01. sep 2020

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Børne- og Familieudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Sagstema

Meddelelser fra:

1. Udvalgsformand
2. Øvrige udvalgsmedlemmer
3. Forvaltningen

• Orientering om konkret sag v/Børne- og Familierådgivningschef.
• Kort orientering om læretidsaftale.

Beslutning

Personsag drøftet.

Lærertidsaftale drøftet.

Sagstema

Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal have forelagt 4 årlige budgetopfølgninger.

Opfølgningerne vil blive fremlagt pr. 31. januar, 30. april, 31. juli og 30. september.

Nedenfor fremgår en sammenfatning for udvalgsområdet, det forventede årsresultat for de enkelte aktivitetsgrupper samt fagchefernes kommentarer.

Redegørelse

Budgetopfølgningen på Børne- og Familieudvalgets område viser et samlet forventet forbrug på 771,1 mio. kr.

Der forventes et merforbrug på 10,4 mio. kr. i forhold til 2020 isoleret set.

På udvalgets område er der overført et mindreforbrug fra 2019 på 8,6 mio. kr. og samlet set inkl. overførsler forventes der, på nuværende tidspunkt et merforbrug på 1,8 mio. kr.

En foreløbig opgørelse af servicerammen viser et merforbrug på 13,3 mio. kr. Tilretning af servicerammen afventer indarbejdelse af L/C midler og nye pris- og lønskøn i budgettet.

Der er indregnet Coronarelaterede nettoudgifter såvel som kompensation i budgetopfølgningen. Nettoudgifter til Coronarelaterede udgifter forventes at udgøre i alt 5,9 mio. kr., og kompensationen fra staten er opgjort til 3,4 mio. kr. De konkrete Coronarelaterede udgifter og -indtægter fremgår af bilag. Forventningen til de indmeldte Coronarelaterede udgifter og -mindre udgifter vil løbende blive justeret henover året i takt med, at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ændringer i arbejdsgangene med videre.

Nedenstående tabel viser de forventede afvigelser i forhold til budget 2020 ekskl. forventede overførsler fra 2019.

”Afvigelse budget” viser årets afvigelse i forhold til korrigeret budget ekskl. overført over-/underskud fra sidste år og ekskl. midler fra handleplan 2019.

"Total" viser afvigelsen inkl. overførsler.

"Afvigelse serviceramme" viser afvigelsen i forhold til servicerammen, og her medregnes bl.a. overførte overførsler fra sidste år og udgifter til overførselsindkomst ikke.

Kommentarerne nedenfor forholder sig til totalafvigelsen.

FRITID

På fritidsområdet forventes et merforbrug på 1,9 mio.kr. i 2020 i forhold til det korrigerede budget. Det skyldes udelukkende mindreindtægter i de tre kommunale haller som følge af Corona. Der er i denne budgetopfølgning indregnet en Corona-kompensation på 0,6 mio.kr. Der er indregnet en nettomerudgift på 2,5 mio.kr.

Isoleret set i 2020 forventes der et merforbrug på 2,3 mio.kr., forskellen skal findes i det overførte overskud fra 2019. Det er samme afvigelse på 2,3 mio.kr., der er på servicerammen.

SKOLER OG UDDANNELSE

På skole- og uddannelsesområdet forventes der et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Ser man på 2020 isoleret, forventes der et merforbrug på 4,8 mio.kr., det skyldes udelukkende, at overskuddet i 2019 på 8,5 mio.kr. er overført. Afvigelsen på servicerammen er også 4,8 mio.kr.

Undervisningsområdets forventede afvigelse er ændret med 3,6 mio. kr., fra et forventet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i maj, til et forventet mindreforbrug på 3,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Dette skyldes blandt andet, at der i denne budgetopfølgning er medregnet kompensation i forbindelse med Corona. Der er i alt for området indregnet kompensationer for 1,3 mio. kr. Mer- og mindreudgifterne i forbindelse med Corona er også indregnet, hvilket beløber sig til 2,0 mio.kr i nettomerudgifter.

På skoleområdet er nettomerudgifterne i forbindelse med Corona reduceret med 1,1 mio. kr. i forhold til maj.

I den forgangne periode er der også afregnet for FGU-elever, det bliver gjort én gang årligt. Dette betyder, at vi har reguleret det forventede årsforbrug med 2,2 mio. kr.

Til sidst er der sket en ændring på fælleskontiene på 1,2 mio. kr., det har været en forhøjelse af det forventede årsforbrug. Det drejer sig om 0,6 mio. kr. på de mellemkommunale afregninger samt 0,6 mio. kr. på 5. september reguleringskontoen, hvilket blandt andet skyldes merudgifter til enkeltintegration.

Der er i budgettet indregnet et samlet elevtal, for både kommunale og private undervisningstilbud, på 5.350 elever, heraf 1.060 elever i fri- og efterskoler. Hertil kommer 1.700 børn i kommunale SFO- og skoleintrotilbud og 395 børn i friskolernes SFO'er. Budgetopfølgningen for elevtallene viser, indtil videre, ikke væsentlige afvigelser i forhold til budgettet.

I forbindelse med godkendelsen af budget 2018 blev det besluttet, at der skulle sættes fokus på en koordineret ungeindsats. Indsatsens positive effekt på visitationerne til STU begynder at kunne ses.

BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET

Der forventes et merforbrug på 4,3 mio. kr. i forhold til 2020 isoleret set.

På Børne- og familieområdet er der overført et mindreforbrug fra 2019 på 1,1 mio. kr. og samlet set inkl. overførsler forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på 3,2 mio. kr.

Anbringelser og forebyggende foranstaltninger

Der forventes et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr. for anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Afvigelsen består af et merforbrug på 4,1 mio. kr. vedrørende anbringelser og et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. vedrørende forebyggende foranstaltninger.

I merforbruget på anbringelsesområdet er der indregnet en udgift på 1,0 mio. kr. som følge af for meget hjemtaget flygtningerefusion i både 2019 og 2020. Der forventes der en mindreindtægt vedrørende refusion for særligt dyre enkeltsager, baseret på den endelige refusion for 2019. Dette ligger udenfor servicerammen.

Mindreforbruget på de forebyggende foranstaltninger skyldes primært overførslen fra 2019 samt forventede mindreforbrug vedrørende praktisk, pædagogisk og anden støtte i hjemmet og særlig støtte jf. § 52a + §52,3,1. I modsat retning trækker et merforbrug på 0,8 mio.kr. vedr. tilbuddene under Huset. Heri er der indregnet forventet kompensation vedrørende Corona relaterede udgifter til ekstra kontaktpersonstøtte.

Børnesundhed

Der forventes et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. for børnesundhed. Den Kommunale Tandpleje forventer et merforbrug på 0,6 mio. kr. Heri er der indregnet forventet kompensation til ekstra værnemidler som følge af Corona. For CTN forventes der et merforbrug på 0,4 mio. kr. Dette skyldes blandt andet regninger for ekstra produktion. Det forventes at Sundhedsplejen kommer ud med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Overførslen fra 2019 er på 0,2 mio. kr. Derudover forventer man bl.a. sparede kørselsudgifter som følge af Corona.

