20. feb 2019

Deltagere:

  • Henning Holm (A)
  • Ib Poulsen (O)
  • Jens Kristian Yde (C)
  • Morten Bo Bertelsen (F)
  • Niels Jørgen Pedersen (V)
  • Peter Larsen (V)
  • Ulla Vestergaard (A)

29. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Økonomiudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsordenen for Økonomiudvalget § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

30. Ansættelse af borgerrådgiver

Udskriv

Sagstema

Ansættelse af Borgerrådgiver.

Redegørelse

I forbindelse med vedtagelse af Budget 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen at undersøge muligheden for ansættelse af en borgerrådgiver.

I forligsteksten hedder det:

”Forligspartierne er enige om at understøtte en forstærket dialog mellem den enkelte borger og Thisted Kommune. Derfor skal muligheden for ansættelse af en borgerrådgiver undersøges. Der afsættes 0,3 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. i 2020 og frem til ansættelse af en borgerrådgiver. Mål og indhold for borgerrådgiveren skal være afklaret primo 2019, således at evt. ansættelse kan ske medio 2019. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om den endelige organisering.”

Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion til varetagelse af opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration. Det anbefales, at borgerrådgiveren i Thisted kommune får til opgave at varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne.

Ansættelsen sker direkte under Kommunalbestyrelsen, ligesom det er tilfældet med databeskyttelsesrådgiveren. Det anbefales, at borgerrådgiveren organisatorisk placeres i Borgerservice og, at Borgerservice sammen med Ledelsessekretariatet bemyndiges til at ansætte vedkomne.

Forslag til indhold og dermed funktionsbeskrivelse:

  • At fremme dialogen mellem borger og kommune.
  • At vidensdele med kollegaer på tværs af forvaltninger.
  • At guide borgeren i organisationen Thisted Kommune.
  • At hjælpe borgeren med at forstå kommunale afgørelser og evt. klagesystemer.
  • At have et overordnet blik på Thisted Kommune – hvordan fremstår organisationen set med borgerens øjne?
  • Årlig afrapportering til Kommunalbestyrelsen.

Fremme dialogen mellem borger og kommune

Oprettelse af funktionen ”borgerrådgiver”, signalerer service og imødekommenhed fra kommunens side.

I konkrete situationer kan der være brug for hjælp til genskabelse af dialogen mellem borgeren og en kommunal medarbejder, og borgerrådgiveren vil her få en form for mæglerfunktion. Der kan blive tale om rådgivning i forhold til, hvordan borgeren skal forholde sig efter en kommunal afgørelse.

Guide borgeren i organisationen Thisted Kommune

Borgeren skal kunne henvende sig og få hjælp til at gebærde sig i det kommunale system. Der er ikke tale om en erstatning for sagsbehandleren eller medarbejderen i Borgerservice, men derimod en ny funktion, som er uafhængig af forvaltning og alene kan guide borgeren i forhold til organisationen Thisted Kommune.

Hjælpe borgeren med at forstå kommunale afgørelser og henvisninger evt. klagesystemer

Borgerrådgiveren skal yde bistand til forståelse af skriftlige henvendelser fra kommunen til borgeren. Det være sig til tolkning af faglige udtryk, men ligeledes til forståelsen af, hvad en specifik afgørelse i en sag vil have af indvirkning på borgerens liv fremadrettet, og hvilke eventuelle klagemuligheder, der måtte være og, hvorledes man griber en sådan klage an.

Have et overordnet blik på Thisted Kommune – hvordan fremstår organisationen set med borgerens øjne

Gennem dialog med borgeren, vil borgerrådgiveren få indblik i offentlighedens syn på organisationen Thisted Kommune. Borgerrådgiveren kan blive mødt med synspunkter og betragtninger, som med fordel kan bringes videre i organisationen. Borgerrådgiveren kan derfor gennem sine samtaler med borgeren medvirke til udvikling og fornyelse i organisationen.

Vidensdele med kollegaer på tværs af forvaltninger

Borgerrådgiveren har ikke kompetence til at omgøre afgørelser, men en pligt til at vidensdele med kollegaer. Således kan erfaringer gjort af borgerrådgiveren i arbejdet med borgeren komme resten af organisationen til gode. Der kan blive tale om undervisning til større eller mindre grupper af medarbejdere i forhold til ny lovgivning, smidiggørelse af arbejdsgange og lignende.

Årlig afrapportering til Kommunalbestyrelsen

Der vil blive tale om en årlig afrapportering fra Borgerrådgiveren til Kommunalbestyrelsen med synliggørelse af opgaver, problematikker og erfaringer.

Ved fastsættelse af borgerrådgiverens funktionsbeskrivelse kan det være relevant samtidig at tage stilling til, hvilke opgaver der ikke naturligt indgår i funktionen. Nedenfor listes eksempler på sådanne.

En borgerrådgiver med en rådgivende funktion tager sig typisk ikke af:

  • Anonyme henvendelser.
  • Henvendelser fra det politiske niveau.
  • Henvendelser fra kommunes ansatte – hverken som privat eller som var der tale om en Whistleblower-ordning.
  • Klager over politiske beslutninger.
  • Klager over det indholdsmæssige i afgørelser.
  • Klager over sager, der er forældede.
  • Klager over sager, hvor der er en særlig klageinstans
  • Klager der vedrører sager, hvor borgeren har indsendt sagen til Ombudsmanden eller tilsynet med kommunerne.

Uddannelsesmæssig baggrund

Det er nødvendigt med et bredt kendskab til den lovgivning, som kommunen arbejder indenfor, såfremt man skal kunne guide borgeren i forståelsen af kommunale dokumenter og afgørelser.

Personlige kompetencer i forhold til kommunikationsfærdigheder, empati og menneskeforståelse er mindst lige så vigtige i forhold til at kunne opbygge et tillidsforhold til borgeren ligesom en kommunal baggrund vil være fordelagtigt.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 5. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Ledelsessekretariatet og Borgerservice indstiller, at stillingsindhold og kompetence til ansættelse af borgerrådgiver besluttes.

Tidligere besluttet

Direktionen, 5. februar 2019, pkt. 3:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Sagen sendes tilbage med henblik på yderligere oplysninger i forhold til stillingsindhold, ansættelsesudvalg og erfaringer fra andre kommuner, herunder yderligere politisk diskussion forud for politisk behandling.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

31. Budget 2020 - procedure

Udskriv

Sagstema

Beslutning om procedure for behandlingen af budget 2020.

Redegørelse

Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser skal kommunens budget for 2020 være vedtaget af Kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober 2019. Inden går imidlertid både et længere politisk og administrativt forløb, og der er derfor tradition for, at der i årets første måneder behandles en plan for hele processen.

Center for Økonomi og Løn fremlægger på den baggrund et forslag til budgetprocedure.

Det forventede økonomiske udgangspunkt

Det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen i Thisted Kommune har varieret en del over de sidste år. I perioden fra 2014 til 2017 startede budgetlægningen med basisbudgetter med forholdsvis store kassetræk, en kassebeholdning som ikke gav plads til de træk og med et forhold mellem drift og anlæg, som ikke levede op til Kommunalbestyrelsens målsætning. Et hovedtema for budgetlægningen i årene 2014 til 2017 var derfor besparelser på serviceudgifterne.

Anderledes for årene 2018 og 2019, hvor balancen mellem basisbudgettets udgifter og indtægter var blevet mere gunstig, og hvor kasseholdningen var kommet op på et niveau, som lå klart over Kommunalbestyrelsens målsætning. I den situation kom den fulde anvendelse af Thisted Kommunes beregnede andel af kommunernes serviceramme mere i centrum, og et hovedtema blev derfor, hvordan den vækst, som de statslige rammer for serviceudgifterne tillod, skulle anvendes.

