CORONA - seneste nyt:

Se dagens smittetal og de aktuelle restriktioner

16. mar 2021

Deltagere:

  • Casper Søe-Larsen (I)
  • Jane Rishøj (A)
  • Mette Kjærulff (A)
  • Per Skovmose (C)
  • Peter Larsen (V)

23. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Børne- og Familieudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Per Skovmose ønsker punkt 36 taget af dagsordenen og sendt tilbage, så der fremsættes en neutral sagsfremstilling renset for politiske agitationer.

Til toppen

24. Meddelelser

Udskriv

Sagstema

Meddelelser fra:

  1. Udvalgsformand
  • Orientering fra første møde i Udvalget for Fremtidens Folkeskole.
  1. Øvrige udvalgsmedlemmer
  2. Forvaltningen.

Beslutning

Følgende blev drøftet:

  • STU 2.
  • Situationen på dagtilbudsområdet, særligt omkring pladser til 0-2 årige i Sennels, Rolighed, Klitmøller og Nors.
  • Møde om Fremtidens Folkeskole.

Til toppen

25. Ændring af minimumstildeling folkeskoler

Udskriv

Sagstema

Forslag om ændring af minimumstildelingen for folkeskolerne pr. 1. august 2021.

Redegørelse

I marts 2019 blev ressourcetildelingsmodellen for folkeskolerne evalueret, og det blev i den forbindelse besluttet at indføre en minimumstildeling for folkeskolerne gældende fra budgetåret 2020.

Minimumstildelingen blev tildelt skoler med færre end 105 elever. Uanset en skoles/matrikels elevtal vil skolen derfor modtage ressourcer til 105 elever. Midlerne, der tildeles i minimumstildelingen, er en del af det samlede budget på folkeskoleområdet. Det betyder således, at de ekstra midler, der tilføres små skoler/matrikler, reduceres i den samlede ramme og dermed påvirker de ressourcer, der tildeles alle skoler. Minimumstildelingen blev indført, så de små skoler/matrikler i højere grad fik mulighed for at leve op til intentionerne i Folkeskoleloven.

I 2020 fik Vestervig skole og Hannæs-Østerild skoles 3 matrikler del i minimumstildelingen på i alt 2,4 mio. kr.

Da elevtallet i 2021 yderligere er faldet er beløbet til minimumstildeling steget til kr. 3,5 mio. kr. Det betyder, at Vestervig skole, Hannæs-Østerild skoles 3 matrikler og nu også Bedsted Skole får minimumstildeling. Hvis nuværende model fastholdes, vil udgiften igen stige således, at det for hvert af årene 2022-2024 vil betyde en udgift på mellem 4,3 og 4,6 mio. kr.

Da udgiften til minimumstildelingen pga. fortsat faldende elevtal således vil stige over de kommende år, vil det medføre en yderligere reduktion af budgetterne på de øvrige skoler i kommunen. Ved en udgift på 4,6 mio. kr. i 2022 reduceres de øvrige skolers budgetter, som det ses af vedhæftede bilag.

Undervisningsafdelingen har haft en dialog med de skoler, der i dag får del i minimumstildelingen, og drøftet deres mulighed for skemalægning og samlæsning. Endvidere er der beregnet på forskellige muligheder for minimumstildeling. Beregningerne har taget udgangspunkt i forventet elevtal i årene 2022-2024, hvor der er taget højde for den andel af elever, som vælger fri- og efterskoler.

Børne- og Familieforvaltningen foreslår på grundlag af disse beregninger og dialogerne med skolerne, at minimumstildelingen fastlåses på 2,5 mio. kr. og at den i stedet udløses ved 100 elever. Af vedhæftede bilag ses oversigt over nuværende minimumstildeling og den foreslåede nye minimumstildeling.

Forvaltningen indstiller, at en eventuel ændring af minimumstildelingen bliver gældende fra skoleåret 2021/2022. Denne ændring vil medføre en budgetændring af skolernes budgetter pr. 1. august 2021.

Før en beslutning af de foreslåede ændringer, anbefaler Børne- og Familieforvaltningen, at sagen sendes i høring ved skolebestyrelser, Område-MED Undervisning og Fritid samt skolernes MED-udvalg.

Ændring af minimumstildeling vil medføre en konsekvensretning af Administrationsgrundlaget for folkeskolerne i Thisted Kommune.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, CØL bemærker, at den foreslåede ændring sker inden for den samlede ressourcetildeling på folkeskoleområdet og vil medføre en omplacering mellem kommunens folkeskoler.

Andre konsekvenser

Sagen sendes til høring ved Område-MED Undervisning og Fritid, skolebestyrelser og MED-Udvalg på skolerne, således de har mulighed for at blive hørt i forhold til en eventuel ændring af minimumstildeling på Thisted Kommunes folkeskoler.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 2. februar 2021

Høring Skolebestyrelser og MED-Udvalg på skolerne 3. - 26. februar 2021
Område-MED Undervisning og Fritid den 24. februar 2021
Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at det beskrevne forslag om ændring af minimumstildeling på skoleområdet sendes i høring hos Område-MED Undervisning og Fritid, skolebestyrelser og MED-Udvalg på skolerne

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 2. februar 2021, pkt. 17:

Godkendt.

Casper Søe-Larsen (I) stemte imod og indstiller, at minimumstildeling til folkeskoler ophører, og at skolerne drives økonomisk tilsvarende det faktiske elevtal.

Beslutning fra Område-MED Undervisning og Fritid, 24. februar 2021, pkt. 3:

Område-MED Undervisning og Fritid har flg. kommentarer til sagen:

Den politiske beslutning om at have et decentralt skolevæsen i Thisted Kommune, bør altid understøttes af den nødvendige økonomi. Det vigende elevtal og medfølgende økonomiske udfordringer rammer ikke alene de små skoler, og derfor kan regningen for den decentrale skolestruktur ikke fordeles efter den eksisterende formel, uden at det vil påvirke kvaliteten og muligheden for at efterleve Folkeskolelovens intentioner på alle skoler.

Sagen genoptages på Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Sagen har været i høring i skolebestyrelser, Lokal-MED og Område-Med Undervisning og fritid, der er indkommet 29 høringssvar. Høringssvarene og oversigtsskema med forvaltningens kommentar er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag.

Hovedtemaerne i høringssvarene er:

  • En del høringssvar peger på, at økonomien til minimumstildeling ikke bør finansieres af området men tildeles som en ekstra bevilling i budgettet.
  • Hvis flere skoler kommer under 100 elever, vil de enkelte skolers andel af minimumstildelingen falde.
  • Skoler der skal betale til minimumstildelingen, men ikke selv får gavn af den, påpeger at de selv i forvejen er ramt af faldende elevtal.

17 høringssvar bakker op om forslaget med at fastlåse minimumstildelingen.

Børne- og Familieforvaltningen er opmærksomme på, at Campus10 er medfinansierende af minimumstildelingen men ikke får del i minimumstildelingen, hvis de bliver under 100 elever. Forvaltningen vurderer, at Campus10 har gode muligheder for at skabe høje klassekvotienter og derfor heller ikke i den foreslåede model modtager finansiering fra minimumstildelingen.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at:

  1. Minimumstildelingen fastlåses på 2,5 mio. kr., hvis skolen pr. matrikel kommer under 100 elever. Den foreslåede ændring træder i kraft den 1. august 2021.
  2. Forvaltningen undersøger, om der ved budgetopfølgningen efter 1. kvartal er mulighed for kompensation.

Beslutning

Godkendt.

Casper Søe-Larsen stemmer imod og indstiller, at minimumstildeling til folkeskoler ophører, at pengene følger barnet, og skolerne dermed drives økonomisk tilsvarende det faktiske elevtal. Anmoder sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Til toppen

26. Indsatser til styrkelse af faglighed og trivsel frem mod sommeren 2021

Udskriv

Sagstema

Nye indsatser til styrkelse af faglighed og trivsel hos elever i grundskolen frem mod sommeren 2021.

Redegørelse

En række partier indgik den 18. februar 2021 en politisk aftale omkring nye indsatser til styrkelse af faglighed og trivsel i uddannelsesregi herunder grundskolen og ungdomsuddannelser.

Kommunernes Landsforening og Børne- og Undervisningsministeriet drøfter fortsat rammerne for udmøntningen af midlerne herunder midlernes relation til den samlede COVID-19 kompensation.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at den kommunefordelte udmøntning af midlerne vil blive offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside snarest muligt.

Håndtering af fagligt efterslæb:

Der afsættes en ramme på 390 millioner kroner i 2021, så skoler og uddannelsesinstitutioner kan give et fagligt løft til særligt de børn, unge og voksne , der skal til afsluttende prøver og eksaminer i løbet af foråret og sommeren. For så vidt angår den del af midlerne, som går til de kommunale skoler, vil regeringen søge at indgå en aftale med KL, der sikrer, at midlerne hurtigst muligt kommer helt ud på de enkelte folkeskoler.

Midlerne kan blandt andet anvendes til supplerende undervisning, to-lærer-ordninger, co-teaching, flerfaglig undervisning, ekstra undervisning i mindre hold og turboforløb.

Skolerne gives i vidt omfang frihed til at vurdere lokalt, hvordan midlerne anvendes bedst inden for formålet.

Thisted Kommunes andel af puljen forventes at udgøre 1,392 mio. kr.

Trivslen skal styrkes:

Der afsættes 88 mio. kr. til aktiviteter, der understøtter trivsel og deltagelse i fællesskaber. Det kan være sociale og faglige aktiviteter for elever og studerende samt indsatser for de elever, der har eller har haft det svært under nedlukningen.

Midlerne afsættes blandt andet til indsatser i regi af klubberne, kultur-, fritids-, børne- og idrætsforeningerne mv., elevråd og forårsmotionsdag.

Thisted Kommunes andel af puljen forventes at udgøre 0,64 mio. kr. og den forventelige fordeling til indsatsene fremgår af nedenstående skema:

Retsgrundlag

Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021.

Det bemærkes, at håndteringen af indsatser til fagligt løft i et vist omfang vil ligge ud over rammerne for de almindelige uddannelseslove og dermed forudsætter ikrafttræden af lovforslag L 114, hvorefter den aftalte udmøntning vil blive sat i værk. Børne- og Undervisningsministeren vil udstede bekendtgørelsesregler i overensstemmelse med aftalen den 1. marts 2021 samtidig med, at forlængelsen af nødloven træder i kraft.

