskab at håndtere de udfordringer og opgaver, som sundhedsvæsenet står overfor. Det drejer sig bl.a. om, at der bliver flere ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme, der stilles krav og forventninger fra borgerne til kvaliteten i sundhedsvæsenet, og der opstår hele tiden nye teknologiske muligheder.

Praksisplanens vision og særlige målgrupper

Den fælles vision for både den gældende Sundhedsaftale og praksisplanen er, at:

Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem.

På grund af den tætte sammenhæng mellem praksisplanen og Sundhedsaftalen, har praksisplanen fokus på samme målgrupper som Sundhedsaftalen:

Børn og unge med særlige udfordringer

Borgere med psykisk sygdom

Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger

Pejlemærker

Praksisplanen er bygget op omkring fem pejlemærker med tilhørende målsætninger. De fem pejlemærker og tilhørende målsætninger er:

1. Styrke nære relationer: Indeholder en beskrivelse af, hvordan der kan arbejdes med at styrke nære relationer mellem samarbejdspartnere samt almen praksis’ rolle som tovholder for patienten.

  • Skabe mere tydelighed omkring, hvem der har behandlingsansvaret for patienten i forbindelse med sektorovergange.
  • Styrke kendskabet og samarbejdet mellem praktiserende læger, udbudsklinikker, regionsklinikker, kommuner og hospitaler.
  • Styrke og lette kommunikationen mellem hospitaler, kommuner, almen praksis og de øvrige behandlere i praksissektoren.

2. Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov

  • Arbejde med at identificere børn og unge med trivselsudfordringer samt styrke samarbejdet omkring dem
  • Forbedre kommunikationen mellem almen praksis, kommunerne (herunder PPR) og behandlingspsykiatrien.
  • Arbejde med at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for borgere med psykiske og/eller kroniske sygdomme.
  • Arbejde med at øge brugen af de opfølgende hjemmebesøg.

3. Udvikle og fastholde den faglige kvalitet

  • Videreudvikle patient- og pårørendeinddragelse i udviklingen af almen praksis.
  • Medvirke til at kvalitetsklyngernes arbejde har et bredt perspektiv på sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.
  • Arbejde med at forbedre medicinhåndtering, herunder optimering af brug af Det Fælles Medicinkort (FMK) samt dosisdispensering.

4. sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis

  • Arbejde for at sikre god tilgængelighed til almen praksis og skabe lige adgang for alle borgere.
  • Afprøve og udbrede digitale løsninger i almen praksis med henblik på at fremme borgernes tilgængelighed til almen praksis.

5. Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen

  • Samarbejde proaktivt om at sikre lægedækningsløsninger, herunder muligheden for licensklinikker. Lægedækningsløsninger via praktiserende læger med ydernummer er første prioritet.
  • Arbejde aktivt med at skabe læringsrige og positive klinikophold og ansættelse under uddannelse i almen praksis.
  • Arbejde aktivt med at rekruttere og fastholde speciallæger i almen medicin.

Høringssvaret indledes med en række generelle bemærkninger, hvorefter der kommenteres på de enkelte pejlemærker og tilhørende målsætninger.

Der er hentet input til høringssvaret internt i organisationen samt hos Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU), der nævnes som høringsforum i høringsbrevet.

Efter høringen af praksisplanen bearbejder Praksisplanudvalget planen og sender denne til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen. Efter yderligere tilpasning forventes planen sendt til godkendelse hos almen praksis, Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner i foråret 2021, hvorefter planen forventes at træde i kraft.

Retsgrundlag

I henhold til Sundhedslovens § 206a skal Praksisplanudvalget i hver valgperiode udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget 11. august 2020 til godkendelse

Børne- og Familieudvalget 11. august 2020 til godkendelse

Ældre-/Seniorrådet 18. august 2020 (Høring)

Handicaprådet 20. august 2020 (Høring)

Udsatterådet 25. august 2020 (Høring)

Social- og Sundhedsudvalget 1. september 2020 til endelig godkendelse

Børne- og Familieudvalget 1. september 2020 til endelig godkendelse

Indstilling

Social- og sundhedsforvaltningen indstiller,at Thisted Kommunes udkast til høringssvar, til Praksisplan for almen praksis, godkendes og sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 11. august 2020, punkt 129:

Søren Zohnesen, Jane Rishøj og Mette Kjærulff indstiller høringssvaret til godkendelse.

De øvrige undlader at stemme.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

130. Budgetopfølgning pr. 31.05.2020 for Social- og Sundhedsudvalgets område

Udskriv

Sagstema

Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal have forelagt budgetopfølgninger pr. 31. januar, 30. april, 31. juli og 30. september. Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der skal gives en månedlig budgetopfølgning til udvalget.

Redegørelse

Budgetopfølgningen viser et samlet merforbrug i forhold til korrigeret budget på 11,6 mio. kr. i 2020 isoleret set, heraf udgør COVID-19-relaterede nettomerudgifter 6,8 mio. kr. Dertil kommer overført merforbrug fra 2019 på 33,0 mio. kr., der reduceres med budgetmidler fra handleplan 2019 på i alt 9,2 mio. kr. Totalt set giver det et forventet merforbrug på 35,4 mio. kr. På serviceudgiftsområderne forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. i forhold til servicerammen. Når forventet forbrug sammenlignes med servicerammen, medregnes bl.a. overførte overførsler fra sidste år og udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet ikke.