Vurderet ud fra kommunens aktuelle likviditet og overslagsbudgetterne for de næste år ser det ud til, at det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for 2020 på de væsentligste punkter kommer til at ligne udgangspunkterne for budget 2018 og 2019. Likviditeten ligger fortsat over Kommunalbestyrelsens målsætning, og kassetrækket i overslagsbudgetternes første år ligger ikke meget over det beløb - 100 mio. kroner i perioden 2018 til 2020 - som Kommunalbestyrelsen har disponeret ud fra.

Som udgangspunkt vil de nuværende overslag for både drifts- og anlægsudgifter derfor kunne videreføres.

En ubekendt faktor er dog en eventuel udligningsreform. Regeringen udsatte i 2018 beslutningen om at ændre udligningssystemet, og konsekvenserne af en eventuel reform er derfor ikke kendt. Aktuelt er Thisted Kommune imidlertid uforholdsmæssigt meget afhængig af et enkelt kriterie i udligningen, nemlig kriteriet om kompensation som følge af tilbagegang i befolkningstallet. Og da virkningerne af det kriterie set ud fra et landsperspektiv har udviklet sig en del anderledes end forventet, vil det meget let kunne indgå i en reform.

Samlet tegner der sig derfor et billede, hvor det økonomiske udgangspunkt for arbejdet med budget 2020 mest sandsynligt vil lægge sig tæt op af udgangspunkterne fra budget 2018 og 2019. Fra 2021 og frem kan situationen med behov for reduktioner i serviceudgifterne imidlertid igen gøre sig gældende.

Proceduren

På baggrund af det forventede udgangspunkt indstiller Center for Økonomi og Løn, at tilrettelæggelsen af årets budgetforløb i hovedtæk følger forløbet fra budget 2019. Det indebærer

  • at forløbet overordnet deles op i tre faser: en politisk strategifase i marts-april, en administrativ fase i maj-juli og igen en politiske fase i august-oktober, hvor der bl.a. træffes endelig beslutning om budgettet.
  • at Kommunalbestyrelsen i august holder et to-dags budgetseminar (29.-30. august 2019).
  • at der udvælges to temaer til særlig behandling.
  • at det administrative budgetoplæg for
    • serviceudgifterne tager udgangspunkt i det allerede godkendte serviceniveau, og at eventuelle ubalancer mellem budget og service beskrives i form af behovs- og råderumsforslag.
    • anlægsområdet udarbejdes indenfor de økonomiske rammer, som fremgår af overslagsbudgetterne.
    • overførselsudgifterne udarbejdes ud fra de seneste prognoser for det forventede antal modtagere.
    • skatter, tilskud og udligning udarbejdes ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding.
  • at Direktionen fremlægger et budgetoplæg med balance mellem udgifter og indtægter, dog under hensyntagen til Kommunalbestyrelsens beslutning om at bruge 100 mio. kroner af kassen i 2018-2020.

Som nye ting i forhold til budget 2019 foreslås det

  • at der ud over behovs- og råderumsblokke laves forslag til omprioritering indenfor det enkelte udvalgsområde.
  • at udvalgene i juni orienteres om forslagene på deres område, og at det samlede materiale til budgetseminaret udsendes én uge inden budgetseminaret.

Som særlige temaer for budgetlægningen foreslås digitalisering og kommunens indtægter, herunder statstilskud og udligning.

Forslaget til aktivitets- og tidsplan og budgetprincipper fremgår i detaljer af bilag 1.

Retsgrundlag

Styrelsesloven § 36-38.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 19. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019 (godkendelse)

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019 (orientering)

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at det fremlagte forslag til budgetprocedure godkendes.

Tidligere besluttet

Direktionen, 19. februar 2019, pkt. 1:

Indstilles til godkendelse med bemærkning om, at temamødet for Kommunalbestyrelsen skal flyttes til et andet tidspunkt.

Beslutning

Godkendes med den bemærkning, at temamødet for Kommunalbestyrelsen afholdes mandag den 29. april 2019 i stedet for den 25. april 2019.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Bilag

Til toppen

32. Afslutning af anlægsregnskab - Implementering af IT-Vision og mål 2017

Udskriv

Sagstema

Afslutning af anlægsregnskab - Implementering af IT-Vision og mål 2017.

Redegørelse

I december 2016 blev der frigivet 3 mio. kr. til implementering af den IT-vision og målsætning, der blev vedtaget medio 2015.

Anlægsbevillingen blev fordelt således:

  • Chromebooks til 7. klasse 1 mio. kr.
  • Udskiftning og opgradering af accespoints, switche m.m. 1 mio. kr.
  • Løbende udskiftning og vedligehold af nuværende devices 1 mio. kr.

Anlægsregnskabet er nu afsluttet og viser følgende:

Retsgrundlag

Thisted Kommunes kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Tidligere besluttet

Børne- og Familieudvalget, 5. februar 2019, pkt. 20:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

33. Anlæg 2019 - Dagtilbudsområdet

Udskriv

Sagstema

Anmodning om frigivelse af Børne- og Familieudvalgets anlægsbudget (xa-568) på Dagtilbudsområdet i 2019.

Redegørelse

Som en del af budgetforliget 2019 er der afsat et rådighedsbeløb på i alt 2,1 mio. kr. i år 2019 på Dagtilbudsområdet.

I den oprindelige projektbeskrivelse er det tænkt til anvendelse i forhold til større vedligeholdelsesopgaver, modernisering og udvikling af kommunens 20 daginstitutioner og midlerne skulle prioriteres i forhold til:

  • Arbejdsmiljø
  • Styrkelse af læringsmiljø
  • Tidlig indsats for børn

Forvaltningen har på den baggrund været i dialog med alle institutioner i forhold til følgende temaer:

  • Arbejdsmiljøtiltag, eksempelvis opmærksomhedspunkter i forhold til arbejdspladsvurderinger (APV), bemærkninger ved sikkerhedsrunderinger, m.m.
  • Læringsmiljø, et fokus på at skabe inkluderende læringsfællesskaber og læringsmiljø for alle børn.
  • Tidlig indsats, samtalerum og forældresamarbejde, styrkelse heraf ved bedre indretning af fysiske rum.

Forvaltningen har herefter prioriteret blandt de fremsendte ønsker fra institutionerne.

Se samlet oversigt i vedhæftede bilag.

Med denne sagsfremstilling ønskes 1,9 mio.kr. anvendt til de beskrevne anlæg i vedhæftede, og de resterende 0,2 mio. kr. ønskes frigivet til andre uforudsete anlæg i 2019.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven samt gældende arbejdsmiljølovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Ud af det det samlede rådighedsbeløb på i alt 2,1 mio. kr. ønskes 2,1 mio.kr. frigivet.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 5. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Område-MED Dagtilbud, PPR, Integration og Familie den 19. marts 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at2,1 mio. kr. af Børne- og Familieudvalgets anlægsbudget (xa568) på i alt 2,1 mio. kr. på dagtilbudsområdet frigives til de beskrevne indsatser.

Tidligere besluttet

Børne- og Familieudvalget, 5. februar 2019, pkt. 21:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

34. Anlægsbevillinger til anlægsprojekt i forbindelse med læge- og sygeplejeklinik på Trye

Udskriv

Sagstema

Anlægsbevillinger til anlægsprojekt på Trye i Frøstrup, hvor der etableres en læge- og sygeplejeklinik.

Redegørelse

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019 blev der på anlægsbudgettet afsat et rådighedsbeløb på 5.200.000 kr. (xa-898) til ombygning af lokaler på plejecentret Trye i Frøstrup. Formålet med ombygningen er at understøtte rekrutteringen af læger til almen praksis i Thy ved at skabe attraktive og tidssvarende faciliteter i en ny lægeklinik samt nye samarbejdsflader med de kommunale sundhedstilbud.