DAGTILBUD TIL BØRN

På dagtilbudsområdet forventes der et merforbrug i forhold til det korrigerede budget på 0,5 mio. kr.

I forhold til budgetopfølgningen med udgangen af maj måned er det en positiv afvigelse på 3,5 mio. kr. Det skyldes, at der forventes et mindreforbrug på dagplejen på 2,5 mio. kr. og at der i budgetopfølgningen er indregnet 1,2 mio. kr. i Corona kompensation.

De kommunale daginstitutioner og dagplejen har fået overført 1,8 mio. kr., hvorimod de centrale konti som privat pasning, friplads, søskendetilskud og forældrebetaling tilsammen har fået overført et underskud på 4,3 mio. kr.

Det overførte underskud forventes afviklet med ca. 2 mio. kr. i 2020 ved mådehold på fællesudgifterne på dagtilbudsområdet, den resterende del overføres til 2021.

Ved budgetlægningen 2020 var det forventede børnetal i aldersgruppen 0-5 årige 2.643 børn, heraf budgetteres med, at der passes 2.147 børn i kommunale og private tilbud. Fordelt med 1.431 børn i kommunale og 716 børn i private tilbud.

I perioden har der i gennemsnit været 1.401 børn i kommunale tilbud (kommunale institutioner og dagpleje) og 725 børn i private ordninger.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet og Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse. Heraf fremgår det, at:

"Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt."

Økonomiske konsekvenser

Budgetopfølgningen på Børne- og Familieudvalgets område viser et samlet forventet forbrug på 771,1 mio. kr.

Der forventes et merforbrug på 10,4 mio. kr. i forhold til 2020 isoleret set.

På udvalgets område er der overført et mindreforbrug fra 2019 på 8,6 mio. kr. og samlet set inkl. overførsler forventes der, på nuværende tidspunkt et merforbrug på 1,8 mio. kr.

Der forventes et merforbrug i forhold til servicerammen 10,4 mio. kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Område-MED Undervisning og Fritid den 23. september 2020

Område-MED Dagtilbud, Kultur, PPR og Familie den 20. oktober 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

• Corona kompensation juli 2020. Bilag til BFU

Sagstema

Endelig godkendelse af strategi for særligt udsatte børn, unge og familier.

Redegørelse

Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde den 9. juni 2020, at sende udkastet til strategi for særligt udsatte børn, unge og familier i høring.

Efter høringsperioden er afsluttet er der modtaget få høringssvar, som blandt andet peger på dette:

• Spændende strategi med gode og relevante målsætninger.
• Mere tydelig sammenhæng til voksenområdet fra den unge fylder 18 år.
• Samarbejde med Den Kordinerende Ungeindsats (KUI).

Forvaltningens kommentarer til høringssvar

Forvaltningen har efterfølgende vurderet, hvorvidt høringssvarene bør ændre noget i forhold til udkastet til strategien. En række af svarene henviser til konkrete idéer og opmærksomhedspunkter f.eks. omkring kommunikationen og overgangen fra ung til voksen. Forvaltningen vurderer, at oplysningerne er relevante og disse vil indgå i det efterfølgende arbejde, når der skal udarbejdes konkrete operationelle handleplaner der beskriver, hvordan strategien skal udmøntes i praksis.

På baggrund af dette anbefaler forvaltningen, at strategien godkendes med udgangspunkt i udkastet der har været i høring. Der er ikke ændret i strategien i forhold til det godkendte udkast.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Kommunalbestyrelsen den 15. september 2020

Område-MED Undervisning og Fritid den 23. september 2020

Område-MED Social den 29. september 2020

Område-MED Dagtilbud, Kultur, PPR og Familie den 20. oktober 2020

Indstilling

Børne- og Familierådgivningen indstiller, at strategien endelig godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

• Strategi for særligt udsatte 2
• Oversigt over høringssvar

Sagstema

Børne- og Familieudvalget skal træffe beslutning om at sende udkast til ny honoreringsmodel for plejefamilier i Thisted Kommune i høring inden endelig godkendelse.

Redegørelse

Børne- og Familierådgivningen planlægger at overgå til at honorere plejefamilier efter en ny honoreringsmodel - gennemsnitsmodellen fra 2021. Alle eksisterende plejekontrakter vil overgå til modellen i takt med løbende genvurderinger. Modellen lægger sig op af Kommunernes Landsforening (KL) vejledning på området.

Formål

Formålet med at indføre en gennemsnitsmodel er at skabe mere ro og stabilitet samt fokus på det anbragte barn, og at styrke samarbejdet mellem Børne- og Familierådgivningen og plejefamilierne. Modellen er med til at skabe sikkerhed og mere gennemskuelighed i forhold til plejefamiliernes indkomst, så de kan fokusere yderligere på barnets ressourcer og udvikling, uden at skulle bekymre sig om at blive sat ned i antal vederlag ved målopfyldelse og positiv udvikling hos barnet. Samtidig er det vores håb, at modellen kan være med til at sikre, at der også i fremtiden kan rekrutteres dygtige plejefamilier til opgaverne.

Efter den endelige overgang til honorering efter gennemsnitsmodellen vil alle nye plejeforhold og kontrakter indgås herefter. Alle eksisterende plejekontrakter vil i takt med løbende genvurderinger også overgå til modellen, og i den forbindelse indplaceres i de nye niveauer ud fra en samlet vurdering af barnets støttebehov og plejeopgavens omfang. Således vil allerede gældende samarbejdskontrakter løbende overgå til gennemsnitsmodellen.

Niveauer og vederlag

Plejefamiliens honorering er baseret på et antal vederlag. Vederlagene beskrives i KL’s takstkatalog, og pristalsreguleres årligt. Gennemsnitsmodellen er inddelt i 4 niveauer (1-4). Disse niveauer består af et eksakt antal vederlag. Niveauerne er knyttet til plejeopgavens belastningsgrad, således at 1 er let belastede børn/unge og 4 (som kun sjældent anvendes) er meget svært belastede børn/unge.

Niveau 1: 3 vederlag
Niveau 2: 5 vederlag
Niveau 3: 6 vederlag
Niveau 4: 7 vederlag

Honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet. Honoreringens størrelse kan kun i ekstraordinære tilfælde tages op til en revurdering. Honoreringen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid, som plejefamilien skal løse. Honoreringens stabilitet bevirker således, at plejefamilien i nogle perioder løfter en større opgave, end de bliver honoreret for, og i andre perioder en mindre opgave, end de bliver honoreret for.

Hvis der opstår væsentlige ændringer i plejeforholdet, som man ikke havde mulighed for at forudsige og som derfor ikke er taget med i den gennemsnitlige vurdering af opgaven, vil der ekstraordinært blive tale om ny drøftelse af honorering (Eksempel kan være, at barnet kommet ud for en ulykke og skal leve med et større handicap).

I forbindelse med vurderingen af barnets behov for støtte, behandling og omsorg, vurderes der på om plejeopgaven er så omfattende, at det har betydning for plejefamiliens tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er at plejefamilierne har ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet. Plejeforældrenes samlede arbejdskapacitet vurderes i forhold til den samlede plejeopgave, herunder særligt hvis der er flere anbragte børn i samme plejefamilie.