Økonomiske konsekvenser

Aftalepartierne er enige om at afsætte en ramme på 600 mio. kr. til formålet i 2021.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende, at Thisted Kommunes forventede samlede andel udgør 2,032 mio. kr. Kommunernes Landsforening og Børne- og Undervisningsministeriet drøfter fortsat rammerne for udmøntningen af midlerne herunder midlernes relation til den samlede COVID-19 kompensation.

Andre konsekvenser

Midlerne vil understøtte et fagligt løft og styrke trivslen hos elever i grundskolen.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Økonomiudvalget den 24. marts 2021

Thisted Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2021

Område-MED Dagtilbud, Kultur, PPR og Familie den 21. april 2021

Område-MED Undervisning og Fritid den 21. april 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at:

  1. Anvendelse af midlerne sker som beskrevet i sagsfremstillingen og tiltagene iværksættes
  2. Der gives en tillægsbevilling som en udgifts- og en indtægtsbevilling på 2,0 mio. kr. på driften for 2021.
  3. Tillægsbevillingen reguleres når det endelige tilskud kendes og sammen med de øvrige midtvejsreguleringer

Beslutning

Ad 1-3. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

27. Ansøgning om fravigelse af reglerne om mindste varighed af undervisningstiden i henhold til § 16 b

Udskriv

Sagstema

Behandling af indkomne ansøgninger om fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden for specialklasser og specialskoler, i henhold til Folkeskolelovens § 16 b for skoleåret 2021/2022

Redegørelse

Børne og Familieforvaltningen har modtaget følgende ansøgninger i henhold til Folkeskolelovens § 16 b stk. 2

(Omlægning af timer på mellemtrin og udskoling i specialtilbud og specialskoler).

Skole

Specialtilbud

Antal

undervisningstimer

Bedsted Skole

Bedstedklassen

4., 5. og 6. klasser

7., 8. og 9. klasser

Golfstrømmen

4., 5. og 6. klasser

7., 8. og 9. klasser

3,0 timer

5,0 timer

3,0 timer

5,0 timer

Hanstholm Skole

F-klassen

4., 5. og 6. klasser

7., 8. og 9. klasser

3,0 timer

5,0 timer

Rolighedsskolen

Rolighedsklassen

4., 5., 6., 7., 8. og 9. klasser

Østermølle

4., 5., 6., 7., 8. og 9. klasser

2,0 timer

2,0 timer

Snedsted Skole

Trombakken ADHD

4., 5. og 6. klasser

7., 8. og 9. klasser

Trombakken Autisme

4., 5. og 6. klasser

7., 8. og 9. klasser

3,0 timer

5,0 timer

3,0 timer

5,0 timer

Østre Skole

Flex Østre

7., 8. og 9. klasser

5,0 timer

Det er en betingelse, at konvertering af understøttende undervisning sker til andre aktiviteter, herunder to-lærerordninger, der tilpasses elevernes forskellige faglige udvikling, særlige talentforløb og turboforløb til henholdsvis de fagligt dygtige og de fagligt svage elever samt brug af pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse. Konverteringen af understøttende undervisning kan ikke benyttes til besparelser.

Skolerne skal, i kvalitetsrapporten, redegøre for, i hvilket omfang og til hvilke formål skolen anvender muligheden for at konvertere den understøttende undervisning.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med konvertering af understøttende undervisning i de enkelte klasser og klassetrin for at fremme, at frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen.

Undervisningsministeriet vil, som led i den årlige undersøgelse af skoledagens længde, fremadrettet undersøge, hvad konverteringen anvendes til.

Skolerne vil ikke, på denne baggrund, blive kompenseret for udvidet åbningstid i SFO.

Ansøgningerne gælder for skoleåret 2021/2022.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget, den 16. marts 2021.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at ansøgningerne godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

28. Ansøgning om fravigelse af reglerne om mindste varighed af undervisningstimer i henhold til § 16 d

Udskriv

Sagstema

Behandling af indkomne ansøgninger om fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i henhold til § 16 d for skoleåret 2021/2022.

Redegørelse

Børne- og Familieforvaltningen har modtaget følgende ansøgninger i henhold til § 16 d for skoleåret 2020/2021.

(Konvertering af understøttende undervisning i almen klasser på mellemtrin og overbygning)

Skole

Klasser

Antal

undervisningstimer

Bedsted Skole

4., 5. og 6. klasser

2,0 timer

Hannæs-Østerild Skole

4., 5., 6., 7., 8. og 9. klasser

2,0 timer

Hanstholm Skole

4., 5., 6., 7., 8. og 9. klasser

2,0 timer

Hurup Skole

4., 5. og 6. klasser

7., 8. og 9. klasser

1,5 timer

2,0 timer

Koldby Skole

4., 5. og 6. klasser

2,0 timer

Nors Skole

4., 5. og 6. klasser

2,0 timer

Rolighedsskolen

4., 5. og 6. klasser

2,0 timer

Sennels Skole

4., 5. og 6. klasser

2,0 timer

Sjørring Skole

4., 5., 6., 7., 8. og 9. klasser

2,0 timer

Snedsted Skole

4., 5., 6., 7., 8. og 9. klasser

2,0 timer

Tilsted Skole

4., 5. og 6. klasser

2,0 timer

Tingstrup Skole

4., 5., 6., 7., 8. og 9. klasser

2,0 timer

Vestervig Skole

4., 5. og 6. klasser

2,0 timer

Østre Skole

4., 5. og 6. klasser

7., 8. og 9. klasser

1,5 timer

2,0 timer

Herudover ansøges om konvertering af understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse på 7. årgang

Skole

Klasser

Antal undervisnings-timer til konfirmations-forberedelse

Hannæs-Østerild Skole

7. klasser almen

2,0 timer

Hanstholm Skole

7. kl. F-klassen

2,0 timer

Hurup Skole

7. klasser almen

1,5 timer

Rolighedsskolen

7. kl. Rolighedsklassen

7. kl. Østermølle

2,0 timer

2,0 timer

Sjørring Skole

7. klasser almen

2,0 timer

Snedsted Skole

7. klasser almen

7. kl. Trombakken ADHD

7. kl. Trombakken Autisme

2,0 timer

2,0 timer

2,0 timer

Tingstrup Skole

7. klasser almen

1,5 timer

Østre Skole

7. klasser almen

7. kl. Flex Østre

1,5 timer

1,5 timer

Det er en betingelse, at konvertering af understøttende undervisning sker til andre aktiviteter, herunder to-lærerordninger, der tilpasses elevernes forskellige faglige udvikling, særlige talentforløb og turboforløb til henholdsvis de fagligt dygtige og de fagligt svage elever samt brug af pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse. Konverteringen af understøttende undervisning kan ikke benyttes til besparelser.

Skolerne skal i kvalitetsrapporten redegøre for, i hvilket omfang og til hvilke formål skolen anvender muligheden for at konvertere den understøttende undervisning.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med konvertering af understøttende undervisning i de enkelte klasser og klassetrin for at fremme, at frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen. Undervisningsministeriet vil, som led i den årlige undersøgelse af skoledagens længde, fremadrettet undersøge, hvad konverteringen anvendes til.

Skolerne vil ikke, på denne baggrund, blive kompenseret for udvidet åbningstid i SFO.

Ansøgningerne gælder for skoleåret 2021/2022.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at:

  1. Ansøgninger om konvertering af understøttende undervisning i almen klasser på mellemtrin og overbygning godkendes.
  2. Ansøgninger om konvertering af understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

29. Ferieplan for skoleelevers ferie- og fridage i skoleåret 2022/2023

Udskriv

Sagstema

Fastlæggelse af ferieplan for skoleelevers ferie- og fridage i skoleåret 2022/2023.

Redegørelse

Børne og Familieforvaltningen har udarbejdet følgende forslag til skoleelevers ferie- og fridage i skoleåret 2022/2023.

Sommerferie: Lørdag den 25. juni - søndag den 7. august

Efterårsferie: Lørdag den 15. oktober - søndag den 23. oktober

Juleferie: Torsdag den 22. december - tirsdag den 3. januar

Vinterferie: Lørdag den 11. februar - søndag den 19. februar

Påskeferie: Lørdag den 1. april - mandag den 10. april

St. Bededag: Fredag den 5. maj - søndag den 7. maj

Kr. Himmelfart: Torsdag den 18. maj - søndag den 21. maj

Pinseferie: Lørdag den 27. maj - mandag den 29. maj

Grundlovsdag: Mandag den 5. juni

Sommerferie: Lørdag den 24. juni -

De nævnte datoer er inklusiv i ferien. Hertil kommer de lørdage og søndage, der ikke er nævnt ovenfor.

Forslaget har været til udtalelse i Skolebestyrelserne og skolernes Lokal-MED i perioden 2. december 2020 til 26. januar 2021, Fælleselevrådet den 8. januar 2021 samt Område-MED Undervisning og Fritid den 26. januar 2021.

Alle udtalelser tilslutter sig forslaget.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Skolebestyrelser og Lokal-MED Skoler 2. december 2020 til 26. januar 2021

Fælleselevrådet den 8. januar 2021

Område-MED Undervisning og Fritid den 28. januar 2021

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Thisted Kommunalbestyrelse den 30. marts 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at forslaget godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Område-MED Undervisning og Fritid, 28. januar 2021, pkt. 3:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse med den bemærkning, at Børne- og familieudvalget fremover delegerer kompetencen til at beslutte skolernes ferieplan.

Til toppen

30. Udvikling af morgentræningstilbud i samarbejde med Thisted Badmintonklub

Udskriv

Sagstema

Udvikling af morgentræningstilbud i samarbejde med Thisted Badmintonklub.

Redegørelse

Thisted Kommune afholdt den 7. januar 2021 det første møde med Thisted Badmintonklub, med henblik på at drøfte indholdet for et potentielt samarbejde omkring morgentræningstilbuddet i forbindelse med Sportstalentklasserne.
Forvaltningen har herefter, i samråd med Thisted Badmintonklub, beskrevet indholdet for et etårigt pilotprojekt, som fra august 2021 til og med juli 2022 muliggør samtræning mellem Thisted Kommunes Sportstalentklasseelever, elever fra EUC Nordvest, Thisted Gymnasium og Thy Sportsefterskole.

Pilotprojektet skal være med til at afdække potentielle fordele ved at samtænke træningsmuligheder, på tværs af uddannelsestilbud, der hvor det i fremtiden strategisk giver mening.

I pilotprojektet lægges der op til, at der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra de forskellige interessenter med henblik på løbende at evaluere projektet.

Det beskrevne pilotprojekt er vedhæftet som bilag.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Eliteidrætsrådet - til efterretning - den 7. juni 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at indgåelsen af det beskrevne pilotprojekt godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

31. Anlægsbevilling – Byggeprogramfase for transformation af Rolighedsskolen

Udskriv

Sagstema

Frigivelse af rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. til igangsættelse af byggeprogramfase for transformation af en del af Rolighedsskolen.