Thisted Kommune modtager støtte til projektet fra Sundheds- og Ældreministeriet, og der er i den forbindelse krav om, at tilskuddet fra ministeriet bruges inden den 1. juni 2019. Sundheds- og Ældreafdelingen har ansvaret for projektet, herunder overholdelse af frister og afrapportering til ministeriet. Byggeriet forventes færdigt til indflytning i løbet af efteråret 2019.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat en samlet udgift til projektet på 5,2 mio. kr. i budgettet for 2019. Kommunen modtager en indtægt på 3,9 mio. kr. som tilskud til projektet fra Sundheds- og Ældreministeriet. Egenfinansieringen er dermed på 1,3 mio. kr.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen

Nej

Påvirkning af renter og afdrag

Ingen

Påvirkning af anlægsrammen

Nej, der er afsat rådighedsbeløb på XA-898 på henholdsvis udgifter 5,2 mio. kr. og indtægter -3,9 mio. kr.

Omprioritering inden for anlægsrammen

Nej

Afledte driftsudgifter

Ingen

Fremadrettede driftsbesparelser

Ingen

Øvrige bemærkninger

Ingen

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 5. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Der gives en anlægsbevilling på 5.200.000 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløbet på xa-898.
  2. Der gives en anlægsindtægtsbevilling på 3.900.000 kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløbet på xa-898.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 5. februar 2019, pkt. 24:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Social- og Sundhedsudvalget - 5. februar 2019:

Peter Sørensen, Jens Otto Madsen

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

35. Ansøgning vedrørende den transformative landsby, Klitmøller

Udskriv

Sagstema

Foreningen til bevarelse af Skibningsbåden i Klitmøller ansøger om 100.000 kr. til udarbejdelse af et prospekt for opførelse af en ny udstillingsbygning på Ørhage i Klitmøller som et led i ”Den transformative landsby”. Til projektet hører desuden anlæggelse af et nyt byrum til ophold og leg mellem den nye bygning og foreningsvejen.

Redegørelse

Prospektet tænkes anvendt i forbindelse med ansøgning af fonde med det formål at tilvejebringe det økonomiske fundament for gennemførelsen af det fysiske projekt.

Den transformative landsby er et innovativt formidlingskoncept. Det giver en oplevelse af og indsigt i en landsby, som indtil videre tre gange har formået at transformere sig fra et til noget andet. I alle tilfælde er det sket med afsæt i det stedbundne potentiale.

Bygningen skal indeholde Skibningsbåden fra Klitmøller, som er den eneste tilbageværende kopi af en Skibningsbåd i Danmark. Skibningsbåden skal være et element i et samlet udstillingskoncept for bygningen, som vi kalder Den transformative landsby. Bygningen indgår som en del af Klitmøller Lystfiskerforening (KLF 66) bygningsmasse på Landingspladsen, og vil være omfattet af KLF's almindelige tilsyn og vedligehold i området.

Bygningen skal desuden indeholde en allerede eksisterende fiskeriudstilling for Klitmøller samt muligheden for, at der skabes andre relevante pop up udstillinger omkring Klitmøllers historie, herunder muligheden for, at Nationalpark Thy kan lave udstillinger.

Der ses en styrke i, at brandet Cold Hawaii anvendes i projektet i formidlingen af Klitmøllers historie, så der skabes et rum for at formidle den udvikling, Klitmøller har været igennem fra et lille fiskersamfund til et verdensomspændende brand i international topklasse.

Der er nedsat en projektgruppe lokalt med repræsentanter blandt andet fra Foreningen til bevarelse af Skibningsbåden, Bestyrelsesformanden for Nationalpark Thy og Lederen af Museum Thy. Der har været kontakt til de øvrige foreninger, der anvender området, og der er bred opbakning til projektet. Foreningerne er blandt andet Biologisk Forening, NASA, Hummerhuset og Foreningen æ´ redningshus.

Den Transformative Landsby ses som et vigtigt element i at bevare Klitmøllers kulturarv og sikre, at områdets DNA også er tydeligt i fremtiden. Fortællingen om Klitmøller er noget af det, som både lokale og turister efterspørger, når de besøger byen. Projektet kan også være med til at fastholde den positive udvikling, byen har været igennem i en årrække, hvor fokus stadig er på at være tro mod byens historie og de stedbundne potentialer.

Projektet kan eventuelt ses i samspil med et eksisterende formidlingsprojekt omkring kystfiskeri i Lild Strand.

Retsgrundlag

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om 100.000 kr.

Der kan ikke anvises finansiering til projektet.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Ikke relevant.

Høring og sagsgang

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget 13. august 2018

Indstilling

Ledelsessekretariatet indstiller, at udvalget drøfter ansøgningen.

Tidligere besluttet

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, 13. august 2018, pkt. 111:

Punktet udsættes, til budget 2019 er vedtaget.

Fraværende i Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget - 13. august 2018:

Preben Holler

Sagen genoptages den 16. januar 2019

Sagen genoptages planmæssigt.

Siden sagen sidst blev behandlet har forvaltningen haft møde med foreningen, der har oplyst, at der er positiv interesse for projektet fra en større dansk fond.

Kommunalbestyrelsen vedtog i møde den 18. december 2018 følgende kriterier for Thisted Kommunes medfinansieringspulje:

Projekter, der indstilles til støtte fra medfinansieringspuljen:

  • skal kunne indeholdes i kommunens udarbejdede visioner og strategier
  • skal som hovedregel kunne medføre ekstern finansiering over 25%
  • skal som hovedregel indeholde en forretningsplan for den efterfølgende drift

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Dog henvises til, at Kommunalbestyrelsen i møde den 18. december 2018 vedtog kriterier for Thisted Kommunes medfinansieringspulje.

Høring og sagsgang

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 16. januar 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at de 100.000 kr. bevilges og finansieres af medfinansieringspuljen.

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, 16. januar 2019, pkt. 7:

Godkendt.

Sagen genoptages

Idet kompetencen til medfinansieringspuljen ligger i Økonomiudvalget, genoptages sagen den 20. februar 2019.

Ny høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

36. Anmodning om garantistillelse - Vesløs Fjernvarme

Udskriv

Sagstema

Vesløs Fjernvarme A.m.b.a ansøger om kommunegaranti til lån i Kommunekredit vedrørende investering i ny kedel til 2,5 mio. kr.

Redegørelse

Vesløs Fjernvarme ønsker at gå fra træpiller til flis, og der er beregnet en årlig besparelse herved på 100.000 kr. Udover driftsøkonomi er det også et ønske om driftssikkerhed.

Lånet ønskes med fast rente og med en løbetid på 20 år.

Som alle andre forsyningsvirksomheder skal Vesløs Fjernvarme betale garantiprovision til kommunen på 0,5 % årligt af restgælden ultimo året.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, samt beslutning i Kommunalbestyrelsen om opkrævning af garantiprovision.

Økonomiske konsekvenser

En garanti for lån til Vesløs Fjernvarme vil ikke påvirke Thisted Kommunes lånemuligheder, idet der er tale om garanti for lån til en forsyningsvirksomhed. Der vil naturligvis altid være en risiko for, at kommunegarantier kan blive aktuelle.

Vesløs Fjernvarme har oplyst, at der ønskes et fastforrentet lån med en løbetid på 25 år. Center for Økonomi og Løn har ingen indvendinger uanset varmeværkets valg af finansiering og forventer, at varmeværket optager de(t) lån, som matcher værkets risiko- og afdækningsprofil.

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at garantianmodningen på 2,5 mio. kr. imødekommes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

37. Markedsføring og branding af Thy med Thy Alive

Udskriv

Sagstema

Samarbejde med Thy Alive og ansøgning om støtte på 300.000 kr. i 2019 og 300.000 kr. i 2020.

Redegørelse

Thy Alive ansøger Kommunalbestyrelsen om et tilskud på 300.000 kr. årligt i 2019 og 2020. Tilskuddet dækker 10.1 % af de samlede indtægter for festivalen i 2019 og 8.4 % i 2020. Forøges tilskuddet fra 175.000 kr. (2018) til 300.000 kr. bliver det i henhold til forretningsplanen muligt at brande området med idealistiske og forandringsparate personer, som kender området.

