08. jun 2020

Deltagere:

  • Esben Oddershede (V)
  • Joachim Plaetner Kjeldsen (Å)
  • Jørgen Andersen (C)
  • Kaj Kirk (Uden for parti)
  • Kristian Tilsted (V)
  • Peter Skriver Nielsen (A)
  • Preben Holler (A)

125. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget samt de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

126. Punkt fra formand Esben Oddershede - Vandafledning

Udskriv

Sagstema

Formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Esben Oddershede fremsender følgende punkt:

Redegørelse

"De senere års stigende nedbørsmængder og hyppig forekomst af skybrud gør det relevant at fokusere på afledning af de større vandmængder, der belaster vores vandløb.

Dette forhold forstærkes af, at større befæstede arealer afleder vand direkte til vandløb. Dertil kommer, at separation af spildevand, hvor kun det sanitære spildevand ledes til rensningsanlæg, har den konsekvens, at mængden af regnvand, der ledes til vandløb, forøges yderligere.

De samlede omkostninger i forbindelse med vedligehold og tilsyn med Thisted Kommunes vandløb (ca. 300 km) beløber sig til omkring 5,5 mio. kr. om året.

Som opfølgning på videopræsentation af vandløbsteamets opgaver (sag 120 i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. maj 2020), ønsker jeg en specificeret gennemgang af udgiftsfordelingen på området vandløb med udgangspunkt i det afsluttede regnskab for 2019.

Den ordinære vedligeholdelse, der varetages af flere entreprenører, udføres i henhold til de regulative beskrivelser og er kontraheret til aftalt pris.

Dertil kommer ekstra oprensningsopgaver og forskellige typer af indsatser i flere af de større vandløb.

Derudover pågår der et større arbejde med omklassificering af vandløb og en revision af regulativer af de vandløb, hvor kommunen er vandløbsmyndighed.

Endelig deltager kommunen i vandplansprojekter, der dels er EU finansieret og dels er finansieret af staten. Det forekommer lidt uklart, om denne opgave er udgiftsneutral for kommunen.

Udvalget kan drøfte om “vandparkering” i forbindelse med deltagelse i Multifunktionel Jordfordeling, eventuelt i samarbejde med Thisted Vand, er et område, der skal arbejdes videre med.

Punktet behandles med fysisk tilstedeværelse af en medarbejder fra Vandløbsteamet."

Retsgrundlag

Ifølge forretningsorden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget § 4 kan et medlem indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Til drøftelse.

Beslutning

Udvalget henstiller, at strategien for oprensning af de kommunale vandløb tilpasses de stigende vandmængder, der skal udledes (gennem effektiv oprensning).

Til toppen

127. Punkt fra formand Esben Oddershede - Opførelse af maskinhus

Udskriv

Sagstema

Formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Esben Oddershede fremsender følgende punkt:

Redegørelse

"Hermed en kort sagsfremstilling af ansøgning om maskinhus/udhus Engholmvej 3, Øster Vandet, 7700 Thisted.

Pia og Mads Tavs ansøger om en landzonetilladelse til at opføre en driftsbygning på 284 m2 på adressen Engholmvej 3, 7700 Thisted. Der er i ansøgningen nærmere redegjort for behovet.

Plan- og Miljøafdelingen henholder sig til praksis og har vurderet, at der maximalt kan tillades et byggeri på 250 m2.

Med hensyn til byggeriets placering og landskabelige hensyn har Plan - og Miljøafdelingen i Thisted Kommune godkendt dette.

Ejendommen har et areal på 9,8 ha. Der er landbrugspligt og dyrehold på bedriften, som det fremgår af bilag 1 på sagen.

Planloven giver mulighed for at opføre et byggeri, der er ”erhvervsmæssigt nødvendigt”. Omfanget af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri er ikke alene afhængigt af størrelsen af ejendommens jordtilliggende, men også af den valgte driftsform.

Udvalget bedes tage stilling til det ansøgte ud fra en konkret vurdering."

Plan- og Miljøafdelingen har bedt Niras om at gennemgå sagen, og notat er vedhæftet som bilag 2. Idet det bemærkes, at Plan- og Miljøafdelingen har været indstillet på at meddele en landzonetilladelse til en bygning på 250 m2, vurderer Niras, at der i denne sag ikke forelægger helt særlige omstændigheder, der gør, at man skulle gå ud over de 100 m2, som intentionen i planloven.

Retsgrundlag

Ifølge forretningsorden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget § 4 kan et medlem indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Til drøftelse.

Beslutning

Godkendt af flertallet, at der meddeles tilladelse til 284 m2. Imod stemte Kaj Kirk og Preben Holler. Joachim Plaetner Kjeldsen undlod at stemme.

Til toppen

128. Punkt fra næstformand Peter Skriver Nielsen - Kollektiv trafik

Udskriv

Sagstema

Næstformand i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Peter Skriver Nielsen fremsender følgende punkt:

Redegørelse

"På baggrund af sag 121. Kollektiv trafik - resultat af udbud på telebusser på vores sidste møde, hvor beslutningen blev, at:

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

Licitationsresultatet tages til efterretning.

Merudgiften drøftes i forbindelse med budgetlægningen for 2021.


Beslutning

Ad 1: Taget til efterretning.

Ad 2: Godkendt, idet merudgiften skal findes inden for kollektiv trafik.

Det betyder, at Thisted Kommunes bidrag til Nordjyllands Trafikselskab (NT) vil i 2020 stige med ca. 800.000 kr.

Som jeg sagde på mødet, så har vi her i sommer en omlægning omkring bybusserne i Thisted by, noget vi også i dag på møde i NT fik forelagt:

For Thisted Kommune

Som en udløber af det koordineringsprojekt som blev udarbejdet i samarbejde mellem NT og Thisted Kommune i 2018/19 implementeres et nyt bybusnet, som bl.a. samler de fire nuværende ruter til to ringruter, hvilket bl.a. forventes at give et mere overskueligt bybusnet, som samtidig ensarter serviceniveauet på tværs af hele byen. Der forventes en stigning i køreplantimer på 100 timer pr. år, samt en vækst i 2.000 ekstra kunder pr. år. Derudover foretages der nogle mindre justeringer på en række lokal‐ og telebusruter.

Mit forslag skal være, at vi tager punktet på næste udvalgsmøde, med:

  1. Orientering om hvor meget vi kan spare ved ikke at gennemføre disse ændringer, og derved fortsætte som ruterne er nu.
  2. Hvis der er penge at spare ligeledes foretage en beslutning om, hvad vi gør i forhold til de økonomiske udfordringer, vi har, dels i 2020 men også fremover, hvor det er besluttet, at merudgifter skal spares indenfor kollektiv trafik."

Retsgrundlag

Ifølge forretningsorden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget § 4 kan et medlem indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Til drøftelse.

Beslutning

Godkendt, at der snarest afholdes ekstraordinært udvalgsmøde.

Til toppen

129. Anlæg - Omprioritering af rådighedsbeløb i 2020 på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område

Udskriv

Sagstema

Rådighedsbeløb vedrørende anlægsbevillinger på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område omprioriteres fra 2020 til 2021 således, at beløbene er til rådighed, når anlægsprojekterne forventes afviklet.

Redegørelse

I Thisted Kommune udarbejdes der to hovedbudgetopfølgninger og ni minibudgetopfølgninger på anlæg i løbet af året. Ved de to hovedbudgetopfølgninger afholder repræsentanter fra Center for Økonomi og Løn møde med direktør og afdelingschefer med henblik på at kvalificere budgetopfølgningen for fagforvaltningens anlægsprojekter.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2020 indgår i henhold til anlægsproceduren som grundlag for budgetlægningen i forbindelse med Direktionens forslag til investeringsoversigt. Formålet er at anvende information fra budgetopfølgningen i budgetlægningen.

I april og maj 2020 har repræsentanter fra Center for Økonomi og Løn afholdt et hovedbudgetopfølgningsmøde med Teknik, Erhverv og Beskæftigelse, hvor områdernes anlægsprojekter blev gennemgået.

På mødet blev der taget stilling til, hvorvidt der skal flyttes rådighedsbeløb fra 2020 til 2021, så rådighedsbeløbene de enkelte år tilpasses til det forventede forbrug.

På Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område ønskes anlægsbudgettet i 2020 reduceret netto med 15.850.000 kr. og forøget tilsvarende i 2021. Det skyldes forskydninger af rådighedsbeløb inden for de samme anlægsprojekter på tværs af årene.

Rådighedsbeløb, der ønskes flyttet fra 2020 til 2021, kan specificeres således:

Projektnr.

Projekt

Ændring af rådighedsbeløb

kr.

2020

2021

XA-723

EU-Projekt – Life 14 - RIGKILDE

U

-10.000.000

10.000.000

XA-723

EU-Projekt – Life 14 - RIGKILDE

I

13.000.000

-13.000.000

XA-885

Hovedbyer på forkant - Thisted

U

-19.000.000

19.000.000

XA-885

Hovedbyer på forkant - Thisted

I

13.150.000

-13.150.000

XA-951

Nyt genbrugscenter - Hurup

U

-13.000.000

13.000.000

I ALT - NETTO

-15.850.000

15.850.000

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til økonomistyringsregulativet træffe afgørelse i denne sag, da det omhandler tillægsbevillinger til anlægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Bruttoanlægsudgiftsbudgettet (rådighedsbeløbet):

  • Reduceres med 42,0 mio. kr. i 2020, og beløbet tilføres kassebeholdningen.
  • Medtages med 42,0 mio. kr. i 2021 på investeringsoversigten i budget 2021-2024.