Hjemgivelse

Ud fra gældende lovgivning vil der løbende være fokus på vurdering af grundlag for hjemgivelse. Sideløbende med dette vil der være særligt fokus herpå ved faserne – start skole, start overbygning samt efter endt folkeskole/overgang ungdomsuddannelse.

Høringsperiode

Børne- og Familierådgivningen anbefaler at sende vedhæftede udkast til høring blandt nuværende plejefamilier samt fagforeninger i perioden 3. september - 1. oktober 2020.

Efter høringsperioden er udløbet vil forvaltningen vurdere eventuelle høringssvar inden endelig godkendelse i Børne- og Familieudvalget den 10. november 2020.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, men da den fremtidige aflønning afhænger af gennemgang af nuværende plejekontrakter, forudsætter CØL at den nye honoreringsmodel kan indeholdes indenfor budgetrammen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Børne- og Familieudvalget den 10. november 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at den nye honoreringsmodel sendes i høring i perioden 3. september 2020 - 1. oktober 2020.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

• Udkast. Vejledning til gennemsnitsmodel

Sagstema

Status på opnåede resultater samt fremtidsperspektiver for den kommunale tandpleje.

Redegørelse

Introduktion

Med den nye organisering i Børne- og Familierådgivningen blev Sektion for Børnesundhed en realitet ved indgangen til 2019. Der er på trods af store faglige og kulturelle forskelle på Sundhedsplejen og Tandplejen en igangværende sammenføjning, der tager afsæt i en fælles forståelse af begrebet ”Børnesundhed”. En bevidsthed, der vokser i begge afdelinger og som er beskrevet i den fælles sundhedsplan for sektionen de næste 5 år frem. I denne nye konstellation er det tydeligt, at det er Tandplejen, der trænger til, dels at blive mere synlige i kommunalt regi, dels at få et mere bredt udsyn og etablere tværgående samarbejder i højere grad end tidligere og få skub i viden og udvikling.

De udfordringer, der fra starten af lå hos Tandplejen, var dels en 10 måneder lang venteliste, manglende efteruddannelse af personalet, gammelt og nedslidt udstyr, på især de to små klinikker, store udfordringer i forhold til rekruttering af tandlæger, samt et budget, som gennem en årrække har vist sig ikke at kunne holde. Samtidigt hører det også med til historien, at personalet viser sig at præsentere et stærkt fagligt team, der med en ny overtandlæge i spidsen har præsteret over forventning, og som viser begyndende gå på mod og åbenhed overfor nye muligheder.

Opnåede resultater

Resultaterne gennem de seneste 18 måneder har i korte træk været følgende:

• Nedbringelse af ventelisterne fra 10 til 2 måneder (før COVID-19)
• Onboarding af ny overtandlæge
• Udarbejdelse af ny sundhedsplan 2020-2025

Etablering af 3 nye tværgående samarbejder:

• Deltagelse i Projekt 1000 første dage – med sundhed og trivsel
• Etablering af samarbejde med ”Huset” om bedre tandsundhed til udsatte børn og unge
• Nyt selvbestaltet pilotprojekt med Østre Skole om undervisningsmodul for overbygningselever, hvor læren om pH-værdier flettes sammen med syreskader i tænderne og snus.

Overtandlægen har et løbende samarbejde med de privatpraktiserende tandlæger som i syd og nord varetager behandlinger af ca. 1/3 af kommunens børn og unge, mens Tandplejen selv varetager det forebyggende arbejde i hele kommunen. Overtandlægen har en konsulentfunktion, som dels indeholder vurderinger af behandlingsoverslag fra privattandlæger, når der er bevilget tandlægebistand gennem kommunal sagsbehandling. Dels visitation til specialtandpleje, som udføres i Region Midt. Desuden er der lavet et stort stykke arbejde for personalegrupperne i forhold til at føle sig som et samlet team, og begynde at tænke mere innovativt i deres arbejde. Initiativ til pilotprojektet med 2 kemilærer på Østre Skole er et godt eksempel på dette.

Generelt for de ovenstående resultater, er de også at betragte som noget af det en kommunal tandpleje kan. At yde en service til kommunens børn og unge, som rækker ud over blot behandling af karies og tandskader. Der er tale om et stort stykke forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og et blik for den fælles samfundsopgave, der ligger i at være en del af lokalsamfundet og den velfærdsstruktur, der omgiver os.

Fremtidsperspektiver

Det er en ambition for Tandplejen, gennem nye tværgående samarbejder, viden og udvikling, at blive mere attraktiv for kommende arbejdskraft. At få justeret driften, til at kunne løfte sig ud af den ”dvale”, der har præget området. Potentialet for at få den kommunale tandpleje til, både at tænke og være en del af kommunens sammenhængskraft, har med det sidste års tids nye tiltag, fået et momentum, som kan udnyttes. Tandplejens medarbejdere og daglige ledelse har vist, at de på trods af benspænd, kan opnå flotte resultater og række ud efter nye muligheder. Nogle af de oplagte tiltag, der kan være løfte stang til en fortsat positiv udvikling af området, kunne være:

• Opdyrkning af flere tværgående samarbejder og derigennem mere synlighed i kommunen. For eksempel fremskudt socialrådgiver fra myndighed og familieindsatser i Tandplejen

• Sammenføjning af ”Tingstrup” og ”Østre”. Kan spare penge på reparationer af gammelt udstyr på Tingstrup ved en samtidig opgradering af Østre.

• Kikke på muligheden for leasing frem for dyre reparationer af inventar
• Deltagelse i udviklingsprojekter (medfølgende midler).
• Dyrkning af ”den gode historie”

Spørgsmål til drøftelse

Hvilken rolle skal den kommunale tandpleje have fremadrettet?

Hvordan kan vi bedst sikre kommunens børn og unge en ordentlig tandsundhed på tværs af social ulighed?

Hvilke samarbejdsrelationer ser BFU, at Tandplejen med fordel kunne arbejde i retning af?

Hvordan skal udviklingsarbejdet i Tandplejen prioriteres, med henblik på både fagligheden, det tværfaglige og rekrutteringsevnen?

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 11. august 2020, pkt. 122:

Udsat.

Beslutning

Drøftet.

Sagstema

Beslutning om hvordan socialtandplejen skal etableres.

Redegørelse

Den 1. juli 2020 trådte en ny bestemmelse i sundhedsloven i kraft. Samtidig fulgte en ny bekendtgørelse om tandpleje, herunder et kapitel om "Socialtandpleje". Det betyder grundlæggende, at kommunen nu skal yde vederlagsfri tandpleje til borgere med særlige sociale problemer i form af hjemløshed, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Bestemmelsen i sundhedslovens § 134 a, stk. 1 og 2 lyder:

§ 134 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til borgere med særlige sociale problemer, i form af gadehjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. §§ 104 og 110 i lov om social service, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vurdering tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet særlige sociale problemer.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om socialtandpleje ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.

Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til opgaven gennem lov- og cirkulæreprogrammet. Thisted Kommune bliver kompenseret med 301.600 kr. i 2020 og 460.000 kr. i 2021 og overslagsårene.

Thisted Kommunale tandpleje er parate til at løfte denne opgave. Om end der først til september foreligger en færdig beskrivelse af opgavens fulde omfang, så er det en opgave vi vil kunne løse, dels ved selv at lave en række akutte tandlægefaglige indsatser for den hjemløse borger og dels benytte specialtandplejen i Region Midtjylland til de opgaver, der kræver specialtandpleje.

Tandplejen vurderer, at det vil give anledning til bekymring, hvis ordningen med socialtandpleje i Thisted Kommune udvides til øvrige socialt udsatte borgere, idet dette vurderes at kunne medføre kapacitetsmæssige udfordringer. Bekymringen opstår, da man ved at åbne op for målgruppen omfattet af stk. 2, kan risikere at der sker en opgaveglidning ved at tilbyde udsatte borgere, som ikke er omfatte af stk. 1, gratis tandpleje. Disse borgere er nemlig for nuværende omfattet af delvis egenbetaling. Samtidig kan der være nogle fra samme målgruppe, som i stedet for at søge om enkeltydelser til funktionsopbyggende tandpleje, ville kunne få lavet nye tænder hos den kommunale tandpleje gratis.

Det vurderes, at 27 - 29 personer er i målgruppen for stk. 1. Hvorvidt målgruppen vil benytte sig af tilbuddet er uvist og omfanget af udgifterne til behandling kan der på nuværende tidspunkt ikke sættes beløb på.

Det er anbefalingen fra Overtandlægen og Sektionsleder for Børnesundhed, at tandplejen udelukkende tilbyder socialtandpleje til hjemløse efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1. Det er ligeledes forvaltningens anbefaling ikke at medtage stk. 2 i indsatsen. Dette med begrundelse i, at det sandsynligvis ville kræve flere omkostninger end hvad opgaven bliver kompenseret med, og det er forvaltningens vurdering, at målgruppen for stk. 2 i forvejen er kompenseret gennem anden lovgivning og kan rummes inden for denne.

Hensigten med bestemmelsen i stk. 2 er at give kommunerne mulighed for at tilpasse socialtandplejen til lokale forhold. I forhold til ovenstående bekymring for en opgave glidning og den relativt store usikkerhed der er omkring kapaciteten med den forhåndenværende økonomiske kompensation, kunne man overveje at evaluere på arbejdet med stk. 1 ultimo 2021, og på denne baggrund drøfte mulighederne for at arbejde med stk. 2.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og de nødvendige korrektioner er indarbejdet. CØL oplyser supplerende, at kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til opgaven gennem lov- og cirkulæreprogrammet. Thisted Kommune bliver kompenseret med 301.600 kr. i 2020 og 460.000 kr. i 2021 og overslagsårene.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Social og sundhedsudvalg - til efterretning - den 1. september 2020

Handicaprådet - høring - den 24. september 2020

Udsatterådet inviteres med til Handicaprådsmødet den 24. september 2020

Børne- og Familieudvalget den 6. oktober 2020

Økonomiudvalget den 21. oktober 2020

Thisted Kommunalbestyrelse den 27. oktober 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at den kommunale tandpleje tilbyder socialtandpleje til hjemløse, jf. sundhedslovens § 134 a, stk. 1.

Beslutning

Udsat med henblik på høring i Udsatte- og Handicaprådet.

Sagstema

Orientering om implementeringen af Aula på Dagtilbudsområdet.

Redegørelse

Thisted Kommune har besluttet, at tilslutte sig kommunikationsplatformen Aula, ligesom 94 af landets øvrige kommuner. Det vil sige, at Aula kommer til at afløse læringsplatformen Infoba, som Thisted Kommunes dagtilbud bruger i dag. Som noget nyt vil dagplejerne også komme på Aula, hvormed de således får samme adgang til både digital kommunikation og de samme digitale værktøjer som daginstitutionerne.

Aula er allerede i brug i skoler og SFO'er og med implementeringen af Aula i dagtilbud, får alle børn og forældre i Thisted Kommune således adgang til den samme kommunikationsplatform fra dagtilbud til og med udgangen af folkeskolen. Aula forventes i brug for både medarbejdere og forældre medio december.

Hvad er Aula?

Aula er en lærings- og kommunikationsplatform, der handler om at understøtte samarbejdet om børns læring og trivsel ved at skabe rum for god kommunikation mellem fagprofessionelle, børn og deres forældre. Målsætningerne for Aula er, at det skal give overblik, være let tilgængeligt, sikkert og ikke mindst nemt at bruge, uanset hvilken brugertype man er. Udviklingen af Aula er en del af en fælles aftale fra 2014 mellem KL og regeringen om et digitalt løft af folkeskolen. Efterfølgende blev det besluttet også at udvikle løsningen til dagtilbud. Dermed kommer Aula til at erstatte Infoba, som er den platform, der bruges i de kommunale daginstitutioner i dag. Som noget nyt kommer dagplejerne også på Aula, hvor de således får adgang til de samme løsninger og værktøjer som de kommunale daginstitutioner.

For forældre vil implementeringen af Aula i dagtilbud betyde, at man kan bruge den samme kommunikationsløsning fra ens barn starter i dagpleje/vuggestue, til de går ud af 10. klasse. Hvis man desuden har børn i både dagtilbud og skole, kan man se alle børn i samme overblik.

Projekt-status på Dagtilbud

Indtil videre har der i processen været stort fokus på de tekniske forudsætninger for ibrugtagelsen af Aula. Det vil sige, at der henover sommeren er arbejdet på at få oprettet alle kommunens daginstitutioner og dagplejedistrikter i de administrative systemer, så de således kan indlæses/synkroniseres med dagtilbudsregisteret.

Med det overstået er næste skridt at få indlæst data om alle kommunens medarbejdere i de forskellige dagtilbud. I forhold til dette er kommunens IT-afdeling i gang med at udvikle en RPA (robot procesautomatik), som via lønsystemet kan oprette og vedligeholde medarbejdere i Aula automatisk. Disse er vigtige opgaver, da de er forudsætninger for at få indlæst kommunens dagtilbud, dagplejedistrikter og medarbejdere i Aula.

Når det tekniske fundament er på plads, er de næste skridt i processen, at forældre skal orienteres om implementeringen af Aula, og at arbejdsgruppen for Aula skal mødes for at drøfte kommunens anvendelsesstrategi for Aula. Hernæst bliver der sendt et antal pædagoger på superbrugeruddannelse, og vi vil herfra invitere alle dagplejere ind til intern undervisning, så alle har gode forudsætninger for at komme godt fra start med brugen af Aula.

Ifølge implementeringsplanen for Aula åbnes der for medarbejderadgang den 20. november 2020. Forældreadgangen åbnes tre uger senere den 14. december 2020.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Det vil betyde, at forældre får samme digitale løsning gennem barnets dagtilbud og Skoletid.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Område-MED Dagtilbud, Kultur, PPR og Familie den 10. september 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagstema

Orientering om nordjysk ph.d.-satsning på dagtilbudsområdet.