Gennem ca. 10 år har Thy Alive udviklet en lokal forankret kvalitetsfestival. Thy Alive har gennem de senere år positioneret sig og vist vejen med et unikt og kunstnerisk indhold, som har medført, at mange fra storbyerne har rettet blikket mod Thy og besøgt festivalen i Thy.

Thy Alive når i dag langt ud med sine fortællinger og har dagsdato 6.688 følgere på Facebook, 2.122 på Instagram og sender nyhedsbreve til 747 abonnenter. Kvaliteten og interessen for Thy Alive har gennem tiden bragt Thy på det nationale DR 1, på scenen ved kulturmødet på Mors, TV Midt/Vest, P6 Beat og blev i 2017/2018 nævnt i ca. 300 artikler på tværs af landet.

Gennem årene har festivallen haft konstant publikumsvækst, og fra 2014 til 2018 steg antal gæster med 100 % til 2.400 gæster. Med denne vækst og udfordringerne med lokalforeningerne i Thisted, Aalborg, Aarhus og København har det været nødvendigt at organisere sig med ledelse og bestyrelse/Advisory board med deltagelse af repræsentanter fra erhvervslivet og et bredt udsnit af thyboer.

Thy Alive har udarbejdet en forretningsplan for 2019 og 2020, som sætter retning og nye mål, hvor der over en tre årig periode skal vækstes fra 2.400 til 3.900 gæster i 2021. Thy Alive har gennem de senere år fået en viden, besøgsstatistikker og knowhow om Thy, som kan bruges til at understøtte de planer, som Thisted Kommune har med at blive kendt uden for Thy. Med de nye tiltag kan Thy Alive og Thisted Kommune i samarbejde markedsføre områdets potentialer autentisk og ægte og blandt andet tilbyde:

  1. Fortællingen om Thy udarbejdes i samarbejde med Thisted Kommune og viser blandt andet: Erhvervssamarbejder, det entreprenante iværksættermiljø, fritids- og foreningslivet, livet fra Bybo til Thybo, formidlingen af praktik/jobopslag og kulturlivet/samarbejdet med Statens Museum for Kunst (SMK).
  2. Branding af Thy uden for Thy i samarbejde med lokalforeningerne i Thisted, Aalborg, Aarhus og København med min. ét årligt event i nævnte byer og ved for eksempel karrieremesse.
  3. Med synlig bæredygtighed understøttes Thisted Kommunes energi-, ressource- og klimaindsats med den eksperimenterende festival, som med min. ét pop-up-event viser vejen mod fremtidens bæredygtige festival.

Gennem markedsføring og branding bliver der mulighed for at understøtte Thisted Kommunes bosætningsstrategi, hvor vi ønsker at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, der bosætter sig i Thisted Kommune. Ved festivalen i 2018 besøgte 400 personer Thy for første gang, og 56 % af disse personer var i aldersintervallet fra 20 til 35 år.

Thy Alive modtog et samlet tilskud på i alt 175.000 kr. fra Thisted Kommune i 2018. Resultatet i 2018 var på 94.000 kr., idet Thy Alive modtog Den Nordjyske Kulturpris for at nytænke musikfestivaltraditioner og beherske det umuliges kunst. I 2016 og 2017 var der begge år et mindre underskud.

Teknik og Erhverv vurderer, at projektet kan leve op til kriterierne for medfinansieringspuljen:

Gennemføres forretningsplanen vil det være tæt relateret til kommunalbestyrelsens vision 2022 om, at Thisted Kommune er et attraktivt sted at bo. Thisted Kommune har et aktivt og stærkt frivilligt miljø, som samskaber lokal udvikling med borgerne. Samtidig brandes Thy, Cold Hawaii og Nationalpark Thy som fortsat skal spille en central rolle inden for bosætning, turisme og branding af Thisted Kommune. Det lokale erhvervsliv er centralt for den fremtidige udvikling i Thisted Kommune, og her i projektet belyses iværksætteriet.

Projektets budget i 2019 har indtægter på 2,97 mio. kr. med et resultat på 44.000 kr., hvor Thisted Kommune støtter med 10.1 % af de samlede indtægter. Med budget 2020 stiger indtægterne til 3,56 mio. kr. med et resultat på 39.000 kr., hvor Thisted Kommune støtter med 8.4 % af de samlede indtægter.

Retsgrundlag

Den nye erhvervsfremmelov § 14 som omhandler rammerne for kommunernes erhvervsfremme.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 300.000 kr. i hvert af årene 2019 og 2020 finansieres af medfinansieringspuljen.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 5. februar 2019

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget 6. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen og Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Thisted Kommune støtter Thy Alive med 300.000 kr. i hvert af årene 2019 og 2020. Beløbet kan finansieres fra puljen til medfinansiering.
  2. Kontraktforhandling omkring markedsføring og branding, herunder den store fortælling samt den bæredygtige festival aftales efterfølgende med Alive Festival.
  3. Kommunalbestyrelsen tilbydes en plads i Advisory board for Thy Alive blandt erhvervsfolk og kulturpersoner.

Tidligere besluttet

Direktionen, 5. februar 2019, pkt. 4:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse. Det bemærkes, at der er begrænsede midler i puljen til medfinansiering i budget 2019.

Ad 3. Direktionen anbefaler, at der ikke er politisk repræsentation i Advisory board for Thy Alive.

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, 6. februar 2019, pkt. 32:

Indstilles til godkendelse med den bemærkning at en administrativ medarbejder indtræder i Advisory Board.

Beslutning

Indstillingen fra Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturvalget indstilles til godkendelse af flertallet.

Jens Kr. Yde ønsker en tidligere graduering af tilskuddet nemlig 300.000 kr. i 2019, 225.000 kr. i 2020 og forventeligt 150.000 kr. i 2021.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

38. Ansøgning om midler til anlæg af tværkommunalt cykel- og oplevelsesspor

Udskriv

Sagstema

Thisted Kommune og Jammerbugt Kommune har indledt et samarbejde med ønsket om at etablere et tværkommunalt cykel- og oplevelsesspor. Thisted Kommune vil skulle bidrage med 800.000 kr. til projektet.

Redegørelse

De to kommuner har i et samarbejde udviklet et projekt med følgende hovedindhold:

"Kystsporet", som projektet kaldes indtil videre, skal via en rute på mere end 200 km binde strækningen fra Blokhus til Vorupør sammen i et rekreativt forløb. Sporet skal først og fremmest appellere til cyklister og skal danne grundlag for at udvikle og synliggøre nye turisme- og oplevelsesmuligheder. Projektet omfatter tre hovedindsatser:

  1. En del, der vedrører anlæg, hvor 5 km sti skal etableres (resten af ruten vil benytte eksisterende spor), og hvor det samlede ruteforløb opgraderes undervejs. Der skal desuden anlægges rekreative knudepunkter, formidling og skiltning
  2. En del, der vedrører forretningsudvikling, hvor der sammen med turismeerhvervet udvikles nye produkter og synlighed, herunder en fælles fortælling, film, fotos og web-indhold
  3. En del, der vedrører lokalsamfund, hvor der arbejdes med at integrere sporet som et aktiv for lokalsamfundene på ruten

Ruten vil passere Nationalpark Thy, Bulbjerg, Svinklovene, Fosdalen og byer som Klitmøller, Lild, Vester Thorup og Slettestrand. Det vil sikre en unik naturoplevelse kombineret med kyst- og kulturhistorien og de lokale fødevarer. Det eksakte ruteforløb og indhold planlægges sammen med eksperter på feltet, og dele af ruten udformes som etaper, så brugerne gives alternativer til at skulle cykle hele ruten.