Bruttoanlægsindtægtsbudgettet (rådighedsbeløbet):

  • Reduceres med 26,150 mio. kr. i 2020, og beløbet finansieres af kassebeholdningen.
  • Medtages med 26,150 mio. kr. i 2021 på investeringsoversigten i budget 2021-2024.

Ud af de samlede bruttoanlægsudgifter udgør det brugerfinansierede område 13,0 mio. kr., og anlægsudgifter der vedrører det brugerfinansierede område påvirker aldrig anlægsrammen.

En reduktion af bruttoanlægsudgifterne på 29,0 mio. kr. (excl. det brugerfinansierede område) påvirker ikke anlægsrammen i 2020, idet anlægsloftet er ophævet i 2020 pga. COVID-19. Beløbet vil dog påvirke anlægsrammen i 2021.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen og har ingen yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 2. juni 2020

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. juni 2020

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at:

  1. Anlægsudgiftsbudgettet (rådighedsbeløbet) på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område reduceres i 2020 med 42,0 mio. kr., og samtidig formindskes anlægsindtægtsbudgettet (rådighedsbeløbet) med 26,150 mio. kr. Netto vil der tilgå kassen 15,850 mio. kr. (kassehenlæggelse).
  2. De under punkt 1 anlægsbudgetter (rådighedsbeløb) på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område medtages med 42,0 mio. kr. i anlægsudgift (rådighedsbeløb) og med 26,150 mio. kr. i anlægsindtægt (rådighedsbeløb) i 2021 på investeringsoversigten i budget 2021-2024.

Tidligere besluttet

Direktionen, 2. juni 2020, pkt. 3:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

130. Vedtagelse af Thisted Kommunes Fysisk Udviklingsplan (Planstrategi 2020) og igangsætning af revision af kommuneplanen

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af Planstrategi 2020 og igangsættelse af revision af kommuneplanen.

Redegørelse

Baggrund

Planloven kræver, at der vedtages en Planstrategi, som forbereder revisionen af kommuneplanen. Planstrategien er udarbejdet på baggrund af procesplanen, som Kommunalbestyrelsen den 29. oktober 2019 tog til efterretning. Efter et politisk temamøde i maj 2020 forelægger Plan- og Miljøafdelingen nu Planstrategi 2020 (se bilag 1) samt tilhørende Forudsætningsredegørelse (se bilag 2).

Planstrategi 2020 fungerer som en arbejdsplan for den efterfølgende revision af kommuneplanen, og den sætter retningen for Thisted Kommunes fysiske udvikling. Planstrategien er baseret på forudsætningsredegørelsen, som blev udarbejdet i dialog med andre forvaltninger, samarbejdspartnere fra borgerforeninger og erhvervslivet.

Indhold

Planstrategien arbejder videre med strategiske målsætninger fra kommunens otte politikker og de underliggende strategier og handleplaner, som er relateret til den fysiske planlægning.

Den seneste revision af kommuneplanen i 2017 var meget omfattende. Nu handler det om at vedligeholde og videreudvikle enkelte emner for at skabe en større helhed på tværs af områder indenfor den fysiske planlægning. Målet er at styrke sammenhængen mellem fysisk planlægning og kommunens udvikling. Det kræver en målrettet indsats sammen med de relevante aktører for at kunne revidere de enkelte områder i dybden, der skal prioriteres i den kommende planperiode. Derfor er der i Planstrategi 2020 udvalgt otte fokusområder:

1. Samspil mellem by og land

2. Klimatilpasning

3. Turismepolitiske overvejelser

4. Kystbyer

5. Attraktive erhvervsarealer

6. Thisted by som købstad

7. Danmarks naturkommune

8. Energi og ressourcer

Planstrategiens fokusområder giver hver for sig anledning til en række konkrete handlinger, der bidrager til den ønskede udvikling. Det er dog især fokusområder 1 - 5, der skal prioriteres højest, for at danne grundlaget for revision af kommuneplanen. Indenfor disse fem forslås, at der omgående igangsættes de følgende indsatser:

  • Udpegning af én landsbyklynge, for at afprøve en mere strategisk tilgang til landsbyplanlægning
  • Udarbejdelse af en ny klimatilpasningsplan
  • Udarbejdelse af en sammenhængende turistpolitisk overvejelse
  • Udarbejdelse af en fælles udviklingsplan for kystbyerne
  • Analyse af Thisted Kommunes erhvervsarealer

De enkelte fokusområder, forslag til handlinger og indsatser er nærmere beskrevet i Planstrategi 2020 og forudsætningsredegørelsen.

Yderligere er FN's Verdensmål indarbejdet i Planstrategi 2020, som Lokal Agenda 21 redegørelse (i henhold til planloven) med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling af kommunen. Planstrategien forholder sig dermed til, hvordan vi i Thisted Kommune kan bidrage til at løse globale udfordringer.

Endelig indeholder Planstrategi 2020 et afsnit om den planlægning, der er sket siden vedtagelse af den seneste kommuneplan.

Planstrategi 2020 blev screenet for miljøpåvirkninger. Det vurderes, at de samlede miljøpåvirkninger ikke er væsentlige, da der er tale om planlægning på et strategisk og overordnet niveau. Derfor er der ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25/10/2018.

Beslutning om revision af kommuneplanen

Med denne planstrategi indstilles der at gennemføre en fuld revision af kommuneplanen – med afsæt i de otte fokusområder. Med beslutningen om en fuld revision bliver der mulighed for at ændre i alle kommuneplanens temaer, hvis dette skulle blive nødvendig.

Procesplan for revision af kommuneplanen (Kommuneplan 2021-2033)

Der indstilles, at Planstrategi 2020 og beslutning om revision af kommuneplanen udsendes i 10 ugers høring fra juni til september 2020, hvorefter Kommunalbestyrelsen kan tage stilling til indkomne bemærkninger i oktober 2020. Under høringen afholdes et offentligt debatmøde. Denne høring og debatmødet sikrer en forudgående inddragelse af borgere og erhvervslivet i kommuneplanarbejdet.

Revision af kommuneplanen vil foregå fra august 2020 til sommer 2021, hvor kommuneplanen forventes vedtaget. En overordnet tidsplan kan ses i bilag 3.

De beskrevne prioriterede indsatser kører parallelt med og leverer input til den kommende revision af kommuneplanen. Arbejdet skal således foregå i tæt dialog med lokalområder og erhvervslivet. Her forventes det, at dialog foregår løbende med de relevante lokalsamfund, interesse- og målgrupper. Dette sikrer, at revisionen af kommuneplanens retningslinjer og rammer fører til konkrete og gangbare handlinger.

Forslaget til Kommuneplan 2021-2033 forventes at kommer i høring i foråret 2021, hvor der også skal holdes et borgermøde.

Retsgrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

1. Planstrategi 2020 vedtages og sendes i 10 ugers offentlig høring fra den 26. juni til den 3. september 2020.

2. Der besluttes en fuld revision af kommuneplanen, som igangsættes med offentliggørelsen af Planstrategi 2020.

3. Tidsplan for udarbejdelse af Kommuneplan 2021-2033 tages til efterretning.

Beslutning

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Ad 3. Taget til efterretning.

Til toppen

131. Indkomne bemærkninger ved debatfase for udvidelse af slagteriet Tican i Thisted

Udskriv

Sagstema

Beslutning vedrørende planlægning for udvidelse af slagteriet Tican på baggrund af indkomne bemærkninger i debatfasen.

Redegørelse

Thisted Kommunalbestyrelse godkendte den 28. april 2020 debatoplæg og igangsættelsen af planlægning for udvidelse af slagteriet Tican med offentlig debat i to uger.

Debatfasen varede fra den 7. maj - 21. maj 2020. Plan- og Miljøafdelingen har modtaget i alt 15 bemærkninger. Bemærkningerne kan ses i deres fulde længde ibilag 1.

Flere bemærkninger omhandler de samme emner, der er relevante i planlægningen. Bemærkningerne er kategoriseret og opsummeret i bilag 2.

1. Stiforløb: Etablering og udformning af stiforløb både nord, syd og øst om slagteriet. Tican Fresh Meat A/S har indgivet bemærkning om, at stiforløbet nord om slagteriet er ændret siden debatoplægget.

2. Miljøpåvirkning og påvirkning på naboer: Der er forskellige miljøpåvirkninger fra slagteriet i dag. Debatfasens bemærkninger giver forslag til, hvilke miljø- og nabopåvirkninger der bør undersøges i forbindelse med udvidelsen. Det gælder blandt andet støj, lugt og trafik i området.

3. Opfyldning af havnebassin: Det er foreslået, at det bør afklares, hvorvidt opfyldning af havnebassinet fortsat er aktuelt og skal indgå i planlægningen.

4. Placering og fremtidige udvidelsesmuligheder: Det bemærkes, at Thisted Kommune bør tage stilling til, hvad man vil med midtbyen, samt at slagteriet burde flyttes ud af byen. Det bemærkes også, at det bør afklares hvor yderligere udvidelser kan foregå.

5. Projektet: volumen og højder: Det bemærkes, at hvis der skal udvides, bør byggehøjden nedsættes, dertil bør tilbygninger opføres i sammen stil som det eksisterende med røde teglsten.

