13. maj 2019

Deltagere:

  • Esben Oddershede (V)
  • Joachim Plaetner Kjeldsen (Å)
  • Jørgen Andersen (C)
  • Kaj Kirk (O)
  • Kristian Tilsted (V)
  • Peter Skriver Nielsen (A)
  • Preben Holler (A)

117. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget samt de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

118. Dialogmøde med Landbo Thy

Udskriv

Sagstema

Mødet starter kl. 14.00 med det halvårlige fællesmøde med Landbo Thy.

Redegørelse

På mødet drøftes forskellige aktuelle temaer vedrørende samarbejdet m.v. mellem Landbo Thy og Thisted Kommune.Fra Landbo Thy deltager formand Leif Gravesen, næstformand Søren Tølbøll, bestyrelsesmedlem Preben Nielsen, direktør Henrik Galsgård og afdelingsleder Michael Riss.

Følgende punkter er modtaget til drøftelse fra Landbo Thy:

  • Status på vandløbene, har der været henvendelser fra utilfredse lodsejere?
  • Er der kommet ønsker til frivillige vådområdeprojekter fra lodsejere, eventuelt hvor multifunktionel jordfordeling kan bruges. Der har vi et par forslag, som kan drøftes.
  • Vi giver en status på minivådområder.
  • Status på miljøansøgninger, er der fælles oplysningsopgaver?
  • Hvordan er det gået med blomsterstriberne? Næstformand LandboThy Søren Tølbøll giver en status.
  • Eventuelle emner til fokusområder frem til næste dialogmøde, er der nogen?

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at drøftelsen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Jørgen Andersen deltog ikke i punktets behandling.

Til toppen

119. Punkt fra udvalgsmedlem - byggemodning i Hanstholm

Udskriv

Sagstema

Medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Jørgen Andersen fremsender følgende punkt:

Redegørelse

"Når vi skal se på byggemodning i Hanstholm, så vil jeg gerne, at vi drøfter Frøstrup modellen nemlig salg, og således køber står for udstykning.

Det er Hvedemarken og arealet op til Gyvelvænget, hvis det er til boliger."

Retsgrundlag

Ifølge forretningsorden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget § 4 kan et medlem indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Til drøftelse.

Beslutning

Drøftet.

Til toppen

120. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 revidering af Grønt Danmarkskort

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 om revidering af Grønt Danmarkskort til Kommuneplan 2017-2029.

Redegørelse

I forbindelse med ændring af planloven i 2017 blev det et krav, at kommunerne skulle udpege et Grønt Danmarkskort i kommuneplanen, og at der på tværs af kommunegrænserne skulle nedsættes lokale naturråd, hvis opgave var at bidrage med input til Grønt Danmarkskort. Det Lokale Naturråd har udarbejdet en rapport med rådets samlede anbefalinger - bilag 1.

Den 27. november 2018 besluttede Thisted Kommunalbestyrelse at igangsætte revision af Grønt Danmarkskort i form af et kommuneplantillæg, startende med en debatfase. Debatoplægget var i høring fra den 10. december 2018 til 17. januar 2019. Der indkom bemærkninger fra Region Nordjylland, foreningen Thy's Natur og et fælles høringssvar fra Landbo Thy og Landbrug & Fødevarer, se disse på bilag 2. Det bemærkes at repræsentanter for Thy's Natur og Landbo Thy, Landbrug & Fødevarer har siddet med i Det Lokale Naturråd.

Bemærkningen fra Region Nordjylland omhandler råstofplanen og samarbejdet vedr. de konkrete råstofsager. Thy's Natur har bemærkninger, som primært omhandler landskabskarakteranalysen og uddybning af de forslag, som Det Lokale Naturråd er kommet med. Bemærkningerne fra Landbo Thy og Landbrug & Fødevarer er opbakning til processen og til kommuneplantillægget. Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer af forslaget til Kommuneplantillæg nr. 5.

Planforslag og indhold

Med Kommuneplantillæg nr. 5 indarbejdes Det Lokale Naturråds anbefalinger i Kommuneplan 2017-2029 via Grønt Danmarkskort.

Kommuneplantillægget omfatter justeringer af udpegningerne af særlige naturområder, potentielle naturområder og økologiske forbindelseslinjer. Forslagene er gengivet på bilag 3 i et skema, der forklarer baggrunden for justeringen. Udvidelserne af de særlige naturområder er hovedsageligt på Naturstyrelsens arealer og omfatter arealer, der allerede er fredede, beskyttede eller omfattet af klitfredning, samt udvidelser af Natura 2000-områder fastlagt af Miljøstyrelsen efter vedtagelsen af gældende Kommuneplan 2017-2029. Udvidelse af potentielle naturområder omfatter primært klitplantagerne ejet af Naturstyrelsen. Udpegningerne af særlige og potentielle naturområder understøtter Nationalparkbekendtgørelsen, Nationalparkplanen, samt Naturstyrelsens driftsplaner. Der udpeges mindre arealer til økologiske forbindelseslinjer, som understøtter de eksisterende udpegninger. Se et oversigtskort over justeringer på bilag 4.

Med Kommuneplantillægget udpeges følgende:

Særlige naturområder: 2096 ha

Potentielle Naturområder: 7755 ha

Økologiske forbindelseslinjer: 49 ha

På baggrund af naturrådets anbefalinger er der desuden foretaget justeringer i redegørelsen under afsnittene "Prioritering" og "Forudsætninger", og hele afsnittet "Det Lokale Naturråd" er ændret. Endelig har Det Lokale Naturråd fremsat en række fokuspunkter og retningslinjer for udpegningerne til Grønt Danmarkskort, som allerede fremgår i eller understøtter den gældende kommuneplan. Her giver anbefalingerne ikke anledning til ændringer i Kommuneplan 2017-2029.

I forbindelse med planforslaget er der udarbejdet en miljøscreening, som ikke har givet anledning til bemærkninger.

Forslag til kommuneplantillæg ses her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/40#/21458

Retsgrundlag

Planlovens § 23c.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

121. Helhedsplan for udvikling af vandre- og cykelruter i Nationalpark Thy 2019-2022

Udskriv

Sagstema

Nationalpark Thy indbyder Thisted Kommune til at indgå i et samarbejde om at udarbejde en helhedsplan for udvikling af vandre- og cykelruter i nationalparken.

Redegørelse

Nationalpark Thy (NP Thy) ønsker at igangsætte arbejdet med en helhedsplan for udvikling af vandre- og cykelruter i "Nationalpark Thy 2019-2022".

I forbindelse med NP Thys projekt ”Trædesten til Naturen” er der rejst eksterne midler til udbygning og opgradering af netværket af cykel- og vandreruter i nationalparken. På den baggrund har NP Thy taget initiativ til at igangsætte udarbejdelsen af en helhedsplan for udvikling af vandre- og cykelruter i nationalparken og indbyder i den forbindelse Thisted Kommune (TK) og Naturstyrelsen Thy (NST) til at indgå i et samarbejde om at udarbejde helhedsplanen.

Helhedsplanen har til formål at give svar på, hvordan netværket af vandre- og cykelruter skal udvikles i nationalparken samt til og fra nationalparken. Planen skal kunne bruges til fremtidig planlægning af konkrete ruter, så vandrere og cyklister kan komme rundt i nationalparken, med udgangspunkt i "trædesten" og formidlingspunkter, og videre ud i naturen, jævnfør NP Thys projekt ”Trædesten til Naturen”. Planen er derfor et udtryk for en ønsket udvikling og indeholder målsætninger, som parterne har til hensigt at nå. Aftalen om at udarbejde en helhedsplan for udvikling af vandre- og cykelruter i "Nationalpark Thy 2019-2022", er vedlagt som bilag 1.