Tabellen herunder viser forventet afvigelse i forhold til hhv. korrigeret budget for 2020 isoleret set og servicerammen samt overførsler fra 2019.


”Afvigelse budget” viser årets afvigelse i forhold til korrigeret budget for 2020 isoleret set. ”Afvigelse budget inkl. overførsler” viser afvigelse mellem forbrug og budget i 2020 inkl. overførsler fra 2019 samt budgetmidler fra den økonomiske handleplan 2019."Afvigelse serviceramme" viser afvigelsen i forhold til servicerammen, og her medregnes bl.a. overførte overførsler fra sidste år og udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet ikke.

Note: En evt. afvigelse mellem totalen og summen af områderne skyldes afrunding

Resultatet er forværret ift. sidste måned med 1,7 mio. kr., men det skyldes, at der i denne budgetopfølgning medtages forventede COVID-19-relaterede udgifter uden kompensation. Hvis der ses bort fra disse udgifter, er resultatet markant forbedret ift. sidste måned, idet Socialområdet er forbedret med 2,6 mio. kr. og Sundheds- og Ældreområdet med 2,4 mio. kr.

Det samlede merforbrug i 2020 isoleret set skyldes:

- merforbrug på Socialområdet på 12,2 mio. kr., heraf udgør COVID-19-relaterede nettomerudgifter 3,4 mio. kr. Det resterende merforbrug skyldes merforbrug på en enkelt institution og på køb og salg af pladser.

- merforbrug på Sundheds- og ældreområdet på 0,6 mio. kr., hvilket skyldes COVID-19-relaterede nettomerudgifter på i alt 3,7 mio. kr. Uden COVID-19-relaterede merudgifter ville området således udvise et mindreforbrug, hvilket skyldes mindreforbrug på ældrecentrene og Visitationen. Derudover er der merforbrug på Hjælpemiddelafdelingen og sundhedsdelen af Sundhed og kvalitet (KMF og sosu-elever).

- mindreforbrug på Borgerservice og ydelser på 1,1 mio. kr., heraf udgør COVID-19-relaterede nettomerudgifter minus 0,3 mio. kr.(dvs. mindreudgifter). Der er mindreforbrug på boligstøtteområdet, på de personlige tillæg, på flex-handicap kørsel og begravelseshjælp.

De konkrete COVID-19-relaterede mer- og mindreudgifter fremgår af bilag. Disse vil løbende blive justeret henover året i takt med, at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bevirker ændringer i arbejdsgange med videre.

I denne budgetopfølgning er der ikke indregnet kompensation for nettoudgifterne, bortset fra indkøb af værnemidler, hvor der er indregnet fuld kompensation. På områder inden for servicerammen (ekskl. værnemidler) forventer Thisted Kommune 9,1 mio. kr. i kompensation for COVID-19-relaterede nettoudgifter via økonomiaftalen for 2021. Udgifterne i Thisted Kommune forventes dog at være ca. 14,4 mio. kr. Kompensationen er fordelt mellem fagudvalgene, og den forventede kompensation for SSU's område er på 3,8 mio. kr., ekskl. kompensation for værnemidler. Denne kompensation forventes indregnet i næste budgetopfølgning.

I det følgende gennemgås de tre områder under SSU:

SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

På Sundheds- og Ældreområdet (HK 4 og 5) forventes et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. i 2020 isoleret set, heraf udgør COVID-19-relaterede nettomerudgifter 3,7 mio. kr. Dertil kommer et overført merforbrug fra sidste år på 22,5 mio. kr., der reduceres med budgetmidler fra den økonomiske handleplan 2019 på 7,4 mio. kr. Samlet set giver dette et merforbrug på 15,7 mio. kr. For det store overførte merforbrug fra tidligere år er der lagt planer for, hvordan dette skal afvikles hen over de kommende 3 år. Planernes gennemførsel afhænger af, at der ikke opstår nye merforbrug.

Sammenholdt med seneste budgetopfølgning er resultatet for indeværende år forværret med 1,2 mio. kr. Forværringen skyldes COVID-19-relaterede nettomerudgifter. Hvis der ses bort fra COVID-19-relaterede mer- og mindreudgifter, ville resultatet være forbedret med 2,4 mio. kr. ift. sidste måned.

I det følgende gennemgås økonomien for hvert af de to aktivitetsområder ”4015 Sundhed, Sygehusbetaling og Genoptræning” og ”4040 Pleje og Omsorg for Ældre”:

Aktivitetsområde 4015 Sundhed, Sygehusbetaling og Genoptræning

Aktivitetsområdet omfatter Træning og rehabilitering samt den del af Sundhed og kvalitet, der dækker over sundhedsområdet (kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) samt borgerrettede forebyggende sundhedstiltag).