Redegørelse

Historik

Rolighedsskolen er bygget i 1977 som en visionær åben-plan skole og har gennemgået en del forandringer for at tilpasse sig skiftende behov. For nogle år siden blev det identificeret, at skolen havde brug for en større renovering af betragtelige dele af taget. Derfor er der i budget 2021-2022 afsat 10 mio. kr. til renovering af taget på skolen.

Politik og strategi

I oktober 2020 blev ”Strategi for bygnings- og anlægsoptimering, investering og udvikling” vedtaget. Strategien sætter rammerne for at indfri den politiske målsætning (Politik for Byggeri og Anlæg) om at ”Sætte helhedsplanlægning og samskabelse i højsædet og inddrage kunst og kreativitet i forbindelse med forbedringer og forskønnelser af kommunens offentlige arealer og bygninger”, og at ”Arbejde for at fremtidssikre bygninger og anlæg, herunder forberedelser til nye innovative løsninger. ”

Et af de bærende temaer i strategien er bæredygtighed, der handler om, hvordan energi og genanvendelse kan indtænkes i de renoveringer, Thisted Kommune forestår, samt at bæredygtighedsprincipperne generelt indtænkes i kommunens løsninger og beslutninger.

I forlængelse af det skal det ”sikres at mennesker tænkes ind i bæredygtighedsprincippet herunder, at brugerne og de teknologiske løsninger tænkes sammen, således der ses på, hvilke sociale effekter, de teknologiske løsninger har for brugerne.”

Der må de kommende år forventes flere renovationsprojekter af eksisterende kommunale ejendomme. Der er potentiale for store klimamæssige besparelser og besparelser i investeringer, hvis man kan transformere eksisterende byggeri til at passe fremtidigt behov, frem for at bygge nyt. For at kunne gennemføre transformationsprojekter, der både er bæredygtige i klimamæssig forstand og har fokus på, at løsninger optimeres til brugerne af bygningerne, vil det kræve en forankring af viden inden for områderne i forvaltningerne.

Anmodning om frigivelse af midler til byggeprogramfasen

Rolighedsskolens bygningsmasse er ved at være af ældre dato og ikke tidssvarende, hvis en ny skole skulle opføres på samme sted. Der er kommet mange nye krav til indeklima (ventilation, lysindfald og akustik), som mange af skolens lokaler ikke p.t lever op til. Indeklimaet påvirker børns indlæringsevne, trivsel og sundhed.

Transformationen vil kræve, at der afsættes yderligere penge på kommende års investeringsoversigter gerne suppleret med tilskud fra fonde. Der søges frigivet 1,8 mio. kr. fra rådighedsbeløbet på XA-894 Energimæssig renovering - Rolighedsskolen til at igangsætte byggeprogramfasen for transformationen.

Det økonomiske grundlag for hele opgavens løsning forventes at ligge mellem 12 og 16 mio. kr.og vil omfatte transformation af Rolighedsskolens bygningsdele 3 og 5, med de centrale værksteder, skolebibliotek, kantine, SFO og de tilstødende fire atriumgårde, jf. bilag 1 - Plantegning af Rolighedsskolen.

Til budget 2022 søges der indarbejdet midler til transformationsprojektet ud over de midler, der allerede er afsat til tagrenoveringen. Budgettet justeres med de fondsmidler, der gives tilsagn om. Med den samlede finansiering arbejdes der ud fra at prioritere transformation af enkelte bygningsdele frem for traditionel tagudskiftning på hele skolen.

Rolighedsskolen, Drifts- og Anlægsafdelingen (DA) samt Undervisning og Fritid har i 2020 været i proces for at afklare skolens fremtidige behov og muligheder. I juni 2020 behandlede Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt Børne- og familieudvalget en sag om fondsansøgninger om transformation/renovering af Rolighedsskolen.

Følgende puljer har været ansøgt eller forventes ansøgt i løbet af 2020/2021:

  • (2020) Villumfonden – midler til realisering af transformation af Rolighedsskolen - afslag.
  • (dec. 2020) Realdania COVID-19-indsats - Sammen om bæredygtigt byggeri; PRJ-2020-00400 Renovering af Rolighedsskolen – tilsagn om op til 750.000 kr.
  • (dec. 2020) Realdania – Bæredygtig transformation af folkeskole– optimering gennem samarbejdsprocesser i byggeprogramfasen – ansøgt beløb på 750.000 kr. Afventer svar i marts 2021.
  • (foråret 2021) Realdania forventes at annoncere fortsættelse om program om bæredygtighed i skoler - forventes at ansøge om midler til realisering af byggeriet. Hvis andre relevante fonde identificeres, søges de også.
  • (foråret 2021) Foruden fondsmidler indgås dialoger med leverandører af materialer om at støtte en bæredygtig transformation af Rolighedsskolen.

Midler fra Realdania
Der er i ultimo januar 2020 givet tilsagn om 750.000 kr. fra Realdania til rådgivning og implementering af en bæredygtig transformationsproces af Rolighedsskolen. I ansøgningen til Realdania er der ønsket midler til rådgivning om, hvordan en transformationsproces kan styres efter bygningscertificeringsordningen DGNB samt midler til implementering af bæredygtige tiltag som lys, varme og luft. Rådgivningsdelen har fokus på at skabe forankring af viden hos TEB og skolen. Rådgivningen skal ske i 2021, og implementeringen/byggeriet skal udføres i 2022 og 2023, hvis tilsagnet skal udnyttes.

Projektets værdi

Projektet på Rolighedsskolen skal være et eksempelprojekt på gennemførsel af transformationsprocesser af kommunale bygninger som skoler, daginstitutioner, plejecentre osv. – både med henblik på at bruge samskabelsesmetoder/udvidede brugerprocesser samt at reducere klimapåvirkningen i byggeriet. En del af projektets mål er derfor en forankring af viden hos medarbejdere i DA og på skolen. Byggeprogrammet vil blive udarbejdet af KHR Architecture, der er specialiserede i transformationsprocesser af skoler og at drive samskabelsesprocesser, hvor brugerne involveres til at skabe endnu ikke kendte løsninger. Projektet vil i høj grad være med til at opfylde de nævnte resultatmål i Strategi for bygnings- og anlægsoptimering, investering og udvikling og Politik for Byggeri og Anlæg.

På baggrund af Rolighedsskolens arkitektoniske kvaliteter, valg af KHR Architecture som rådgiver samt fokus på udvidet brugerinddragelse i programfasen vurderes det samlet, at fondsansøgninger om midler til realisering af byggeriet vil stå meget stærkt.

Rolighedsskolen forventes for fremtiden at have et stabilt børnegrundlag, som bl.a. understøttes af den nye børnehave, der tages i brug efter påske 2021 samt et attraktivt lokalområde for børnefamilier, hvor der udstykkes og bygges nye huse.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten for budget 2021-2024 er der afsat et rådighedsbeløb på i alt 10 mio. kr. på XA-894 Energimæssig renovering - Rolighedsskolen fordelt med 5 mio. kr. i hvert af årene 2021 og 2022.

Til gennemførsel af byggeprogramfasen, herunder rådgivning, gennemførsel af delprojektet om bæredygtighedsindsats finansieret af Realdania og afregning af fondsmoms m.v. søges en anlægsudgiftsbevilling på 2,55 mio. kr. og en anlægsindtægtsbevilling på 750.000 kr. Nettobeløbet på 1,8 mio. kr. søges finansieret af XA-894 Energimæssig renovering af Rolighedsskolen.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Nej.

Påvirkning renter og afdrag:

Nej.

Påvirkning anlægsrammen:

Ja med 750.000 kr., da dette forbrug ikke er medregnet i anlægsrammen.

Omprioritering indenfor anlægsrammen:

Nej, der er ikke i overensstemmelse med Direktionens beslutning af 11. december 2018, foretaget en tilsvarende reduktion i andre anlægsudgifter.

Afledte driftsudgifter:

Ikke opgjort på nuværende tidspunkt.

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ikke opgjort på nuværende tidspunkt.

Øvrige bemærkninger:

Ingen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. marts 2021

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 15. marts 2021

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Økonomiudvalget den 24. marts 2021

Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2021

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse samt Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at:

  1. Der arbejdes videre med planerne om en samlet transformation af Rolighedsskolen.
  2. Der forsøges indarbejdet yderligere finansiering af transformationen i investeringsoversigten for de kommende år.
  3. Ud af det samlede budget prioriteres transformation af enkelte bygningsdele frem for traditionel tagudskiftning på hele skolen.
  4. Der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2,550 mio. kr. og en anlægsindtægtsbevilling på 750.000 kr. til en byggeprogramfase for Rolighedsskolen. Nettobeløbet på 1,8 mio. kr. finansieres af XA-894 Energimæssig renovering - Rolighedsskolen.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 11. marts 2021, pkt. 13:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 15. marts 2021, pkt. 80:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

32. Kortlægning af inklusionsfremmende og specialpædagogiske indsatser under 9 timer på skolerne

Udskriv

Sagstema

Som opfølgning på anbefalingerne om en styrket inklusionsindsats fra PwC-analysen august 2020, blev det besluttet at validere analysens måling gennem en kortlægning af skolernes specialpædagogiske indsatser under 9 timer.

Kortlægningen blev igangsat i efteråret 2020 med det formål at skabe overblik over de inklusionsindsatser, der iværksættes på de enkelte skoler med henblik på at efterkomme de specialpædagogiske behov, der identificeres på skolerne.

Redegørelse

Kortlægningen bygger på nedenstående inklusionsforståelser:

Den lovmæssige ramme:

  • Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel.
  • Børn med særlige behov skal, så vidt muligt, ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning.
  • Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.

Thisted Kommunes børnesyn:

  • Rige læringsmuligheder og inkluderende læringsmiljøer, der giver børn og unge mulighed for at tilegne sig færdigheder på forskellige måder og opnå indflydelse på egen udvikling og læring.
  • Understøtte at barnet/den unge har et stærkt socialt netværk i og uden for skole og fritidstilbud, hvor de har gode relationer til andre børn og unge samt de voksne i deres nære miljø.

Thisted Kommunes inklusionsmålsætning:

  • Thisted Kommunes folkeskoler skal være inkluderende skoler, der skaber sociale og læringsmæssige fællesskaber for alle børn uanset alder, kompetencer og familiemæssige-, sociale-og kulturelle baggrunde og behov.
  • Målsætningen er, at alle elever oplever sig og opleves inkluderet fysisk, socialt og fagligt, så den enkelte elevs potentialer har optimale muligheder for udvikling.
  • Derudover skal alle elever med behov for særlig støtte tilbydes et kvalitativt skoleforløb, der er målrettet det enkelte barns behov.