Debatoplægget fremlagde, at nye bygninger ville blive opført i højder mellem 8,5 og 10 m. Tican Fresh Meat A/S har selv indgivet bemærkning i debatfasen, og heri bemærker de, at de ønsker, at ny bebyggelse kan opføres i højder op til 12 m.

Plan- og Miljøafdelingen bemærker vedrørende ændringer i projektet, at det inden for den gældende planlægning er muligt at opføre byggeri i op til 13,5 m. Plan- og Miljøafdelingen indstiller derfor, at der arbejdes videre med det ændrede stiforløb samt de byggehøjder, som Tican Fresh Meat A/S ønsker, men at det samtidig skal undersøges, hvordan byggehøjderne vil påvirke naboer, den kystnære del af byzonen og det omkringliggende miljø.

Plan- og Miljøafdelingen bemærker, at planlægningen tager udgangspunkt i, at virksomheden ønsker at udvide på deres nuværende placering. Derfor bør det undersøges, hvordan fremtidige udvidelser kan håndteres.

Tican Fresh Meat A/S er blevet partshørt i forhold til de indkomne idéer og forslag. Ticans partshøringssvar fremgår af bilag 3.

Plan- og Miljøafdelingen foreslår at der, på baggrund af de indkomne bemærkninger, arbejdes videre med planlægningen for udvidelsen af slagteriet samt at ovenstående emner og miljøpåvirkninger, der vil følge med udvidelsen af slagteriet, undersøges.

Retsgrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen 23. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at der arbejdes videre med planlægningen med udgangspunkt i øgede byggehøjder, det ændrede stiforløb samt undersøgelse af miljø- og nabopåvirkninger.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

132. Endelig vedtagelse af Lokalplan 3-007 Hanstholm Havn

Udskriv

Sagstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan 3-007 Hanstholm Havn.

Redegørelse

Den 16. marts 2020 godkendte Klima-, Miljø- og Teknikudvalget forslag til Lokalplan 3-007 Hanstholm Havn og sendte planforslaget i fire ugers offentlig høring. Planen er udarbejdet med henblik på optimering af anvendelserne i havnens bagland. Planområdet fremgår af bilag 1.

Planforslaget var i høring fra den 17. marts - 14. april 2020, og der er indkommet en bemærkning fra en husejer på Roshagevej vedr. lugtgener for boligområdet ved Roshagevej fra det nye havneareal. Bemærkningen og dens behandling fremgår af bilag 2.

Bemærkningen imødekommes ikke, da der i den nye planlægning ikke er ændret på fordelingen af miljøklassernes områder. Det forventes derfor ikke, at der vil komme væsentligt forøgede lugt- eller støjgener fra virksomheder til Roshageområdet. Virksomheder med høj miljøklasse vil blive placeret længst væk fra boligområdet. Bemærkningen har dermed ingen konsekvenser for planforslaget.

Se den digitale lokalplan her:
http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=950

Retsgrundlag

Lov om Planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at Lokalplan 3-007 Hanstholm Havn vedtages endeligt.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

133. Debatoplæg for ny anvendelse af Ræhr Gl. skole samt igangsættelse af Kommuneplantillæg nr. 22 og Lokalplan 16-001

Udskriv

Sagstema

Debatoplæg for ændret anvendelse af Smedebakken 4-6, Ræhr samt igangsættelse af Kommuneplantillæg nr. 22 og Lokalplan nr. 16-001.

Redegørelse

Ræhr Gl. skole på Smedebakken 4-6 rummer ikke længere den institution, den oprindeligt er bygget til. Seneste brugere af bygningen var Hanstholm Asylcenter, der lukkede den 31. marts 2018. Siden har bygningen stået ubenyttet. Thisted Kommunalbestyrelse vedtog den 26. juni 2018, punkt nr. 125, at overdrage Ræhr Gl. skole til Teknik, Erhverv og Beskæftigelse med henblik på salg eller nedrivning og bygningen er solgt i juli 2019. Se oversigtskort i bilag 1.

Bygherre ønsker at anvende de eksisterende skolebygninger til blandt andet gildesal og vandrehjem. Ræhr Gl. skole er omfattet af gældende Kommuneplanramme 16.O.3, som udlægger området til offentlige formål, uddannelsesinstitutioner. Området er også omfattet af delområde 3 i Partiel Byplanvedtægt nr. 7, som fastsætter anvendelsen til skole-, idræts- og institutionsformål og offentligt friareal. Derfor skal der udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan, som muliggør anvendelsen til blandt andet gildesal og vandrehjem. En ændring af anvendelsen i kommuneplanrammen kræver, at der er en fordebat, hvor der indkaldes til idéer og forslag fra offentligheden.

Plan- og Miljøafdelingen har udarbejdet et debatoplæg med udgangspunkt i et konkret projektforslag fra bygherres rådgiver. Debatoplægget indeholder en beskrivelse og gældende planlægning af området samt projektforslaget og dens indvirkning i forhold til et nyt plangrundlag. Borgere og andre interesserede inviteres til at komme med idéer og forslag til projektforslaget. Se debatoplægget i bilag 2.

Projektet fastlægger anvendelsen til rekreativt formål med mulighed for etablering af gildesal og vandrehjem i de eksisterende bygninger. Projektet tager udgangspunkt i at renovere og anvende de eksisterende bygninger på ejendommen.

Retsgrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at planprocessen igangsættes, og debatoplægget sendes i offentlig høring i 2 uger.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

134. Igangsætning af planproces for boliger og erhverv på Toldbodgade, Thisted

Udskriv

Sagstema

Beslutning om igangsætning af planproces for projekt med bolig og erhverv på Toldbodgade 4, Thisted.

Redegørelse

Plan- og Miljøafdelingen har modtaget henvendelse fra grundejeren af Toldbodgade 4 i Thisted bymidte om udarbejdelse af ny lokalplan for ejendommen. Oversigtskort over planområdet er vist på bilag 1.

Projektet omfatter en udvidelse af den eksisterende bygning med ekstra ny etage. Det er et ønske, at der muliggøres nye anvendelser af ejendommen: boliger, butik og restaurant i stueetagen, bolig og kontor- og serviceerhverv på 1. og 2. sal samt penthouselejligheder med udsigt over havn og fjord i en ny 3. sal. Visualiseringer og skitser af det samlede ønskede projekt er vist på bilag 2.

Området er omfattet af kommuneplanramme 1.C.26, som udlægger området til centerområde. Derudover gælder Byplanvedtægt nr. 5, Thisted for Asylgade, Toldbodgade m.v., hvor området er udlagt til erhvervsformål, butikker, kontorer, klinikker og lign. Det er desuden tilladt at anvende etagerne til boligformål i forbindelse med erhvervslokalerne.

Muligheden for at etablere en ny etage på 3. sal ovenpå eksisterende bygningskrop samt nye anvendelser forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan gældende for hele bygningen.

Lokalplanen skal blandt andet fastlægge bestemmelser for områdets anvendelse, adgangsforhold, friarealer, parkeringsforhold samt byggeriets udformning og placering, herunder maksimal bygningshøjde og bebyggelsesprocent. Det oplyses, at det er bygherres forventning, at der indbetales til p-fonden, hvis ændringerne medfører krav om etablering af flere parkeringspladser og at kravet om udendørs opholdsarealer til de nye boliger opfyldes ved etablering af henholdsvis terrasser og altaner.

Der er parallelt med planprocessen givet en byggetilladelse til at etablere boliger på 1. sal. Disse kan realiseres inden for gældende planlægning og kan dermed påbegyndes samtidig med planprocessen. Tiltagene vil blive videreført i den nye planlægning.

Den endelige projektudformning ligger ikke fast, og der kan ske justering af projektet i løbet af lokalplanprocessen.

Retsgrundlag

Lov om Planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at planprocessen for boliger og erhverv på Toldbodgade igangsættes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

135. Kystbeskyttelse Lild Strand

Udskriv

Sagstema

Hård kystbeskyttelse af det kommunale areal i Lild Strand.

Redegørelse

Thisted Kommune har en offentlig parkeringsplads ud mod kysten ved Lild Strand, som ikke er kystbeskyttet. Konsekvensen er derfor, at der løbende vil ske en erosion af kommunens areal.

I 2019 udførte nogle private lodsejere hård kystbeskyttelse foran deres ejendomme, og de private lodsejere ønsker, at kommunen også udfører hård kystbeskyttelse langs med det kommunale areal.

I forbindelse med budget 2020 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at det skal undersøges igen, om kommunen bør deltage i den samlede løsning, så der er en sammenhængende hård kystbeskyttelse langs hele kysten ved Lild Strand.

En af de private lodsejere ved Lild Strand har tilbudt at være tovholder for kommunens andel. Lodsejeren foreslår, at kommunen etablerer hård kystbeskyttelse tilsvarende den kystbeskyttelse, som de private lodsejere fik udført i 2019. Ifølge lodsejeren vil Thisted Kommunes udgift være ca. 1,25 mio. kr. excl. moms for at anlægge den hårde kystbeskyttelse. Ydermere vil Thisted Kommune skulle forpligte sig til løbende at betale for strandfodring, idet dette vil være et vilkår for at få tilladelsen til at udføre den hårde kystbeskyttelse.