Der forventes et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr. i 2020 isoleret set, heraf udgør COVID-19-relaterede nettomerudgifter minus 1,3 mio. kr. (dvs. mindreudgifter). Dertil kommer overført mindreforbrug fra sidste år på 0,2 mio. kr. Resultatet for 2020 er forbedret med 1,6 mio. kr. ift. seneste måned, hovedsageligt pga. COVID-19-relaterede mindreudgifter.

For Træning og Rehabilitering forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2020, hvilket er en forbedring på 1,3 mio. kr. ift. sidste måned. Dertil kommer overført mindreforbrug fra sidste år på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget i 2020 skyldes, at der er forventede nettomindreudgifter for Træning og rehabilitering på 1,3 mio. kr. som følge af COVID-19. Hvis der ses bort fra COVID-19-relaterede udgifter, er der et merforbrug på 0,6 mio. kr., hovedsageligt pga. merforbrug på vederlagsfri fysioterapi samt udgifter til borger på regionalt tilbud.

På sundhedsdelen af Sundhed og Kvalitet forventes et merforbrug på 2,8 mio. kr. i 2020 isoleret set, hvilket er en forbedring på 0,4 mio. kr. i forhold til sidste måned. Dertil kommer overført merforbrug fra 2019 på 0,4 mio. kr. Merforbruget i 2020 isoleret set skyldes primært et merforbrug på kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF).

Aktivitetsområde 4040 Pleje og Omsorg for Ældre

Dette område omfatter den del af Sundhed og kvalitet, der dækker over ældreområdet (dvs. Forebyggende hjemmebesøg, Ældreprojekter, SOSU-uddannelser og Ældrekonsulenter) samt Fællesområdet, Hjemmeplejen, Visitationen, Hjælpemiddelafdelingen og Ældrecentrene. Der forventes et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. i 2020 isoleret set, heraf udgør COVID-19-relaterede nettomerudgifter 4,9 mio. kr. Dertil kommer overført merforbrug fra sidste år på 22,7 mio. kr., der er reduceret med midler fra den økonomiske handleplan 2019 på 7,4 mio. kr. Resultatet i 2020 er forværret med 2,9 mio. kr. ift. sidste måned. Forværringen skyldes, at der sidste måned var forventet fuld kompensation for COVID 19-relaterede merudgifter. Hvis der ses bort fra COVID 19-relaterede merudgifter, ville området have udvist et mindreforbrug på 6,4 mio. kr.

For ældreområdets del af Sundhed og Kvalitet ventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2020 isoleret set. Dertil kommer overført merforbrug fra sidste år på 3,7 mio. kr. Resultatet er forbedret i forhold til sidste måned med 0,8 mio. kr. Merforbruget i 2020 kan henføres til merudgifter vedr. SOSU-uddannelserne og CURA.

For Fællesområdet forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. i 2020 isoleret set. Dertil kommer et overført merforbrug fra sidste år på 0,1 mio. kr. Merforbruget i 2020 skyldes hovedsageligt udgifter til sygepleje til handicappet borger samt udgifter til genopretning af et ældrecenter. Resultatet er uændret ift. sidste måned.

For Visitationen og Hjemmeplejen forventes samlet set et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. i 2020 isoleret set, heraf udgør COVID-19-relaterede nettomerudgifter på 1,2 mio. kr. Dertil kommer overført merforbrug for sidste år på i alt 16,6 mio. kr., der dog er reduceret med 7,4 mio. kr. som følge af budgetmidler fra handleplan 2019.

For Visitationens vedkommende udgør mindreforbruget 3,4 mio. kr. i 2020 isoleret set, hvilket er en forbedring på 0,4 mio. kr. i forhold til sidste måned. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt reducerede forventede udgifter til hjemmeplejen, bl.a. pga. pauserede ydelser marts-maj (hvor der tidligere var indregnet fuld kompensation).

For Hjemmeplejen forventes et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr. i 2020 isoleret set. Dette er en forværring i forhold til sidste måned på 2,3 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt mindreindtægter som følge af pauserede ydelser i marts-maj (hvor der tidligere var indregnet fuld kompensation).

Hjælpemiddelafdelingen forventer et samlet merforbrug på 4,2 mio. kr. i 2020 isoleret set. Dertil kommer overført merforbrug fra 2019 på 0,5 mio. kr. Resultatet er forværret med 0,3 mio. kr. i forhold til sidste måned. Det skyldes øgede udgifter til hjælpemidler, særligt mobilitetshjælpemidler og arbejdsmiljøhjælpemidler.

Ældrecentrene forventer samlet set et mindreforbrug på 3,9 mio. kr., heraf udgør COVID-19-relaterede nettomerudgifter 3,7 mio. kr. Dertil kommer overført merforbrug fra 2019 på 1,7 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget skyldes bl.a. tilbageholdenhed blandt plejecentrene. Resultatet er forværret ift. sidste måned med 1,4 mio. kr., hvilket skyldes, at der ikke er indregnet kompensation for COVID-19-relaterede merudgifter. Hvis der ses bort fra disse udgifter, ville resultatet have været 7,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,2 mio. kr. i forhold til sidste måned.