Som udgangspunkt målrettes inklusionsindsatserne følgende:

  • Elever med behov for støtte i mindre end 9 klokketimer ugentligt.
  • Elever i børnehaveklasse til 3. klasse.
  • Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i børnehaveklasse til 6. klasse.
  • Elever med behov for supplerende undervisning og anden faglig støtte.
  • Elever med behov for AKT, tidlig læsehjælp, støtte på hold/klasse, holddannelse, IT-kompensation og sproglige vanskeligheder.
  • Udviklingen af et mangfoldigt og inkluderende læringsmiljø.

Inklusionsindsatserne er generelt identificeret som følger:

  • To-lærertimer
    • Anvendes primært jævnt fordelt på alle klasser og skemalagt hen over hele året
    • Nogle skoler har fleksible behovsindsatser, der justeres i omfang og flyttes klasserne imellem hen over året
  • Pædagoger/undervisningsassistenter
    • Anvendes primært i indskolingen målrettet adfærdsregulering af enkeltelever eller mindre grupper af elever.
    • Anvendes ofte i forbindelse med store indskolingsklasser (28 elever).
  • AKT
    • Anvendes primært på enkeltelever i trivselsudfordringer.
  • Holddannelse
    • En del skoler holddeler på tværs af klasser i de praktisk-musiske fag – ofte pga. små faglokaler.
    • Hurup, Tingstrup, Østre og Nors Skoler har etableret små faste hold for enkeltelever i særlige udfordringer.
  • Klasseindsatser
    • Ikke alle skoler iværksætter klasseindsatser. Snedsted, Hanstholm og Hurup Skoler anvender systematisk diamantforløb i flere klasser målrettet styrkelse af klassens fællesskab. På andre skoler gennemføres diamantforløb i en enkelt udfordret klasse.
    • Koldby Skole afvikler dagligt 45 minutters ”Fællesskabsbånd” for alle elever med fokus på trivsel og bevægelse.
  • IT-kompenserende hjælpemidler
    • Skolerne indstiller elever og undervisere til kurser hos KCL. Opfølgning sker i et samarbejde mellem KCL og den enkelte skole.
    • Anvendes på alle skoler målrettet enkeltelever. Bedsted Skole oplever selv at have en større andel af elever med behov for læse- og skrivestøtte.
  • Sprogstøtte
    • Ikke alle skoler har elever med behov for sprogstøtte.
    • De fleste skoler giver støtten som ugentlige timer til enkeltelever. Østre Skole tilbyder desuden undervisning i DSA.
  • Supplerende undervisning og anden faglig støtte
    • Skoler, der er tildelt midler fra ”elevløftspuljen”, prioriterer i særlig grad faglig støtte/supplerende undervisning af enkeltelever.
    • Støtten gives til enkeltelever på alle skoler – enten i eller udenfor klassen.
  • Sensorisk støtte fx motorik, afskærmning, hørebøffer ol.
    • Anvendes på alle skoler målrettet enkeltelever.
  • Tidlig læsehjælp/Vaks
    • Det er et krav i Thisted Kommune, at skolerne iværksætter Tidlig Læsehjælp i indskolingen. Begge indsatser er læseindsatser målrettet enkeltelever.
  • Familieklasser/forældrevejledning
    • Etableret på Hanstholm og Østre skoler målrettet enkeltelever og deres forældre.
  • Ordblindecaféer
    • Er under udvikling på Snedsted og Hurup Skoler målrettet enkeltelever og deres forældre.
  • Fremmødeindsatser
    • Campus10 og Hurup Skole tilbyder i samarbejde med PPR tidlig ”forårsstart” for særligt udsatte elever i overgangen fra hhv. 9. til 10. klasse og fra 6. til 7. klasse.

Konklusion:

Inklusionsindsatserne kan kategoriseres som følger:

  • Indsatser og støtte for hele klassen/læringsmiljøet
  • Individuelle indsatser og individuel støtte i klassen/SFOen
  • Individuelle indsatser og individuel støtte på mindre hold

Kortlægningen viser, at skolerne har et bredt og varieret udbud af mellemformer målrettet elever i mange forskellige former for særlige vanskeligheder. Skolerne anvender i langt overvejende grad deres ressourcer til inklusion og specialpædagogisk bistand på indsatser målrettet enkeltelever, elever og mindre grupper af elever med særlige faglige og/eller sociale udfordringer. Det samme gælder skolernes brug af PPRs konsultative bistand.

Der er stor variation skolerne imellem i forhold til inddragelse af bistand fra PPR. Hannæs-Østerild og Nors skoler benytter stort set ikke denne mulighed i forhold til deres inklusionsindsatser, og Bedsted og Sjørring skoler inddrager ofte PPR i både klasseindsatser og individuelle indsatser. Sjørring Skole har frem for individuelle indsatser valgt at målrette sine inklusionsindsatser som klasse- og holdindsatser og henter i vidt omfang bistand hos PPR.

Inklusionseftersynet kom i deres afrapportering, maj 2016, med en række anbefalinger. Den første af disse peger netop på behovet for et bedre sprog og begrebsbrug - væk fra at tale om ”inklusion af elever” til at tale om ”inkluderende læringsmiljøer”. Et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle elever – og særligt elever med særlige behov.

Skolerne iværksætter kun i begrænset omfang klasseindsatser og da oftest som indsatser i en enkelt klasse med særlige adfærds- og trivselsudfordringer i forhold til en eller få af klassens elever.

Kortlægningen underbygger således, at der (fortsat) er behov for opmærksomhed på udviklingen af læringsmiljøer, der afspejler og imødekommer den forskellighed, der er i elevgruppen, og bør således give anledning til, at både forvaltning, skoler og PPR også fremadrettet rammesætter, at ressourcer til inklusionsindsatser i højere grad anvendes på klasseindsatser målrettet udviklingen af et mangfoldigt og inkluderende læringsmiljø, frem for, som det ofte er tilfældet i dag, at være bundet til enkeltelever.

Perspektivering

Forvaltningen er i dialog med skolelederne om muligheden for, at den del af ressourcerne, der lige nu tildeles enkeltelever som specialpædagogisk bistand, med fordel kan tildeles skolerne som en pulje til bl.a. udvikling af inkluderende læringsmiljøer.

Forvaltningen vil løbende følge op på kortlægningen.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at:

  1. Kortlægningen tages til efterretning.
  2. Forvaltningen arbejder videre med en model for decentralisering af enkeltintegrationsmidlerne.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Til toppen

33. Udmøntning af "Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunen"

Udskriv

Sagstema

Thisted Kommune har indgået lokalaftale med Thy-Mors Lærerkreds om udmøntning af "Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne".

Redegørelse

Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) indgik i august 2020 en aftale om læreres og børnehaveklasselederes arbejdstid "Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne".

Aftalen omfatter lærere, børnehaveklasseledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale indgået mellem KL og LC. Kernen i aftalen er et forpligtigende samarbejde, der understøtter lærernes og børnehaveklasseledernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven. Udmøntningen af lokalaftalen er indgået med hjemmel i aftalens § 19, der giver mulighed for, at man lokalt indgår aftale om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer aftalen. Aftalen har virkning fra august 2021.

Den lokale aftale om udmøntning er blevet til i et samarbejde mellem Thy-Mors Lærerkreds, lokalafdelingen af Skolelederforeningen i Thisted Kommune, og Thisted Kommunes Undervisningsafdeling i perioden december 2020 - marts 2021. Aftalen gælder for skoleåret 2021-2022.

Både den centrale og den lokale aftale er vedlagt sagen som bilag.

Retsgrundlag

Aftale om arbejdstid for undervisere i kommuner indgået mellem KL og LC, august 2020.

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Udmøntningen af aftalen baseres på, at det gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne er 750 timer pr. år, hvilket honorerer Thisted Kommunes budgetaftale for 2021.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Område-MED Undervisning- og Fritid den 23. marts 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

34. Ansøgning om bidrag fra A. P. Møller Fonden til at højne elevernes læselæring gennem opkvalificering af skoleledelser med henblik på at skabe varige faglige forbedringer i Thisted Kommunes folkeskoler

Udskriv

Sagstema

Orientering om fondsansøgning til kompetenceudvikling af skoleledere.

Redegørelse

I forlængelse af "Program for Læringsledelse" ønsker Undervisning- og Fritid at ansøge A. P. Møller Fonden om bidrag til en opkvalificering af skoleledelserne. Ansøgningen handler om at opkvalificere den pædagogiske ledelsespraksis med henblik på at skabe varige læsefaglige forbedringer for den enkelte elev i Thisted Kommunes folkeskoler.

Når ledere gør en forskel for, hvad lærerne gør i undervisningen, gør det en forskel for elevernes læring. Vi ønsker derfor at opbygge en stærk elevcentreret ledelsespraksis, der bidrager til at skabe vedvarende forbedringer af undervisningen med henblik på at styrke elevernes læselyst, øge deres læsefærdigheder og på sigt øge deres læringsudbytte og - færdigheder generelt.

Pædagogisk ledelse

Forskningen peger på ledelse af lærernes læring som værende særlig betydningsfuld for skolens resultater. Der peges på, at skoleledelse i langt højere grad skal beskæftige sig med kerneopgaveløsningen og med at lede lærere og pædagoger i arbejdet med undervisning og læring.

Forskningsresultater viser samtidig, at ledelse af undervisning og læring har betydning for elevernes læring og udvikling og dermed altså for deres læseudvikling. Samtidig stiller folkeskoleloven krav til den del af ledelsesopgaven, der går tæt på undervisning og læring med sin målsætning om at skabe lige og bedre læringsmuligheder for alle elever. I praksis kan det imidlertid være en stor udfordring at lede undervisning og læring, og der findes ikke mange undersøgelser af, hvordan denne ledelsespraksis konkret kan se ud.

Status på pædagogisk ledelse i Thisted Kommune

I den seneste kortlægning i Program for Læringsledelse ses det, at lederne i Thisted Kommune besvarer spørgsmålene inden for hovedområdet “Pædagogisk ledelse” som markant lavere end hovedområderne “Skolekultur” samt “Ledelse af skolens arbejdsmiljø”. Samtidig ses det i kortlægningen, at lederne fremadrettet ønsker at opprioritere tid til pædagogisk ledelse.