Projektbudgettet er på 4,3 mio. kr., og hver af de to kommuner må i perioden 2019-2020 bidrage med 800.000 kr. samt arbejdstimer. Budget og kortmateriale fremgår af medsendte bilag.

Der er på nuværende tidspunkt sikret støtte fra Jammerbugt Kommune med 800.000 kr., den nationale Landdistriktspulje med 350.000 kr. og fra Vækstforum Nordjylland med 675.000 kr.

Projektet skal i øvrigt gennemføres i samarbejde med de lokale turistbureauer, Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Dansk Kyst- og Naturturisme og Nordea Fonden m.fl., og der er allerede etableret dialog med disse. Restfinansieringen forventes skaffet via flere af disse samarbejdspartnere.

Projektet lever op til de vedtagne kriterier for medfinansieringspuljen:

Projektet matcher Kommunalbestyrelsens Vision 2022, hvor der er fokus på at skabe Danmarks førende naturoplevelser.

Thisted Kommune bidrager med 800.000 kr. samt arbejdstimer for 150.000 kr. ud af et samlet budget på 4,3 mio. kr., hvorved den eksterne finansiering ligger på 78 %.

Projektets forretningsmodel fokuserer på produktudvikling og nye arbejdspladser i turismeerhvervet. Mindst 25 virksomheder kommer gennem individuelle forløb til at arbejde med forretningsudvikling, 3 nye virksomheder forventes etableret, 15 nye produkter forventes lanceret, og 5 udviklingsinitiativer forventes via workshops igangsat af lokalsamfund.

Turistinformation Møn oplyser, at der på den sammenlignelige 175 km lange vandrerute, "Camønoen", i 2018 var 12.000 registrerede vandrere og nok lige så mange ikke-registrerede, ialt 20-25.000 gæster, hvoraf langt de fleste vurderes at komme udefra. Kystsporet må på samme vis kunne forventes at generere omtrent 25.000 nye overnatninger (svarende til en stigning på 1,5 %). Dette mål skal også ses i forhold til, at Kystsporet bliver markedsført som nævnt ovenfor, og samtidig vil en række erhvervsaktører målrettet arbejde for at tiltrække nye kunder med afsæt i de muligheder, som ruten giver. Desuden konkluderer VisitDenmark, at turismeaktører rundt omkring i landet oplever, at gæsterne i stigende grad efterspørger muligheden for at være aktive, når de holder ferie i de danske kyst- og naturområder. Et øget antal overnatninger på 25.000 vil kunne resultere i et øget årligt turismeforbrug på cirka 10,4 mio. kr. ved et døgnforbrug på 415 kr. pr. gæst. Det, at ruten primært følger et allerede etableret spor, gør, at der ikke forventes nævneværdige ekstra driftsudgifter.

I øvrigt understøtter projektet de af Partnerskab for Vestkystturisme udpegede særlige feriesteder, Slettestrand/Thorup Strand og Vorupør/Klitmøller, og projektet vil i videst muligt omfang indarbejde allerede eksisterede oplevelser på eller i umiddelbar nærhed af ruten og dermed styrke turismeproduktet og de lokalsamfund, som ruten passerer.

Efter eventuel bevilling fra Thisted Kommune nedsættes en tværkommunal arbejdsgruppe, som løfter projektet over de kommende 2 år.

Retsgrundlag

Ifølge Lov om erhvervsfremme § 14, kan kommunerne varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsudvikling. Ifølge stk. 3 skal kommunerne ved igangsættelse af erhvervsfremmeaktiviteter, herunder aktiviteter inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet, der går videre end lokal erhvervsudvikling, sikre sig, at aktiviteten ligger inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

Det må her understreges, at selv om det aktuelle projekt går på tværs af kommunegrænser, vil Thisted Kommunes udgifter til projektet vedrøre indsatser i Thisted Kommune, og tilsvarende vil Thisted Kommunes virksomhedsrettede timeforbrug anvendes på virksomheder beliggende i Thisted Kommune. Thisted Kommune vil således ikke håndtere erhvervsudvikling uden for kommunegrænsen. Tilmed er der vished for, at projektet ikke overlapper indsatser i andre dele af det nye erhvervsfremmesystem. Som sådan betragtes indsatsen som lokal erhvervsudvikling, hvor der blot opnås en synergi ved at binde ruteforløbet sammen over kommunegrænsen.

Økonomiske konsekvenser

En udgift på 800.000 kr., fordelt med 400.000 kr. i 2019 og 400.000 kr. i 2020, kan finansieres via medfinansieringspuljen.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 5. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Der bevilges 800.000 kr. til projektet, fordelt med 400.000 kr. i 2019 og 400.000 kr. i 2020, finansieret af medfinansieringspuljen.
  2. Thisted Kommune bidrager med timer til projektets realisering.

Tidligere besluttet

Direktionen, 5. februar 2019, pkt. 6:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse. Det bemærkes, at der er begrænsede midler i puljen til medfinansiering i budget 2019.

Beslutning

Ad 1-2 indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

39. Anlægsbevilling - Vejanlæg

Udskriv

Sagstema

Prioritering og frigivelse af rådighedsbeløbet på "XA-565 Vejanlæg - Rådighedsbeløb".

Redegørelse

På investeringsoversigten i budget 2019 er der til XA-565 Vejanlæg - Rådighedsbeløb i 2019 afsat 6,6 mio. kr. og i 2020 10,0 mio. kr.

Teknik og Erhverv foreslår anvendelse af midlerne som angivet i bilag og nævnt under økonomiske konsekvenser.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Der søges anlægsbevilling til flg. projekter:

2019

2020

I ALT

Nr.

Projektforslag

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

1

Silstrupvej - cykelsti (Thisted)

1.000.000

0

3.500.000

-1.800.000

4.500.000

-1.800.000

2

Rundkørsel, Kystvejen/Vesterhavsgade/Vorupørvej (Vorupør)

1.000.000

0

2.500.000

0

3.500.000

3

Cykelsti, Chr. Hansens Vej (Hanstholm)

3.300.000

0

-

-

3.300.000

4

Trafiksikkerhedsmæssige tiltag

1.300.000

0

-

-

1.300.000

I ALT

6.600.000

0

6.000.000

-1.800.000

12.600.000

-1.800.000

Projektforslagene kan finansieres af rådighedsbeløbet på "XA-565 Vejanlæg - Rådighedsbeløb", hvor der er afsat 6,6 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i 2020.

Indtægten vedr. projektforslag nr. 1 er et tilskud på 40% fra Staten - Vejdirektoratet "Pulje til fremme af Cyklisme" - se bilag. Indtægten vil tilgå kassen.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Ingen i 2019, beløbet er afsat i budget 2019

I 2020 vil der tilgå kassen 1,8 mio. kr.

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, beløbet er indregnet i den oprindelige ramme

Afledte driftsudgifter:

Minimal

Fremadrettede driftsbesparelser:

Minimal

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Der skal erhverves arealer for at realisere nogle af projekterne. Såfremt det viser sig at være nødvendigt at ekspropriere, vil dette blive forelagt til politisk stillingtagen senere.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Nævnte projektforslag godkendes, og at Teknik og Erhverv bemyndiges til at disponere de 1,3 mio. kr. der er afsat til trafiksikkerhedsmæssige tiltag.
  2. Thisted Kommune tiltræder tilsagnsskrivelsen fra Vejdirektoratet om tilskud.
  3. I henhold til ovennævnte tabel gives der anlægsudgiftsbevillinger til projekterne 1 - 4 på ialt 12,6 mio. kr. og anlægsindtægtsbevilling til projekt 1 på ialt 1,8 mio. kr.
  4. Anlægsudgiftsbevillingerne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på "XA-565 Vejanlæg - Rådighedsbeløb" med 6,6 mio. kr. i 2019 og med 6,0 mio. kr. i 2020 og der vil i 2020 tilgå kassen 1,8 mio. kr.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 4. februar 2019, pkt. 41:

Ad 1 - 4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1 - 4. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

40. Anlægsbevilling - Asfalt 2019

Udskriv

Sagstema

Frigivelse af rådighedsbeløb til udførelse af asfaltbelægninger i 2019.