Afvigelse ift. servicerammen

Der er et samlet mindreforbrug på servicerammen på 4,1 mio. kr.

SOCIALAFDELINGEN:

På socialområdet (Behandling af misbrug, Det specialiserede voksenområde og Handicappede børn og unge) forventer et samlet merforbrug for 2020 i forhold til budgettet på 12,2 mio. kr. i 2020 isoleret set, heraf udgør COVID-19-relaterede nettomerudgifter 3,4 mio. kr. Dertil kommer et overført merforbrug fra sidste år på 10,5 mio. kr., og handleplanen fra 2019 på -1,9 mio. kr., således at der samlet set forventes et merforbrug på 20,8 mio. inkl. overførsler ved årets udgang.

Merforbruget i 2020 isoleret set er forøget med 0,8 mio. kr. ift. sidste måned, hvilket skyldes COVID-19-relaterede nettoudgifter. Hvis der ses bort fra disse udgifter, er resultatet markant forbedret ift. sidste måned.

Socialområdet har været under pres i flere år pga. af øget tilgang. Social- og Sundhedsudvalget vedtog i 2019 en handlingsplan for at nedbringe merforbruget, og denne har i og for sig haft den forventede effekt på nær på to hovedområder, der er under betydeligt pres, nemlig på en enkelt institution, (et forventet merforbrug på 5,1 mio. i 2020) og på køb og salg af pladser (et forventet merforbrug på 4,7 mio. kr. i 2020). Det er således klart, at der er behov for tiltag for at nedbringe forbruget, hvis budgettet skal i balance. Ift. institutionen har den nye ledelse understøttet af forvaltningen taget en række initiativer, herunder en ny vagtplan, der træder i kraft i august, som forventes at nedbringe forbruget til at svare til budgettet måned for måned inden årets udgang. Forudsat at institutionen kommer i balance, er udfordringen pt. således et merforbrug på 7,1 mio. kr. pr. år (hertil kommer overført merforbrug). Forvaltningen er derfor i gang med at forberede forslag til strukturændringer på hele Socialområdet i forlængelse af den analyse, som kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen besluttede at lave af Socialområdet og af Sundheds- og Ældreområdet.

Herunder gennemgås de enkelte områder under Socialafdelingen:

Misbrugsområdet:

På misbrugsområdet forventes et merforbrug på 0,4 mio. kr. i 2020 isoleret set. Dertil kommer overført mindreforbrug fra sidste år på 0,3 mio. kr. I resultatet er indregnet COVID-19-relaterede nettoudgifter på 0,9 mio. kr.

Det specialiserede voksenområde:

På voksenområdet forventes der et merforbrug på 8,0 mio. kr. i 2020 isoleret set. Dertil kommer overført merforbrug fra sidste år på 7,2 mio. kr. I resultatet er indregnet COVID-19-relaterede nettoudgifter på 1,7 mio. kr. Merforbruget i 2020 skyldes hovedsageligt udfordringer på en enkelt institution, hvor der forventes et merforbrug på 5,1 mio., hvor der har været betydelige problemer. Den nye ledelse er i tæt samarbejde med Socialafdelingen godt i gang med en proces, hvor udvikling af faglighed, trivsel og økonomi sker på én og samme tid. Der er taget en lang række af initiativer i forhold til bl.a. vagtplan, planlægning og sygefravær, der sigter imod, at der inden årets udgang opnås budgetoverholdelse fremover, så betingelserne for budgetoverholdelse kommer på plads fra 2021.

Derudover forventes et merforbrug på køb og salg af pladser på 2,0 mio. kr. (pga. uventet tilgang af en borger og flytning af en borger fra en institution til en anden). Afdelingen forsøger at sikre tilbud i egen kommune til så mange borgere som muligt for at imødegå yderligere udgifter på dette område og har ikke anbragt borgere uden for kommunen i 2020. Der er udfordringer med kapaciteten på egne tilbud, og der har derfor været tiltagende vanskeligheder med at finde pladser i egne tilbud. Som nævnt er forvaltningen derfor i gang med at forberede forslag til strukturændringer på hele Socialområdet i forlængelse af den analyse, som kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen besluttede at lave af Socialområdet og af Sundheds- og Ældreområdet.

Handicappede børn og unge:

På børneområdet ventes der i 2020 et merforbrug på 3,8 mio. kr. for 2020 isoleret set. Dertil kommer overført merforbrug fra sidste år på 3,6 mio. kr. I resultatet er indregnet forventede COVID-19-relaterede netto-merudgifter på 0,8 mio. kr. Merforbruget i 2020 isoleret set skyldes hovedsageligt merforbrug på køb af pladser på 2,3 mio. kr. på grund af et mere plejekrævende barn. På salg af pladser forventes en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. På social service forventes der et merforbrug på 1,5 mio. kr., hovedsageligt pga. øgede udgifter til plejefamilier. På refusion af særligt dyre enkeltsager forventes merindtægter på 0,8 mio. kr.

Afvigelse ift. servicerammen

Der er et samlet merforbrug på servicerammen på 9,4 mio. kr.