Når lærerne i Program for Læringsledelse er blevet spurgt, om ledelsen forholder sig kritisk til deres praksis, er der en relativ stor andel af lærerne, som ikke oplever, at dette er tilfældet. 22 % af lærerne mener, at det ’passer dårligt, at ledelsen forholder sig kritisk til medarbejdernes praksis’, mens 40 % mener, at det ’passer nogenlunde’. De kvantitative data viser samtidig, at der er en positiv sammenhæng mellem lærernes samarbejde og deres oplevelse af, at ledelsen forholder sig kritisk til deres lærerpraksis.

Kortlægningen i Program for Læringsledelse viser samtidig, at 83 % af skoleledelserne er enige i, at de skal forholde sig kritisk til medarbejdernes praksis. Den resterende del af skolelederne svarer, at de kun i mindre grad skal forholde sig kritisk til medarbejdernes praksis. Tidligere undersøgelser viser desuden, at danske lærere angiver, at de sjældent får feedback fra deres skoleledelse, og at den feedback de får, ikke er baseret på grundig vurdering af deres undervisning.

En nyligt gennemført spørgeskemaundersøgelse viser, at 60 % af skolelederne oplever, at de i høj eller nogen grad mangler kompetenceudvikling i forbindelse med den pædagogiske ledelsesopgave. Mere specifikt efterspørger skolelederne kompetencer til fx at kunne initiere og støtte lærernes samarbejde om at udvikle undervisning og læring, give feedback og sparring til lærerne samt analysere og diskutere data om elevernes læringsudbytte med lærerne.

En vigtig opgave fremover i elevcentreret skoleudvikling bliver derfor, at skoleledelserne i Thisted Kommune tilegner sig kompetencer i at gå mere tydeligt, aktivt, kritisk og kompetent ind i den pædagogiske ledelse af lærernes praksis.

Læsning

Jf. aftale om justering af folkeskolereformen skal der være flere stærke læsere i folkeskolen. Elevernes læseglæde skal øges og antallet af svage læsere skal reduceres ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Gode læsefærdigheder er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i alle fag, og der er en sammenhæng mellem lysten til at læse, og hvor god man er til det.

Studier har vist, at de elever, der har de bedste læsefærdigheder som 15-årige, har en stor chance for at starte på en videregående uddannelse, hvorimod de, der i udgangspunktet har ringere læsefærdigheder, oftere kommer ud på arbejdsmarkedet uden uddannelse efter grundskolen eller med en ikke-boglig uddannelse. Elevernes tillid til egen faglige formåen løftes markant, når eleverne kan læse og føler sig som læsere.

Status på læsning i Thisted Kommunes folkeskoler

Af kvalitetsrapporten for Thisted Kommunes folkeskoler 2018/1019 fremgår følgende, når det handler om elevernes resultater i de nationale tests vedr. læsning

  • Målet om at have 80 % dygtige læsere er ikke opnået.
  • Andelen af de allerdygtigste læsere skal stige år for år: det er opnået i 4. klasse og ellers ikke.
  • Andelen af de dårligste læsere skal reduceres år for år: det er opnået i 4. og 6. klasse og ellers ikke.

Den seneste kortlægning fra Program For Læringsledelse efteråret 2019 viser i runde tal, at knap 1000 elever ud af de adspurgte 4000 elever, svarer "lidt uenig" eller "uenig" til udsagnet “Jeg kan lide at læse”.

Et udtræk fra den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen i efteråret 2019 viser desuden, at andelen af elever, der vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats, ligger højere i Thisted Kommune, end hvad der er forventeligt for gruppen.

Samtidig tegner data et billede af et skolevæsen med stor variation i elevpræstationerne skolerne imellem.

For skoleåret 2018-19 var variationen i karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag fra den lavest til den højest præsterende skole på 1,6 (fra 5,5 - 7,2) og for dansk læsning på 2,7 (fra 3,8 - 6,5).

Samlet for dansk læsning placerer Thisted Kommune sig 0,3 under landsgennemsnittet.

Læseindsatser i Thisted Kommune

  • Udarbejdet Handleplan for sprog og læsning som en ramme for det fælles arbejde på 0 - 18 års området.
  • Fået ⅓ af skolerne med i Undervisningsministeriets arbejde med “Læselyst”.
  • Øget normering i Kompetencecenter for læsning.
  • Opkvalificeret børnehaveklasselederne med modulet; Pædagogkompetencer og dansk.
  • Investeret i gode fysiske læsemiljøer på alle skolebibliotekerne.
  • Politisk krav om at SFO’ernes tilbud også understøtter sprog og læsning.
  • Kontinuerligt uddannet læsevejledere og udvikling af den måde hvorpå læsevejlederne understøtter skolens øvrige lærere i arbejdet med læsning blandt eleverne.

Dét, der skal koble de enkelte læseindsatser til elevernes læringsudbytte, er en stærk elevcentreret skoleledelse.

Ansøgning om bidrag fra A. P. Møller Fonden

Baggrunden for vores ansøgning bygger på en antagelse om, at der, i koblingen af Thisted Kommunes læsefaglige initiativer og skoleledelsernes ledelsesopgaver og -praksisser, er potentiale til at fremme elevernes læsefaglige udvikling (på kort sigt) og elevernes generelle trivsel og faglige udvikling (på langt sigt).

Vi har derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for skolelederne og forvaltningen, som har indhentet forslag fra 5 forskellige udbydere, og på den baggrund besluttet at arbejde videre med COK om et 3 årigt kompetenceudviklingsforløb for alle skoleledelser med start august 2021. Se bilag.

Ansøgningen kvalificeres yderligere af arbejdsgruppen bag "Handleplan for sprog og læsning".

Deadline for ansøgning er den 7. oktober 2020.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Økonomiske konsekvenser

Ansøgningens økonomiske omfang er endnu ikke endelig fastlagt, men der forventes ansøgt om et bidrag i størrelsesordenen 1 - 1,5 mio. kr. over en 3-årig periode.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Område-MED Undervisning og Fritid den 23. september 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 1. september 2020, pkt. 140:

Taget til efterretning.

Sagen genoptages

Der er givet tilsagn fra A. P. Møller Fonden om bevilling til ansøgningen. Der er bevilliget hele det ansøgte beløb, som er 2.317.600 kr.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

35. Tilsyn 2020 på dagtilbudsområdet

Udskriv

Sagstema

Tilsyn 2020 på dagtilbudsområdet.

Redegørelse

Børne- og Familieforvaltningen har gennemført uvildige PULS (Pædagogiske Udviklings- og Læreplans Samtaler) tilsynog uanmeldte tilsyn i kommunens dagtilbud, dvs. kommunale og private daginstitutioner, kommunal dagpleje samt private pasningsordninger.

Tilsynene blev foretaget i henhold til § 5 i Dagtilbudsloven, der betoner, at ”Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter Dagtilbudsloven og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder de mål og rammer, der er fastsat efter lovens § 3”.

Dagtilbudsloven § 3 a Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser på området. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af afsnit II, og til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf.
§ 19, stk. 2, i lov om social service.

Kommunen skal derfor føre pædagogisk tilsyn med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, indeholdende bl.a.:

  • Barnesynet
  • Dannelse og børneperspektiv
  • Legen
  • Læring
  • Børnefællesskaber
  • Pædagogisk læringsmiljø
  • Hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes
  • Hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring
  • Hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etableringen af det pædagogiske læringsmiljø for børn
  • Hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges det pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Forvaltningen har udarbejdet en handleplan for, hvorledes tilsyn skal afholdes i Thisted Kommune; "Handleplan for tilsyn", som senest er godkendt december 2020 på Børne- og Familieudvalgets møde.

Der er blevet afholdt uvildigt PULS tilsyn i:

  • 20 kommunale daginstitutioner
  • 17 private daginstitutioner
  • 124 dagplejere og private pasningsordninger

Der er blevet afholdt uanmeldt tilsyn i:

  • 18 kommunale daginstitutioner
  • 10 private daginstitutioner
  • 7 dagplejere og private pasningsordninger.

Tilsynene blev gennemført i perioden august 2020 - januar 2021, hvor dagtilbuddene måtte agere ud fra skiftende restriktioner grundet Corona. De sidste uvildige tilsyn blev gennemført virtuelt i januar 2021 via Teams. Grundet Corona-restriktioner var det ikke alle daginstitutioner, der fik uanmeldt tilsyn. I perioden med den Nordjyske nedlukning og i januar 2021 var det ligeledes ikke muligt at have eksterne personer fysisk til stede i institutionerne.


På baggrund af tilsynene er der udarbejdet en samlet rapport, hvor hovedkonklusionen fremhæves her:

"Overordnet er daginstitutionerne af tilstrækkelig eller god kvalitet.Nogle institutioner havde en virkelig god kvalitet, det var dog få institutioner der havde implementeret alle elementer fra den styrkede pædagogiske læreplan. Fristen for implementering og lokal pædagogisk læreplan blev grundet Corona udsat til juni 2021, så alle dagtilbud overholdt lovgivningen".

De nedenstående fire kategorier for kvalitet i Dagtilbud er fra EVA, Danmarks evalueringsinstituts undersøgelse af dagtilbud i Danmark, der bygger på ECERS undersøgelser:

  • UTILSTRÆKKELIG KVALITET - Den utilstrækkelige kvalitet betyder, at der eksisterer mangler i det observerede læringsmiljø. Det kan fx være mangel på legematerialer eller manglende brug af de tilstedeværende materialer. Utilstrækkelig kvalitet kan også betyde manglende opmærksomhed fra personalet samt for få eller negative interaktioner mellem børnene og det pædagogiske personale.
  • TILSTRÆKKELIG KVALITET - Den tilstrækkelige kvalitet betyder, at der er et tilstrækkeligt antal tilgængelige legematerialer til stede på stuen. Det betyder også, at der er observeret interaktioner, som giver børnene et minimalt, men dog tilstrækkeligt niveau af omsorg og opmærksomhed. Det kan være, at personalet jævnligt eller i nogen grad taler og interagerer med børnene. Tilstrækkelig kvalitet kan fx også betyde, at krav til sikkerhed og hygiejne i nogen grad opfyldes.
  • GOD KVALITET - God kvalitet kan betyde, at der er flere tilgængelige legematerialer samt en fysisk indretning, der understøtter læringsaktiviteter. Det kan også betyde, at personalet i højere grad interagerer med børnene og involverer sig i deres lege og aktiviteter på en nysgerrig og berigende måde.
  • FREMRAGENDE KVALITET - Ved den fremragende kvalitet er stort set alle kvalitetskriterier opfyldt. Læringsmiljøet er således rigt på tydelige lege og læringsområder, som i særlig grad stimulerer børnenes leg og læring og skaber trygge rammer for børnene. Det pædagogiske personale er fokuserede på børnenes tryghed og omsorg, og de stimuleres til læring og udvikling gennem rigelig interaktion og samtale.