TK forpligter sig ved samarbejdsaftalen til at arbejde for udvikling af vandre- og cykelruter i nationalparken. Derudover forpligter TK sig til:

  • at bidrage til lodsejerkontakt efter aftale med NP Thy.
  • at afholde udgifter til anlægsarbejder på kommunalt ejede arealer.
  • at eksisterende ruter på TK's egne arealer er skiltet godt samt, at partnerne samarbejder om at udarbejde og udgive trykte cykelkort over Thy.

Det bemærkes, at kommunen ikke forpligtiger sig til at afsætte midler til anlægsarbejder, men at det kan indgå i forbindelse med budgetlægningen.

Udarbejdelsen af en helhedsplan for udvikling af vandre- og cykelruter i nationalparken falder i tråd med TK's Kommuneplan 2017-2029, hvor det fremgår, at det er TK's mål, at den unikke natur og nationalparken skal være let tilgængelig, og det skal være attraktivt at opleve naturen og landskaberne på gåben, cykel eller andre former for ikke-motoriseret færdsel. Kommuneplanen har også en målsætning om at udbygge det kommunale cykelstinet med fokus på sammenhæng og sikkerhed samt at udarbejde en stiplan med fokus på de bløde trafikanter, såvel cyklende som gående.

Resultatet af arbejdet med helhedsplanen for udvikling af vandre- og cykelruter i NP Thy kan anvendes, som et væsentligt supplement til TK's egen stiplanlægning, som jævnfør Kommuneplan 2017-2029, skal omfatte hele kommunen. Ved at indgå i samarbejde med NP Thy og NST om at udarbejde en helhedsplan for udvikling af vandre- og cykelruter i nationalparken vil en betydelig del af kommunens samlede areal blive behandlet med assistance fra disse statslige institutioner.

Projektet ønskes opstartet medio 2019.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at Thisted Kommune tilslutter sig samarbejdet om en helhedsplan for udvikling af vandre- og cykelruter i Nationalpark Thy 2019-2022.

Beslutning

Godkendt. Udvalget forventer en samlet økonomisk sag til vurdering af bevilling senere.

Til toppen

122. Forslag til Lokalplan 4-002 - Boliggrunde i Snedsted Syd samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 6

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 4-002 - Boliggrunde i Snedsted Syd samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017-2029.

Redegørelse

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget besluttede på mødet den 4. februar 2019 at igangsætte planlægning af 11 byggegrunde i Snedsted.

Snedsted er en by i vækst og der er behov for udstykning af attraktive grunde ved Enehøjvej for at imødekomme ønsker fra bl.a. børnefamilier, der gerne vil bosætte sig i byen. Inden for den gældende lokalplan er det ikke muligt at opføre yderligere attraktive boliggrunde, og derfor er der udarbejdet et forslag til en ny lokalplan (se bilag 1). Lokalplanen er baseret på en bebyggelsesplan, som Teknik og Erhverv har udviklet i dialog med de byggeinteresserede.

Lokalplanen er ledsaget af et kommuneplantillæg, som blandt andet flytter grænsen mellem de to rammeområder 4.B.18 og 4.R.12 omkring 50 meter mod øst for at muliggøre realisering af Lokalplan nr. 4-002 (se bilag 2).

De nye byggegrunde placeres øst for Enehøjvej og bliver bundet op på den eksisterende bebyggelses- og vejstruktur i det sydlige Snedsted. Samtidig skal området fungere som et selvstændigt og attraktivt bykvarter, der danner en ny byafslutning mod landskabet. Derfor videreføres Enehøjvej og Sigurd Müllers Vej som lukkede veje mod øst, hvor der etableres to boligklynger omkring to grønne vendepladser (se bilag 3). Et stisystem vil forbinde de to nye afskærmede byrum, samt skabe forbindelse mellem det eksisterende kvarter, den nye bebyggelse og landskabet med dets rekreative funktioner.

Planen ligger i byzone og giver mulighed for at etablere 11 parcelhuse i åben-lav bebyggelse på et område på ca. 1,8 hektar. Byggegrundene har en størrelse på mellem ca. 900 og 1.400 m2. Arealet anvendes i dag næsten udelukkende til landbrug og ejes af Thisted Kommune. Lokalplanen indeholder blandt andet bestemmelser for bebyggelsesomfang, bygningers udseende samt friarealer.

Forslag til lokalplan kan ses her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/926

Forslag til kommuneplantillæg kan ses her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/40#/20500

Retsgrundlag

Lov om planlægning §§ 15 og 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Der er foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at forslag til Lokalplan nr. 4-002 - Boliggrunde i Snedsted Syd samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages og sendes i 4 ugers offentlig høring.

Beslutning

Godkendt idet det præciseres, at det viste byggefelt i bilag 3 kun er et eksempel.

Til toppen

123. Forslag til Lokalplan 200-010 - Solcelleanlæg ved Tved samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 13

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 200-010 Solcelleanlæg ved Tved samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 til Kommuneplan 2017-2029.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 26. marts 2019 at igangsætte revision af eksisterende planlægning for et solcelleanlæg ved Tved. Planlægningen ønskes tilpasset i forhold til afstand til naboer og en bygningshøjde (transformere m.v.) ikke over 3 m. Derudover skal forhold som beplantning og retablering indgå i planlægningen.

Projektejer har bearbejdet projektet og udtaget arealer mod nord og øst, så området er reduceret fra ca. 87 ha til ca. 57 ha. Afstanden til nærmeste nabo er nu ca. 350 m mod 100 m i den eksisterende lokalplan. Hele området omkranses af et 5 m bredt plantebælte. Lokalplanen indeholder bestemmelser om retablering af området efter endt anvendelse af anlægget. Projektejer har afholdt flere møder med naboer og indgået aftaler med hensyn til afgrænsning af området.

Kommuneplantillæg nr. 13 er udarbejdet for at udtage de arealer, som den nye lokalplan ikke omfatter, af planlægningen.

Link til forslag til Lokalplan 200-010:

http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/933

Link til forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 til Kommuneplan 2017-2029:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/40#/21392.

Retsgrundlag

Lov om planlægning §§ 15 og 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Der er foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at planforslagene vedtages og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Kristian Tilsted ønsker sin habilitet prøvet. Udvalget finder Kristian Tilsted inhabil, hvorfor han ikke deltager i behandling af sagen.

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

124. Igangsætning af lokalplan og kommuneplantillæg for Dokken, Thisted Sydhavn

Udskriv

Sagstema

Igangsætning af lokalplan og kommuneplantillæg for udvidelse af Dokken, Thisted Sydhavn.

Redegørelse

Behandlerhuset Dokken i Thisted Sydhavn har haft stigende succes og efterspørgslen af sundhedstilbud er forøget. Derfor ønsker de at udvide nord for den eksisterende bygning, hvor der i dag er et rekreativt græsareal (bilag 1). Udvidelsen omfatter ca. 3.000 m2 fordelt på 1-4 etager med en bygningshøjde op til ca. 15,5 m. Dette er højere end de tilladte 12 m inden for gældende kommuneplanramme. Planerne kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg samt lokalplan for området.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. januar 2019 debatoplæg "Projektforslag for Dokken" (bilag 2), som har været i høring fra den 30. januar - 27. februar 2019. Der er indkommet to bemærkninger, en fra Thisted Sejlklub (bilag 3) og en fra Løve Apoteket (bilag 4).