Redegørelse

Thistedkommune har sammen med Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Vesthimmerland og Rebild kommuner og professionshøjskolen UCN valgt at lave en ph.d.-satsning inden for dagtilbudsområdet. Målet med dette er at skabe ny og anvendelsesorienteret viden om det pædagogiske arbejde i dagtilbud, for derved sammen at løfte området og sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Parterne (kommunerne) har indgået rammeaftale om 3 ph.d. projekter, som forventes besatte i slutningen af 2020. Projekterne er:

1. "Leg og Æstetik". Stipendiet forankres på AAU, med forventet afslutning ultimo 2023

2. "In- og eksklusion i hverdagens praksis i dagtilbud". Stipendiet forankres på OsloMet, med forventet afslutning ultimo 2024.

3. "Praksisnært kvalitetsarbejde i dagtilbud". Stipendiet forankres ligesom ovenstående på OsloMet, med forventet afslutning ultimo 2024.

Det helt centrale i denne ph.d.-satsning er, at forskningen er praksisnær. Det vil sige, at der er et fælles ønske om, at de ph.d.-studerende kommer tæt på praksis i empiriindsamlingen - og at den viden de indsamler og bearbejder løbende formidles tilbage til praksis.

I forhold til de 3 stipendier (phd. ansættelser) er det sådan, at de enkelte kommuner er medfinansierende af et enkelt stipendie - dog med undtagelse af Aalborg kommune, der er medfinansierende på alle 3. Her er Thisted kommune - sammen med Aalborg kommune - medfinansierende på stipendiet "In- og eksklusion i hverdagens praksis i dagtilbud". Dette medfører, at det empiriske materiale for projektet skal indsamles i Thisted og Aalborg. Det er dog væsentligt at understrege, at det er en fælles ph.d. satsning, hvorfor det tilkommer alle implicerede parter at få adgang til og drage nytte af viden og erfaringer fra alle satsningens ph.d.-projekter.

Der er i forhold til ph.d.-satsningen nedsat en styregruppe som har den overordnede koordinering af projekterne. En central del af styregruppens arbejde består i at udvikle måder, hvorpå der kan ske tilbageløb af information og viden fra de ph.d.-studerende og kommunerne. Det er desuden afgørende, at styregruppen sikrer, at satsningen bliver et samlet projekt, hvor viden fra alle tre stipendier kommer alle deltagende kommuner til gode. Styregruppen vil i projektets opstart mødes jævnligt, og vil desuden samarbejde tæt med både de enkelte stipendiers følgegrupper og den tilknyttede pressegruppe.

Videns-leverancer

UCN forpligter sig til at facilitere de ph.d.-studerendes videns-leverancer til de involverede kommuner. En mulig form kunne bestå i videns-arrangementer, hvor kommunen kan komme til UCN og høre oplæg fra de ph.d.-studerende. Leverancerne kan dog også have andre former og lokationer. Det er styregruppens ansvar, at disse får en god form. Formålet er, at der udvikles nogle former for vidensdeling, der kan inspirere og anvendes i praksis på tværs af kommunerne. Disse begynder i stipendiaternes 2. halvår, og der forventes en halvårlig frekvens på videns-leverancerne.

Retsgrundlag

Rammeaftalen er vedlagt sagen. Rammeaftalen er undergivet dansk ret.

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser Thisted kommunes økonomiske konsekvenser/finansiering af ph.d. satsningen.

Projektet/satsningen vil koste Thisted kommune 50.000 kr. om året igennem perioden, og vil derfor have et samlet budget på 200.000 kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Område-MED Dagtilbud, Kultur, PPR, Familie den 10. september 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Casper Søe-Larsen ønsker sagen flyttet til en beslutningssag.
Sagen flyttes til beslutningspunkt.

Godkendt.

Casper Søe-Larsen stemte imod, da han ikke finder tiden moden til lokal forskning, men fokus på de pædagogiske kerneopgaver.

Beslutning

Casper Søe-Larsen ønsker, at sagen ændres til en beslutningssag.
Sagen ændres til beslutningspunkt.

Godkendt.

Casper Søe-Larsen stemte imod, da han ikke finder tiden moden til lokal forskning, men fokus på de pædagogiske kerneopgaver.

Bilag

• Rammeaftale UCN og kommuner fælles forskningsprojekt UCN signatur

Sagstema

Status for skoleåret 2020/2021 på udvalgte nøgletal.

Redegørelse

I august 2019 godkendte Børne- og Familieudvalget et årshjul vedrørende politiske sager. Ifølge årshjulet skal der hvert år i september gives en
status på igangværende skoleår på udvalgte nøgletal.

Nøgletallene omhandler følgende emner:

• Elevtal
• Skoleudsættelser
• Ansættelser og forflyttelser
• Modtagerklasser
• Visitationer fra PPR
• Nedsættelse af timetal § 16 d
• Nedsættelse af timetal § 16 b.

Elevtal

Siden skoleåret 2019/2020 er elevtallet på Thisted Kommunes almene folkeskoler faldet med 125 elever fra 4.028 elever i 2019/2020 til 3.903 elever i skoleåret 2020/2021.

Denne tendens er gældende for størstedelen af folkeskolerne i kommunen. Se vedlagte bilag.

Elevtallet på specialundervisningsområdet er generelt let stigende. For det samlede elevantal i specialundervisningstilbud gælder, at elevtallet er steget fra 251 i 2019/2020 til 265 i 2020/2021.

Ligeledes er elevtallet steget svagt for elever hjemmehørende i Thisted Kommune i specialundervisningstilbud fra 216 i 2019/2020 til 222 i 2020/2021.

Det bemærkes, at der forventes en stigning i elevtallet i specialundervisningstilbud, når de opsamlede visitationer i efteråret 2020 er foretaget.

Skoleudsættelser

For skoleåret 2019/2020 er der registreret i alt 17 skoleudsættelser. Sammenlignet med de foregående år, er der tale om en lille stigning. I skoleåret 2018/2019 udarbejdede Undervisning, Dagtilbud og PPR en retningslinje "Klar, parat, skolestart", hvori procedurer for skoleudsættelse i Thisted Kommune forefindes. Procedurerne sikrer, at der - både ved tvivl om skoleudsættelse og ved skoleudsættelse - udarbejdes en handleplan for det pågældende barn, med henblik på at sikre, at barnet bliver klar til at starte i skole. Desuden præciserer retningslinjerne kompetencefordelingen i forhold til bevilling af skoleudsættelse. Retningslinjerne har været i brug i de beslutninger, der er truffet om skoleudsættelse i indeværende skoleår.

Ansættelser og forflyttelser

Forud for skoleåret 2020/2021 indgik 3 lærere i nødvendig forflyttelse, jf. aftale indgået med Thy/Mors Lærerkreds. Efterfølgende er der blevet opslået 16 stillinger.

Modtageklasser

Det bemærkes, at der siden skoleåret 2017/2018, er sket et fald i antallet af modtageklasseelever, og der er pt. indskrevet 30 elever i modtageklasserne. Forvaltningen bemærker, at to af tilbuddene i øjeblikket har et forholdsvist lille elevtal, hvilket giver et meget lille fagligt miljø.

Visitationer fra PPR

For skoleåret 2019/2020 er antallet af ansøgninger om nyvisitationer hos PPR opgjort til 88. Der har til skoleåret 2020/2021 været 76 visitationer.

Der foregår endnu en visitationsrunde, med betydning for dette skoleår, i september måned. Dermed er der en forventning om, at det samlede antal nyvisitationer for skoleåret 2020/2021, vil være større end skoleåret 2019/2020.

Nedsættelse af timetal § 16 d

Alle almenskoler har ansøgt om nedsat timetal for skoleåret 2020/2021 i henhold til § 16 d for mellemtrin og udskoling.

Nedsættelse af timetal § 16 b

Følgende specialundervisningstilbud har ansøgt om nedsat timetal for skoleåret 2020/2021 i henhold til § 16 b.

• Flex Østre, Østre Skole
• Trombakken (ADHD/Autisme), Snedsted Skole
• Bedstedklassen og Golfstrømmen, Bedsted Skole
• F-klassen, Hanstholm Skole.
• Rolighedsklassen, Rolighedsskolen
• Østermølle, Rolighedsskolen

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke

Andre konsekvenser

Intet at bemærke

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget, den 1. september 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

• Data vedr. skoleåret 2020-2021

Sagstema

Orientering om fondsansøgning til kompetenceudvikling af skoleledere

Redegørelse

I forlængelse af "Program for Læringsledelse" ønsker Undervisning- og Fritid at ansøge A. P. Møller Fonden om bidrag til en opkvalificering af skoleledelserne. Ansøgningen handler om at opkvalificere den pædagogiske ledelsespraksis, med henblik på at skabe varige læsefaglige forbedringer for den enkelte elev i Thisted Kommunes folkeskoler.

Da vi ved, at når ledere gør en forskel for, hvad lærerne gør i undervisningen, gør det en forskel for elevernes læring, ønsker vi at opbygge en stærk elevcentreret ledelsespraksis, der bidrager til at skabe vedvarende forbedringer af undervisningen med henblik på at styrke elevernes læselyst, øge deres læsefærdigheder og på sigt øge deres læringsudbytte og - færdigheder generelt.

Pædagogisk ledelse

Forskningen peger på ledelse af lærernes læring, som værende særlig betydningsfuld for skolens resultater. Der peges på, at skoleledelse i langt højere grad skal beskæftige sig med kerneopgaveløsningen og med at lede lærere og pædagoger i arbejdet med undervisning og læring.

Forskningsresultater viser samtidig, at ledelse af undervisning og læring har betydning for elevernes læring og udvikling og dermed altså for deres læseudvikling. Samtidig stiller folkeskoleloven krav til den del af ledelsesopgaven, der går tæt på undervisning og læring med sin målsætning om at skabe lige og bedre læringsmuligheder for alle elever. I praksis kan det imidlertid være en stor udfordring at lede undervisning og læring, og der findes ikke mange undersøgelser af, hvordan denne ledelsespraksis konkret kan se ud.

Status på pædagogisk ledelse i Thisted Kommune

I den seneste kortlægning i Program for Læringsledelse ses det, at lederne i Thisted Kommune besvarer spørgsmålene inden for hovedområdet “pædagogisk ledelse” som markant lavere end hovedområderne “Skolekultur” samt “Ledelse af skolens arbejdsmiljø”. Samtidig ses det i kortlægningen, at lederne fremadrettet ønsker at opprioritere tid til pædagogisk ledelse.

Når lærerne i Program for Læringsledelse er blevet spurgt, om ledelsen forholder sig kritisk til deres praksis, er der en relativ stor andel af lærerne, som ikke oplever, at dette er tilfældet. 22% af lærerne mener, at det ’passer dårligt, at ledelsen forholder sig kritisk til medarbejdernes praksis’, mens 40% mener, at det ’passer nogenlunde’. De kvantitative data viser samtidig, at der er en positiv sammenhæng mellem lærernes samarbejde og deres oplevelse af, at ledelsen forholder sig kritisk til deres lærerpraksis.

Kortlægningen i Program for Læringsledelse viser samtidig, at 83% af skoleledelserne er enige i, at de skal forholde sig kritisk til medarbejdernes praksis. Den resterende del af skolelederne svarer, at de kun i mindre grad skal forholde sig kritisk til medarbejdernes praksis. Tidligere undersøgelser viser desuden, at danske lærere angiver, at de sjældent får feedback fra deres skoleledelse, og at den feedback de får, ikke er baseret på grundig vurdering af deres undervisning.

En nyligt gennemført spørgeskemaundersøgelse viser, at 60 % af skolelederne oplever, at de i høj eller nogen grad mangler kompetenceudvikling i forbindelse med den pædagogiske ledelsesopgave. Mere specifikt efterspørger skolelederne kompetencer til fx at kunne initiere og støtte lærernes samarbejde om at udvikle undervisning og læring, give feedback og sparring til lærerne samt analysere og diskutere data om elevernes læringsudbytte med lærerne.

En vigtig opgave fremover i elevcentreret skoleudvikling bliver derfor, at skoleledelserne i Thisted Kommune tilegner sig kompetencer i at gå mere tydeligt, aktivt, kritisk og kompetent ind i den pædagogiske ledelse af lærernes praksis.

Læsning

Jf. aftale om justering af folkeskolereformen skal der være flere stærke læsere i folkeskolen. Elevernes læseglæde skal øges og antallet af svage læsere skal reduceres ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Gode læsefærdigheder er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i alle fag, og der er en sammenhæng mellem lysten til at læse, og hvor god man er til det.

Studier har vist, at de elever, der har de bedste læsefærdigheder som 15-årige, har en stor chance for at starte på en videregående uddannelse, hvorimod de, der i udgangspunktet har ringere læsefærdigheder, oftere kommer ud på arbejdsmarkedet uden uddannelse efter grundskolen eller med en ikke-boglig uddannelse også elevernes tillid til egen faglige formåen løftes markant, når eleverne kan læse og føler sig som læsere.

Status på læsning i Thisted Kommunes folkeskoler

Af kvalitetsrapporten for Thisted Kommunes folkeskoler 2018/1019 fremgår følgende, når det handler om elevernes resultater i de nationale tests vedr. læsning

• Målet om at have 80 % dygtige læsere er ikke opnået
• Andelen af de allerdygtigste læsere skal stige år for år: det er opnået i 4. klasse og ellers ikke
• Andelen af de dårligste læsere skal reduceres år for år: det er opnået i 4. og 6. klasse og ellers ikke.

Den seneste kortlægning fra Program For Læringsledelse efteråret 2019 viser i runde tal, at knap 1000 elever ud af de adspurgte 4000 elever, svarer "lidt uenig" eller "uenig" til udsagnet “Jeg kan lide at læse”.

Et udtræk fra den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen i efteråret 2019 viser desuden, at andelen af elever, der vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats, ligger højere i Thisted Kommune, end hvad der er forventeligt for gruppen.