Den lokale ildsjæl i Lild Strand har kontaktet nogle af beboerne og sommerhusejere i Lild Strand for at høre, om de vil bidrage til hård kystbeskyttelse langs Thisted Kommunes ejendom.

11 grundejere har efterfølgende indsendt tilsagn om en samlet medfinansiering på 508.000 kr., jf. kortbilag 1.

Derudover har grundejeren af den ubebyggede grund tilkendegivet, at de vil betale 206.000 kr. til kystsikring af egen grund.

Tilkendegivelserne er dog betinget af følgende krav:

  • Ingen fremtidig strandfodring
  • Ingen tinglysning
  • Ral (stenmaterialer) fra landingsplads kan benyttes.

Drifts- og Anlægsafdelingen finder det usandsynligt, at der kan opnås tilladelse til at udføre den hårde kystbeskyttelse uden betingelse om, at Thisted Kommune skal udføre strandfodring løbende efterfølgende. Derfor kan betingelserne fra beboerne og sommerhusejerne ikke opfyldes.

Drifts- og Anlægsafdelingen har haft rådgivende ingeniørfirma Niras til at vurdere:

1. De udførte skråningsbeskyttelser

2. Strandfodring

3. Prisoverslag på den fremtidige strandfodring.

Det skal bemærkes, at de private grundejerne - ved de bebyggede ejendomme – ikke har færdigmeldt den hårde kystbeskyttelse, der blev udført i 2019. Grundejerne har heller ikke opfyldt kravet i tilladelsen om strandfodring. Anlægget er heller ikke blevet tinglyst endnu.

Ad 1 – De udførte skråningsbeskyttelser, jf. bilag 2.

Rapporten fra Niras omfatter en vurdering af, om de to nyopførte skråningsbeskyttelser ved Lild Strand er udført korrekt i henhold til det indsendte ansøgningsmateriale og tilladelser fra Thisted Kommune.

Generelt konstateres det, at den hårde kystbeskyttelse ikke er udført i overensstemmelse med det godkendte projekt. Kystbeskyttelsen er ikke placeret korrekt, og den er højere end ansøgt.

Opmålingerne viser, at dækstenene er betydelige mindre end i det godkendte projekt, hvilket betyder, at skråningsbeskyttelserne ikke har den beregnede styrke. Thisted Kommune skal forvente unødige ekstraudgifter til reparationer, hvis der udføres hård kystbeskyttelse tilsvarende de privates.

Ad 2 - Strandfodring, jf. bilag 3.

Det er et vilkår i tilladelsen, at de private lodsejere løbende skal strandfodre, idet strandfodring reducerer eller stopper tilbagerykning af stranden og kystprofilet samt reducerer eller stopper læsideerosion nedstrøms for hård kystbeskyttelse (kronisk erosion).

Der er kun krav til strandfodring langs de nyetablerede hårde kystbeskyttelser. Der er ingen krav om strandfodring til den gamle kystbeskyttelse, der blev udført i 1986. Derfor vil strandfodring foran de to nye skråningsbeskyttelser ikke stoppe den kroniske erosion på strækningen men vil medvirke til at formindske erosionen af den kommunale og private grund mellem de 2 nyanlagte kystbeskyttelsesanlæg.

Vælges det at anlægge skråningsbeskyttelse, og den anbefalede strandfodring foretages, vil parkeringspladsen og vejen kunne bevares.

I tilfælde af at der ikke udføres storskala strandfodring, vil stranden foran skråningsbeskyttelserne forsvinde og herved forhindres adgang langs stranden, og de rekreative værdier af området reduceres.

En større strandfodring af stranden i Lild, vil kunne ske ved iværksættelse af et kommunalt fællesprojekt i henhold til Lov om kystbeskyttelse, hvor kommunen har mulighed for at pålægge grundejere at bidrage til finansieringen af fodringen. Dette strider mod de private bidragsyderes krav til eventuel medfinansiering.

Ad 3 - Prisoverslag på den fremtidige strandfodring, jf. bilag 4.

Hvis der udføres kystbeskyttelsesanlæg ud for det kommunale areal, og kravet om strandfodring er de samme som kravet i tilladelserne for de private arealer, vil udgiften for det kommunale anlæg være - 143 m x 50 kr./m/år = ca. 80.000 kr./år.

Retsgrundlag

Lov om kystbeskyttelse - lovens formål med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelse samt ejendom mod oversvømmelse og nedbrydninger fra havet, fjorde eller andre del af søterritoriet.

Økonomiske konsekvenser

Besluttes det at udføre den hårde kystbeskyttelse tilsvarende med det private, er udgiften ca. 1,25 mio. kr. excl. moms. Det skal dog bemærkes, at stensætningen ikke er stærk nok, jf. Niras udtalelse. Hvis projektet skal udføres i overensstemmelse med Niras anbefaling, er Thisted Kommunes udgift ca. 2,9 mio. kr. jf. Kommunalbestyrelsens behandling den 30. oktober 2018.

Bidrag fra private lodsejere kan ikke medregnes til kystbeskyttelse foran kommunens plads, da de ikke accepterer betingelsen om strandfodring.

Thisted Kommunes udgift til strandfodring vil årligt ca. være 80.000 kr.

Andre konsekvenser

Iværksættelse af en kap. 1a - sag vil medføre udgifter for lodsejere, der både ligger i første række og for lodsejere i baglandet. Den præcise afgrænsning kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2020

Økonomiudvalget den 22. april 2020

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2020.

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Den tidligere beslutning om, at der ikke udføres hård kystsikring fastholdes.
  2. Anbefalingerne om total strandfodring langs hele kyststrækningen ved Lild Strand tages til efterretning, og at der iværksættes forslag til proces og konstruktion af et eventuelt senere fællesprojekt i henhold til Lov om Kystbeskyttelse (kap. 1a).

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 14. april 2020, pkt. 77:

Ad 1: Tilbagesendes med henblik på yderligere oplysninger. Beslutning skal træffes senest på mødet i juni måned 2020.

Ad 2: Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget – 14. april 2020:

Jørgen Andersen

Supplerende oplysninger til sagen

Rådgivende ingeniørfirma Rambøll har kvalitetssikret det teoretiske projekt kaldet myndighedsprojektet. De private grundejere i Lild Strand har ansøgt om, og fået tilladelse til, at udføre myndighedsprojektet. Rambøll har også besigtiget det udførte anlæg. Rambølls notat kan ses på bilag 5.

Rambøll vurderer, at myndighedsprojektet ser fornuftigt ud, og at dimensioneringsforudsætningerne stemmer overens med de forhold, der er ved Lild Strand. Det fremgår af notatet, at Rambøll vurderer, at designvandspejlet samt peak bølgeperioden sandsynligvis kan reduceres.

I myndighedsprojektet har dækstenene en gennemsnitlig vægt på 3,5 ton, og designvandspejlet er kote + 1,67.

Der er anvendt væsentlig mindre dæksten i det udførte anlæg i forhold til det godkendte myndighedsprojekt. Rambøll har lavet beregningsmodeller, der viser, at den anlagte skråning vil kollapse eller have behov for reparationer ved vandspejl i kote ca. + 1,30. Den udførte skråning er således ikke lige så modstandsdygtig over for stormhændelser, som myndighedsprojektet er.

Rambøll har også vurderet, at hverken myndighedsprojektet eller det udførte projekt vil være tilstrækkeligt, hvis der ikke strandfodres.

Teknik, Erhverv og Beskæftigelses bemærkninger:

Thisted Kommune afventer færdigmelding af projektet. Tilladelsen til kystbeskyttelsen langs Sandnæshagevej gælder i to år, hvorfor den seneste mulighed for færdigmelding af projektet er den 4. juni 2021.

Ved færdigmelding af projektet forstås, jf. tilladelsen til kystbeskyttelse, en meddelelse om færdiggørelse af projektet med dokumentation for, at anlægget er etableret i overensstemmelse med tilladelsen. Herunder også at der er strandfodret med det ansøgte mængde materiale samt dokumentation for tinglysning af tilladelsens vilkår nr. 1-4 omhandlende anlæggets placering, udformning og strandfodringsplan, jf. tilladelsen til kystbeskyttelsen. Tilladelsen bortfalder, hvis tilladelsens vilkår ikke opfyldes.

Når Thisted Kommune modtager en færdigmelding af projektet, udføres en opfølgende besigtigelse af projektområdet med henblik på at klarlægge, hvorvidt anlægget er korrekt udført, og om tilladelsens vilkår er opfyldt – dette fremgår dog af Niras og Rambølls gennemgang, at det ikke er.

Det bemærkes, at selvom den hårde kystbeskyttelse ikke er udført i henhold til tilladelsen, vil den del af projektet kunne godkendes, da den manglende kvalitet primært vil blive en udfordring for de private lodsejere, der har udført projektet. Det er ikke længere et krav i lovgivningen, at et projekt skal være ”teknisk optimeret”, hvilket vil sige, at det f.eks. skal kunne holde i et bestemt antal år m.v.

Dog vil projektet ikke kunne godkendes som helhed, da sandfodringen, jf. vilkår i tilladelsen, ikke er udført.

Den manglende sandfodring vil resultere i en negativ påvirkning på nabostrækningen, idet der vil mangle materiale i den østgående materialetransport. Nabostrækningen mod øst omfatter et internationalt beskyttet Natura 2000 område. Det er ikke tilladt at påvirke et Natura 2000 område negativt.