BORGERSERVICE OG YDELSER:

Samlet forventes mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på områder omfattet af servicerammen og et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på områder uden for servicerammen.
I resultatet er indregnet forventede COVID-19-relaterede nettomerudgifter på minus 0,3 mio. kr. (dvs. mindreforbrug).

Mindreforbruget på boligstøtteområdet er 0,3 mio. kr., og på de personlige tillæg forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Der er også mindreforbrug vedrørende flex-handicap kørsel med 0,4 mio. kr. og begravelseshjælp med 0,2 mio. kr. Begge områder er direkte påvirket af COVID-19.

Afvigelse ift. servicerammen:

Der forventes et mindreforbrug på områder omfattet af servicerammen på 0,6 mio. kr.

Retsgrundlag

I forbindelse med merforbruget på udvalgets område oplyser CØL, at bestemmelser om håndtering af merforbrug findes dels i lov om kommunernes styrelse og i dels Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Af bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse fremgår det, at: "Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt."

Af økonomistyringsregulativet fremgår, at Thisted Kommunes bevillingsstyring er tilrettelagt ud fra et decentralt princip, jævnfør afsnittet i økonomistyringsregulativet om kommunens økonomistyring side 7. Sammen med styrelseslovens generelle bestemmelse om, at udgifter ikke kan afholdes uden en bevilling, medfører tilrettelæggelsen, at de stående udvalg har en politisk initiativforpligtelse ved udsigt til budgetoverskridelser. For det administrative niveau er den forpligtelse fulgt op af en bestemmelse om, at direktøren ved udsigten til budgetoverskridelser er ansvarlig for, at der tilvejebringes en rekonstruktionsplan, som udvalget - afhængigt af om planen ændrer de materielle budgetforudsætninger - behandler.

Økonomiske konsekvenser

FINANSIERINGSTILTAG SSU'S OMRÅDE:

Som tallene viser, er den samlede økonomiske situation på hhv. sundheds- og ældreområdet og socialområdet fortsat alvorlig, særligt som følge af overført merforbrug fra tidligere år. Der er som tidligere beskrevet igangsat en proces med at udarbejde og implementere en række handleplaner, der tager hånd om det forventede merforbrug i 2020 såvel som overførte merforbrug.

De foreløbigt planlagte eller igangsatte handleplaner er:

Handleplaner - ældreområdet:


- Visitationen: Som led i den økonomiske handleplan 2019 er der i 2020 afsat et budgetbeløb på 7,4 mio. kr. til at dække en del af det overførte underskud i Visitationen fra 2019.
- Visitationen: Jf. beslutning i KB den 25. februar 2020 er der givet en tillægsbevilling finansieret af kassen på 5,2 mio. kr. svarende til det løbende merforbrug, der har været på betalinger til andre offentlige myndigheder (kommuner og regioner) i 2019.

- Visitationen: Jf. beslutning i SSU den 4. februar 2020 anvendes de 0,5 mio. kr. i 2020 til nedbringelse af gæld i Visitationen og hjemmeplejen.
- Visitationen og hjemmeplejen: Hjemmeplejens og Visitationens merforbrug er blevet analyseret, og resultaterne af analysen samt forslag til handlinger er behandlet på SSU's møde i den 4. februar 2020. Forvaltningen har nu på baggrund heraf udarbejdet en handleplan og er igang med at igangsætte de vedtagne tiltag. Tiltagene indebærer bl.a. en revisitering af ydelser, en forbedring i Brugertidsprocenten (BTP), som forventes at give reducerede udgifter for hhv. Visitationen og Hjemmeplejen, samt arbejdsmiljømæssige tiltag til reduktion af sygefraværet.
- SOSU-området: Forvaltningen har udarbejdet en finansieringsplan for, hvordan merforbruget på SOSU-kontoen kan håndteres. Planen viser, at der er et finansieringsbehov i 2020 på 2,2 mio. kr. Dertil kommer et finansieringsbehov på 2,6 mio. kr. til dækning af det overførte underskud fra 2019. Ifølge finansieringsplanen kan merforbruget på sosu-kontoen tilvejebringes ved medfinansiering fra praktiksteder.
- Ældrecentrene: Der er en målsætning om at opnå et mindreforbrug på en række ældrecentre på i alt 1,7 mio. kr. i 2020 isoleret set , hvilket svarer til et mindreforbrug på 1 % af budget 2020 på de ældrecentre, hvor der ikke er økonomiske udfordringer. På de øvrige ældrecentre er målsætningen et 0-resultat. En reduktion af det samlede merforbrug på ældreområdet i indeværende år forudsætter, at dette forventede mindreforbrug på ældrecentrene realiseres. I nærværende budgetopfølgning har ældrecentrene indmeldt et samlet forventet mindreforbrug på 7,7 mio. kr. i 2020 isoleret set .

Handleplaner på socialområdet:


- Økonomisk udfordret institution: På en økonomisk særligt udfordret institution har den nye ledelse, understøttet af forvaltningen, taget en række initiativer, herunder en ny vagtplan, der træder i kraft i august 2020, og som forventes at nedbringe forbruget til at svare til budgettet måned for måned inden årets udgang.

- Institutioner og bostøtte i 2020: Institutionerne på misbrugs-, voksen- og børneområdet skal opnå et merforbrug på i alt 3,7 mio. kr. i 2020 isoleret set. I budgetopfølgningen ventes institutionerne at bruge 0,2 mio. kr. mere end dette mål.
- Institutioner og bostøtte i 2021 og 2022: Budgettet i 2021 og 2022 reduceres med 0,1 mio. kr. for alle institutioner, bostøtte mm., dog med 0,3 mio. kr. hver for to institutioner.
- Køb af pladser i 2021: Forbruget på køb af pladser reduceres med 1 mio. kr. i 2021 og 2022. Afdelingen forsøger at sikre tilbud i egen kommune til så mange borgere som muligt og har ikke anbragt borgere uden for kommunen i 2020.

Generelt for Ældre- og Socialområdet:

- Det forventede forbrug forudsætter, at de forskellige områder overholder budgetter til varekøb og tjenesteydelser efter, at disse er reduceret i 2020 som følge af udmøntning af indkøbsbesparelse.

- Analyse på ældre- og socialområdet: Ældre- og socialområdet vil i de kommende år være præget af den demografiske udvikling og opgaveudviklingen på området generelt. Som led i budgetforliget for 2020 er der på tværs af ældre- og socialområdet ved at blive lavet analyser, der skal komme med anbefalinger til faglige og økonomisk bæredygtige løsninger. Anbefalingerne skal forelægges for SSU d. 21. august. 2020.

Det skal bemærkes, at ovenstående forventninger til økonomien og handleplanernes effekt baserer sig på forsigtige vurderinger og skøn, da man stadig befinder sig i startfasen af eksekveringen af tiltagene.

Handleplanerne på Socialområdet vurderes at være dækkende ift. at håndtere det samlede merforbrug på sigt. Der vil dog gå en tid, inden de forskellige tiltag får effekt, og i den mellemliggende tid må det formodes, at der fortsat genereres merforbrug. På Sundheds- og ældreområdet er forvaltningen i gang med udarbejdelsen af yderligere handleplaner og forslag til udgiftstilbageholdenhed i 2020. Målet er dels at løse udfordringen med at holde budgettet for 2020 og dels at sikre fremadrettet økonomisk stabilitet på området.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

131. Projekt Ergoterapi - et samarbejde mellem Thisted Kommune og Klinik Psykiatri, N8

Udskriv

Sagstema

Orientering omkring projekt med Klinik Psykiatri, N8 omkring genoptræningsplaner for borgere, der udskrives fra psykiatrisk sengeafsnit i Thisted.

Redegørelse

Ud fra gensidigt ønske om at arbejde med større lighed i sundhed indgik Psykiatrien i Region Nordjylland og Socialafdelingen i Thisted Kommune en aftale om at afprøve et samarbejde om genoptræningsplaner for psykiatriske borgere. Sundhedsaftalen fra 2019 om genoptræningsplaner er ligeledes med til at sætte fokus på denne målgruppe, og at genoptræningsbehovet, relevante funktionsevnevurderinger og særlige undersøgelser er væsentlige i denne sammenhæng. Med udgangspunkt i dette startede samarbejdet i december 2019 omkring deling af en medarbejder mellem Daghus/Drivhus i Thisted Kommune og sengeafsnit N8.

Indholdet i afprøvningsperioden har været at sikre ergoterapeutisk viden og kompetencer i genoptræningsplanerne fra N8, samt et større fokus på funktionsevnevurderinger som grundlag for videre udvikling. Dette som et led i at sikre lige adgang til specialiseret udredning, uanset hvor i regionen man bor, og lige meget om man er behandlet i somatisk eller psykiatrisk regi. Desuden var de forventede gevinster i samarbejdet at kunne sikre det gode patientforløb, øge samarbejdet på tværs af sektorer og herigennem forebygge genindlæggelser og såkaldte svingdørspatienter.

Aftalen indebærer, at den pågældende medarbejder er delt mellem Daghus/Drivhus og sengeafsnit N8, sådan at vedkommende er tilknyttet N8 7 timer pr. uge. Herigennem får medarbejderen en koordinerende rolle, og fungerer som bindeleddet mellem kommune og region. Afprøvningsperioden har kørt frem til udgangen af maj måned 2020.

Medarbejdere ansat i Daghus/Drivhus, herunder fysio- og ergoterapeuter samt socialpædagoger, er specialiseret inden for det psykiatriske område til f.eks. psykiatrisk fysioterapi. Der arbejdes med socialfærdighedstræning og egenmestring på baggrund af de fagligheder, som er i spil. Arbejdet med at lave genoptræningsplaner efter psykiatriske indlæggelser har været nyt for kommunen, og derfor har en del af indsatsen også naturligt været rettet imod at udvikle metoder og arbejdsgange. Kompetencerne i tilbuddet ses i denne sammenhæng som et speciale indenfor træning og rehabilitering efter en sygehusindlæggelse. Derfor har en del af projektperioden indeholdt opbygning af arbejdsgange omkring samarbejde i træningsforløbet med Træningssektionen. Dette har omhandlet opstart af genoptræningsplaner og koordinering af indsatser. Der har været løbende dialog mellem de to parter omkring de enkelte sager for at sikre den rette faglighed til opgaven ud fra borgerens behov. Den faglige sparring mellem Daghus/Drivhus og Træningssektionen indebærer ligeledes en udnyttelse af hinandens ressourcer omkring konkrete udfordringer, snitflader og introduktion til nye funktioner i faggsystemet CURA.