Bemærkning fra Thisted Sejlklub henviser til,

- Bygningshøjden i forhold til skygge.

- Besværet adgangsforhold for medlemmer af sejlklubben.

- Øget trafik og behov for parkering.

- Gener fra byggeplads ved realisering.

- Ønske om inddragelse i lokalplanprocessen.

- Opbakning til dele af projektet.

Bemærkning fra Løve Apoteket henviser til,

- Antallet af parkeringspladser bør matche behovet fra brugerne.

- Opbakning til udvidelsen af Dokken.

Der er opbakning til projektet. Teknik og Erhverv foreslår, at projektansøger belyser de punkter, der er fremkommet i høringsfasen f.eks. med en analyse af lys/skyggeforhold ud fra en 3d model og en redegørelse for parkeringsforholdene, som indgår i det videre planarbejde. Den endelige fastlæggelse af bygningsvolumen, behandling og brug af de umiddelbare nærarealer, herunder promenaden, skal ligeledes indgå i planforslaget.

Planområdet ligger inden for risikozonen af Tican Fresh Meat A/S og her er de berørte myndigheder, Miljøstyrelsen og Nordjyllands Beredskab er blevet hørt. Teknik og Erhverv har modtaget høringssvar fra begge myndigheder. Teknik og Erhverv har afholdt et møde med begge parter og er i fortsat dialog om vilkårene for en tilstrækkelig beredskabsplan for det endelige projekt.

Retsgrundlag

Lov om planlægning §§ 15 og 16.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at planlægning for udvidelse af Dokken i Thisted Sydhavn igangsættes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

125. Lokalplan 1-027 Aflastningsområde Thisted Øst samt Kommuneplantillæg nr. 2 - endelig vedtagelse

Udskriv

Sagstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan 1-027 Aflastningsområde Thisted Øst samt Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2017-2029.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 30. oktober 2018 at igangsætte planlægning for etablering af et aflastningsområde for detailhandel i Thisted Øst ved Østerbakken/Leopardvej med en indledende debatfase.

Den 29. januar 2019 vedtog Kommunalbestyrelsen at sende planforslagene i 8 ugers offentlig høring. Planforslagene var i offentlig høring fra den 30. januar 2019 til den 27. marts 2019.

Kommuneplantillæg nr. 2 udlægger et centerområde, Aflastningsområde Thisted Øst med mulighed for etablering af større udvalgsvarebutikker, der ikke uden videre kan placeres i bymidten. Kommuneplantillægget fastsætter en samlet arealramme på 10.000 m² til udvalgsvarebutikker og giver yderligere mulighed for etablering af tankstation.

Lokalplan 1-027 Aflastningsområdet Thisted Øst omfatter en del af kommuneplanrammen og fastsætter en arealramme til udvalgsvarebutikker på 4.000 m² og giver mulighed for etablering af to udvalgsvarebutikker.

Se den digitale Lokalplan 1-027 Aflastningsområde Thisted Øst her:
https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/919/17622

OBS. PDF'en der kan tilgås via ovenstående digitale plan er lokalplanforslaget som blev vedtaget den 29. januar 2019.

Se PDF af Lokalplan 1-027 til endelig vedtagelse her:

https://dokument.plandata.dk/20_9565083_1557135037016.pdf

Se Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2017-2029 her:
https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/40#/19003

Indkomne bemærkninger i høringsfasen

Der er indkommet i alt to bemærkninger til planforslagene i høringsfasen. De to bemærkninger er indgivet af henholdsvis lodsejer og Vejdirektoratet.

Ejer af området omfattet af Kommuneplantillæg nr. 2 har indgivet høringssvar, som ønsker en reducering af det område, som vil være omfattet af Aflastningsområde Thisted Øst. Bemærkningen imødekommes. Planerne tilrettes så arealet omfattet af Kommuneplantillæg nr. 2 reduceres med ca. 0,9 ha, fra ca. 6,3 ha til ca. 5,4 ha. Området ses på Bilag 1.

Vejdirektoratet har indgivet høringssvar om vejbyggelinjen ved Aalborgvej. Vejdirektoratet præciserer, at vejbyggelinjen er 25 m, og ikke 50 m som beskrevet i planforslagene. Man ønsker samtidig at fastholde et afstandsbælte på 50 m fra Aalborgvej uden mulighed for etablering af skilte eller udstillingsvirksomhed. Høringssvaret imødekommes. Afstandsbæltet er allerede varetaget ved Kommuneplantillæg nr. 2, dermed giver høringssvaret kun anledning til mindre formuleringsmæssige tilretninger.

De indkomne høringssvar kan ses i deres helhed i Bilag 2.

Retsgrundlag

Planloven §§ 5 l, 5 n, 11, og 15.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at Lokalplan 1-027 Aflastningsområde Thisted Øst samt Kommuneplantillæg nr. 2 vedtages endeligt med de ovennævnte ændringer.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

126. Indkomne bemærkninger ved debatfase for udvidelse af Hotel Klitheden

Udskriv

Sagstema

Indkomne bemærkninger ved debatfase for udvidelse af Hotel Klitheden.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 29. januar 2019 at afholde en debatfase forud for lokalplanprocessen for udvidelse af Hotel Klitheden. Beslutningen blev taget for at give borgere i Vorupør og alle andre mulighed for at tilkendegive deres holdning til projektet, inden forslag til kommuneplantillæg og lokalplan igangsættes. Beslutningen blev taget, daprojektet overskrider den gældende planlægning med hensyn til højde, bebyggelsesprocent og anvendelse.

Der er indkommet 11 bemærkninger i debatfasen fra umiddelbare naboer, beboere andre steder i Vorupør og en fælles udmelding fra Vorupør Borgerforening. Der rettes især bemærkninger til højde og volumen samt andre forhold som indbliksgener, skyggekast og afvigelser fra den eksisterende bygningskultur.

Som projektforslaget foreligger nu, vil der i lokalplanprocessen skulle tages højde for lovmæssige forhold for planlægning i kystnærhedszonen, da placeringen ligger inden for denne. Reglerne for kystnærhedszonen gælder for kommunerne, der skal tage særlige hensyn, når de udarbejder kommune- og lokalplaner i områder ved kysten. Det vil sige, at alle forhold ved projektet, der overskrider eksisterende planlægning, skal planlægningsmæssigt begrundes og bearbejdes i lokalplanarbejdet.

Yderligere beskrivelse findes på Bilag 1 - Udvidelse af Hotel Klitheden. Bilag 2 sammenfatter bemærkningerne og bilag 3 er alle indkomne bemærkninger.

Retsgrundlag

Lov om planlægning §§ 15 og 16.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. april 2019

Økonomiudvalget den 24. april 2019

Kommunalbestyrelsen den 30. april 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv anbefaler på baggrund af de indkomne bemærkninger, at der træffes beslutning om, hvorvidt projektet skal fremmes i den ansøgte form.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 8. april 2019, pkt. 85:

Udvalget forespørger om mulighederne for projekttilpasning ud fra afgivne høringssvar inden yderligere politisk behandling.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 8. april 2019:

Kristian Tilsted og Peter Skriver Nielsen

Sagen genoptages

Redegørelse:

Projektejer har indsendt tilpasset tegningsmateriale i forlængelse af Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets behandling af sagen på mødet den 8. april 2019.

Projektet er reduceret i højden fra 15,5 m. til 12,5 m. Det nye tegningsmateriale ses i bilag 4, og de tidligere tegninger ses i bilag 5.