Redegørelse

I budget 2019 er der afsat følgende midler til asfaltbelægninger:

Driftsbudgettet

8,325

mio. kr.

Anlæg (Investeringsoversigten)

12,500

mio. kr.

I alt

20,825

mio. kr.

Følgeomkostninger som opretning, sætning af svingsten, udskiftning af vejbrønde, rabatforstærkning, kørebaneafmærkning m.v. er indeholdt i arbejderne.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget prioriterer anvendelsen af midlerne.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten i budget 2019 afsat 12,5 mio. kr. i rådighedsbeløb på XA-710 Puljen til asfaltbelægninger.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Beløbet er afsat i budget 2019

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, beløbet er indregnet i den oprindelige ramme

Afledte driftsudgifter:

Ingen

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at der gives anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. til asfaltbelægninger i 2019 finansieret af rådighedsbeløbet på "XA-710 Pulje til Asfaltbelægninger".

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 4. februar 2019, pkt. 42:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

41. Nedlæggelse af del af vejareal Strandvejen 7700 Thisted

Udskriv

Sagstema

Der skal træffes beslutning om nedlæggelse af del af Strandvejen i Thisted.

Redegørelse

Strandvejen i Thisted er en kommunevej. Den forbinder Østerbakken og Vegendalvej, se bilag 1.

Slagteriet Tican er placeret på sydsiden af Strandvejen. Tican ønsker at virkeliggøre lokalplan 1-002 Slagteriet Tican. I den forbindelse er det nødvendigt at nedlægge del af Strandvejen således, at Tican kan udvide.

Vejarealet, der ønskes nedlagt, er illustreret på bilag 2.

Arealet afhændes i henhold til lokalplan 1-002 Slagteriet Tican til Tican Slagteriet.

Tican har planer om at udvide, og i denne forbindelse blev der udarbejdet Lokalplan 1-002 Slagteriet Tican Thisted, se bilag 3. Lokalplanen er vedtaget i 2012 og har til formål at sikre slagteriet de nødvendige fysiske rammer til de daglige aktiviteter, at afskærme området med hensyn til lugt og støj samt med afsæt i fødevaresikkerheden at sikre, at der ikke er fri passage ind til og igennem slagteriområdet.

I lokalplan 1-002 Slagteriet Tican Thisted er der beskrevet, at Strandvejen langs slagteriets nordside lukkes for gennemkørende trafik i den sydøstlige ende, men der bevares en stiadgang denne vej.

For at realisere denne del af lokalplanen skal vejarealet nedlægges.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje. Bekendtgørelse nr. 1520 af 27/12/2014: §§ 15, 124 stk. 6 og 7.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til matrikulær udskillelse af det nedlagte vejareal skønnes til ca. 20.000 kr.

Udgiften afholdes af slagteriet Tican mod, at Tican overtager det nedlagte vejareal.

Andre konsekvenser

Ændringen vil medføre en omvejskørsel for beboerne på Johnsens Allé og Spangbergsvej for bilkørsel til Thisted midtby. Mens de bløde trafikanters gene vurderes at være begrænset, da der opretholdes en stiforbindelse. Teknik og Erhverv har været i dialog med Tican om stiens trace, men dette er ikke fastlagt endeligt endnu.

Høring og sagsgang

Det er lovbestemt, at beslutningen om nedlæggelse af kommuneveje skal offentliggøres (internettet).

De berørte ejendomme tilskrives om den påtænkte nedlæggelse, og der oplyses om 8 ugers frist for indsigelser.

Proceduren for nedlæggelse af vejareal er beskrevet herunder:

1. Indstilling til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget (KMTU) og Kommunalbestyrelsen (KB) om nedlæggelse af vejarealet.

2. Høringsperiode med mindst 8 uger for indsendelse af bemærkninger.

3. Indstilling til KMTU og KB om endelig nedlæggelse af vejarealet med bemærkninger, der er indkommet i høringsperioden.

Dette forløb skønnes at vil have en varighed af ca. 4 - 5 mdr.

Sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. august 2018

Økonomiudvalget den 22. august 2018

Kommunalbestyrelsen den 28. august 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at processen igangsættes på Strandvejen i Thisted med nedlæggelse af del af vejareal, hvorved Strandvejen ændres til en blind vej.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 13. august 2018, pkt. 148:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 177:

Indstilles til godkendelse.

Thisted Kommunalbestyrelse, 28. august 2018, pkt. 159:

Godkendt.

Sagen genoptages

Nedlæggelse af del af Strandvejen har nu været i den lovpligtige høring. Høringen er sket på Thisted Kommunes hjemmeside, samt med brev sendt til e-boks til grundejere i det berørte område ved Vegendalvej, Johnsens Alle og Spangsbergvej. Høringsperioden har været fra den 3. september til den 12. november 2018. Der er i høringsperioden indkommet en indsigelse mod nedlæggelse af del af Strandvejen i Thisted. Indsigelsen var fra advokaten for ejeren af Strandvejen 67A og 67B. Indsigelsen var imod, at de mistede vejadgangen til klientens ejendom. Thisted Kommune har haft sat sagen i bero, indtil vi har overtaget ejendommen pr. 1. februar 2019.

Tican har ikke kunnet opnå frivillig aftale med ejeren af ejendommen Strandvejen 67A og 67B. Derfor er overtagelsen sket ved ekspropriation foretaget af Thisted Kommune, adgangen til ekspropriation er for at kunne virkeligøre lokalplan 1-002 Slagteriet Tican.

Ny sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at del af den kommunale vejstrækning Strandvejen i Thisted nedlægges og overdrages til slagteriet Tican.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 4. februar 2019, pkt. 44:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

42. Ukrudtsbekæmpelse

Udskriv

Sagstema

Ukrudtsbekæmpelsen på kommunens fortove og stier m.v. udføres ved gasbrænding. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt praksis skal ændres til, at ukrudtsbekæmpelsen udføres ved sprøjtning i stedet for.

Redegørelse

Historik

Byrådet i gl. Thisted Kommune vedtog den 15. april 1997 en politik om at pleje og vedligeholdelse af grønne områder skulle foregå uden kemi, se bilag. Grundlaget for politikken var aftalen mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) om at udfase brugen af kemi på offentlige arealer. Politikkens formål var at reducere forbruget af kemi til ukrudtsbekæmpelse løbende og med ophør i 1999. Beslutningen blev senere ændret med ophør til den 1. januar 2003.

Denne praksis er videreført efter kommunesammenlægningen i 2007, hvor Park og Vej har varetaget ukrudtsbekæmpelsen på vejarealer og de grønne områder uden brug af kemi og ved hjælp af gasbrænding samt manuel og maskinel ukrudtsbekæmpelse.

I 2007 fornyede staten, regioner og kommuner en aftale fra 1998 om at udfase sprøjtemidler på offentlige arealer. I perioden fra 1995 til 2016 er forbruget faldet med 91 %.

Regeringen vedtog i 2017 en ny Pesticidstrategi 2017-2021. Heri indgår der en række indsatser. Nogle af indsatserne retter sig mod pesticidforbruget på offentlige arealer, idet kommuner, regioner og staten fortsat skal sænke forbruget i overensstemmelse med den frivillige aftale fra 2007.

Alle landets kommuner er som udgangspunkt omfattet af aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer, idet KL er medunderskriver på aftalen. Men det er op til de enkelte kommuner at træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan de vælger at følge aftalen. Herunder også at træffe beslutning om, hvorvidt de vælger at benytte ukrudtsbrændere eller andre alternative teknikker til at bekæmpe ukrudt.

