13. maj 2020

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00
 

Deltagere:

  • Lene Kjelgaard Jensen (C)
  • Niels Jørgen Pedersen (V)
  • Preben Dahlgaard (A)
  • Preben Holler (A)
  • Torben Overgaard (C)

89. Bogposer til udlån i en Corona-tid

Udskriv

Sagstema

Biblioteket i en Corona-tid: Bogposer to-go i samarbejde med lokale dagligvarebutikker.

Redegørelse

I nedlukningsperioden grundet Covid-19 gør biblioteket i Thisted det muligt at møde nogle af borgernes behov ved at oprette konceptet med bogposer to-go.

Dette gør det muligt for bibliotekslånere at bestille poser med biblioteksmaterialer. Disse bliver herefter pakket på Hanstholm, Thisted eller Hurup Bibliotek og kørt ud til henholdsvis Fakta i Hanstholm, Føtex i Thisted og Vilh. Nielsens Isenkram i Hurup. Poserne afleveres samme sted, som de er blevet afhentet.

Poserne bliver sammensat ud fra temaer, som borgeren kan vælge i mellem ved bestilling. Poserne bliver herefter pakket med bøger og materiale i det pågældende tema. I øjeblikket kører biblioteket med disse temaer:

  • Krimi
  • Kærlighed
  • Børn > 0 - 2 år
  • Børn > 2 - 4 år
  • Børn > 5 - 6 år
  • Børn > Skolestart
  • Børn > Læs selv
  • Engelsk litteratur
  • Socialrealisme
  • Nordisk
  • Hyggelig bøger
  • Chick-lit
  • Filosofi/psykologi
  • Klassikere
  • Fantasy (børn og voksne)
  • Blandede fagbøger
  • Store bøger
  • Opskrifter og madbøger

Processen foregår, ud fra de sundhedsfaglige retningslinjer der er. To biblioteksmedarbejdere finder materialer og pakker poserne på hvert bibliotek.

Medarbejderne arbejder med to meters afstand og enten med handsker på eller ved at vaske hænder og spritte efter hver afsluttet pose er pakket.

Medarbejderne arbejder kun med de materialer, som står på hylderne og bøger i sorteringsrummet, der er afleveret. Der arbejdes kun med materialer, som ikke har været lånt ud i 14 dage.

Aflevering af poser foregår ved at materialerne afleveres i posen, i den butik de blev afhentet i på den dag, hvor de skal afleveres ifølge udlånskvitteringen. Dagen efter hentes alle materialerne igen af pedeller.

Hermed står alle afleverede poser klar til afhentning efter aflevering, præcis som de stod klar til afhentning ved udlån.

Pedellerne bruger ligeledes handsker eller vasker hænder eller spritter før og efter arbejdet med poserne.

Bogposerne bliver afleveret og hentet i butikkerne tirsdage og torsdage og første gang var tirsdag den 21. april 2020.

I perioden fra den 17. april til den 28. april 2020 har biblioteket modtaget 137 bestillinger.

92 bogposer har været til afhentning i Thisted, 38 bogposer til afhentning i Hurup og 7 bogposer til afhentning i Hanstholm.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Bogposer er en god mulighed for at kunne opfylde et behov for lån af fysiske bøger for borgerne i Thisted Kommune. Især grundet det digitale samvær under situationen med Covid-19, giver bogposer to-go en følelse af, at der stadig er mennesker bag bibliotekets mure, der er villige til at hjælpe borgerne i Thisted Kommune. Bogposer hjælper samtidig biblioteket med at holde en kontakt til deres brugere, mens der er lukket på de fysiske placeringer.

Når posen er pakket og stillet frem i butikken, hæfter biblioteket for posen og dens indhold. Når borgerne har hentet posen med indhold, hæfter borgeren. Ligesom ved normal udlåningspraksis.

Høring og sagsgang

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 13. maj 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

Opdateret 14-05-2020