Ved manglende opfyldelse af tilladelsens vilkår udstedes et varsel om påbud til ejeren af hver matrikel med besked om, hvordan de konstaterede forhold kan berigtiges. Berigtiges de konstaterede forhold ikke inden en given frist, udstedes et påbud om fysisk lovliggørelse af projektet – i dette tilfælde sandfordring.

Efterkommes påbuddet ikke inden for en given frist, overdrages sagen til Politiet.

Hvis der ønskes hård kystbeskyttelse, gør Drifts- og Anlægsafdelingen opmærksom på følgende:

1. Anlæggets design:

Ud fra Rambølls notat kan det konstateres, at ingen af de to anlæg kan opfylde dimensioneringsforudsætningerne såfremt, der ikke strandfodres. Myndighedsprojektet er dimensioneret af Niras med afsæt i fagfaglig viden, prognoser og tidligere målinger af området. Rambøll har efterfølgende verificeret Niras' myndighedsprojekt og foretaget beregninger af det udførte. Rambøll konkluderer, at myndighedsprojektet er mere modstandsdygtigt over for stormhændelser end anlægget udført af de private.

2. Strandfodring:

Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at udføre hård kystbeskyttelse ud for Thisted Kommunes ejendom, forpligter Thisted Kommune sig til at udføre strandfodring, idet dette vil være et vilkår i tilladelsen til at udføre kystbeskyttelsen. En kap. 1a sag kan gennemføres, hvorved et større fællesskab i Lild Strand skal betale for strandfordringen. Hvis borgerne i Lild Strand pålægges at bidrage til efterfølgende strandfodring, bortfalder tilsagnene om bidrag fra de private.

Økonomi

Rambøll har lavet anlægsoverslag for hård kystbeskyttelse ud for Thisted Kommunes ejendom - ca. 160 m.

Kystbeskyttelse udført iht. myndighedsprojektet: 1,5 - 2,2 mio. kr. excl. moms.

Kystbeskyttelse udført som anlægget fra 2019: 1,0 - 1,5 mio. kr. excl. moms.

Rådgiverudgifter (myndighedsansøgning, projektering og tilsyn) er ikke indeholdt i ovennævnte overslag. Dette svarer til ca. 250.000 kr.

Strandfodring er ikke medtaget i ovennævnte overslag.

De bemærkes, at viderefører Thisted Kommune en hård kystbeskyttelse i den samme mangelfulde kvalitet som det private anlæg fra 2019, skal kommunen forvente løbende ekstraudgifter til reparationer m.v.

Ny sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. juni 2020

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

1. Den tidligere beslutning om, at der ikke udføres hård kystsikring fastholdes.

2. Anbefalingerne om total strandfodring langs hele kyststrækningen ved Lild Strand tages til efterretning.

3. Der iværksættes forslag til proces og konstruktion af et eventuelt senere fællesprojekt i henhold til Lov om Kystbeskyttelse (kap. 1a).

Beslutning

Ad 1. Indstillingen indstilles til godkendelse af Kaj Kirk og Kristian Tilsted. Flertallet indstiller til godkendelse, at der udføres hård kystsikring iht. myndighedsprojektet med et beløb på mellem 1,5 og 2,2 mio. kr. og kommunal finansieret sandfodring.

Ad 2. Taget til efterretning.

Ad 3. Indstilles til godkendelse af Kaj Kirk og Kristian Tilsted. Flertallet indstiller til godkendelse, at der ikke iværksættes et fællesprojekt efter Lov om Kystbeskyttelse (kap .1a).

Til toppen

136. Skema B - Opførelse af 14 almene boliger på Vangvej

Udskriv

Sagstema

Opførelse af 14 almene boliger på adressen Vangvej 16, Thisted – behandling og godkendelse af skema B.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 27. august 2019 skema A for opførelse af 14 almene boliger på adressen Vangvej 16, Thisted og dermed et projekt med samlet anlægsbudget på 28.056.000 kr.

Byggearbejderne har nu været i licitation, og Thisted Bolig har fremsendt oplysninger på skema B-niveau, som beskriver det endelige anlægsbudget og et stipuleret driftsbudget.

Det samlede anlægsbudget på skema B-niveau ligger på 28.406.000 kr., jf. bilag 1, Thisted Bolig.

Et beløb som ligger på niveau med det gældende rammebeløb for familieboliger i 2020.

Projektet omfatter 14 boliger opført på adressen Vangvej 16, 32BI Klitmøller huse, V. Vandet.

Der vil være tale om:

  • 5 stk. type 1 boliger på 85 m²
  • 9 stk. type 2 boliger på 108 m².

Det gennemsnitlige støtteberettigede boligareal er 100 m², og det samlede boligareal 1.400 m².

Anskaffelsessummen finansieres således:

88 % kreditforeningslån

24.997.000 kr.

10 % kommunal grundkapital

2.841.000 kr.

2 % beboerindskud

568.000 kr.

I alt

28.406.000 kr.

For 2020 udgør grundkapitallånet for almene familieboliger 10 % af anskaffelsessummen for boliger mellem 90 m2 og 104 m2.

Driftsbudget

Der er skitseret et driftsbudget, som ekskl. forbrug udgør 866 kr. pr. m2 pr. år.

En lejlighed på 85 m2 koster

6.134 kr. / måned ekskl. forbrug.

En lejlighed på 108 m2 koster

7.794 kr. / måned ekskl. forbrug.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven § 41 og almenboligloven § 127 i forhold til garantistillelsen og almenboligloven § 118 a i forhold til grundkapitallån.

Økonomiske konsekvenser

Det kommunale garantibeløb og størrelsen af grundkapitallånet fastlægges endeligt, når ejendommen er opført og vurderet. På skema B tidspunktet er der dog stipuleret en garantisum på 72 % af realkreditlånet svarende til 17.998.000 kr.

Thisted Kommune skal yde et lån på ca. 2.841.000 kr. i form af kommunal grundkapital, der finansieres af kassen.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 2. juni 2020

Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Skema A fastholdes, og skema B godkendes.
  2. Der stilles en kommunal grundkapital på 10 % af anskaffelsessummen på skema B tidspunktet på 2.841.000 kr. Beløbet finansieres af kassen.
  3. Der stilles en kommunal garanti på 17.998.000 kr. på skema B tidspunktet.

Tidligere besluttet

Direktionen, 2. juni 2020, pkt. 4:

Ad 1-3. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1-3. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

137. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2016-2021. Separatkloakering af Sydhavnsvej, Thisted.

Udskriv

Sagstema

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2016-2021. Sydhavnsvej, Thisted.

Redegørelse

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget vedtog den 16. marts 2020 at sende forslag til tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2016-2021 i høring. Der er ikke indkommet bemærkninger. Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan vedrører fastsættelse af kloakeringsform for nyt boligområde ved Sydhavnsvej, kloakopland T211A. Tillægget sikrer overensstemmelse mellem spildevandsplanen og lokalplan 1-021 for området. Projektet forventes påbegyndt i sommeren 2020. Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitler 3 og 4.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til etablering og drift af det nye separatsystem afholdes af Thisted Vand A/S. Udgifter til etablering og drift af regnvandssystem inden for egen grund afholdes af grundejer.

Andre konsekvenser

I forbindelse med arbejdet kan der være trafikgener i området, mens arbejdet står på.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2016-2021. Sydhavnsvej, Thisted, vedtages.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

138. Orientering om regeringens udspil på affaldsområdet

Udskriv

Sagstema

Drøftelse af regeringens udspil på affaldsområdet.

Redegørelse

Den 18. maj 2020 præsenterede regeringen ved Dan Jørgensen og Lea Wermelin den del af klimaplanen, der vedrører affaldssektoren.

Nogle af de punkter der drøftes i pressen, er følgende:

  • Hvor meget skal der sorteres hjemme ved forbrugerne?
  • Hvor mange affaldsspande skal man have stående i indkørslen?
  • Hvor meget skal genanvendes, og hvor meget kan brændes?
  • Hvordan og hvor kan genanvendelsen af de forskellige fraktioner ske?
  • Hvor meget affald kan der importeres til forbrænding, og hvor mange forbrændingsanlæg er der plads til i Danmark?

Faktaark vedr. regeringens udspil vedlægges, jf. bilag 1, og Dansk Affaldsforenings første reaktion på udspillet vedlægges, jf. bilag 2.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at regeringens udspil drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Til toppen

139. Undersøgelser i forhold til etablering af forbehandlingsanlæg og biogasanlæg

Udskriv

Sagstema

Kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) køres i dag til forbehandling og bioforgasning i Billund. Der er undersøgt alternative løsninger til dette.

Redegørelse

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget behandlede den 2. december 2019 en sag med 5 scenarier for afsætning af KOD fra Thisted Kommune. Udvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med scenarie 1 og 4. For scenarie 4 skulle det desuden undersøges, hvordan en ejerstruktur kan opbygges med eventuelle samarbejdspartnere til projektet.

Scenarie 1 - Forbehandling af KOD i Kåstrup

Forbehandling af KOD i kommende biopulpanlæg i Kåstrup nær Skive, hvor biopulpen leveres til behandling i det nærliggende biogasanlæg. Anlægget forventes at modtage bioaffald (KOD) fra 7 kommuner, svarende til ca. 20.000 tons pr. år.