Der var ingen dagtilbud der blev givet påbud eller anmærkninger. Det dagtilbud, der i 2019 fik påbud, og de tre dagtilbud, der fik besked om, at deres læringsmiljøer var af utilstrækkelig kvalitet, havde alle i nogen eller høj grad højnet kvaliteten.

Udviklingspunkter fra tilsynene:

  • Grundet Corona var de indendørs læringsmiljøer ikke af høj kvalitet, men børnene var også mest ude.
  • Der var skruet ned for samarbejdet med lokalsamfundet og sammenhænge mellem dagpleje og daginstitution samt mellem daginstitution og skole.
  • Mange dagplejere og daginstitutioner er udfordret med dokumentation og evaluering.
  • Daginstitutionerne er overordnet set udfordret med at bruge medier og teknologi i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Heldagslæringsmiljø.

Forvaltningen vil i foråret følge op på tilsynene med PULS-samtaler (Pædagogiske Udviklings- og Læreplans Samtaler) i de kommunale daginstitutioner. Baggrunden for PULS er at få en dialog om udviklingen af dagtilbuddene.

Temaerne for PULS lederdialogerne i 2021 er:

  • KID Aktionslæring og evaluering af læreplanen– hvordan arbejder institutionerne med det?
  • Praksisfortælling, inklusion og børnesyn.
  • Heldagslæringsmiljø.

Temaerne er valgt på baggrund af tilsyn i 2020, som pegede på, at der er et udviklingspotentiale, og at dagtilbuddene selv ønsker at have særligt fokus på dette. De ligger også i tråd med de fokusområder vedr. kvalitet i Dagtilbud, som vi har valgt at arbejde med i 2021:

  • Evaluerende praksis

Den styrkede pædagogiske læreplan stiller krav til, at dagtilbuddene etablerer en evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere dagtilbuddene. Det er ikke hensigten, at det enkelte barn skal evalueres. Fokus skal derimod være på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Aktionslæring, som var den bærende del af vores kompetenceudvikling i 2019 og 2020, skal understøtte denne proces. Derved er der fortsat fokus på et højt uddannelses- og kompetenceniveau i vores dagtilbud.

  • Inklusion

Vi skal altid have fokus på børnesynet, og i 2021 tager vi fat på børnesyn ud fra et inklusionsperspektiv. Den styrkede pædagogiske læreplan understreger vigtigheden af, at alle børn er en betydningsfuld del af børnefællesskaberne. Det gælder også børn i udsatte positioner, ligesom deres forældre også er en betydningsfuld del af forældrefælleskabet.

  • Legepladsens læringsmiljøer

I 2019 og 2020 har der været meget fokus på indendørs læringsmiljøer, hvorfor vi nu retter fokus mod de udendørs læringsmiljøer – i særdeleshed legepladsen.

Den samlede Tilsynsrapport, Resultatkvalitet 2020, er vedhæftet sagen.

Institutionerne har fået udarbejdet individuelle tilsynsrapporter, som skal være offentlige tilgængelige på deres hjemmesider på samme måde som den lokale lærelæreplan og evaluering af læreplanen.

Dagplejen og de private pasningsordninger har også individuelle tilsynsrapporter, men disse er ikke offentligt tilgængelige. Der også ført legepladstilsyn og tilsyn med røgfrie miljøer.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Område-MED Dagtilbud, PPR, Kultur og Familie - til efterretning - den 21. april 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at tilsyn på Dagtilbudsområdet 2020 godkendes.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

36. Scenarier for Tandplejens fremtid

Udskriv

Sagstema

Der skal træffes beslutninger omkring Den Kommunale Tandplejes fysiske rammer i fremtiden.

Redegørelse

Børne- og Familieudvalget besluttede på deres møde den 1. december 2020, at der skulle arbejdes videre med to forskellige scenarier:

Scenarie 1: Sammenlægning af de tre eksisterende klinikker til en samlet klinik på Østre Skole.

Scenarie 2: Udlicitering af opgaven med kommunal tandpleje til det private praksisområde.

Børne- og Familieforvaltningen har efterfølgende arbejdet videre med de to scenarier, som der nu fremlægges til endelig godkendelse på et mere oplyst grundlag, hvor de forskellige scenariers perspektiver, muligheder og konsekvenser uddybes yderligere.

Der er i sagens natur tale om to meget forskellige scenarier, som går i hver sin retning. Henholdsvis en styrkelse af kommunalt drevet tandpleje, og en afvikling af den nuværende kommunalt drevne tandpleje. Sagsfremstillingen af de to scenarier er lavet med respekt for begge scenariernes fordele og ulemper, og underbygget af en række oplysninger af statistisk, økonomisk og faglig karakter.

Baggrund

Baggrunden for et øget fokus på Thisted Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje, er et presserende behov for fornyelse. Dels af gammelt og nedslidt udstyr og dels af utidssvarende rammer, herunder mangel på personalefaciliteter, der lever op til de arbejdsmiljømæssige lovkrav. Alt sammen noget som er beskrevet i tidligere sagsfremstilling. Således tager ønsket om en sammenlægning af de tre klinikker bl.a. afsæt i spørgsmålet om, hvorvidt man bør bekoste renovering af tre klinikker eller snarere kikke på de økonomiske, faglige, logistiske og rekrutteringsmæssige fordele ved en sammenlægning.

Forslaget om en udlicitering af kommunens samlede opgave med Børne- og ungdomstandpleje, som er vokset ud af Børne- og Familieudvalgets drøftelser om emnet, bærer nogle af de samme potentialer, som sammenlægnings-løsningen, da der jo også her spares på renovering og udskiftning af udstyr. Derfor er der lagt vægt på en række økonomiske faktorer og et blik på, hvordan man i andre kommuner i Danmark har valgt at løse opgaven.

Der findes i Danmark tre forskellige konstellationer i måden at drive Børne- og ungdomstandpleje efter sundhedsloven. De fordeler sig således:

Konstellation

Antal kommuner*

Ren kommunal drift

Maximalt 78 kommuner

Kombination af Kommunal og privat drift

Minimum 14 kommuner

Ren udliciteret drift til privatpraksis

6 kommuner

(Morsø, Fanø, Ærø, Læsø, Odsherred, Vallensbæk)

*Tallene er fra 2016 og fremkommer ved en gennemgang af kommunale hjemmesider, foretaget af ATO (Ansatte Tandlægers Organisation).

I de kommuner, der benytter en kombination af kommunal og privat drift, er det typisk mindstedelen, der ligger i privat regi, og det er typisk afdækning af et geografisk område, der før strukturreformen i 2007 havde været en selvstændig praksiskommune. Tendensen har siden strukturreformen i 2007 været, at kommunerne har opsagt aftaler med privat tandlægepraksis og hjemtaget opgaven primært for at opnå besparelser, i det de kommunale klinikker har kunnet levere tandplejeydelsen billigere end privat tandlægepraksis (Kilde: ATO).

I Thisted Kommune har vi en kombination af kommunal og privat drift, med en afdækning af de tidligere Hanstholm og Sydthy kommuner via en fastpris aftale med 9 private klinikker, hvoraf de 5 klinikker dækker langt størstedelen. Derudover har alle kommunens børn og unge adgang til Ortodonti (tandregulering) i driftsfællesskabet Center for Tandregulering i Nordvestjylland (CTN). Fordelingen af kommunens totale Børne- og ungdomstandpleje ser pr. 1. januar 2021 således ud:

Kategori

Antal børn/unge

Procent

Kommentarer

Private klinikker

2.593

30,7%

Under fastprisaftalen: 2.554

Fritvalgsordningen: 39

Kommunale klinikker

5.860

69,3%

Østre: 2.622

Tingstrup: 1.748

Snedsted: 1.260

0-1 årige som endnu ikke har fået tildelt privat tandlæge: 230

CTN i Struer

8.453

100%

Alle børn og unge (0-17 år)

De 2 scenarier

I det følgende er de 2 scenarier fremstillet, så de umiddelbart kan sammenlignes. Dels på økonomien og dels med perspektiver på serviceniveau, kvalitet og sammenhængskraft. Dog er det væsentligt at være opmærksom på, at ikke alle parametre har et økonomisk potentiale. Som det fremgår af ovenstående, er Morsø Kommune en af de kommuner, der har valgt løsningen med private aktører. Morsø er valgt som eksempel i denne fremstilling, fordi det er den af de seks kommuner med privatpraksisløsning, som skønnes, både kulturelt og socioøkonomisk, at danne det bedste sammenligningsgrundlag i fremstillingen af scenarie 2.

Scenarie 1 - Sammenlægning

Tingstrup og Snedsted klinikkerne lægges sammen med klinikken på Østre Skole, enten via en ombygning med inddragelse af nogle af skolens kvadratmeter (1a), eller via en tilbygning (1b). Samt udskiftning af nedslidt udstyr.

Løsning 1a tager ikke højde for de øgede personalemæssige pladskrav, der knytter sig til restriktionerne under Corona-pandemien.

Tegninger:

  • 1a: nr. 13 + nr. 18
  • 1b: nr. 14 + nr. 17

Fordele:

  • Nemmere dækning af sygefravær
  • Mere effektiv planlægning af personalefordeling
  • Nemmere at tage ekstra patienter ind (akutte)
  • Personalemæssigt:
    • Bedre mulighed for teamdannelse (tandlæge/tandpleje/klinikassistent)
    • Bedre muligheder for rekruttering af medarbejdere (særligt tandlæger)
    • Bedre kollegialt sammenhold
    • Større mulighed for faglig sparring
  • Mere lighed i serviceudbud
  • Østre er placeret tæt på diverse ungdomsuddannelser
  • Etablering af lovpligtige omklædnings- og badeforhold (arbejdsmiljø)
  • Nyt udstyr i stedet for nedslidt
    • Reduktion af udgifter til reparationer
    • Reduktion af tid til reparationer
  • Bedre udnyttelse af ressourcer
    • Færre tomme ”stoledage”
    • Reduktion af intern kørsel/kørepenge/tid
    • Færre udgifter til kliniklicenser (Styrelsen for Patientsikkerhed)
    • Stordriftsfordel giver for eksempel færre udgifter til serviceaftaler og, vedligehold
  • Bedre mulighed for tilpasning af åbningstider i forhold til behov hos målgrupperne

Samlet set vil en realisering af dette scenarie betyde et betydeligt bedre behandlings-flow og brugeroplevelse. Det er til gavn for alle børn og unge i kommunen, at vi kan mindske antallet af ”tomme stole” og driftsnedbrud (som følge af reparationer). Samtidig vil oplevelsen af at blive budt velkommen, i moderne og renoverede faciliteter, give større tryghed og et bedre helhedsindtryk hos børn og unge og ikke mindst de forældre, der er med i klinikken. Muligheden for øget åbningstid vil kunne lette tilgangen til tandpleje for familier, der kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Ulemper

Der vil blive længere vej til tandpleje for de af kommunens børn og unge, som bor i og omkring Snedsted. Dog er der allerede i dag en del børn i omegnen af Snedsted, der kommer til Thisted og får behandlinger.