Teknik og Erhverv har fra projektansøger efter høringsfristens udløb modtaget ca. 34 underskrifter fra borgere i Vorupør, der er positive overfor projektet med den reviderede højde. Det bemærkes, at bortset fra 2 er de pågældende ikke er direkte naboer til hotellet.

Høring og sagsgang:

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller på baggrund af de indkomne bemærkninger, at der træffes beslutning om, hvorvidt projektet skal fremmes i den reviderede form.

Beslutning

Indstilles til godkendelse i den reviderede form af flertallet. Imod stemte Peter Skriver Nielsen og Preben Holler.

Til toppen

127. Boliggrunde ved Hvedemarken, Hanstholm - igangsætning af planlægning

Udskriv

Sagstema

Beslutning om igangsætning af planlægning for byggegrunde ved Hvedemarken i Hanstholm.

Redegørelse

I forlængelse af udvidelsen af Hanstholm Havn forventes en øget efterspørgsel efter attraktive byggegrunde i Hanstholm. Teknik og Erhverv modtager et stigende antal henvendelser vedrørende byggegrunde i området omkring Hvedemarken. Thisted Kommune har pt. 27 grunde til salg i Hanstholm, men 18 er af en sådan størrelse, at de ikke egner sig til moderne parcelhusbyggeri og sælges primært til sammenlægning. Der er 8 grunde over 1.200 m2 på Brunbjerg Skrænt, men her er ingen efterspørgsel.

Der er derfor et behov for udstykning af attraktive og tilpas store grunde for at imødekomme ønsker hos blandt andet familier, der gerne vil bosætte sig i byen. Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. maj 2018 "Helhedsplan for strategisk byggemodning", hvor en revideret udstyknings- og lokalplan nord og øst for vejen Hvedemarken i Hanstholm blev forudsat som baggrund for en mulig byggemodning til boliggrunde i Hanstholm (se bilag 1).

Området er ejet af Thisted Kommune og omfattes af den eksisterende ’Lokalplan 1.1 - Boligområde Hvedemarken, Hanstholm’ fra 1984. Det resterende areal inden for lokalplanområdet muliggør dog kun udstykninger mellem 400 m² og 700 m² med uhensigtsmæssige vejplaceringer, som ikke er tidssvarende og dermed ikke attraktivt for byggeinteresserede. En byggemodning kræver derfor en ny lokalplan, som aflyser de ikke realiserede dele af Lokalplan 1.1.

Hele arealet for den nye lokalplan udgør ca. 6,5 ha. Selve byggemodningen af grundene på ca. 1.000 m² og 1.500 m² kan realiseres i flere etaper for at imødekomme fremtidig boligefterspørgsel. Lokalplanområdet opdeles derfor i mindst fire delområder, som adskiller tæt-lav fra åben-lav bebyggelse såvel som rekreative områder. Den endelige projektudformning ligger ikke fast endnu, idet arbejdet stadig pågår. Lokalplanforslaget skal derfor udarbejdes ud fra den nuværende overordnede anvendelsesfordeling (se bilag 2).

Der kan ske justeringer af projektet i løbet af lokalplanprocessen. Lokalplanen skal bl.a. fastlægge bestemmelser for områdets anvendelse, friarealer samt byggeriets udformning og placering, herunder maksimal bygningshøjde og byggefelter. Der tages højde for, at området eventuelt skal give mulighed for almene boliger som f.eks. seniorboliger i delområde B eller C.

Teknik og Erhverv forventer at fremlægge forslag til lokalplan i august 2019.

Retsgrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at lokalplanprocessen igangsættes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

128. Ansøgning om driftstilskud til Stenbjerg Landingsplads.

Udskriv

Sagstema

Ansøgning om driftstilskud til Stenbjerg Landingsplads.

Redegørelse

Administrator Jens Vase har på vegne af "Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads" fremsendt en ansøgning til Thisted Kommune om et driftstilskud i 2020 på 85.000 kr., (bilag 1, ansøgning).

Foreningen har i driftsåret 2018 et overskud på 13.340 kr., efter at der er tilført 85.000 kr. fra "Stenbjerg Fonden", (bilag 2, regnskab).

Begrundelsen for ansøgningen er, at såfremt "Stenbjerg Fonden" fortsætter med at yde det samme tilskud til "Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads", vil "Stenbjerg Fondens" egenkapital være tømt om ca. 6 år.

"Stenbjerg Fonden" har ved udgangen af 2018 en egenkapital på 496.700 kr. (bilag 3, regnskab "Stenbjerg Fonden").

Foreningen mener samtidig, at Thisted Kommune har en stor interesse i at bevare miljøet i Stenbjerg på grund af den store turistmæssige værdi, som Landingspladsen har for Thisted Kommune.

Beløbet skal bruges til renoveringsarbejder på bygningerne på Stenbjerg Landingsplads, for at den turistmæssige værdi ikke forsvinder.

Thisted Kommune yder hvert år et driftstilskud til rengøring af toiletter m.v. på ca. 65.000 kr.

Retsgrundlag

Ifølge Lov om erhvervsfremme (§ 13) kan kommunerne igangsætte erhvervsudviklingsaktiviteter blandt andet inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet.

Økonomiske konsekvenser

Driftstilskuddet på 85.000 kr. behandles i forbindelse med budgetforhandlingerne 2020.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 13. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at det ansøgte driftstilskud på 85.000 kr. til "Stenbjerg Landingsplads" behandles i forbindelse med budgetforhandlingerne 2020.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

129. Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2016-2021. Spildevandskloakering af kloakopland T220O ved Østerbakken og Leopardvej, Thisted. Endelig vedtagelse

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2016-2021. Spildevandskloakering af kloakopland T220O ved Østerbakken og Leopardvej.

Redegørelse

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget vedtog den 5. februar 2019 at sende forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2016-2021 i høring. Tillægget vedrører fastsættelse af kloakeringsform for nyt aflastningsområde ved Østerbakken og Leopardvej.

Tillægget har været i offentlig høring i 8 uger, og der er ikke kommet bemærkninger i offentlighedsfasen. Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitler 3 og 4.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til etablering og drift af det nye spildevandssystem afholdes af Thisted Vand A/S. Udgifter til etablering og drift af regnvandssystem inden for egen grund afholdes af grundejer.

Andre konsekvenser

I forbindelse med arbejdet kan der være trafikgener i området, mens arbejdet står på.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2016-2021, spildevandskloakering af kloakopland T220O, Thisted, vedtages.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

130. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2016-2021. Separatkloakering af kloakopland V351B ved Enehøjvej, Snedsted. Forslag

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2016-2021. Separatkloakering af kloakopland V351B ved Enehøjvej, Snedsted.

Redegørelse

Forslag til tillæg nr. 7 til spildevandsplanen vedrører fastsættelse af kloakeringsform for nyt boligområde ved Enehøjvej, kloakopland V351B. Tillægget sikrer overensstemmelse mellem spildevandsplanen og den nye lokalplan 4-002 for området. Projektet forventes påbegyndt i efteråret 2019. Tillæg nr. 7 til spildevandsplanen er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitler 3 og 4.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til etablering og drift af det nye separatsystem afholdes af Thisted Vand A/S. Udgifter til etablering og drift af regnvandssystem inden for egen grund afholdes af grundejer.

Andre konsekvenser

I forbindelse med arbejdet kan der være trafikgener i området, mens arbejdet står på.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2016-2021, separatkloakering af kloakopland V351B, Snedsted, vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

131. Udvidelse og renovering af Amtoft Havn

Udskriv

Sagstema

Den videre proces for renovering og udvidelse af Amtoft Havn.

Redegørelse

Fakta

Amtoft Havn drives i dag på følgende måde:

  • Thisted Kommune varetager drift og vedligeholdelse af havnens ydre værker (moler inklusiv asfaltvej og fiskerikajen på vestmolen).
  • Amtoft Lystbådelaug varetager drift- og vedligeholdelse af de indvendige værker (broer, strøm, drikkevand samt uddybning af bunden).

For at afdække vedligeholdelsesbehovet af eksisterende anlæg (inden udvidelsen) blev der i 2017 lavet en tilstandsvurdering, som viser, at der er et renoveringsbehov af broerne inkl. strøm og vand (Lystbådelaugets anlæg) og fiskerikajen (kommunens anlæg).

Indtægter for bådpladsleje tilfalder Amtoft Lystbådelaug.

Renovering og udvidelse

I henholdsvis 2016 og 2017 søgte Amtoft Lystbådelaug om tilskud hos Thisted Kommune til at udvide Amtoft Havn, se bilag 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen imødekom ansøgningerne, og der er i alt afsat 6 mio. kr. til udvidelse af Amtoft Havn.

Det viste sig, at der ikke kunne findes økonomi til det ansøgte projekt. Den 16. juni 2018 bevilligede Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. til at arbejde videre med et alternativt løsningsforslag, hvor havnen udvides med ca. 45 bådpladser. Det alternative forslag kræver en ny indretning af havnebassinet.

Teknik og Erhverv har samarbejdet med et nedsat Havneudvalg fra Amtoft Havn for at nå frem til en plan for udvidelse og renovering af havnen. I processen har Teknik og Erhverv samt Havneudvalget holdt flere møder, hvor behov og ønsker fra sejlere, beboere og turister er afdækket.

I fællesskab er Havneudvalget og Teknik og Erhverv blevet enige om et projekt, der omfatter forlængelse af eksisterende moler, der omkranser havnen, flytning af en indermole, renovering af fiskerikajen og renovering af indvendige broer i havnen, hvor skibe lægger til, se bilag 3. På bilaget er fiskerikajen angivet som A, vestmolen som B og østmolen som C.

Amtoft Havn vil med udvidelsen kunne etablere godt 30 bådpladser mere. Samtidig vil havnen kunne anvendes af større sejlbåde, som kræver bredere pladser og større dybde, hvorved havnen fremtidssikres. Hvis Amtoft Lystbådelaug ændrer indretningen af eksisterende havn, kan der sandsynligvis skabes endnu flere bådpladser.

Teknik og Erhverv har efterspurgt dokumentation for, at Lystbådelauget kan fuldføre opgaven med at renovere anlægget i eksisterende havnebassin samt etablere nye broer i forbindelse med en eventuel udvidelse. I den forbindelse er Lystbådelauget blevet bedt om følgende:

  • Konkret tegning med illustration af nuværende og fremtidig disponering (fordeling af bådpladser)
  • Renoverings- og driftsbudget af både nuværende og fremtidig havn
  • Dokumentation af at Amtoft Lystbådelaug har den nødvendige økonomi f.eks. oplysninger om kassebeholdning eller tilkendegivelse fra bank om låneoptagelse.

Teknik og Erhverv har ikke modtaget brugbart materiale vedr. ovennævnte punkter.

Havneudvalget har sendt en beskrivelse af, hvorfor de mener, at projektet skal realiseres, se bilag 4.

Uddrag af beskrivelsen:

  • Amtoft har en meget stor gruppe frivillige, som yder en kæmpe indsats både når det gælder dagligdagen og ikke mindst, når det drejer sig om større arrangementer. En investering i havnen vil kunne give hele området et løft. Amtoft Havn er med til at udvikle nye sejlere og er med 27 juniorsejlere en af Limfjordens største juniorafdelinger. Amtoft Havn er i sejlerkredse kendt med en stor H-båds afdeling med i alt 15 både. Amtoft Havn har flere gange været vært for VM-udtagelsesstævne for H-både.
  • Havnen er også andet end sejlads.
  • Et af samlingsstederne i Amtoft er omkring havnen. Havnen byder på et friluftsliv i toppen af Limfjorden. Der er mange aktivitetsmuligheder ved havnen som krabbefiskeri, badestrand, en nyopført legeplads, krolf, beach-volleyball, petanque, vaskeplads for surfere, grill-hytte samt læsteder for besøgende.
  • Et samlingssted er med til at give et sammenhold og fælleskabsånd i et lokalsamfund. Dette er med til at skabe et solidt fundament for at videreudvikle området.
  • Amtoft vil med igangsættelse af udvidelsen påbegynde renoveringen med frivillig arbejdskraft. Samtidig har Amtoft Havn allieret sig med en professionel fundraiser til at søge midler til en velfærdsbygning med faciliteter til omklædning, bad og toiletter, som vil tilgodese helårs badegæster, havkajakroere, osv.
  • Amtoft er et samlingspunkt med stor opbakning til udvidelse, renovering og videreudvikling af lokalområdet. Vedlagt som bilag er underskrevet støtteerklæring til projektet fra 8 borgerforeninger under Hannæs-Østerild Støtteforening.
    Støtteerklæringen kan ses på bilag 5.

Amtoft Lystbådelaug har ikke redegjort for, at de har de økonomiske eller praktiske muligheder for at gennemføre deres del af opgaven, det betyder, at en udvidelse af molerne ikke vil generere flere bådpladser.

Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker at realisere projektet, er tidsplanen som følgende:

2019 maj-juli

Projektering af udbudsmateriale

Ansøgning om miljøgodkendelse og flytning af opgravet sand

(Sagsbehandlingstiden hos Kystdirektoratet er oplyst til 3-5 mdr.)

2019 august

Licitation og kontrahering

2019 september- december

Udførsel

2020 januar-december

Færdiggørelse af broer i havnen

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Udvidelsesprojektet er anslået til 7,6 mio. kr.

Thisted Kommunes andel er 6,0 mio. kr., og Amtoft Lystbådelaugs andel er 1,6 mio. kr. Ved frivillig arbejdskraft kan Amtoft Lystbådelaugs andel reduceres til ca. 0,6 mio. kr.

Amtoft Lystbådelaugs renoveringsbehov af eksisterende anlæg er ikke indeholdt i de 7,6 mio. kr.

Udgifterne til projektet, som skal finansieres af Thisted Kommune, er således:

I alt

Projektering og byggepladsstyring

1.000.000 kr.

Anlægsudgifter - forlængelse af moler, renovering af fiskerikajen og bassinuddybning i forbindelse med udvidelsen.

5.000.000 kr.

I alt

6.000.000 kr.

I budgettet er der afsat et rådighedsbeløb på ialt 6,0 mio. kr. til projekt XA-778 Amtoft Lystbådehavn, hvoraf 1,0 mio. kr. er frigivet den 26. juni 2018.

Hvis det besluttes, at hele projektet skal gennemføres - forlængelse af moler, renovering af fiskerikajen og bassinuddybning i forbindelse med udvidelsen - søges restrådighedsbeløbet på 5,0 mio. kr. frigivet.

I tilfælde af at projektet ikke skal gennemføres, søges frigivet et rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. til renovering af den nedslidte fiskerikaj. Det betyder, at der stadigvæk vil være renoveringsbehov af eksisterende broer og installationer i nuværende havnebassin, eftersom det er Amtoft Lystådelaugs vedligeholdelsesforpligtelse.