Samtidig tegner data et billede af et skolevæsen med stor variation i elevpræstationerne skolerne imellem.

For skoleåret 2018-19 var variationen i karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag fra den lavest til den højest præsterende skole på 1,6 (fra 5,5 - 7,2) og for dansk læsning på 2,7 (fra 3,8 - 6,5).

Samlet for dansk læsning placerer Thisted Kommune sig 0,3 under landsgennemsnittet.

Læseindsatser i Thisted Kommune

• Udarbejdet Handleplan for sprog og læsning som en ramme for det fælles arbejde på 0 - 18 års området
• Fået ⅓ af skolerne med i Undervisningsministeriets arbejde med “Læselyst”
• Øget normering i Kompetencecenter for læsning
• Opkvalificeret børnehaveklasselederne med modulet; Pædagogkompetencer og dansk
• Investeret i gode fysiske læsemiljøer på alle skolebibliotekerne
• Politisk krav om at SFO’ernes tilbud også understøtter sprog og læsning
• Kontinuerligt uddannet læsevejledere og udviklet den måde hvorpå læsevejlederne understøtter skolens øvrige lærere i arbejdet med læsning blandt eleverne

Dét der skal koble de enkelte læseindsatser til elevernes læringsudbytte, er en stærk elevcentreret skoleledelse.

Ansøgning om bidrag fra A. P. Møller Fonden

Baggrunden for vores ansøgning bygger på en antagelse om, at der, i koblingen af Thisted Kommunes læsefaglige initiativer og skoleledelsernes ledelsesopgaver og -praksisser, er potentiale til at fremme elevernes læsefaglige udvikling (på kort sigt) og elevernes generelle trivsel og faglige udvikling (på langt sigt).

Vi har derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for skolelederne og forvaltningen, som har indhentet forslag fra 5 forskellige udbydere, og på den baggrund besluttet at arbejde videre med COK om et 3 årigt kompetenceudviklingsforløb for alle skoleledelser med start august 2021. Se bilag.

Ansøgningen kvalificeres yderligere af arbejdsgruppen bag "Handleplan for sprog og læsning".

Deadline for ansøgning er den 7. oktober 2020.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Økonomiske konsekvenser

Ansøgningens økonomiske omfang er endnu ikke endelig fastlagt, men der forventes ansøgt om et bidrag i størrelsesordenen 1 - 1,5 mio. kr. over en 3-årig periode.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Område-MED Undervisning og Fritid den 23. september 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagstema

Opfølgning på effekterne af den ekstraordinære statslige pulje til sommeraktiviteter som blev afsat på baggrund af COVID-19

Redegørelse

Som følge af Covid-19 besluttede Folketinget i juni 2020 at uddele en pulje på 200 mio. kr. til kommunerne i Danmark til at skabe sommeraktiviteter. Puljen er målrettet børn og unge i alderen fra 6-17 år. Under Covid-19 krisen har mange børn og unge været isolerede fra sociale fællesskaber og været uden normale hverdagsrytmer med fritidstilbud, skole og pauser fra hjemmet.

Vejledningen fra Børne- og Undervisningsministeriet (se bilag) beskriver, at sommeraktiviteterne skal falde indenfor to formål:

1. Sociale/trivselsmæssige formål

2. Læringsmæssige formål.

Samt at målgruppen for sommeraktivitetsforløbene er børn og unge i alderen 6-17 år og kan inddeles i tre grupperinger:

Gruppe A: Børn og unge, hvor deltagelse i sommeraktiviteter af kommunen vurderes at have en kriminalpræventiv effekt.

Gruppe B: Børn og unge, hvor kommuner af sociale eller faglige årsager vurderer et særligt behov for deltagelse i sommeraktiviteter.

Gruppe C: Øvrige børn og unge.

Det vurderes at Thisted Kommune har haft tilbud til alle tre målgrupper.

Thisted Kommune modtog 1,5 mio. kr. fra puljen.

Pengene til aktiviteter er blevet forvaltet mellem Kulturrummet, socialområdet, Huset, Doverodde Købmandsgård, Ungdomsskolen Thisted samt Undervisning og Fritid.

Antal deltagere

Undervisning og Fritid har oprettet 179 hold, hvor børn og unge i alderen 6-17 år har haft mulighed for at tilmelde sig.

Flg. instanser har registreret tilmeldinger:

Kulturrummet 12 tilbud med i alt 421 deltagere

Huset har haft 13 tilbud med i alt 201 deltagere

Doverodde Købmandsgård har haft 30 naturvejledningsaktiviteter med 353 deltagende børn

Doverodde Købmandsgård har desuden haft friluftaktiviteter med ca 300 deltagere

Ungdomsskolen Thisted - 876 deltagere

Undervisning og Fritid - 1274 deltagere

I alt har der foreløbigt været over 3400 tilmeldinger. Flere tilmeldinger kan være fra samme person, da flere børn og unge har deltaget i flere aktiviteter hen over sommeren.

Da der i hele august måned afholdes aktiviteter, er det endelige deltagertal endnu ikke kendt.

Aktivitetstilbud

Der har været over 250 aktiviteter målrettet børn og unge.

Nogle af disse har der været målrettede tilbud til udsatte børn, unge og familier. Her kan bl.a. nævnes en tur til Hjerl Hede for udsatte familier, weekendtur for udsatte familier samt alle aktiviteter udbudt af Huset .

Næsten alle aktiviteter har været gratis for deltagerne, bortset fra nogle af Ungdomsskolen Thisteds aktiviteter.

Flere holdaktiviteter forløb over flere dage, hvor deltagerne i endnu større grad fik mulighed for socialt samvær og dygtiggørelse.

De fleste aktiviteter har været udbudt af foreninger og haller, men mange har været udbudt af kommunale tilbud mens flere andre aktører også har budt ind med aktivitetstilbud.

Målgrupper

I udbuddet af aktiviteter blev der sat fokus på det læringsmæssige indhold, de sociale fællesskaber, kendskab til nye aktiviteter og nye venskaber samt børn og unge fra socialt udsatte grupper. Der har været flere tilbud til alle målgrupperne. I mange aktiviteter har socialt udsatte, børn og unge med særlige behov samt øvrige børn og unge deltaget, hvilket har skabt nye muligheder for fællesskaber på tværs af sociale grupper, alder og bopæl i kommunen.

Folkeoplysende foreninger

De folkeoplysende foreningerne i Thisted Kommune har arbejdet meget hurtigt og med høj kvalitet - de fik en deadline på 4 dage til at oprette sommeraktiviteter. Rigtig mange foreninger oprettede et stort udbud af nye og/eller tidligere kendte aktiviteter. Mange instruktører og foreningsledere har i den forbindelse gjort et meget stort stykke frivilligt arbejde for at give børn og unge i Thisted Kommune en god og lærerig oplevelse i sommerferien.

Flere foreninger fortæller, at de allerede i løbet af sommerferien fik flere nye medlemmer i deres forening på baggrund af sommeraktiviteterne.

Konklusion

Med over 3400 tilmeldinger har mange børn og unge fået rigtig mange oplevelser, som mange af dem ellers ikke havde fået. Oplevelser som samtidig styrker de læringsmæssige og sociale fællesskaber. I år var der et særligt fokus på at få netop de udsatte familier med. Det vurderes at flere børn, unge og udsatte familier i år har fået mulighed for at være en del af sommeraktiviteterne, da det i stort omfang var gratis at deltage. Endelig har det øgede fokus givet foreningerne mulighed for at gøre opmærksom på sig selv samtidig med at de har gjort en forskel for børn, unge og familier.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til øgede sommerferieaktiviteter holdes indenfor den ekstraordinære statslige pulje til sommeraktiviteter 2020.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 1. september 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

• Vejledning sommeraktiviteter for børn og unge i 2020

Sagstema

Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode en praksisplan for almen praksis. Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Praksisplanudvalget i Nordjylland har fremsendt en høringsversion af praksisplan for almen praksis til høring hos bl.a. de 11 nordjyske kommuner. Kommunerne bedes senest den 8. september 2020 afgive eventuelle bemærkninger til høringsversionen, hvorfor forvaltningen har udarbejdet et udkast til et høringssvar fra Thisted Kommune.

Det indstilles, at Thisted Kommunes høringssvar, til Praksisplan for almen praksis, godkendes og sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Efter høringen sendes høringssvaret til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Familieudvalget primo september.

Redegørelse

Praksisplanudvalget i Nordjylland består af politiske repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Nordjylland, Region Nordjylland og kommunale repræsentanter udpeget via KKR Nordjylland. Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Ida Pedersen, deltager i praksisplanudvalget fra Thisted Kommune.

Praksisplanen skal medvirke til at sikre et velfungerende og nært samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis for i fællesskab at håndtere de udfordringer og opgaver, som sundhedsvæsenet står overfor. Det drejer sig bl.a. om, at der bliver flere ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme, der stilles krav og forventninger fra borgerne til kvaliteten i sundhedsvæsenet, og der opstår hele tiden nye teknologiske muligheder.

Praksisplanens vision og særlige målgrupper

Den fælles vision for både den gældende Sundhedsaftale og praksisplanen er, at:

Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem.

På grund af den tætte sammenhæng mellem praksisplanen og Sundhedsaftalen, har praksisplanen fokus på samme målgrupper som Sundhedsaftalen:

Børn og unge med særlige udfordringer

Borgere med psykisk sygdom

Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger

Pejlemærker

Praksisplanen er bygget op omkring fem pejlemærker med tilhørende målsætninger. De fem pejlemærker og tilhørende målsætninger er:

1. Styrke nære relationer: Indeholder en beskrivelse af, hvordan der kan arbejdes med at styrke nære relationer mellem samarbejdspartnere samt almen praksis’ rolle som tovholder for patienten.

• Skabe mere tydelighed omkring, hvem der har behandlingsansvaret for patienten i forbindelse med sektorovergange.
• Styrke kendskabet og samarbejdet mellem praktiserende læger, udbudsklinikker, regionsklinikker, kommuner og hospitaler.
• Styrke og lette kommunikationen mellem hospitaler, kommuner, almen praksis og de øvrige behandlere i praksissektoren.

2. Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov

• Arbejde med at identificere børn og unge med trivselsudfordringer samt styrke samarbejdet omkring dem
• Forbedre kommunikationen mellem almen praksis, kommunerne (herunder PPR) og behandlingspsykiatrien.
• Arbejde med at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for borgere med psykiske og/eller kroniske sygdomme.
• Arbejde med at øge brugen af de opfølgende hjemmebesøg.

3. Udvikle og fastholde den faglige kvalitet

• Videreudvikle patient- og pårørendeinddragelse i udviklingen af almen praksis.
• Medvirke til at kvalitetsklyngernes arbejde har et bredt perspektiv på sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.
• Arbejde med at forbedre medicinhåndtering, herunder optimering af brug af Det Fælles Medicinkort (FMK) samt dosisdispensering.

4. sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis

• Arbejde for at sikre god tilgængelighed til almen praksis og skabe lige adgang for alle borgere.
• Afprøve og udbrede digitale løsninger i almen praksis med henblik på at fremme borgernes tilgængelighed til almen praksis.

5. Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen

• Samarbejde proaktivt om at sikre lægedækningsløsninger, herunder muligheden for licensklinikker. Lægedækningsløsninger via praktiserende læger med ydernummer er første prioritet.
• Arbejde aktivt med at skabe læringsrige og positive klinikophold og ansættelse under uddannelse i almen praksis.
• Arbejde aktivt med at rekruttere og fastholde speciallæger i almen medicin.

Høringssvaret indledes med en række generelle bemærkninger, hvorefter der kommenteres på de enkelte pejlemærker og tilhørende målsætninger.

Der er hentet input til høringssvaret internt i organisationen samt hos Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU), der nævnes som høringsforum i høringsbrevet.

Efter høringen af praksisplanen bearbejder Praksisplanudvalget planen og sender denne til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen. Efter yderligere tilpasning forventes planen sendt til godkendelse hos almen praksis, Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner i foråret 2021, hvorefter planen forventes at træde i kraft.

Retsgrundlag

I henhold til Sundhedslovens § 206a skal Praksisplanudvalget i hver valgperiode udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget 11. august 2020 til godkendelse

Børne- og Familieudvalget 11. august 2020 til godkendelse

Ældre-/Seniorrådet 18. august 2020 (Høring)

Handicaprådet 20. august 2020 (Høring)

Udsatterådet 25. august 2020 (Høring)

Social- og Sundhedsudvalget 1. september 2020 til endelig godkendelse

Børne- og Familieudvalget 1. september 2020 til endelig godkendelse

Indstilling

Social- og sundhedsforvaltningen indstiller,at Thisted Kommunes udkast til høringssvar, til Praksisplan for almen praksis, godkendes og sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 11. august 2020, punkt 129:

Søren Zohnesen, Jane Rishøj og Mette Kjærulff indstiller høringssvaret til godkendelse.

De øvrige undlader at stemme.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 129:

Godkendt.

Beslutning fra Ældre-/Seniorrådet, 18. august 2020, pkt. 9:

Ældre-/Seniorrådet bakker op om Social- og Sundhedsudvalgets høringsbrev.

Fraværende i Ældre/-Seniorrådet den 18. august 2020:

Eskild Boeskov og Henning Bøjer

Beslutning fra Handicaprådet, 20. august 2020, pkt. 8:

Høringssvaret godkendt.

Fraværende i Handicaprådet - den 20. august 2020

Per Dommerby Kristiansen

Beslutning fra Udsatterådet, 25. august 2020, pkt. 12:

Taget til efterretning.

Fraværende i Udsatterådet - den 25. august 2020:

Jan Bendix Jensen, Nina Damsgaard, Svend Rokkjær, Grethe Dragsbæk

Beslutning

Godkendt.

Casper Søe-Larsen og Per Skovmose undlod at stemme.

Bilag

• Høringsbrev praksisplan for almen praksis
• Pixiudgave af praksisplan for almen praksis
• Høringsversion af praksisplan for almen praksis
• Udkast til høringssvar