Økonomi

Scenarie

1a

1b

Samlede omkostninger ved køb af udstyr

4,7 mio. kr.

5,8 mio. kr.

Samlede omkostninger ved leasing af udstyr

3,7 mio. kr.

+ 0,15 mio. kr./år i 7½ år

4,8 mio. kr.

+ 0,15 mio. kr./år i 7½ år

Samlet besparelse på sammenlægning ift. nuværende

0,5 mio. kr. + 0,4 mio. kr./år

0,5 mio. kr. + 0,4 mio. kr./år

Scenarie 2 - Udlicitering

Udlicitering af Børne- og ungdomstandplejen i Thisted Kommune, indeholdende den del af den kommunale tandplejeopgave der kan varetages af private aktører. Der etableres kommunale konsulentfunktioner (Tandlæge og Klinikassistent eller Tandplejer) til det forebyggende og tværgående arbejde.

Fordele:

  • Kommunens økonomi belastes ikke med fornyelse af nedslidt tandlæge udstyr.
  • Hvis der mod forventning kan indgås en fastprisaftale på private aktører, kan der evt. være en besparelse på området. (Hvis der indgås aftale om børnetandpleje på regning, kan det betyde en stor variation i omkostningerne).
  • Det åbner mulighed for en styrkelse af det lokale private erhvervsliv.
  • Over en årrække vil de større klinikker kunne oparbejde kompetencer i børnespecialet*.

Ulemper:

  • Tandplejens vigtige samarbejde med dagtilbud, skoler, sundhedspleje, bosteder, klubtilbud, kan let blive forringet eller ophøre.
  • Behandlinger af sårbare og udsatte børn og unge, kræver ekstra tid og omsorg. Der kan være en bekymring i forhold til forskellige private aktørers muligheder for at løfte den opgave.
  • En forringelse af et ensartet højt serviceniveau (ulighed i sundhed).
  • Usikkerhed omkring det gode samarbejde i CTN.
  • Mulighederne for at arbejde med fremskudthed og tidlig opsporing forringes.
  • Mulighederne for styrkelse af et samlet børnespeciale* forsvinder.
  • Kvalitetskontrol og tilsyn kan blive en stor opgave, hvis opgaven spredes.
  • Det nuværende personale (17 personer) skal afskediges.
  • Det gennem mange år oparbejdede børnespeciale* forsvinder.

* Børnespecialet: At undersøge og behandle børns tænder er en særlig disciplin, som kræver pædagogisk indsigt samt kendskab til og samarbejde med det socialfaglige område. Den kommunale Tandpleje i Thisted har mange års opsamlet viden og kompetencer på børneområdet ikke mindst med de sårbare og udsatte børn og unge.

Økonomi

Der kan i sagens natur ikke fastsættes nogen pris på dette scenarie, da det må bero på et licitationsudbud, og den prisaftale der efterfølgende indgås. Når man kikker på Morsø Kommune, som i 2020 havde et samlet budget på 5,85 mio. kr. finder man en pris pr. barn på ca. 1.537 kr./år, hvis man tæller alle børn og unge (0-17 år) med. Men da man på Mors indkalder barnet første gang ved 3 års alderen, er der reelt tale om et tilbud til børn og unge (3-17 år), og så lander prisen på 1.700 kr./år. Denne pris er inkl. Ortodonti (tandregulering).

Da vi i Thisted Kommune har et serviceniveau, der ligger højere end på Mors, hvor vi ser børnene allerede fra 8 måneders alderen, skal vi medregne alle årgange (0-17 år), og så bliver den samlede pris ca. 15,2 mio. kr. Hertil skal så tillægges udgifter til Specialtandpleje, Socialtandpleje, Tandlægekonsulent funktion og det administrative og koordinerende og forebyggende samarbejde med dagtilbud, skoler, institutioner og den lokale sundhedstjeneste. Den estimerede pris på disse funktioner er 2 mio. kr. Altså et samlet budget på ca.: 17,2 mio. kr.

Driftsområde

Pris uden

tandregulering

Pris med

tandregulering

Kommentar

Morsø Børne- og

ungdomstandpleje

?

1.700 kr./barn/år

Vi kender kun prisen inkl. Tandregulering, da opgaven udliciteret sådan.

Thisted Børne- og

Ungdomstandpleje

(kommunale del)


1.178 kr./barn/år


1.676 kr./barn/år

Prisen for tandregulering (CTN) er 498 kr./barn/år

Thisted Børne- og

Ungdomstandpleje

(private del)

1.588 kr./barn/år

(fastprisaftalen)

2.086 kr./barn/år

Prisen for tandregulering (CTN) er 498 kr./barn/år

I ovenstående oversigtstabel ses det at den kommunale del af Thisteds Børne- og Ungdomstandpleje, dels er væsentligt billigere end den private del, og dels at den på trods af den relativt dyre tandreguleringsløsning i CTN, er lidt billigere end Morsøs tandplejeløsning.

Sammenligningsperspektiver

I fremstillingen af de to scenarier er der både tal som er udtryk for et retvisende øjebliksbillede, og der er tal som er estimeret efter bedste evne. Det giver en vis usikkerhed i grundlaget for at sammenligne de to scenarier. Umiddelbart er der ikke den store økonomiske forskel på scenarierne, og det giver anledning til at kikke på, hvad det er, man får for pengene i hvert enkelt scenarie. Det er der god grund til, da det handler om børn og unge og deres start på livet. Den forebyggende indsats på tandplejeområdet, og særligt blandt de sårbare og udsatte familier, har en væsentlig betydning på længere sigt.

I en opsummering af det foreliggende materiale synes de mest tungtvejende argumenter for hver af de to scenarier at fordele sig således.

  • I tilfælde af en udlicitering spares der en betydelig udgift til renovering og udskiftning af udstyr, og der sker en styrkelse af det private tandplejefaglige erhverv.
  • I tilfælde af en sammenlægning og fastholdelse af kommunalt drevet tandpleje bevarer man det gennem mange år opbyggede børnespeciale, og man sikrer, at også tandplejen er en del af sammenhængskraften internt i Thisted Kommune.

Yderligere vurderingsgrundlag

Der er en række kapacitetsmæssige, rekrutteringsmæssige og organisatoriske faktorer, der bør tages i betragtning i vurderingen af de to scenarier.

  • Samarbejdet mellem private aktører og kommunens administrative afdelinger og institutioner ses ofte betydeligt vanskeliggjort, da private aktører ikke honoreres for den tid, de bruger på alle de små interaktioner og relationsdannende møder, som er mulighedsbetingelsen for sammenhængskraft og dermed også god borgerservice.
  • Både det private og kommunale tandplejefaglige marked i store dele af Nord- og Vestjylland er præget af rekrutteringsudfordringer. Særligt med hensyn til tandlæger. Eksempelvis har private aktører i Vesthimmerlands Kommune netop opsagt aftalerne for 700 børn og unge pga. manglende kapacitet.
  • En sammenlægning og renovering af de tre kommunale klinikker vil øge rekrutteringsevnen, da man vil kunne tilbyde et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsfællesskab, mens man også kan tilbyde familievenlige arbejdstidsaftaler, der er attraktive blandt yngre ansøgere.
  • Ansvaret for udmøntningen af sundhedsloven om Børne- og ungdomstandpleje påhviler kommunen, uanset om den drives kommunalt eller af privat erhverv. Det betyder, at såvel føring af tilsyn som håndteringen af klagesager altid vil påhvile kommunen.
  • Tandregulering (ortodonti) kan kapacitetsmæssigt ikke ligge i Thisted Kommune, da der kun er en tandlæge med speciale i ortodonti tilknyttet en privat klinik i kommunen ca. 1x/måned, og som i øvrigt nærmer sig pensionsalderen. Det betyder at samarbejdet med CTN skal fortsætte.
  • I øjeblikket har Thisted kommunale Tandpleje er godt samarbejde med CTN, der betyder at en stor del af CTNs arbejde med Thisted kommunes børn og unge foregår på klinikken på Østre Skole, som stiller faciliteter til rådighed. På den måde sparer mange familier turen til Struer med det nuværende samarbejde.
  • Det nuværende samarbejde mellem de kommunale og private klinikker er velfungerende og indeholder bl.a. den funktion, at det er de kommunale klinikker, der samler op på de behandlingsmæssigt vanskelige børn og unge. Det betyder, at man kommunalt med jævne mellemrum tager over på et barn eller ung, når der f.eks. er behov for beroligende medicin. På den måde undgår vi en del narkosebehandlinger.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ved en realisering af sammenlægningen af de tre klinikker opnås en besparelse på renovering af de to små klinikker. Denne besparelse er opgjort til et estimeret beløb på 526.245 kr.

Ved en realisering af sammenlægningen af de tre klinikker opnås en løbende årlig besparelse, som består af en nednormering samt en række stordriftsfordele. Denne årlige besparelse er opgjort til et estimeret beløb på: 414.057 kr. (5 år = 2.070.285 kr.) (10 år = 4.140.570 kr.)

Udgifterne ved realisering af sammenlægningen er belyst i to modeller (scenarie 1a og 1b).

De bygningsmæssige udgifter samt udgifter til udstyr og inventar er opgjort til estimerede beløb på:

Model

Ved køb

Ved leasing

1a

4,7

3,7 mio. kr. + 145.000 kr. i 7½ år

1b

5,8

4,8 mio. kr. + 145.000 kr. i 7½ år

Den samlede udgift ved henholdsvis køb og leasing er stort set ens, men leasing-løsningen efterlader en scrapværdi med forkøbsret efter de 7½ år på ca. 200.000 kr.

Ved en realisering af en udlicitering af kommunens Børne- og Ungdomstandpleje, er det vanskeligt på forhånd at vurdere den samlede udgift.

Hvis vi tager udgangspunkt i den fastprisaftale, der aktuelt er gældende for de private aktører, der servicerer børn og unge i nord og syd, så vil den samlede udgift til tandpleje blive væsentligt højere, end den er i øjeblikket. De beregninger, der er lavet på udgiften pr. barn/år, ser således ud:

Kommunale klinikker (5.860 børn): 1.178 kr./barn/år.