Der har været arbejdet videre med dette scenarie i samarbejde med Morsø, Viborg og Nomi4s (Holstebro, Lemvig, Skive og Struer). De foreløbige drøftelser og beregninger i gruppen viser, at størrelsen på anlægget har væsentlig betydning for prisen pr. tons, der skal behandles på anlægget. F.eks. forventes en ændring fra 20.000 tons til 15.000 tons at forhøje prisen med ca. 30 %, derfor er økonomien i dette scenarie afhængig af tilslutningen fra de andre kommuner.

Arbejdet i gruppen er gået lidt i dvale under Corona-nedlukningen, men gruppen har brug for parternes tilkendegivelse om samarbejdet, før planerne kan blive mere konkrete.

De foreløbige beregninger fra gruppen viser, at prisen pr. tons, i et anlæg til ca. 15.000 tons, (hvilket ikke kræver tilslutning fra alle parter i gruppen), vil ligge på samme niveau, som der tidligere er indregnet i scenarie 1 fra Niras.

Scenarie 4 - Etablering af forbehandlingsanlæg og biogasanlæg i Thisted Kommune

Etablering af eget forbehandlingsanlæg til KOD, et forbehandlingsanlæg til dybstrøelse, etablering af et biogasanlæg og et opgraderingsanlæg af biogassen til transportformål. Scenarie 4 består - ud over forbehandlingsanlæggene - af lagertanke, hygiejniserings- og biogasanlæg samt opgraderings- og fyldeanlæg til køretøjer. Den samlede investering forventes at udgøre 35,5 mio. kr., heraf udgør ekstrainvesteringen i forhold til behandling af dybstrøelse 14 mio. kr.

Et vigtigt element i scenarie 4 er muligheden for tilskud til biogasproduktion. Ifølge vedhæftede notat fra Niras, jf. bilag 1, er de afsatte puljer til nye biogasanlæg i perioden 2020-2024 allerede brugte. Det vil sige, at medmindre der afsættes nye puljer, vil der tidligst kunne opnås tilskud i 2025. Der er dog en vis opmærksomhed omkring området i forbindelse med de nuværende klimaforhandlinger, og branchen forventer, at eventuelle nye puljer i fremtiden vil komme i udbud. Det indregnede tilskud i scenarie 4 udgør 224 kr. pr. tons KOD, svarende til 1.120.000 kr. Det er uvist, om igangsætning af et nyt projekt vil medføre, at der ikke senere kan søges tilskud til projektet.

I scenarie 4 er der indarbejdet en ekstra kapacitet til at modtage 2.500 tons dybstrøelse. Ekstraudgiften til behandlingen af dybstrøelsen vil udgøre omkring 230.000 kr. og forventes finansieret via betaling fra landmænd, der skal af med dybstrøelsen.

Kommunens deltagelse i projektet afhænger af biogasproduktionens anvendelse. Hvis biogassen anvendes til opvarmning, kan kommunen jævnfør varmeforsyningsloven etablere og drive et biogasanlæg alene eller sammen med andre kommuner eller private. Hvis biogassen anvendes til transportsektoren, er der ingen særskilt lovhjemmel, hvorfor hjemlen skal findes i kommunalfuldmagten. Her vil reglerne kunne tillade produktion til egne køretøjer, se notat fra Advodan, jf. bilag 2.

Erfaringerne fra andre kommuner siger, at der kan være udfordringer i processen med at finde passende arealer til et biogasanlæg.

Inden for den seneste måned er der fra erhvervslivet og fødevarevirksomheder i Thisted Kommune vist en interesse vedrørende mulighederne for etablering af et biogasanlæg i Thisted Kommune - etableret primært med lokale virksomheder som aktører.

Vurdering af scenarier

Økonomien i scenarierne er i nedenstående tabel sammenholdt med den nuværende løsning. Den billigste løsning for brugerne i Thisted Kommune er Scenarie 1.

Scenarie 0
Billund Vand
Nuværende ordning

Scenarie 1
Kåstrup, Skive
Fælleskommunal forbehandling

Scenarie 4
Eget anlæg
Forbehandling og biogas
Inkl. tilskud

Scenarie 4a
Eget anlæg
Forbehandling og biogas
Ekskl. tilskud

Årlig besparelse, kr.

0

1.165.000

235.000

-885.000

Økonomien i scenarie 4 afhænger meget af tilskudsmulighederne fremadrettet. Hvis der ikke opnås tilskud, vil scenarie 4 være godt 2 mio. kr. dyrere end scenarie 1, svarende til ca. 85 kr. pr. husstand pr. år. Hvis der opnås tilskud i scenarie 4, svarende til det tilskud der udbetales til biometangas i 2019, vil scenarie 4 være 930.000 kr. dyrere end scenarie 1.

Hvis der ikke inden 1. september 2020 er kommet mere konkrete planer eller ideoplæg fra det lokale erhvervsliv, anbefales det, at der arbejdes videre med scenarie 1, hvor der gives tilkendegivelse om deltagelse i et samarbejde her.

På mødet deltager sektionsleder for Affald og Ejendomme, Flemming Christensen, i behandling af punktet.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Der indledes drøftelser med erhvervslivet i Thisted Kommune for at afdække den reelle interesse for at indgå et forpligtende samarbejde omkring etableringen af et biogasanlæg i Thisted Kommune.
  2. Hvis erhvervslivet i Thisted Kommune ikke inden den 1. september 2020 er klar til et forpligtende samarbejde, bemyndiger Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Teknik, Erhverv og Beskæftigelse til at forsætte med realitetsforhandlinger om et samarbejde med Nomi4S.

Beslutning

Ad 1. Godkendt, og udvalget ønsker sagen behandlet på et møde i september måned 2020.

Til toppen

140. Anlægsbevilling - Anlægstilskud til Thyborøn-Agger Færgen

Udskriv

Sagstema

Ansøgning om anlægstilskud - Thyborøn-Agger Færgefart grundet problemer med tilsanding af sejlrenden.

Redegørelse

Thyborøn-Agger Færgefart er et § 60-selskab, som ejes af Thisted og Lemvig kommuner, hvor hver kommune yder et fast, enslydende tilskud til driften af selskabet.

I forbindelse med idriftsætningen af den nye hybridfærge overgik ansvaret for oprensning af sejlrenden til selskabet. Oprensningen i Agger har alene de seneste to år kostet 3.574.260 kr. ekskl. moms, hvorimod der i 2019 ikke er foretaget oprensning i Thyborøn, jf. bilag 1.

Vejrforholdene har bevirket, at der igen er sket en oprensning af sejlrenden ud for Agger-lejet i januar måned 2020; en stor oprensning på 13.000 m³, som desværre har medført, at årets budget til oprensning allerede er opbrugt.

Ud over den budgetmæssige udfordring, betyder det også, at selskabet bliver udfordret på likviditeten, og samtidig må det erkendes, at der efter perioder - med stærk vind fra skiftende retninger - formodentlig vil være behov for yderligere oprensninger inden for relativ kort tid for at kunne opretholde den daglige drift.

Sideløbende arbejdes der med en mulig løsning om at flytte sejlrenden ud for Agger-lejet for eventuelt at imødegå den hurtige tilsanding. Der er indsendt ansøgning til Kystdirektoratet herom, og det vurderes, at flytningen vil medføre en anslået udgift på 1,2 mio. kr. ekskl. moms.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Idet et ordinært driftstilskud påvirker kommunernes serviceramme, og tilskud til færgedrift ikke er omfattet af den kommunale momsudligning, foreslås det i stedet, at det ekstra tilskud etableres som et anlægstilskud, der aktiveres i takt med, at oprensningerne foretages.

Der kan muligvis opnås delvis låneadgang til anlægsrammen med 95 % af udgifter, der vedrører en egentlig flytning af sejlrenden. Der er sendt en forespørgsel til ministeriet omkring dette, men der er endnu ikke modtaget et bekræftende svar.

Hvis færgeselskabet fortsat foretager oprensningerne, vil færgeselskabet få et momsfradrag svarende til forholdet mellem den samlede omsætning og den momspligtige omsætning. I seneste regnskabsår blev den gennemsnitlige momsfradragsprocent opgjort til 64 %.

Udgiften søges herefter betalt som et anlægstilskud ligeligt fordelt fra hver kommune.

Ud fra de seneste års udgifter til oprensning på Agger-siden er tilskuddets størrelse vurderet til at udgøre 1,25 mio. kr. netto fra hver kommune over en 2-årig periode; i alt en anlægsramme på 5,0 mio. kr.

Der vil således være en anlægsudgift for Thisted Kommune på 2,5 mio. kr. fordelt med 1,25 mio. kr. i hvert af årene 2020 og 2021.

Da der ikke kan anvises anden finansiering, foreslås der givet en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. finansieret af kassen i 2020 med 1,25 mio. kr. (tillægsbevilling til rådighedsbeløbet) og indarbejdet med 1,25 mio. kr. i investeringsoversigten for 2021 - budget 2021-2024

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Ja, med 1,25 mio. kr. i 2020

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, anlægsloftet er ophævet i 2020 pga. COVID-19

Afledte driftsudgifter:

Ingen

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen

Øvrige bemærkninger:

Der medtages 1,25 mio. kr. på investeringsoversigten for 2021 - budget 2021-2024

Andre konsekvenser

Der gøres opmærksom på, at en godkendelse af anlægstilskuddet er betinget af samtidig godkendelse fra Lemvig Kommune.