Restrådighedsbeløbet på 3,8 mio. kr. vil i såfald kunne omdisponeres til andre anlægsprojekter.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Beløbet er afsat i budget 2019

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, beløbet er indregnet i den oprindelige ramme

Afledte driftsudgifter:

Minimal

Fremadrettede driftsbesparelser:

Minimal

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om renovering og udvidelse af Amtoft Havn skal gennemføres med forlængelse af moler, renovering af fiskerikajen og bassinuddybning i forbindelse med udvidelsen og samtidig godkende frigivelse af rådighedsbeløbet på 5,0 mio. kr. på XA-778 Amtoft Lystbådehavn.
  2. Såfremt Thisted Kommunalbestyrelse ikke ønsker, at der skal ske en udvidelse og renovering jf. indstillingens pkt. 1 skal der gives en anlægsbevilling til en renovering af den nedslidte fiskerikaj og frigivelse af rådighedsbeløbet på 1,2 mio. kr. på XA-778 Amtoft Lystbådehavn

Beslutning

Udsat til mødet i juni måned, og repræsentanter fra havneudvalget inviteres.

Til toppen

132. I/S Mors-Thy Færgefart - Regnskab samt revisionsrapport for 2018

Udskriv

Sagstema

I/S Mors-Thy Færgefart - godkendelse af regnskab samt revisionsrapport for 2018.

Redegørelse

Regnskab 2018 har været behandlet på færgebestyrelsesmøde den 23. april 2019. Det udarbejdede årsregnskab for 2018 er revideret og påtegnet uden forbehold af revisionsfirmaet PWC.

Årsregnskabet udviser følgende hovedtal:

Regnskabsopgørelse i hovedtal

2017

kr.

2018

kr.

Indtægterne - person- og godsbefordring

4.175.355

4.198.126

Kommunale tilskud

4.167.694

4.958.220

Indtægter - i alt

8.343.049

9.156.346

Personaleudgifter - løn og vederlag mv.

3.092.277

3.279.841

Øvrige driftsudgifter (diesel, forsikringer m.v.), vedligeholdelse og administration

2.318.691

2.944.498

Udgifter - i alt

5.410.968

6.224.339

Resultat før renter og afskrivninger

2.932.082

2.932.007

Renteudgifter

733.715

700.568

Afskrivninger

2.407.193

2.407.193

Resultat i alt

-208.825

-175.754

Retsgrundlag

Interessentskabskontrakt for I/S Mors-Thy Færgefart.

Det bemærkes, at Thisted Kommune har påpeget, at der fremover skal være formelle underskrifter på diverse dokumenter.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommunes andel af det kommunale driftstilskud udgør 36 %.

Ved afslutningen af regnskabet for 2018 udgør driftstilskuddet 1.784.959 kr., hvilket er en forøgelse (merudgift) på 308.959 kr. i forhold til det oprindelige budget for Færgeselskabet. Det forøgede driftstilskud forventes afholdt inden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budget i 2019.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at regnskab 2018 med revisionsrapport for I/S Mors-Thy Færgefart godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

133. I/S Mors-Thy Færgefart - Budget 2020

Udskriv

Sagstema

I/S Mors-Thy Færgefart - budget 2020 fremlægges til godkendelse.

Redegørelse

Færgebestyrelsen for I/S Mors-Thy Færgefart behandlede den 23. april 2019 budgetforslag for 2020. Budgetforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i regnskabsresultatet for 2018 og forventede driftstiltag i 2020, bilag 1.

Forslag til driftsbudget 2020:

Færgen er på værft og på bedding hvert andet år. Færgen har været på værft i 2018, hvor der yderligere har været ekstra reparation af broklap (reparation af broklap kommer ikke igen i 2020), og skal det igen i 2020, hvorfor vedligeholdelsesomkostningerne forventes at være større end i 2019.

Taksterne foreslåes uændrede, men at der indføres et rabatkort på 500 kr. til 350 kr. sammen med det nuværende rabatkort på 1.000 kr. til 600 kr. Samlet forventes det at påvirke økonomien positivt og give nogle mere tilfredse kunder.

Retsgrundlag

Interessentskabskontrakt for færgeselskabet.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommunes tilskud for 2020 forventes at være uændret i forhold til 2019.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at budget 2020 for I/S Mors-Thy Færgefart godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

134. Anlægsbevilling - Ny hal Tigervej 6, Thisted

Udskriv

Sagstema

Anlægsbevilling til opførelse af ny maskinhal på Tigervej 6, Thisted til erstatning for nedbrændt maskinhal Glentevej 7, Thisted.

Redegørelse

Til erstatning for Park og Vejs nedbrændte maskinhal på Glentevej 7, Thisted, ønskes opført en ny maskinhal på Tigervej 6, Thisted. (Se bilag over situationsplan, plan, facader og snit).

Hallen bruges til opbevaring af sommer/vinter materiel, der ikke er i brug.

Ved at genopføre den nedbrændte maskinhal på den eksisterende materielgård på Tigervej 6 opnås en større synergieffekt i det daglige samarbejde med Nyttecenteret, end hvis hallen genopføres på Glentevej 7.

Forsikringsselskabet udbetaler en erstatning på 1.100.000 kr. til opførelse af en ny maskinhal.

Opførelse af en ny hal på 505 m2 vil koste 2.284.000 kr.

Finansieringen af den ny hal er således:

Forsikringssum

1.100.000 kr.

Anlægsprojekt - Medfinansiering P-fond

934.000 kr.

Anlægsprojekt - Grønne og folkelige performancerum

250.000 kr.

I alt

2.284.000 kr.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til den nye hal er 2.284.000 kr., men der søges kun om anlægsbevilling på 1.184.000 kr., idet den resterende del på 1.100.000 kr. finansieres af forsikringssummen.

Anlægsbevillingen finansieres af restrådighedsbeløb på XA-283 - Medfinansiering til P-fond med 934.000 kr. og ved en omdisponering af den allerede givne anlægsbevilling til XA-616 - Grønne og folkelige performancerum på 250.000 kr.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Ingen

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, forbruget er medregnet.

Omprioritering indenfor anlægsrammen

Ja, der er i overensstemmelse med Direktionens beslutning af 11. december 2018 foretaget en tilsvarende reduktion i andre anlægsudgifter

Afledte driftsudgifter:

Minimal

Fremadrettede driftsbesparelser:

Minimal

Øvrige bemærkninger:

Der søges ikke om anlægsbevilling til forsikringserstatningen på 1,1 mio. kr., idet den både indtægtsføres og udgiftsføres på projektet og betales via forsikringen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik & Erhverv indstiller, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.184.000 kr. til opførelse af ny hal på Tigervej 6, finansieret af rådighedsbeløbet på XA-283 Medfinansiering til P-fond med 934.000 kr. og ved en omdisponering af den allerede givne anlægsbevilling på 250.000 kr. til XA-616 Grønne og folkelige performancerum.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

135. Anlægsregnskab. Tviskjær etape 2/Baunhøj udstykning.

Udskriv

Sagstema

Anlægsregnskab for Tviskjær etape 2/Baunhøj udstykning.

Redegørelse

Der blev den 19. december 2017 givet anlægsbevilling til Tviskjær etape 2/Baunhøj udstykning.

Udstykning af Tviskjær er udført på nær færdiggørelsesarbejdet (asfaltslidlag, kantsten og vandrender). Baunhøj udstykningen kommer ikke til udførsel og afventer lokale og politiske ønsker. Det betyder dermed, at forbruget er ca. det halve, og at de forventede indtægter er tilsvarende mindre.

Når udstykningen skal færdiggøres, vil Teknik og Erhverv søge anlægsbevilling til dette.

Arbejdet blev afleveret den 14. september 2018.

Se vedhæftede bilag 1 og 2, oversigtskort og billeder.

Anlægsregnskab for XA-854 Tviskjær etape 2/Baunhøj udstykning

Udgiftsbevillingen er søgt for udstykning af både Tviskjær etape 2 samt Bavnhøj. Der er udstykket 18 grunde på Tviskjær.

I strategi for byggemodning 2018-2021 er Baunhøj udtaget af planen, og der er ikke arbejdet videre med udstykningen.

Ved udarbejdelse af anlægsregnskab er der solgt 5 grunde på Tviskjær. Indtægterne for salg af de resterende 13 grunde vil blive indtægtsført på den årlige anlægsbevilling til "Salg af byggemodnede boliggrunde".

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

136. Anlægsregnskab - Udvendig bygningsvedligeholdelse 2018

Udskriv

Sagstema

Anlægsregnskab - Udvendig bygningsvedligeholdelse 2018.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 19. december 2017 i alt 5.600.000 kr. til udvendig bygningsvedligeholdelse i 2018.

Projekterne er nu afsluttede med følgende forbrug på de enkelte projekter:

  • Udskiftning af tagbelægning m.v. på Østre Skole, Thisted - 1.117.900 kr. (bilag 1)
  • Udskiftning af vinduer på skråfacade Nørbygaard, Hanstholm - 1.497.191 kr. (bilag 2)
  • Opførelse af kold hal Rævebakken, Vildsund - 2.023.965 kr. (bilag 3)
  • Indretning af handicaptoilet og omklædning for "Nyttecenter" på Tigervej 6 - 965.851 kr. (bilag 4).

Anlægsregnskab for XA-856 – Udvendig ejendomsvedligeholdelse 2018.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

137. Lukket punkt: Opførelse af boliger samt salg af areal

Til toppen

138. Lukket punkt: Ekspropriationsbeslutning

Til toppen

139. Lukket punkt: Salg af ejendom

Til toppen

140. Udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen - orientering om mulighed for ansøgning

Udskriv

Sagstema

Orientering om muligheden for at ansøge om udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen.

Redegørelse

Erhvervsministeriet har i brev af 4. februar 2019 inviteret kommunalbestyrelserne i landets kystkommuner til at ansøge om udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen. Mulighederne omhandler ansøgning om:

  • omplacering af sommerhusområder
  • udpegning af udviklingsområder
  • overførelse af eksisterende sommerhusområder til byzone.

Kriterierne for at søge er en vedtaget planstrategi, hvor høring og stillingtagen til ændringer også er gennemført inden ansøgningsfristen den 1. december 2019. Thisted Kommune søgte i 2017 om udlæg af et udviklingsområde ved Silstrup, og der har ikke været drøftet andre steder i kommunen, hvor muligheden skal undersøges. Teknik og Erhverv vurderer, at det pt. kun er relevant eventuelt at søge om omplacering af sommerhusområder, da problematikken med at få overført sommerhusområder til byzone ikke er særlig relevant for Thisted Kommune.

Kriterierne for at søge om omplacering af sommerhusområder er:

  • Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale.
  • Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt.
  • Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.
  • Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.
  • Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.
  • Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunerne også gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres.

Teknik og Erhverv har foretaget en indledende screening af de eksisterende sommerhusområder i kommunen, og der er fortsat restrummelighed (udstykkede ubebyggede grunde), særligt i sommerhusområder langs fjorden (undtagen Skyum Østerstrand) og i området ved Nørklit. Det vil derfor være urealistisk, at kommunen ikke skal anvise områder, der skal udgå af planlægningen, hvis man skal have lov til udlæg et andet sted.

Kommunens sommerhusområder er i forskellige faser af planlægning, og det er oplagt at udtage områder, der ikke er lokalplanlagt eller udstykket. I et landsplandirektiv fra 2007 er sommerhusområdet ved Kærgården i Vestervig udvidet med en ramme på ca. 60 grunde. Dette område indgår i kommuneplanrammerne, men er ikke lokalplanlagt. Derudover findes et areal ved Lild Strand, som er udlagt i en byplanvedtægt fra 1973. Arealet er ejet af Naturstyrelsen, og det er urealistisk, at de vil arbejde med udstykning af sommerhuse på arealet eller sælge arealet til formålet. Der er ikke en bebyggelsesplan i byplanvedtægten, men beregning ud fra statens vejledning giver ca. 43 grunde.

Det vil sige, at Thisted Kommune umiddelbart kan søge om omplacering af ca. 100 grunde, hvis de to områder ved Kærgården og Lild Strand udtages af planlægningen.

Grundet kriterierne for udlæg af områder er det usandsynligt, at der kan findes nye områder, der ligger attraktivt, og en omplacering vil derfor, efter Teknik og Erhvervs vurdering, skulle findes ved omdannelse af f.eks. ikke-rentable feriehoteller og tiloversblevne campingpladser og lignende i kystnærhedszonen, som kan ændre status til sommerhusområde. Umiddelbart tyder det dog på, at det vil være vanskeligt at finde arealer, der lever op til kriterierne for udpegning.

Teknik og Erhverv gennemfører en analyse af området og vil fremlægge resultatet samt indstilling om eventuel udarbejdelse af temaplanstrategi på kommende møde (juni). Hvis Kommunalbestyrelsen i juni beslutter, at der skal ansøges, skal en temaplanstrategi vedtages på møderne i august, for at processen kan være gennemført til ansøgningsfristen den 1. december 2019.

Kommunalbestyrelsen skal derudover vedtage en (ordinær) planstrategi for revision af kommuneplanen. Teknik og Erhverv vil fremlægge en procesplan for denne i efteråret. Denne planstrategi skal omfatte de temaer, der indgår i kommuneplanen og herunder ferie- og turisme generelt.

Retsgrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

141. Klage over behandling af drænsag - Abildgårdvej 1, Hurup

Udskriv

Sagstema

Klage over Thisted Kommunes behandling af en drænsag. Teknik og Erhverv redegør for forløb og besvarer klagepunkter.

Redegørelse

Miljørådgiver Jørgen Røhrmann, LandboThy, har den 2. april 2019 på vegne af Per Dieckmann indsendt klagetil Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over Thisted Kommunes behandling af en drænsag (Bilag 1).

Teknik og Erhverv har, grundet sagens langstrakte forløb og kompleksitet, fået Advokat Jacob Schousgaard til at gennemse klagen og sagsmaterialet i den forbindelse. Konklusionen er, at Thisted Kommunes sagsbehandling ikke er kritisabel, ud over den unøjagtige angivelse af hjemmel i den hjemviste klagesag (Bilag 2).

I særlig grad påpeges det, at hvis lodsejerne (eller nogle af dem) er af den opfattelse, at drænet har kapacitetsproblemer, kan der rejses en vandløbssag, og at initiativet her ligger hos netop lodsejerne, da det er en privat drænledning.

Teknik og Erhvervs bemærkninger

Det er vurderingen, at Teknik og Erhverv har strakt sig ud over det rimelige i forsøget på at finde en mindelig løsning på et relativt lille problem men må konstatere, at det har været umuligt og, at der er brugt over 200 timer på sagen udover øvrige omkostninger, som reelt set er kommunen uvedkommende. Teknik og Erhverv bruger hvert år relativt mange ressourcer på at forsøge at mægle i nabostridigheder - ressourcer der kunne være brugt mere hensigtsmæssigt i sagsbehandlingsøjemed.

I den konkrete sag har Teknik og Erhverv fremadrettet to roller:

  • Udstede påbud ved dårlig vedligeholdelse (er gjort)
  • Sagsbehandle en eventuel ansøgning om regulering efter anmodning fra samtlige lodsejere.

Historik (Bilag 3)

Sagen har verseret siden foråret 2013, hvor Per Dieckmann, Abildgårdvej 1, Hurup henvender sig til Teknik og Erhverv over dårlig afvanding gennem drænledning. Teknik og Erhverv undersøger sagen og får oplyst af nabo Christian Nikolajsen, Ettrupvej 10, Hurup, at han har spulet drænledning og i den forbindelse gravet ned flere steder. Herefter foretages flere undersøgelser, hvor konklusionen er, at reparationerne er udført i en mangelfuld kvalitet.

I januar 2014 anmoder Jørgen Røhrmann på vegne af Per Dieckmann kommunen om at rejse en vandløbssag med den påstand, at det tidligere omtalte drænarbejde har medført mangelfuld afvanding.

Teknik og Erhverv får udført en TV-inspektion i håb om en hurtig løsning på sagen. Thisted Kloakservice vurderer, at brønd 1 (i skellet mellem de to nævnte parter) ligger lavt og er utæt, hvilket kan medføre, at jord og sand trænger ind og stopper ledning til. Derudover er vurderingen, at ledningen hverken er i bedre eller dårligere tilstand end dræn i al almindelighed. Teknik og Erhverv meddeler, at der ikke foretages yderligere i sagen men anbefaler renovering af brønden.

Jørgen Røhrmann og Per Dieckmann fik tilsendt TV-inspektionen og forelagde den til kloakmester Jens Kristensen, som vurderede at drænarbejdet var dårligt udført.

Herefter forsøger Teknik og Erhverv yderligere at klarlægge fakta i sagen f.eks. ved at få en landmåler til at måle ind- og udgangskoter med henblik på at fastlægge faldetpå drænet og få endnu en sagkyndig drænmester til at vurdere drænarbejdet på TV-inspektionen - han er enig i, at det er for lav standard på samtlige drænstrækninger.

I november 2015 udstedes påbud om renovering af brønd 1 og renovering af den fælles drænledning.

Sagen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2015, som efter 2 års sagsbehandling i december 2017 hjemviser sagen til fornyet sagsbehandling pga. upræcise vilkår - i korte træk har Teknik og Erhverv beskrevet et fald på den samlede drænledningsstrækning, men det skal angives på delstrækninger mellem brøndene.

Teknik og Erhverv forsøger endnu en gang at mægle i sagen ved at få en entreprenør til at udarbejde et tilbud på at foretage renoveringsarbejdet - tilbuddet er på 60.000 kr. ekskl. moms med en fordeling ca. 50/50. Fordelingsnøglen er lavet ud fra fordelingen af omkostningsudgifter ved etableringen af den fælles drænledning i 1938. Per Dieckmann afviser tilbuddet.

Der udstedet et nyt påbud i foråret 2019, som netop er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Christian Nikolajsen.

Retsgrundlag

Vandløbsloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Redegørelsen tages til efterretning.
  2. Teknik og Erhverv svarer på klagen med udgangspunkt i advokatnotatet, herunder at i denne og lignende sager er kommunens rolle enten at udstede påbud eller at myndighedsbehandle ansøgninger om regulering.

Beslutning

Ad 1: Taget til efterretning.

Ad 2: Godkendt.

Til toppen

142. Brugerundersøgelse af renovationsordning med sortering af bioaffald 2019

Udskriv

Sagstema

Resultat af foretaget brugerundersøgelse 2019 for affaldsordningen med sortering af bioaffald.

Redegørelse

Affaldssektionen har nu i 2017, 2018 samt 2019 gennemført brugerundersøgelser af affaldsordningen for at afdække brugernes tilfredshed med sortering af bioaffald.

Når man sammenligner udvalgte resultater for de 3 år, ses følgende:

  • "Hvor let/svært er det at sortere affaldet i de 2 delte affaldsbeholdere" - hele 92 % finder det let/meget let at sortere. Dette er en stigning på 2 % i forhold til 2018.
  • "Plads nok til restaffald i beholderen" - 71 % siger, at der er plads nok i beholderen. Dette er en stigning på 7 % i forhold til 2018.
  • "Største udfordringer ved at sortere bioaffald" - her er kategorien med de, som ingen udfordringer har, faldet med 4 % i forhold til 2018.
  • "Sortering af bioaffald og restaffald i beholderen" foretages af 95 % af de forespurgte. Et fald på 3 % i forhold til 2018.
  • "Den overordnede tilfredshed med den nye todelte beholder til bio- og restaffald" er på 72 % i 2019 mod 83 % i 2018.
  • Husstande, som anvender genbrugsekspressen, er i 2019 på kun 54 % mod 88 % i 2018.

Overordnede bemærkninger til undersøgelsen:

Brugerundersøgelsen viser, at næsten alle borgerne synes, at det er let at sortere bioaffaldet, og at et større antal af brugerne mener, at der er plads nok i restaffaldsrummet.

Hos andelen af borgere, som har udfordringer med sortering af bioaffald, angiver 19 % i begrundelsen, at det er ulækkert at sortere bioaffaldet fra restaffald. Affaldssektionen er ved at igangsætte en informationskampagne om, hvordan man bedre sorterer bioaffaldet, og hvordan man lukker bioaffaldsposen.

Den overordnede tilfredshed med den todelte affaldsbeholder er faldet markant med 11 %. Dette set i perspektivet af, at 92 % af borgerne synes, at det er let at sortere i den todelte beholder, kan være svært at forklare.

Det store fald i anvendelsen af Genbrugsekspressen, set i lyset af at der i 2018 er indsamlet ca. 5 % mere genanvendeligt affald af Genbrugsekspressen, kan skyldes, at brugerundersøgelsen er udført efter, at den nye ordning med døgnåbent, 24-7, på genbrugscentret i Thisted er trådt i kraft.

Nye tiltag i undersøgelsen for 2019:

  • Er du tilmeldt e-Boks (84 %)
  • Bestilling af sækkeruller via kommunens hjemmeside eller appen Affald Thy (22 %)
  • Kender du 24-7 ordningen (43 %)
  • Bruger du 24-7 ordningen (21 %)
  • Spørgsmål om, hvordan borgeren ønsker at blive informeret (e-boks 40 %, postkassen 18 % samt appen Affald Thy 10 %)

Brugerundersøgelsen for 2019 er vedhæftet som bilag.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om affald nr. 1309 af 18. december 2012.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at resultatet af brugerundersøgelsen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

143. Sagsbehandlingstider - Teknik og Erhverv

Udskriv

Sagstema

Status for sagsbehandlingstider i Teknik og Erhverv.

Redegørelse

Sagsbehandlingstiderne opgøres månedsvis i henhold til lovbundne, centralt aftalte og af kommunen fastsatte servicemål. Opgørelserne vedrører byggetilladelser, miljøgodkendelser (industri og husdyr) og behandling af overtrædelsessager på naturområdet affødt af den opdatering, som staten har foretaget på området.

Sagsbehandlingstiderne fremgår af bilaget, og opgøres ved udgangen af hver måned. Der, hvor der er lovbundne eller centralt aftalte (Regering og KL) servicemål, er de angivet i kolonnen mærket "A". De måltal, der er angivet i kolonnerne mærket "Q" er de mål, Teknik og Erhverv har fastsat.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

144. Lukket punkt: Politianmeldelse af landbrugssag

Til toppen

145. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktør

Udskriv

Sagstema

A. Formanden

B. Øvrige medlemmer

C. Direktøren

Beslutning

Intet til referat.

Til toppen