Kilde: https://mst.dk/kemi/pesticider/offentlige-arealer/

Muligheder

Der er flere alternativer til gasbrænding såsom sprøjtning, udlægning af skum samt behandling med damp eller hedt vand. Alle metoder løser den samme opgave, som er ukrudtsbekæmpelse.

Fælles for metoderne er, at de skal udføres gentagne gange i løbet af en vækst sæson for at opnå den ønskede virkning, typisk 5 - 10 gange.

Park og Vej råder i dag over to traktorer med gasbrændere, som brænder ukrudt på kommunens fortove og stier. Gasbrænder nr. to blev indkøbt og sat i drift i 2017 for at øge indsatsen med renholdelse af fortovene.

Gasforbruget i 2016 var på ca. 3.000 kg, og derved udledte forbrændingen ca. 9 ton CO2. Ved den større indsats i 2017 var forbruget 7.500 kg gas, svarende til ca. 22,5 ton CO2.

Udstyr

Til ukrudtsbekæmpelse er der udviklet sprøjteudstyr, der udfører computerstyret spotsprøjtning. Denne metode reducerer ukrudtsmiddelforbruget, idet der kun sprøjtes på de enkelte ukrudtsplanter og ikke på arealer uden ukrudt.

Produkter

Der findes flere ukrudtsmidler, der har Miljøministeriets godkendelse til anvendelse på belægninger. Teknik og Erhverv anbefaler de mest miljøvenlige midler, men at der i særlige tilfælde kan gives dispensation til sprøjtning med et mere effektivt ukrudtsmiddel til bekæmpelse af invasive og særligt aggressive ukrudtsarter.

Der er på nuværende tidspunkt ingen ukrudtsmidler, der er godkendte til anvendelse på rekreative græsarealer i parker og på boldbaner, der er åbne for offentlig adgang.

Kilde: https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2016/feb/boern-der-leger-paa-boldbaner-og-i-parker-skal-beskyttes-bedre-mod-skadelige-sproejtemidler/

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Indkøb af sprøjteudstyr koster ca. 250.000 kr.

Andre konsekvenser

Ved overgang til sprøjtning frem for gasbrænding vil brandfaren ophøre. Det udførende personale skal erhverve lovpligtigt sprøjtecertifikat.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. august 2018

Økonomiudvalget den 22. august 2018

Kommunalbestyrelsen den 28. august 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller:

1. At der må anvendes sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse på forsøgsbasis i sæson 2019 og 2020 med evaluering ultimo 2020, og

2. at der indkøbes et sæt sprøjteudstyr finansieret af Teknik og Erhvervs driftsbudget.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 13. august 2018, pkt. 150:

Tilbagesendes Teknik og Erhverv med henblik på yderligere oplysninger.

Sagen genoptages

Redegørelse

Registrering fra Miljøportalen viser de områder i Thisted Kommune, hvor der er boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og følsomme indvindingsområder. Sammenlignes disse områder med Park og Vejs registreringer på GIS kort, hvor der køres med ukrudtsbrænder, er det muligt med planlægning at undgå at sprøjte i disse byer. Det er primært byer i den sydlige del af kommunen, der ligger i BNBO og følsomme indvindingsområder. I bilag er der kort med mulighederne.

Alternativt til sprøjtning med pesticider er der udviklet sprøjteudstyr, der anvender hedt vand (98 grader varmt) med sensor, så kun ukrudtsplanter rammes. Metoden kan sammenlignes med sprøjtning, men udstyret er dyrere i anskaffelse.

Miljøstyrelsen udsendte høring af udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer med høringsfrist i september 2018 med ikrafttrædelse den 1. januar 2019. I den nye bekendtgørelse indgår dog de tidligere beregninger, da de nye beregninger var fejlbehæftede og nåede ikke at komme med inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Derudover indgik Regeringen den 11. januar 2019 en tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 med det formål at reducere risiko for nedsivning af pesticider i BNBO.

Miljø- og Fødevareministeriet vil i 2022 gennemføre en evaluering og vurdering af kommunernes indsats for beskyttelse af grundvandet i BNBO. Er vurderingen, at indsatsen ikke er tilstrækkelig, er Regeringen og aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO.

I følge en undersøgelse foretaget over 3 år fra Skov & Landskab, Københavns Universitet, viser resultatet, at ved sprøjtning med pesticider og ved brug af hedt vand er det muligt at bekæmpe ukrudtet med færre behandlinger end ved brænding, se bilag.

Økonomiske konsekvenser

Indkøb af sprøjteudstyr til pesticider koster ca. 0,25 mio. kr. og kan finansieres af Teknik og Erhvervs driftsbudget.

Indkøb af sprøjteudstyr til hedt vand til montering på traktor koster ca. 1,6 mio. kr. men finansiering kan ikke anvises af Teknik og Erhvervs driftsbudget og vil kræve en anlægsbevilling eller, at det medtages til budgetforhandlinger for 2020.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

1. Der anvendes pesticider til ukrudtsbekæmpelse i udvalgte byer, i henhold til bilag, på forsøgsbasis i sæson 2019 og 2020 med evaluering ultimo 2020.

2. Der indkøbes et sæt sprøjteudstyr finansieret af Teknik og Erhvervs driftsbudget.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 4. februar 2019, pkt. 46:

Ad 1 og 2: Indstilles til godkendelse af flertallet. Imod stemte Preben Holler og Joachim Plaetner Kjeldsen.

Joachim Plaetner Kjeldsen stemmer imod, fordi han mener, det strider imod kommunens grønne profil og gambler med vores grundvand.

Beslutning

Sagen sendes tilbage til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, idet Økonomiudvalget ikke godkender indstillingen og ønsker alternative løsninger.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

43. Anlægsregnskab - Energimæssige investeringer 2018

Udskriv

Sagstema

Anlægsregnskab - XA-852 Energimæssige investeringer i 2018.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen har for årene 2009 – 2018 bevilget sammenlagt 48 mio. kr. Bevillingerne er givet på grundlag af overordnede informationer om hvilke områder, der skulle satses på. I 2018 blev der iværksat energioptimeringsopgaver inden for følgende områder:

Belysningsprojekter, VVS- og ventilationsprojekter, energistyringsprojekter, isoleringsprojekter samt vedvarende energi.

Resultatet af periodens energiinvesteringer er opgjort således:

År

Beregnet årlig besparelse

Tilbagebetalingstid

kr.

kg CO2

år

2009

600.000

232.000

5,8

2010

790.000

320.000

5,9

2011

720.000

180.000

6,9

2012

830.000

260.000

6,0

2013

700.833

189.000

7,1

2014

655.000

207.000

7,6

2015

762.000

205.000

6,5

2016

540.000

152.000

7,3

2017

1.037.908

337.445

6,0

2018

549.908

119.760

9,1

Kommentar til 2018:

CO2 besparelsen i 2018 er lavere end i 2017, da vi i 2017 nedlagde næsten samtlige oliefyr i Thisted kommune.

Tilbagebetalingstiden i 2018 er højere end i de forrige år, da levetiden for de igangsatte projekter i 2018 har et gennemsnit på 20 år, hvilket giver en større rentabilitetsfaktor.

Rentabilitetsfaktor er de antal gange, investeringen tjener sig hjem, før den skal genanskaffes.

Den akkumulerede besparelse, fordelt på energiformer som følge af energiinvesteringerne i 2009 – 2018 på bygningsområdet, kan opgøres således:

Art

Mængde

Enhed

El

16.504.958

kWh

Olie

982.632

liter

Gas

1.305.642

m3

Fjernvarme

716.725

kWh

Anlægsregnskab for XA-852 Energimæssige investeringer - 2018

Indtægten er energitilskud fra Energistyrelsen i forbindelse med energimæssige forbedringer.

Anlægsbevillingen er godkendt i Kommunalbestyrelsen den 20. december 2017.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2018

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 4. februar 2019, pkt. 49:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

44. Analyse af udgifterne til administration og ledelse

Udskriv

Sagstema

Analyse af udgifterne til administration og ledelse jævnfør budgetforliget til Budget 2019.