Høring og sagsgang

Direktionen den 26. maj 2020

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at:

  1. Der gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. som anlægstilskud til Thyborøn-Agger Færgen fordelt med 1,25 mio. kr. i 2020 finansieret af kassen (tillægsbevilling til rådighedsbeløb), og i 2021 medtages 1,25 mio. kr. på investeringsoversigten i budget 2021-2024.
  2. Færgeselskabet disponerer over det samlede rådighedsbeløb til oprensning af og eventuelt flytning af sejlrende samt tilhørende konsulentbistand.

Tidligere besluttet

Direktionen, 26. maj 2020, pkt. 4:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

141. Anlægsregnskab for Asfalt 2019

Udskriv

Sagstema

Anlægsregnskab for "Asfalt 2019".

Redegørelse

Der blev den 26. februar 2019 givet en anlægsbevilling til Asfalt -2019. Asfaltarbejdet er udført i 2019.

Anlægsregnskabet for XA-921 Asfalt 2019 er således:

Årsagen til afvigelsen skyldes hovedsagelig, at nogle af vejene var i dårligere stand end forventet, og derfor har omkostningerne til opretning været større end forventet.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

142. Lukket punkt:: Erstatningskrav

Til toppen

143. Lukket punkt: Arealerhvervelse

Til toppen

144. Lukket punkt : Godkendelse af salgspriser

Til toppen

145. Klimatilpasningsstrategi - orientering om processen

Udskriv

Sagstema

Orientering om proces for udarbejdelse af klimatilpasningsstrategi.

Redegørelse

Den 18. december 2018 godkendte Kommunalbestyrelsen Thisted Kommunes Politik for Klima og Energi. Som led i arbejdet med politikkens strategiske målsætninger skal der udarbejdes en Klimatilpasningsstrategi. Strategien skal sætte retningen for kommunens håndtering af oversvømmelse og erosion fra havvand, vandløb, regnskyl og stigende grundvand.

En central del af kommunens målsætning er at tænke vand ind i nye løsninger, når der udvikles i by og på land og se på, hvordan nødvendige tilpasninger som følge af klimaudfordringerne samtidig kan give merværdi til kommunen. Det er derfor vigtigt at vide, hvor kommunen er særligt udsat, så klimatilpasning kan indgå, når der arbejdes med natur, byudvikling, turisme, spilde- og overfladevand.

Plan og Miljøafdelingen gennemfører pt. en analyse af risici for oversvømmelse og erosion og vil fremlægge resultatet ved en temadrøftelse i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 31. august 2020. Her drøftes fokus for de kommende år, så vand kan blive set som en værdiskabende ressource. Et yderligere emne er integrationen af FN’s Verdensmål i klimatilpasningsstrategien. Klimatilpasningsstrategien skal efterfølgende vedtages i Kommunalbestyrelsen - forventelig i oktober 2020.

I tråd med Planstrategi 2020 skal arbejdet med en klimatilpasningshandleplan igangsættes umiddelbart efter strategiens vedtagelse i efteråret 2020. Den skal indgå i revision af kommuneplanen, da nye bestemmelser i Planloven kræver en gennemgribende ændring af afsnittet i kommuneplanen.

Retsgrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

146. Budgetopfølgning pr. 30. april 2020 for Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område

Udskriv

Sagstema

Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal have forelagt 4 årlige budgetopfølgninger.

Opfølgningerne vil blive fremlagt pr. 31. januar, 30. april, 31. juli og 30. september.

Nedenfor fremgår en sammenfatning for udvalgsområdet, det forventede årsresultat for de enkelte aktivitetsgrupper samt fagchefernes kommentarer.

Redegørelse

Samlet set forventes et merforbrug på 1 mio. kr. i forhold til budget 2020 isoleret set.

Der er overført et underskud på 1,2 mio. kr. fra 2019, så afvigelse inkl. overførsler udgør et merforbrug på 2,2 mio. kr.

I forhold til servicerammen er der et merforbrug på 1,4 mio. kr.

Der er indregnet Coronarelaterede nettoudgifter såvel som forventet finansiering i budgetopfølgningen. Nettoudgifter til Coronarelaterede udgifter forventes at udgøre i alt 5 mio. kr., og det forventes indtil videre, at udgifterne kompenseres fra staten med 2 mio. kr. De konkrete Coronarelaterede udgifter og indtægter fremgår af bilag. Forventningen til de indmeldte Coronarelaterede udgifter og mindreudgifter vil løbende blive justeret henover året i takt med, at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og STAR bevirker ændringer i arbejdsgangene med videre.

Nedenstående tabel viser de forventede afvigelser i forhold til budget 2020.

”Afvigelse budget” viser årets afvigelse i forhold til korrigeret budget ekskl. overført over-/underskud fra sidste år og ekskl. midler fra handleplan 2019.

"Afvigelse serviceramme" viser afvigelsen i forhold til servicerammen, og her medregnes bl.a. overførte overførsler fra sidste år ikke.

Jordforsyning og ejendomme

Samlet set forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til budget 2020 isoleret set.

Der er overført et underskud på 1,3 mio. kr. fra 2019, så afvigelse inkl. overførsler udgør et merforbrug på 2,4 mio. kr.

I forhold til servicerammen er der et merforbrug på 1,1 mio. kr.

I forbindelse med Coronaudbruddet er det besluttet at igangsætte ekstraordinær bygningsvedligeholdelse (3 mio. kr.) for at understøtte håndværkere og udnytte bygningernes tomgang. Derudover er der merindtægter vedrørende udlejning.

Natur og miljø

Samlet set forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. i forhold til budget 2020 isoleret set.

Der er overført et underskud på 3,4 mio. kr. fra 2019, så afvigelse inkl. overførsler udgør et merforbrug på 0,9 mio. kr.

I forhold til servicerammen er der et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

Merforbruget skyldes primært overført underskud fra tidligere år. Jf. handleplan forventes underskuddet endelig indhentet med udgangen af 2021.

Forsyningsområdet

Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 1,0 mio. kr., der bruges til udligning af mellemregningsforholdet mellem det skattefinansierede og det brugerfinansierede område.

Området er brugerfinansieret.

Kollektiv trafik

Samlet set forventes et merforbrug på 2,9 mio. kr. i forhold til budget 2020 isoleret set.

Der er overført et overskud på 0,7 mio. kr. fra 2019, så afvigelse inkl. overførsler udgør et merforbrug på 2,3 mio. kr.

I forhold til servicerammen er der et merforbrug på 2,9 mio. kr.

Merforbruget vedrører primært yderligere tilskud til Thyborøn-Agger Færgefart grundet merudgifter til oprensning af sejlrende. Resultatet af en netop afholdt licitation hos Nordjyllands Trafikselskab (NT) på telebusser (busser til skolekørsel) giver en stigning på 16 %, hvilket betyder en merudgift i 2020 på ca. 1.000.000 kr. i bidrag til NT.

Det må forventes, at manglende indtægter ved færgedrift som følge af Corona vil betyde behov for ekstra driftstilskud til Mors-Thy færgefart og Agger-Thyborøn Færgefart

Specialkørsel; På grund af smittefaren ved Corona er der behov for indsættelse af flere vogne til specialkørsel - der må max. være 3 til 4 passagerer i bilerne. Eleverne hentes derfor ind af flere gange og det samme om eftermiddagen - afhængig af skolernes mulighed for at modtage elever og muligheden for transport i de biler, der er til rådighed, hvilket vil fordyre transporten. Eftersom der til stadighed bliver flere elever, der har behov for transport, stiger udgiften.

Skolekørsel; De store elever startede i skole igen den 18. maj 2020 med reduceret skema, og det må forventes, at der skal indsættes ekstra afgange på de lokale ruter, som vil øge udgiften til den kollektive trafik i den resterende periode af skoleåret. Hvordan situationen er efter sommerferien, er pt. usikkert.

Kollektiv trafik; I de almindelige busser har der været færre passagerer og dermed mindre billetindtægter. Hvor store udgifterne hertil bliver kendes ikke og vil afhænge af behov og varighed.

Øvrig trafik

Samlet set forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til budget 2020 isoleret set.

Der er overført et overskud på 2,8 mio. kr. fra 2019, så afvigelse inkl. overførsler udgør et mindreforbrug på 3 mio. kr.

I forhold til servicerammen er der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt tilbagebetaling af afvandingsbidrag på 3,2 mio. kr., grundet regulering for årene 2016-2019. Udskiftningen af samtlige gadelyslamper blev afsluttet i 2019, og det vides endnu ikke, hvor stor den reelle besparelse bliver. Thisted Kommunes strandkasser til indsamling af havaffald bliver flittigt brugt af herboende borgere og turister, hvilket vil resultere i et forventet merforbrug på 0,2 mio. kr.

Det er for tidligt på året at spå om antal af skibsanløb og antallet heraf har stor virkning på indtjeningen. Maltmarkedet til Rusland er pga. Coronakrisen meget stillestående, så der forventes ikke skibe foreløbigt, derudover er Thisted Havn lukket for skibsfart, indtil ny sårbarhedsvurdering er godkendt af Trafik, Bolig og Byggestyrelsen pga. Covid19 Testcentret.

Ældreboliger

Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 0,7 mio. kr.

Området er brugerfinansieret.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse. Heraf fremgår det, at: "Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den nødvendige bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om nødvendigt iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt."