Projektperioden har været givtig for begge involverede parter, og styrket flerfagligheden omkring udarbejdelse og arbejdet med genoptræningsplaner inden for psykiatriområdet på tværs af sektorovergange. Erfaringerne fra perioden viser samtidig, at det er afgørende vigtigt at kunne stille skarpt på faglig relevante opgaver. Dette bidrager til en faglig udredning, der sikrer den rette kvalitet i genoptræningsplanen for dem, som skal arbejde videre med det. Det gælder ligeledes i forhold til at understøtte den kommunale vurdering af det nødvendige niveau, for den videre indsats. Tilsammen er det med til at sikre overgangen og trygheden for patienterne. Nedenfor er resultaterne listet op i overordnet punkter:

  • Fagligt velfunderet og understøttet genoptræningsplaner
  • Sikre at komme omkring hele mennesket inden indsatser i kommunal regi iværksættes
  • Fokus på rette hjælpemidler inden borger udskrives
  • Samarbejde og vidensdeling på tværs af sektorer styrkes
  • Sikre at borger ikke tabes ved udskrivelsen
  • Sikre at der bliver bibeholdt en kontakt

Ud fra de oplevede gevinster og resultater i projektperioden har klinikledelsen i slutningen af maj besluttet at videreføre ordningen permanent. Dette sker med samme konstellation i projektperioden efter aftale med den pågældende medarbejder og lederen af Daghus/Drivhus.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Projektperioden har været udgiftsneutral for Daghus/Drivhus. Der har været afgivet 7 timer pr. uge for den involverede medarbejder, som har været prioriteret til andre ting internt i tilbuddet.

Fremadrettet er det ligeledes N8, der aflønner medarbejderen for de timer, som bruges i deres regi.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Område-MED Social den 18. august 2020

Handicaprådet den 20. august 2020

Udsatterådet den 25. august 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

132. Referat fra Handicaprådets møde den 25. juni 2020

Udskriv

Sagstema

Referat fra Handicaprådets møde den 25. juni 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

133. Udmøntning af særtilskud til udendørs besøg på plejecentre og sommeraktiviteter for beboere på plejecentre

Udskriv

Sagstema

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at de statslige særtilskud til udendørs besøg på plejecentre og sommeraktiviteter for plejehjemsbeboere udmøntes til tiltag, som kommer til gavn for beboerne på plejecentrene i Thisted Kommune.

Redegørelse

I forbindelse med håndteringen af krisen med COVID-19, udstedte Styrelsen for Patientsikkerhed d. 18. marts et påbud om restriktioner for besøgendes adgang til kommunale og private plejecentre. Påbuddet blev udstedt, fordi plejehjemsbeboere ofte er svækkede og sårbare ældre, som er i særlig risiko for sygdommen. Siden er der i flere omgange foretaget lempelser af besøgsrestriktionerne, og pr. den 2. juli 2020, er det igen muligt at besøge beboere indendørs i deres egen bolig. Dog fortsat under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Endvidere har det siden vist sig, at epidemiens langstrakte forløb har medført, at flere plejehjemsbeboere risikerer at blive ramt af ensomhed og dårlig mental trivsel (Sundhedsstyrelsen). For at forebygge dårlig mental sundhed blandt denne gruppe, har Regeringen og et bredt flertal i Folketinget, i to omgange, vedtaget aftaler, som blandt andet skal give beboere på plejecentre indhold i hverdagen. Det drejer sig om:

  • Aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19. Aftalen blev indgået d. 1. maj 2020. I aftalen fremgår blandt andet, at der afsættes 100 mio. kr. i 2020 til nye lokale løsninger for fastholdelse af social kontakt med beboere på plejecentre, under den nuværende situation med besøgsrestriktioner på plejecentre. Mere specifikt handler det om at understøtte besøg på plejecentrenes udendørsarealer under hensyntagen til den sundhedsfaglige sikkerhed for alle. Midlerne udmøntes som et særtilskud.
  • Aftale om sommeraktiviteter for ældre og sårbare grupper. Aftalen blev indgået d. 19. juni 2020. I aftalen fremgår blandt andet, at der afsættes 40 mio. kr. i 2020 til at arrangere dagsture for plejehjemsbeboere, så de kan få sociale oplevelser i løbet af sommerperioden og efteråret. Midlerne udmøntes som et særtilskud.

Social- og Sundhedsforvaltningen ønsker at anvende særtilskuddet til besøg på plejecentrenes udendørsarealer til at dække de allerede udmøntede merudgifter, der har været forbundet med etableringen og afviklingen af udendørs besøg. I praksis har alle kommunens plejecentre etableret udendørs besøgsfaciliteter på eksempelvis beboernes terrasser, i havestuer/pavilloner, opstillede telte, omkring et bord på plejecentrenes udendørsarealer eller lignende. Centrenes personale har i håndteringen af udendørs besøg haft skærpet opmærksomhed på, at både beboere og pårørende har respekteret de nødvendige retningslinjer. Derudover har alle plejecentre udarbejdet et ”bookingsystem”, hvor pårørende skal booke en tid inden ankomst, for på den måde at kontrollere antallet af besøgende på samme tid.

Social- og Sundhedsforvaltningen ønsker at anvende særtilskud til sommeraktiviteter til at afvikle sociale aktiviteter for alle beboere på de kommunale plejecentre. Midlerne forventes udmøntet til aktiviteter som eksempelvis busture, grillarrangementer, havefester, udendørskoncerter, aktivitetsdage, sejlture og lignende. Aktiviteterne forventes planlagt og afholdt af det eksisterende personale på plejecentrene.

Såfremt indstillingen godkendes, vil begge særtilskud blive fordelt til plejecentrene ud fra antallet af sengepladser, uanset sengepladstype. Foruden de kommunale plejecentre, vil Friplejehjemmet i Bedsted, jf. aftaledokumenterne, ligeledes få andel i midlerne.

Retsgrundlag

Aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19.

Aftale om sommeraktiviteter for ældre og sårbare grupper.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Begge tilskud udmøntes til kommunerne som et særtilskud via bloktilskuddet. Fordelingsnøglen er baseret på opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov i tilskuds- og udligningssystemet, hvor Thisted Kommunes andel er 0,9 %. Midlerne til Thisted Kommune bevilges som en tillægsbevilling finansieret af kassen. Men idet midlerne tilføres kommunen som særtilskud over bloktilskuddet, er sagen udgiftsneutral for kommunen. Sagen skal behandles i Direktionen, fagudvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen, idet det drejer sig om en tillægsbevilling finansieret af kassen. Thisted Kommune vil modtage henholdsvis 900.000 kr. til udendørs besøg og 360.000 kr. til sommeraktiviteter.

Midlerne ønskes fordelt som følgende:

Plejecenter

Andel: Særtilskud til udendørs besøg

Andel: Særtilskud til sommeraktiviteter

Friplejehjemmet Bedsted

43.278 kr.

17.315 kr.

Akutfunktionen

36.072 kr.

14.429 kr.

Kristianslyst

72.144 kr.

28.858 kr.

Vibedal

111.824 kr.

44.729 kr.

Åbakken

97.395 kr.

38.958 kr.

Dragsbækcentret

84.770 kr.

33.908 kr.

Klitrosen

36.072 kr.

14.429 kr.

Kastaniegården

43.287 kr.

17.315 kr.

Kløvermarken

57.715 kr.

23.086 kr.

Solgården

57.715 kr.

23.086 kr.

Fjordglimt

61.126 kr.

24.529 kr.

Sct. Thøgersgård

63.126 kr.

25.250 kr.

Fyrglimt

63.126 kr.

25.250 kr.

Solhjem

36.072 kr.

14.429
kr.

Trye

36.072 kr.

14.429 kr.

I alt

900.000 kr.

360.000 kr.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 6. august 2020

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Ældre-/ Seniorrådet (til orientering) den 18. august 2020

Økonomiudvalget den 19. august 2020

Kommunalbestyrelsen 25. august 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at særtilskuddene udmøntes til de i sagsfremstillingen beskrevne tiltag.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 6. august 2020, pkt. 5:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

134. Social- og sundhedselevområdet - stigende udgifter - finansierings- og besparelsesforslag

Udskriv

Sagstema

På baggrund af de stigende udgifter på social- og sundhedselevområdet har Forvaltningen udarbejdet et notat vedrørende finansierings- og besparelsesforslag.

Redegørelse

I de kommende år er der udsigt til stigende lønudgifter på social- og sundhedselevområdet (SOSU-elevområdet). Således har forvaltningen beregnet følgende udækkede finansieringsbehov til lønudgifter på området i de kommende år:

2020
4,8 mio. kr.

2021
6,2 mio. kr.

2022
7,6 mio. kr.

2023
9,1 mio. kr.

2024
9,2 mio. kr.

Vedlagte notat gennemgår hovedårsagerne til dette stigende finansieringsbehov.

Som forudsætning for dette introduceres indledningsvist til social- og sundhedselevområdet og uddannelsernes opbygning.

Dernæst introduceres til begrebet dimensionering, da dette er afgørende for forståelse af de stigende udgifter og det fremtidige finansieringsbehov.

Afslutningsvis beskrives det besparelses- og finansieringsforslag, som forvaltningen har udarbejdet mhp. dækning af finansieringsbehovet.

Notatet fremsendes til Social- og Sundhedsudvalget med henblik på efterfølgende at indgå i budgetforhandlingerne.

Retsgrundlag

Sundheds- og servicelov.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at notatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

135. Lukket punkt: Selvejende institution

Til toppen