Redegørelse

En opgørelse af de senest tilgængelige data fra Kommunerne- og Regionernes Løndatakontor fra november 2018 viser, at Thisted Kommune for hver 1.000 indbyggere bruger 16,8 årsværk til administration og ledelse, hvilket svarer til indeks 107 ift. landsgennemsnittet. Medarbejdere ansat indenfor administration og ledelse vedrører såvel centralt som decentral ansat personale og omfatter kategorierne administrative medarbejdere, administrative chefer, myndighedsopgaver samt decentrale ledere. I forhold til landsgennemsnittet ligger Thisted stort set på gennemsnittet i forhold til administrative medarbejdere (indeks 103), mens andelen af administrative chefer ligger under landsgennemsnittet i Thisted (indeks 88). Modsat ligger Thisted over landgennemsnittet i forhold til myndighedsopgaver og decentrale ledere (henholdsvis indeks 108 og 116).

Der bruges i alt 734 årsværk til administration og ledelse i Thisted. Ca. halvdelen (365) er "almindelige" administrative medarbejdere. Den anden halvdel består så af administrative chefer, myndighedsopgaver og decentrale ledere, jævnfør sagens bilag, Tabel 1.

Der bruges i alt 2.771 årsværk til 'øvrig personale' i Thisted, altså personale der ikke kan relateres til administration og ledelse. Ikke overraskende består de største grupper af pædagoger, lærere og social- og sundhedsmedarbejdere. I kategorien øvrig personale bruges der i Thisted Kommune også flere årsværk pr. 1.000 indbyggere. 63,4 årsværk pr. 1.000 indbygger i Thisted i forhold til landsgennemsnittet på 53,2, hvilket svarer til indeks 119.

Samlet (alt personale) bruges der hermed 80,2 (16,8 + 63,4) årsværk pr. 1.000 indbygger i Thisted, mens der i landet som helhed bruges 69 (15,7 + 53,2) årsværk pr. 1.000 indbyggere.

Sættes andelen af personale ansat til administration og ledelse i forhold til det samlede antal ansatte er konklusionen, at nok bruger Thisted flere årsværk til adm. og ledelse pr. 1.000 indbyggere end landet som helhed, men set i forhold til det samlede antal kommunalt ansatte, bruges der i Thisted forholdsvis få årsværk til administration og ledelse (indeks 92).

Som det fremgår at sagens bilag, Tabel 2 har Thisted Kommune en placering som nr. 84 ud af 98, når det gælder årsværk til administration og ledelse. Der er altså kun 14 kommuner med et højere forbrug af stillinger end Thisted Kommune. Ses der derimod på de samlede udgifter til administration og ledelse, hører Thisted på landsplan til i den billigste fjerdedel med en placering i Regnskab 2017 som nummer 23. I Regnskab 2014 var Thisted placeret som nummer 38. I løbende priser er forbruget i perioden fra 2014 til 2017 faldet med 0,1 %, mens landet som helhed i samme periode har oplevet en stigning på 4,9 %.

En forholdsvis høj andel af Thisteds udgifter til ledelse og administration går derfor til stillinger (ansat af kommunen) - og tilsvarende mindre til varekøb og tjenesteydelser (købt 'ude i byen'). Det indikerer endvidere, at det stadig stigende behov for forskellige konsulentydelser, herunder f.eks. projektering anlæg, udbud og kontrakter, juridiske spørgsmål mv. i højere grad udføres af egne medarbejdere.

Retsgrundlag

Styrelsesloven og budgetforlig 2019.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 5. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at analysen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Direktionen, 5. februar 2019, pkt. 8:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

45. Orientering om status på inddrivelse af ejendomsskatter for 2. rate 2018

Udskriv

Sagstema

Orientering om status på inddrivelse af ejendomsskatter for 2. rate af 2018.

Redegørelse

I denne orientering gøres status på området for inddrivelse af fortrinsberettigede krav (ejendomsskatter) for 2. rate af 2018.

I løbet af 2. rate af 2018 har Thisted Kommune

  • Foretaget 100 udlægsforretninger (som kan bestå af flere ejendomme pr. udlægsforretning).
  • Overdraget 67 sager til advokat med henblik på begæring om tvangsauktion, som består af 91 ejendomme. Der er på nuværende tidspunkt berammet tvangsauktion over 6 ejendomme.

Inddrivelsesopgaven blev overført fra SKAT til kommunerne med virkning fra den 2. februar 2017. At inddrivelsesopgaven nu ligger ved kommunerne betyder bl.a., at kommunerne har mulighed for at sætte ejendomme på tvangsauktion, hvis gælden ikke bliver betalt. Inden sagen når så langt, er der lovkrav om varsling/rykkerskrivelser og underretning om og afholdelse af udlægsforretning. Hvis ikke skyldner har betalt ejendomsskatten inden tidspunktet for udlægsforretningen, bliver der gjort udlæg i skyldners ejendom. Udlæg vil sige, at retten til fordringen (ejendomsskatten) bliver sikret i ejendommen, og at inddrivelsen kan tvangsfuldbyrdes ved begæring om salg af ejendommen på tvangsauktion. Efter udlægsforretningen sender kommunen sagen til advokat med henblik på varetagelse af den videre proces.

Det skal bemærkes, at skyldner helt frem til auktionsdagen har mulighed for at afværge auktionen.

Restanceoversigt pr. 20. december 2018

Restance pr. 30. oktober 2018 (inden foretagelse af udlægsforretninger) 960.499 kr.

Restance pr. 20. december 2018 357.261 kr.

Resultat / nedbringelse af restance vedr. ejendomsskat 603.238 kr.

Resultatet opnået som følge af

  • Almindelige indbetalinger på baggrund af udsendte opkrævninger og rykkerskrivelser fra Thisted Kommune.
  • Indbetalinger på baggrund af udsendte underretninger, der er en del af inddrivelsesprocessen.
  • Indbetalinger i forbindelse med udlægsforretninger.
  • Afregninger fra Advodan.
  • Afregninger fra SKAT vedr. modregningssager.
  • Afregninger fra SKAT vedr. inddrivelsessager, der er igangsat af SKAT i perioden inden den 2. februar 2017.

Det skal bemærkes, at den fortsatte restance pr. 20. december 2018 på 357.261 kr. blandt andet skyldes, at der ikke kan foretages udlæg i aktiver i konkursboer og dødsboer. Desuden indeholder restancen sager på prisgivne / herreløse ejendomme, som er ejendomme, som hverken kan sælges i fri handel eller på tvangsauktion.

Retsgrundlag

Skatteinddrivelsesloven og Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 19. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen om status for 2. rate af 2018 tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Direktionen, 19. februar 2019, pkt. 4:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

46. Lukket punkt: Salg af kommunalt areal

Til toppen

47. Orientering

Udskriv

Sagstema

Orientering fra

  1. Borgmesteren
  2. Medlemmer af Økonomiudvalget
  3. Kommunaldirektøren.

Beslutning

Ad 1. Borgmesteren orienterede om

  • Styregruppen for A26/34 udvides med en erhvervsrepræsentant fra hver kommune. Thisted Kommune har valgt direktør Bo Pedersen, Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik.

Ad 2. Intet til referat.

Ad 3. Intet til referat.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen

48. Hanstholm Havn

Udskriv

Sagstema

Hanstholm Havn.

Redegørelse

Bestyrelsesformand Martin Vestergaard og direktør Niels Clemensen giver den halvårlige orientering samt en status på havneudvidelsesprojektet.

Retsgrundlag

Havneloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Indstilling

Ledelsessekretariatet indstiller, at orientering og status tages til efterretning.

Beslutning

Orientering og status taget til efterretning.

Fraværende i Økonomiudvalget - 20. februar 2019:

Ib Poulsen

Til toppen