Økonomiske konsekvenser

Samlet set forventes et merforbrug på 1 mio. kr. i forhold til budget 2020 isoleret set.

Der er overført et underskud på 1,2 mio. kr. fra 2019, så afvigelse inkl. overførsler udgør et merforbrug på 2,2 mio. kr.

I forhold til servicerammen er der et merforbrug på 1,4 mio. kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Område-MED Drift og Anlæg den 18. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

147. Status for vandløbsvedligeholdelse og vandløbsprojekter 2. kvartal 2020

Udskriv

Sagstema

Status for vandløbsvedligeholdelse og vandløbsprojekter 2. kvartal 2020.

Redegørelse

Plan- og Miljøafdelingen fremlægger status for vandløbsvedligeholdelsen, vandløbsprojekter samt vådområdeprojekterne hvert kvartal.

Thisted Kommune vedligeholder ca. 100 offentlige vandløb fordelt på ca. 300 km vandløb. Vedligeholdelsen foretages af tre forskellige entreprenører: Sloths Naturpleje, HedeDanmark og Jens Iver Klavsen. Mindre opgaver, som ikke er omfattet af entrepriserne, udføres af bl.a. Thisted Kommunes driftsafdeling.

Bilag viser status på vandløbsvedligeholdelse, om der er udførte ekstraarbejder pr. 14. maj 2020 samt de igangværende vandløbs- og vådområdeprojekter. Den ordinære vandløbsvedligeholdelse er først startet op i maj, hvorfor der kun fremgår få færdigmeldinger. Ekstraopgaver er listet med vandløbsnavn og type af indsats.

Regulativ revision

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkendte den 11. juni 2019, hvilke vandløb der skal omklassificeres. Arbejdet med at sikre at vandløbene, der nedklassificeres overleveres i regulativmæssig stand, er i gang. Sideløbende arbejdes med sagsbehandling i forbindelse med omklassificering af vandløb og regulativrevision.

Minivådområder

Det fremgår af bilaget, hvilke minivådområder der er ansøgt og screenet indtil dags dato og status for behandling af sagen.

Plan- og Miljøafdelingen fremlægger næste status den 31. august 2020.

Retsgrundlag

Vandløbsregulativ (en beskrivelse for det enkelte vandløb, hvor det bl.a. fremgår, hvordan vandløbet skal vedligeholdes).

Vandløbsloven og naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

148. Regnskab 2019, I/S Skovsted Losseplads

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for I/S Skovsted Losseplads, § 8, skal årsregnskabet med revisionens bemærkninger og bestyrelsens vedtagelse fremsendes til interessentkommunerne til orientering.

Redegørelse

Bestyrelsen for I/S Skovsted Losseplads behandlede og godkendte den 23. april 2020 regnskabet for 2019 samt revisionsberetning nr. 34, jf. bilag 1-4.

Retsgrundlag

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomiske konsekvenser

Indtægter i alt 103.606 kr.

Hovedparterne af indtægterne er udlejning af bygninger og jord.

Udgifter i alt 488.806 kr.

Hovedparten af udgifterne er gået til reetablering og lukning af I/S Skovsted Losseplads.

Driftsresultat før renter udviser et underskud på 385.200 kr.

Resultatet i alt udviser et underskud på 367.282 kr., som er mindre end de budgetteret 472.000 kr. og dækkes af tidligere opsparet beløb til nedlukning af I/S Skovsted Losseplads.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at regnskab 2019 samt tilhørende revisionsberetning nr. 34 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

149. Regnskab 2019, I/S Thyra

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for I/S Thyra, § 10, skal årsregnskabet med revisionens bemærkninger og bestyrelsens vedtagelse fremsendes til interessentkommunerne til orientering.

Redegørelse

Bestyrelsen for I/S Thyra behandlede og godkendte den 23. april 2020 regnskabet for 2019 samt revisionsberetning nr. 43, jf. bilag 1-4.

Retsgrundlag

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomiske konsekvenser

Indtægter i alt 6.358.096 kr.

Indtægterne kommer fra forbrænding af affald fra interessentkommunerne inkl. administrationsbidrag.

Udgifter inkl. renter i alt 6.366.829 kr.

Hovedparten af udgifterne er gået til forbrænding af affald på I/S Kraftvarmeværk Thisted. Derudover er der personaleudgifter samt øvrige omkostninger.

Resultatet giver et underskud på 8.733 kr., som vil blive opkrævet af interessenterne i forhold til indvejet affald for 2019.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at regnskab 2019 samt tilhørende revisionsberetning nr. 43 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

150. Regnskab 2019, I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors, § 8, skal årsregnskabet med revisionens bemærkninger og bestyrelsens vedtagelse fremsendes til interessentkommunerne til orientering.

Redegørelse

Bestyrelsen for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors behandlede og godkendte den 23. april 2020 regnskabet for 2019 samt revisionsberetning nr. 24, jf. bilag 1-3.

Retsgrundlag

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomiske konsekvenser

Indtægter inkl. renter i alt 2.961.550 kr.

Hovedparten af indtægterne kommer fra modtaget affald, salg af emballage og indtægter fra genanvendelige materialer.

Derudover er der indbetalt 256.359 kr., som er a'conto-betaling fra interessentkommunerne således, at den samlede indtægt er kr. 3.217.909 kr.

Udgifter i alt 2.866.879 kr.

Hovedparten af udgifterne er gået til køb af emballage, behandling og bortskaffelse af affald samt lønninger.

Overskuddet/overdækning på 94.671 kr. samt a'conto-betaling fra interessentkommunerne på 256.359 kr. tilbagebetales til interessentkommunerne i forhold til indbyggere, hvorefter driftsresultatet udviser i alt 0 kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Økonomiudvalget den 17. juni 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at regnskab 2019 samt tilhørende revisionsberetning nr. 24 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

151. Renovering af Rolighedsskolen - fondsansøgninger

Udskriv

Sagstema

Ansøgninger til fonde i forbindelse med renovering af Rolighedsskolen.

Redegørelse

I forbindelse med projektet, om energioptimering med adaptiv belysning på Tilsted og Hanstholm Skoler, har der været samarbejdet med forskningsleder Kjell Yngve Petersen fra KHR Archiecture A/S. I forlængelse af samarbejdet om adaptiv belysning, har der været drøftet forskellige andre renoveringsprojekter i Thisted Kommune med fokus på dagslys og frisk luft på skolerne. Samarbejdet er endt ud i mere konkrete drøftelser omhandlende et større renoveringsprojekt på Rolighedsskolen.

KHR Archiecture finder Rolighedsskolen særlig interessant, idet skolen for godt 40 år siden blev bygget som en åben skole. Efterfølgende er der sat skillevægge op og ændret på gulvbelægningen, men ellers er der ikke foretaget nogen gennemgribende renoveringer af skolen. Et af kendetegnene ved skolen er de mange små lyskubler i taget, der efter nutidens forhold kun giver begrænset lysindtag.

KHR Archiecture vil i samarbejde med Thisted Kommune i første omgang søge Velux-fonden om finansiering af udgifterne til et delprojekt på skolen. Med udgangspunkt i Rolighedsskolens lysforhold foreslås det at etablere dagslysindtag på taget med lysfangere, der henter himmellys fra flere retninger og skaber lysindfald med diffust sollys. Dagslys-åbninger til atrier og lysfordelere vil bringe lys ind i bygningen fra flere retninger og etablere et velindrettet lysmiljø for undervisningen hele året og hele dagen. Der søges efterfølgende midler hjem fra andre fonde til medfinansiering af det samlede renoveringsprojekt.

Kort projektbeskrivelse fra KHR Archiecture for ansøgningen til Velux-fonden vedlægges, jf. bilag 1.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune har i budget 2020 - 2023 på investeringsoversigten afsat 5 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. i 2022 til udskiftning af taget - projekt XA-894 Energimæssig renovering - Rolighedsskolen. Det forventes, at de afsatte beløb kan indgå som medfinansiering i det samlede renoveringsprojekt, således man ikke kun får en traditionel udskiftning af taget men får et samlet løft af undervisningsmiljøet på skolen. Det kan eventuelt blive nødvendigt med yderligere medfinansiering fra midlerne til bygningsvedligeholdelse, afhængig af betingelserne fra fondene.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Børne- og Familieudvalget den 9. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at arbejdet med at søge forskellige fonde om medfinansiering til renoveringen af Rolighedsskolen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

152. Sagsbehandlingstider - Teknik og Erhverv

Udskriv

Sagstema

Status for sagsbehandlingstider i Plan- og Miljøafdelingen.

Redegørelse

Sagsbehandlingstiderne opgøres månedsvis i henhold til lovbundne, centralt aftalte og af kommunen fastsatte servicemål. Opgørelserne vedrører byggetilladelser, miljøgodkendelser (industri og husdyr) og behandling af overtrædelsessager på naturområdet affødt af den opdatering, som staten har foretaget på området.

Sagsbehandlingstiderne fremgår af bilaget, og opgøres ved udgangen af hver måned. Der, hvor der er lovbundne eller centralt aftalte (Regering og KL) servicemål, er de angivet i kolonnen mærket "A". De måltal, der er angivet i kolonnerne mærket "Q", er de mål, Teknik og Erhverv har fastsat.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. juni 2020

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

153. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktør

Udskriv

Sagstema

A. Formanden

B. Øvrige medlemmer

C. Direktøren

Beslutning

Intet til referat.

Til toppen