Private klinikker (2.593 børn): 1.588 kr./barn/år (fastprisaftalen).

Hvis man forestiller sig, at fastprisaftalen skulle være gældende for alle kommunens 8.453 børn og unge, ville den samlede udgift til tandpleje stige med ca. 2,4 mio. kr./år.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL supplerer med nogle generelle betragtninger vedrørende de ovennævnte scenarier.

I scenarie 1 bliver der præsenteret omkostninger til ombygning, modernisering og renovering. Ved en eventuel beslutning om dette scenarie skal der tages stilling til finansiering. CØL foreslår, at udgifterne ved det valgte scenarie tages med på investeringsoversigten for 2022.

Ved en beslutning om scenarie 2 (udlicitering) vil der også skulle tages stilling til finansiering af eventuelle ekstra driftsudgifter.

Beskrivelsen af scenarie 1 inkluderer desuden en stillingtagen til, hvorvidt nye units skal købes eller leases. Hvis det besluttes at købe nye units, foreslår CØL, at udgifterne hertil tages med på investeringsoversigten for 2022. Hvis man i stedet for vælger at lease nye units, skal der tages stilling til, hvordan leasingudgiften skal finansieres, herunder i hvilket omfang de nuværende udgifter til reparationer kan indgå i finansieringen.

Andre konsekvenser

Punktet er beskrevet i sagsfremstillingen.

Høring og sagsgang

Område-MED Dagtilbud, Kultur, PPR og Familie den 9. marts 2021.

Børne- og Familieudvalget 16. marts 2021.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at der træffes beslutning om, hvilket scenarie der skal arbejdes videre med i fremtiden.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Område-MED Dagtilbud, Kultur, PPR og Familie, 9. marts 2021, pkt. 7:

Sagsfremstilling på to scenarier (tidligere 3) til BFU den 16. marts 2021.

Sagen er drøftet i Område-MED, og der er bred enighed om, at man deler medarbejderne i Tandplejens bekymring omkring udlicitering, og således også anerkender scenariet med en sammenlægning af de kommunale klinikker som den bedste løsning.

Beslutning

For scenarie 1 stemmer Jane Riishøj, Mette Kjærulff og Peter Larsen.

Casper Søe-Larsen undlader at stemme.

Per Skovmose stemmer imod.

Godkendt at der arbejdes videre med scenarie 1.

Til toppen

37. Ansøgning fra TSK om midler til forundersøgelse i forbindelse med etablering af 50 m bassin

Udskriv

Sagstema

Thisted Svømmeklub søger om et tilskud på 200.000 kr. til dækning af konsulentomkostninger til belysning, afgrænsning og projektering af nyt svømmecenter for talentudvikling - udendørs 50 m x 25 m bane.

Redegørelse

Se den fulde ansøgning i bilaget.

Thisted Svømmeklub ønsker at etablere et udendørs 50 meters svømmebassin ved Thy Hallen.

Klubben forventer, at et sådan bassin vil kunne være til glæde for både eliteidrætten, talentudvikling, breddeidræt samt borgere, som benytter Svømmecentret i privat regi.

Foreningen skriver omkring breddeidræt og private brugere:

" I Thy er der de seneste årtier sket en revolution inden for vandsport. Surfing, windsurfing, kitesurfing og SUP er alle blevet en del af vandsportskulturen, sammen med kabelbanen.

Alle disse vandsportsaktiviteter er dog sæsonbestemte og udføres primært om sommeren. Ved at anlægge et udendørs 50 meter bassin, vil det være muligt at udbyde tilbud inden for disse sportsgrene året rundt. Der ville kunne udføres forskellige workshops inden for selvredning og svømning i kombination med surfing, roning og kajak, ligesom det vil være muligt at undervise i SUP i et opvarmet udendørs bassin. Derudover vil man kunne tilbyde offentlig udendørs svømning, udendørs vandterapi og genoptræning samt udendørs vandfitness såsom yoga, crossfit og løbetræning – alt sammen med henblik på at opretholde og forbedre folkesundheden i kommunen. Med etableringen af et 50 meter bassin ville det samtidig være muligt at aflaste indendørsbassinerne i Thyhallen samt at hæve temperaturen i det store bassin til glæde for bl.a. børneundervisningen. Et nyt bassin vil tilmed give øget kapacitet til fysioterapeuternes arbejde med træning af ældre og skadede mennesker.”

Videre skriver klubben i forhold til elite- og talentarbejdet:

”Hvis Thisted Svømmeklub fortsat skal betragtes som et attraktiv og professionelt talentudviklingsmiljø for internationale svømmere – en klub der ikke kun præsterer på kortbane, men også på langbane – så er det nødvendigt at tilbyde en bedre og mere professionel træning samt mere konkurrencedygtige faciliteter……

Desværre har der over de seneste 15 år vist sig en trist tendens, hvor flere af klubbens bedste svømmere har søgt mod andre svømmeklubber, som har bedre træningsfaciliteter og træningsforhold. Thys bedste svømmere ender med andre ord med at tage til Aalborg, Vejle eller Esbjerg, fordi de har et 50m bassin……

På nuværende tidspunkt er Thisted Svømmeklub den eliteklub i Danmark, som har længst til et 50m bassin. Den daglige træning foregår i et 25m bassin, mens det kun er en gang om ugen i forårssæsonen, at svømmerne har mulighed for at opbygge træningserfaring i 50m bassinet i Skive. Derfor er Thisted Svømmeklubs mange talenter udfordret, når svømmesportens største nationale og internationale mesterskaber hvert år afvikles på langbane.”

Foreningen ønsker bassinet opført i forbindelse med den nuværende svømmehal, for at kunne udnytte den eksisterende infrastruktur. Foreningens skriver desuden, at det er hensigten at opvarme bassinet med overskudsvarme fra Kraftvarmeværk Thisted.

Foreningen har vedhæftet dette budget:

Foreningen ønsker, at projektet i vid udstrækning finansieres af fonde.

Thisted Svømmeklub ansøger om 200.000 kr. til konsulentudgifter i forbindelse med belysning, afgrænsning og projektering.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Forretningsudvalget for Thy Hallen den 26. november 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at ansøgningen drøftes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Forretningsudvalget for Thy Hallen, 26. november 2020, pkt. 4:

Sagen er drøftet og sendes videre til politisk behandling uden indstilling.

Sagen genoptages

Ansøgningen genoptages efter drøftelse i Thy Hallens Forretningsudvalg.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at ansøgningen drøftes.

Beslutning

Flertallet i udvalget anmoder forvaltningen om at arbejde videre med projektet i samarbejde med TSK.

Casper Søe-Larsen undlader at stemme.

Til toppen

38. Orientering omkring Sydthy Kurbad

Udskriv

Sagstema

Thisted Kommune har modtaget brev fra Ankestyrelsen omkring kommunens drift af kurbad.

Redegørelse

Thisted Kommune driver i dag Sydthy Kur- og Svømmebad.

I forbindelse med revision af Kurbadet spørger revisoren til lovligheden af, at Thisted Kommune driver dette. På den baggrund har Ankestyrelsen bedt Thisted Kommune om en udtalelse i forlængelse af revisorens spørgsmål.

Forvaltningen er i gang med at samle materiale til udarbejdelse af et udkast til svar.

Udkastet vil blive politisk behandlet i Kommunalbestyrelsen før afsendelse.

Thisted Kommune har søgt om og fået fristforlængelse til umiddelbart efter Kommunalbestyrelsesmødet den 27. april 2021.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke

Andre konsekvenser

Intet at bemærke

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

39. Orientering om Thisted Kommunes påskønnelser

Udskriv

Sagstema

Thisted Kommunes Påskønnelse 2021.

Redegørelse

På møde i Børne- og Familieudvalget den 1. december 2020, blev det besluttet, at Thy Awards ikke skal afvikles i 2021, men at der skal afvikles påskønnelser for idrætsudøvere for 2020.

Her beskrives planerne for afvikling af påskønnelserne. Det skal understreges, at ændringer i Corona-restriktionerne kan give ændringer i afvikling og deltagersammensætning.

2020 har på grund af diverse Corona-restriktioner i den grad været et år, som vi alle sent vil glemme. Derfor er det yderst imponerende, at vi har atleter i Thisted kommune, der har formået at bevare motivationen og præstere på højeste niveau under disse vanskelige vilkår.

Den 20. april 2021 afholdes derfor ”Thisted Kommunes Påskønnelse 2021”, hvor borgmester Ulla Vestergaard vil overrække et diplom, et gavebevis og en buket til alle, der i 2020 har levet op til kriterierne for en påskønnelse.

Der afholdes to seancer (kl. 16.00 – 17.30 og kl. 18.30 – 20.00), hvor vi håber på et forsamlingsforbud på 30 pers. eller derover. Første seance slutter med spisning og anden seance starter med spisning.

Påskønnelsen finder sted i Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted, hvor Thisted Kommune vil være vært ved en let anretning. Denne leveres af Madværkstedet. Grundet forsamlingsforbuddet er arrangementet kun for indbudte gæster.

Udover borgmester Ulla Vestergaard vil også Peter Larsen, formand for Børne- og Familieudvalget, Steffen Kjær Thiesen, formand for Folkeoplysningsudvalget og Preben Dahlgaard, formand for Eliteidrætsrådet holde tale.

Der vil desuden være hyggemusik under spisningen samt et indslag af Thisted Musikskoles unge talenter.

Gavebeviset tager i år udgangspunkt i lokale oplevelser, hvor de påskønnede kan vælge mellem seks Corona-venlige oplevelser.

Kommunikation hjælper med et ens udtryk i invitation, diplom og gavebevis, som går i tråd med ”Thy til livet” - konceptet. Desuden er de behjælpelige med at lave 6 små film med gode historier om nogle af atleterne. Disse skal bl.a. medvirke til synlighed om arrangementet og være med til at brande Thisted Kommune.

Af invitationen vil fremgå, at vi forventer, at deltagerne møder op med en negativ Corona-test.

Det er håbet, at de indbudte atleter får en god oplevelse, hvor de føler sig påskønnede og værdsatte.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Arrangementet vil kunne afvikles indenfor eksisterende budget.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Folkeoplysningsudvalget den 8. marts 2021.

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Folkeoplysningsudvalget, 8. marts 2021, pkt. 17:

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende i Folkeoplysningsudvalget den 8. marts 2021:

Jane Rishøj

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

40. Underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 16. marts 2021

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen