11. aug 2020

Deltagere:

  • Casper Søe-Larsen (I)
  • Jane Rishøj (A)
  • Mette Kjærulff (A)
  • Per Skovmose (C)
  • Søren Kanne Zohnesen (V)

113. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Børne- og Familieudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

114. Meddelelser

Udskriv

Sagstema

Meddelelser fra:

  1. Udvalgsformand
  2. Øvrige udvalgsmedlemmer
  3. Forvaltningen

Beslutning

Formanden orienterede om opstart på skolevægringstilbud.

Udvalgsmødet den 1. september 2020 starter kl. 12.00.

Til toppen

115. Analyse af Børne- og Familieområdet

Udskriv

Sagstema

Orientering om PwC's analyse på Børne- og Familieområdet samt godkendelse af tids- og handleplan på baggrund af analysen.

Redegørelse

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 blev forligspartierne enige om at tilføje følgende bemærkning til budgettet:

Børne- og Familieområdet vil i de kommende år være præget af en demografisk udvikling. Her er situationen dog den, at der set i et lidt længere perspektiv vil være faldende børnetal på både dagtilbud og skole. Samtidig ønsker vi et decentralt skole- og dagtilbud af høj kvalitet. Forligskredsen ønsker derfor at imødekomme denne udvikling ved at se bredt på, hvordan vi kan løse opgaverne bedre og derved frigøre ressourcer, der kan understøtte og forbedre serviceniveauet i skole- og dagtilbud. Eventuelt også ved at ændre på de fysiske rammer.

På tværs af skole- og dagtilbudsområdet skal der derfor, med henblik på budget 2021 og årene fremover, gennemføres en analyse, der skal optimere driften - på kort og lang sigt og både i forhold til serviceniveau, bygningsmæssig kapacitet og tilbud overfor børn, unge og familier. Det potentiale, der kan findes ved at optimere drift, skal geninvesteres i forbedret serviceniveau på skoler og dagtilbudsområdet.

Det finansielle udgangspunkt er, at rammebesparelsen for Børne- og Familieområdet på 13,5 mio. kr. annulleres i 2020. I 2021 og frem reduceres rammebesparelsen til 5 mio. kr.

På baggrund af denne bemærkning udarbejdede forvaltningen efterfølgende et kommissorium for analysen. Kommissoriet blev godkendt af Børne- og Familieudvalget på møde den 3. december 2019. Ifølge kommissoriet skal analysen have fokus på følgende temaer:

  • Optimering af drift på kort og lang sigt.
  • Serviceniveau - fokus på kvalitet og faglighed.
  • Bygningsmæssig kapacitet.
  • Tilbud overfor børn, unge og familier.

Inden for disse temaer skal analysen fokusere på nedenstående områder:

  • Høj faglig kvalitet - faglige resultater, trivsel, læring, det faglige læringsmiljø.
  • Bygninger, herunder gennemgang af bygninger og arealer der kan nedrives, eller bygninger der kan udvides med henblik på et rationale.
  • Bedst mulig udnyttelse af ressourcerne.
  • Ledelse og administration.
  • Ressourcetildelingen på dagtilbudsområdet.
  • Sikring af at vi fortsat har fokus på tidlig forebyggelse over for sårbare børn og unge.
  • Den demografiske udvikling - set i et perspektiv for antallet af 0-16 årige.

Analysen skal vise, hvordan området ser ud i dag og sammenlignet med andre relevante kommuner. Derudover skal analysen gennemgå økonomien og komme med anbefalinger, som sikrer bæredygtighed på lang sigt. Endelig skal der være fokus på, om man kan opnå synergi ved at arbejde på tværs af områder, særligt i forhold til Social- og Sundhedsområdet.

Thisted Kommune har efterfølgende indhentet tilbud fra fire konsulentvirksomheder. PwC præsenterede den bedste løsning og blev derfor valgt til at løse opgaven.

PwC's analyse er nu færdig og resultatet er samlet i en rapport (Se hele rapporten i bilag 1).

I rapporten findes der anbefalinger til følgende områder: Skole-, PPR, og Dagtilbudsområdet samt anbefalinger, som går på tværs af områderne.

Anbefalingerne er herefter opdelt i to typer - de anbefalinger, som forvaltningen vurderer kræver politisk beslutning, og de anbefalinger som forvaltningen skal tage sig af (se bilag 2).

Pga. situationen med Covid-19 er bygningsanalysen ikke udført som forventet, da det ikke har været muligt at besigtige bygningerne. Viser der sig et behov for en uddybning af analysen, f.eks. i form af besigtigelser, vil dette skulle iværksættes.

Der er udarbejdet en tids- og handleplan for det videre forløb (se bilag 3), som foreslår, af der sker en endelig behandling af anbefalingerne på Kommunalbestyrelsens møde i oktober. Såfremt der arbejdes videre med eventuelle skolelukninger, kan endelig beslutning først ske i januar/februar 2021.

Mette Lindgaard deltager i fremlæggelsen umiddelbart efter kl. 13.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven § 24, stk. 4, 1. punkt.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med budgetforlig 2020 blev det besluttet at der på Børne- og Familieområdet skulle spares 5 mio. kr.

Udmøntningen af besparelsen for 2021 behandles første gang Børne- og Familieudvalget den 6. oktober 2020.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 6. august 2020

Hoved-MED, Område-MED Dagtilbud, Kultur, PPR og Familie, Område-MED Undervisning og Fritid - orientering - den 11. august 2020

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Direktøren for Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at:

1. Anbefalingerne, til henholdsvis administrativt og politisk niveau, tages til efterretning.

2. Tids- og Handleplanen godkendes.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Direktionen, 6. august 2020, pkt. 12:

Ad 1. Taget til efterretning

Ad 2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning fra Hoved-MED, 11. august 2020, pkt. 1:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Område-MED Dagtilbud, Kultur, PPR og Familie , 11. august 2020, pkt. 1:

  • Underretninger – vi anbefaler at vi får et fælles sprog vedr. underretninger
  • Opsporing af børn med udfordringer – Vi foreslår at alle sejl bliver sat ind og bakker op om anbefalingen, men også at der i institutioner og dagpleje bliver ressourcepersoner. Endvidere skal vi have fokus på overgange og ikke kun fra institution til skole, men også fra sundhedsplejen til dagpleje/vuggestue og måske endda fra skole til voksenliv. Planen for overgange forelægger allerede som en handleplan.
  • Besparelse her og nu går anbefalingen på lukninger, men erfaringen siger os, at politikerne ikke er speciel interesseret i dette, men det kræver så, at der bliver investeret i området, da en decentral struktur koster penge/ressourcer.
  • En interessant passus i analysen, går på at være endnu mere opmærksom på vagtplanlægningen, altså optimere personaleressourcer i de institutioner, som er mest besøgt, men også på de tidspunkter på dagen, hvor der er flest børn. Bring Årsnormen endnu mere i spil.
  • Bare en bemærkning uddannet personale er ikke blot pædagoger, men på dette område har vi også pædagogiske assistenter.
  • Endelig vil vi gøre opmærksom på, at vi nødt til at kigge på bygninger. Temmelig mange institutioner er af ældre dato, så måske tiden er inde til endnu en nybygget institution i Thisted by. Dette kunne også tiltrække børn/forældre ind i en kommunal institution. Evt. en sammenlægning af nogle institutioner.

Beslutning fra Område-MED Undervisning og Fritid, 11. august 2020, pkt. 1:

Taget til efterretning.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Til toppen

116. Status på handleplan for dialogisk visitation samt høringsskema

Udskriv

Sagstema

Status på Undervisning, Dagtilbud og PPRs beslutninger om dels at højne kvaliteten af høringsskemaer, og deraf behandlingen af høringer og dels at kvalificere afgørelser om nyvisitation af elever til specialundervisningstilbud.

Undervisning, Dagtilbud og PPR har på den baggrund udarbejdet nyt høringsskema, en handleplan, "Handleplan for dialogisk visitation", og afprøvet et pilotprojekt, der inviterer forældre til dialog i forbindelse med nyvisitation.

Redegørelse

På Børne- og Familieudvalgsmødet den 11. juni 2019 blev det besluttet, at der efter et år gives en status på erfaringerne med det nye høringsskema samt erfaringerne med implementering af "Handleplan for dialogisk visitation", herunder pilotprojekt med forældredeltagelse på visitationsmøder i forbindelse med nyvisitationer.

Denne status vedrører således de generelle erfaringer med høringsskemaet og høringsprocessen, erfaringerne med elev- og forældreinddragelse/-deltagelse i forbindelse med høringsmøderne forud for behandling af høringer og erfaringerne med Undervisning, Dagtilbud og PPRs beslutning om at afprøve et pilotprojekt, hvor forældre inviteres ind til dialog med visitationsudvalget i sager, hvor det vurderes, at der er et behov for at kvalificere visitationsudvalgets afgørelse vedrørende elevens behov for specialpædagogisk bistand.

Hen over foråret 2020 er der gennemført evalueringer af høringsskema, procedurerne omkring høringsmøder og forældredeltagelse på visitationsmøder. Der er indhentet erfaringer fra PPR, specialtilbud, skoler, forældre, KUI Vejledning og visitationsudvalg.

Erfaringerne med det nye høringsskema har gennemgående været positive i forhold til fastsættelse af udviklingsmål og ikke givet anledning til at revidere hverken høringsskema eller høringsprocedure. Samtidig peger erfaringerne dog på en række opmærksomhedspunkter, målrettet yderligere kvalificering af høringsmøderne, herunder yderligere understøttelse af elevens og forældrenes stemme samt effektivisering af selve udfyldelsen af høringsskemaet. Der er i den forbindelse indgået aftaler om, hvordan disse forbedringer implementeres på skolerne (se bilag - referat fra evalueringsmøde).

Erfaringerne fra pilotprojektet vedrørende muligheden for, at forældre kan inviteres til visitationsudvalgets møder, i forbindelse med nyvisitationer, har været positive i forhold til at kvalificere visitationsudvalgets afgørelse. Det er derfor besluttet, at det fortsat skal være muligt at invitere forældrene ind til møderne. Efterfølgende er der udarbejdet en række anbefalinger samt en procesplan for forberedelse, afvikling og opfølgning på forældredeltagelsen (se bilag - pilotprojekt anbefalinger).

Selve pilotprojektet betragtes som afsluttet.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne - og Familieudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at:

  1. Status på "Handleplan for dialogisk visitation", herunder høringsskema og høringsprocedure tages til efterretning.
  2. Status på pilotprojekt vedrørende forældredeltagelse på visitationsmøder i forbindelse med nyvisitation tages til efterretning.
  3. Beslutningen om, at det fortsat skal være muligt at invitere forældre til at deltage på visitationsudvalgets møder tages til efterretning.

Beslutning

Ad. 1-3 tages til efterretning.

Til toppen

117. Opsamling på erfaringer fra perioden med Covid-19

Udskriv

Sagstema

Opsamling fra dagtilbud og skoler på erfaringer fra perioden med Covid-19.

Redegørelse

Dagtilbud og skoler i Thisted Kommune har - sammen med resten af Danmark - stået i en altoverskyggende sundhedskrise, hvor hele verden blev forandret på et splitsekund. På kort tid og under et stort pres blev hverdagen i skoler og dagtilbud ændret.

Hvordan fastholder vi et højt kvalitetsniveau samtidig med, at uforudsigelighed og pres påvirker hverdagen og rutinerne for børn og voksne i vores institutioner?

Hvilken læring trækker vi ud af perioden med Covid-19 og som vi eventuelt kan gøre brug af fremadrettet?

Spørgsmål som disse har vi forsøgt at få svar på ved at involvere ledere, medarbejdere og elever i en opsamling på de erfaringer, der er gjort under perioden med Covid-19.

Dagtilbud har gennemført undersøgelsen; ”Hvad lærte vi af Corona ?”

Undersøgelsen var udelukkende rettet mod de positive ting, der kom ud af den ændrede praksis som følge af Corona.

Hver medarbejder besvarede spørgsmål inden for hvert af de tre temaer;

  • Arbejdsmiljø
  • Pædagogisk praksis
  • Hygiejne

Svarene fra de enkelte medarbejdere/dagplejere er reflekteret i det enkelte dagtilbud/dagplejegruppe og samlet til én besvarelse fra hvert dagtilbud/dagplejegruppe.

Pædagogisk leder/dagplejepædagog har besvaret undersøgelsen individuelt.

Svarene er opdelt i konklusioner for henholdsvis dagplejen og daginstitutionerne.

Det lærte vi (og vil tage med videre) i dagplejen:

Arbejdsmiljø

  • Teams-møder fungerer godt
  • Hjemmearbejdsplads har fungeret godt (Dagplejepædagoger)
  • At være mere udendørs betyder mindre larm og færre konflikter mellem børnene
  • Godt forældresamarbejde, sammen om noget
  • Kom ned i gear

Pædagogisk praksis

  • Nærværende voksne
  • Læringsmiljøer – mindre legetøj og at være mere ude har været godt for børnene
  • Rutiner og strukturer er gode for børnene
  • Se værdierne i det hjemlige

Hygiejne

  • Færre syge børn og voksne

Det lærte vi (og vil tage med videre) i daginstitutionerne:

Arbejdsmiljø

  • Ledelse tæt på- klare retningslinjer
  • Møder, videndeling og sparring på Teams
  • Personalet fælles – stod sammen
  • Godt forældresamarbejde, god respons
  • Mindre støj, mere rent

Pædagogisk praksis

  • Små grupper – godt for trivsel – ikke mindst børn i udsatte positioner
  • Udeliv
  • Rutiner og strukturer
  • Mere tid til det enkelte barn (William)
  • Mere nærvær – mindre voksensnak

Hygiejne

  • Færre syge børn og voksne

På skolerne har opsamlingen bestået af 3 dele målrettet henholdsvis elever, medarbejdere og ledere.

Elevudsagnene er indhentet mundtligt eller skriftligt blandt alle, eller repræsentanter for elever ude på de enkelte skoler, både i forhold til det der var svært, og det det der var godt under perioden med nedlukning og perioden med genåbning. Eleverne er desuden kommet med ønsker til det, de gerne vil fortsætter.

Medarbejderudsagnene er indhentet som frivillige, anonyme og enkeltstående udsagn fra den enkelte medarbejder i forhold til det svære, det overraskende, det lærerige, og det vi tager med os videre fra perioden med Covid-19.

Skolelederne er ligeledes kommet med udsagn i forhold til det svære, det overraskende, det lærerige, og det de tager med sig videre. Via en anonym Survey har de desuden givet tilbagemelding på samarbejdet med Undervisning- og fritidsafdelingen under hele perioden med Covid-19.

Udsagnene er både forskellige og modsatrettede, men herunder en forsigtig overordnet opsamling på, hvad henholdsvis elever, medarbejdere og ledere i skolerne ønsker at gøre brug af fremadrettet.

De enkelte punkter er ikke oplistet i prioriteret rækkefølge.

Elever:

  • At der er to voksne i klassen, som kan hjælpe os
  • Fri kl. 13 (bh. kl. - 6. årgang) kl. 14 (7. - 9. årgang)
  • Udeskole og turdage når vejret er godt
  • At bevæger sig, når man skal lære noget
  • At man har sit eget bord
  • At der ikke er så mange skift – få lærere og længere moduler
  • Rene toiletter

Medarbejdere:

Det går igen, at udeundervisning, bevægelse, variation i undervisningen, hygiejne og afstand (f.eks. enkeltmandsborde) er værdifuldt at tage med videre.

Udeundervisning/-liv og bevægelsesaktiviteter er det enkelte emne flest medarbejdere har peget på, at de vil tage med videre – både i skole og SFO.

Det virtuelle møde- og undervisningsrum ønskes også videreført.

Få voksne, mindre hold, klassen/gruppen som udgangspunkt for alle aktiviteter, blok- og heldagsundervisning, den sammenhængende og kortere dag uden klokke og mere voksentilstedeværelse med børnene fremhæves sammen med nærvær og tættere kontakt til de enkelte elever.

”Plejer” er blevet erstattet af mere kreativ, tværfaglig og elevinddragende undervisning og mange beskriver, at ”Coronaskolen” har ”tvunget” dem til at tænke nyt og overvinde egne forbehold over for en mere undersøgende, eksperimenterende og kreativ undervisning.

Samtidig har man oplevet Nødundervisningsbekendtgørelsen som frisættende i forhold til læseplaner, årsplaner, fagopdeling, tilstedeværelsespligt og anden formel styring. Flere tilkendegiver, at den tillid og det råderum, det har medført, har påvirket deres motivation, arbejdsglæde og engagement positivt.

Skoleledere:

  • Fokus på udeaktiviteter og inddragelse af udeområder i undervisningen.
  • Varieret og tværfaglig udeundervisning og bevægelse fremmer trivsel og læring - særligt for de yngste elever.
  • En enklere skoledag - med færre lærerskift, mindre fokus på linjefagsdækning og mere fokus på relationer og kvalitet i undervisningen.
  • Ingen forældre på skolen giver meget mere ro på om morgenen.
  • Virtuelle muligheder der fremmer fleksibilitet og effektivitet.
  • Frihed og mod til at udfordre vores traditionelle praksis.
  • Hygiejne- og rengøringsrutiner fx afspritning ved ankomst til skolen.
  • Større fleksibilitet i kravet om lærernes tilstedeværelsespligt.
  • Kortere skoledage har haft positiv betydning for både elever og medarbejdere.

Når det gælder skoleledelsernes oplevelse af samarbejdet med forvaltningen i perioden, så peger mange på, at det har været en stor hjælp, at forvaltningen har sorteret, filtreret og reduceret informationen fra nationalt hold. Konkret er de daglige infomails taget godt imod, ligesom muligheden for konkret og hurtig sparring med forvaltningen opleves positivt. Det samme gør afviklingen af de virtuelle møder.

Enkelte kunne ønske sig, at forvaltningen havde truffet flere centrale beslutninger i perioden, så mindre var overladt til ”sund fornuft” og lokal fortolkning.

Skolelederne har også sparret meget med hinanden på tværs og har haft glæde af det.

I bilagene er gentagende udsagn kategoriseret i underpunkter og enkeltstående udsagn kan være udeladt.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Område-MED Undervisning og Fritid den 26. august 2020

Lokal-MED Dagplejen den 18. september 2020

Lokal-MED Dagtilbud område 1 og 2 den 29. september 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager opsamlingen af erfaringerne fra perioden med Covid-19 til efterretning.

Opsamlingen fremsendes efterfølgende til drøftelse i Område-MED Undervisning og Fritid samt Lokal-MED Dagtilbud område 1, 2 og Dagplejen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

118. Halvårsrapport KUI-vejledning 1. halvår 2020

Udskriv

Sagstema

KUI Vejledning udarbejder halvårligt rapporter, der beskriver de 15-24 åriges aktiviteter. Denne rapport indeholder data for det første halvår af 2020.

Redegørelse

Vejledningsdelen af Den koordinerende ungeindsats (KUI) udarbejder halvårligt rapporter, der beskriver de 15-24 åriges aktiviteter.

Ungedatabasen opdaterer ikke data på unge over 25 år, ligesom der ikke er tilbagemeldingspligt fra ungdomsuddannelserne på unge over 25 år. Derfor er det ikke muligt, at lave rapporten for unge mellem 25 og 30 år.

Rapporterne udarbejdes den 1. april og den 1. oktober og offentliggøres på KUI-vejlednings hjemmeside. Rapporterne sætter fokus på hver sin vinkel af tilmeldingerne til ungdomsuddannelser. I april er der fokus på, hvad de unge i 9. og 10. klasse tilmelder sig i kommende skoleår, i oktober er der fokus på omvalg og afbrud i ungdomsuddannelser.

Der udarbejdes desuden 2 tillæg, som beskriver Uddannelsesparathedsvurderingerne. Disse tillæg udarbejdes i medio januar og juni. Netop i dette forår udarbejdes dette bilag ved uddannelsesparathedsvurderingen ikke, da 8. klasserne ikke fik foretaget en vurdering grundet Covi-19 situationen.

KUI-vejledning anvender data og halvårsrapporter til at identificere tendenser og mønstre over tid, blandt unge i Thisted Kommune, og beskriver derefter målrettede indsatser i vejledningsaktiviteter hos KUI-vejledning samt anvender data som retning for de faglige målsætninger.

Det forventes, at samtlige halvårsrapporter vil indeholde data vedrørende generelle bevægelser blandt unge samt udvalgte nedslag.

Halvårsrapporten er et øjebliksbillede. Der gøres opmærksom på, at tallene i rapporten er trukket inden Covid-19 situationen lukkede skolerne.

Rapporten omhandler denne gang især:

  • De unges søgning til ungdomsuddannelser
  • Afbrudsstatistik for de 15-24 årige
  • Etniske unge uden ungdomsuddannelse

Udvalgte nedslag fra rapporten:

  • Der ses generelt en procentvis stigning af unge, der vælger en ungdomsuddannelse- i øjeblikket svarer andelen præcist til målsætningen (EUD-tallene.)
  • Af de 15-17 årige er 94,4 % i gang med grundskole eller ungdomsuddannelse. På side 3 redegøres for, hvad restgruppen er i gang med. KUI-vejledning har en særlig forpligtelse i forhold til denne gruppe.
  • Der redegøres for, hvad de 18-24 årige, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, fortager sig. Der er valgt at lave et nedslag i rapporten hos den del af gruppen, der ikke er danske statsborgere.
  • Det er fortsat en tendens at unge på offentlig forsørgelse primært er unge uden en ungdomsuddannelse.
  • Der kan ikke på baggrund af de periodens tal udledes en tendens omkring FGU. Det er endnu for tidligt, men der visiteres i dette skoleår en del flere til opstart i august end sidste år.
  • Der er også redegjort for antallet af afbrud på ungdomsuddannelserne i denne rapport. Det understreges at netop disse tal er usikre. Umiddelbart lykkes det de fleste unge at komme i gang med en anden ungdomsuddannelse eller at komme i job. Ca. 10 % af de unge der afbryder kommer på offentlig forsørgelse i en periode. KUI-velledning har i kommende skoleår netop valgt at opprioritere kontakten til ungdomsuddannelserne og har omorganiseret UGT-opgaven, således at alle ungdomsuddannelser og FGU har en primær vejleder tilknyttet fra KUI-vejledning.

Lotte Dahlgaard Andersen, afdelingsleder ved KUI-vejledning, deltager på mødet kl. 15.30.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at den halvårlige rapport fra KUI-vejledning tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

119. Samling af budgetterne for ungdomsuddannelse i Undervisning og Fritid

Udskriv

Sagstema

Samling af budgetterne for Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), Produktionsskoler og den Forberedende grunduddannelse (FGU).

Redegørelse

Undervisningsafdelingen har ansvaret for budgetter og visitation af unge, der ikke er i stand til at tage en ordinær Ungdomsuddannelse.

I 2019 trådte loven om FGU (Forberedende grunduddannelse) i kraft, og samlede en del af de forskellige tilbud der i forvejen var til unge i målgruppen.

De unge kan nu visiteres til følgende:

EGU:

En EGU er en vekseluddannelse, der består af perioder på skole og perioder i praktik. Det er en praktisk baseret uddannelse, hvor der lægges vægt på læring gennem joberfaring, og hvor teori spiller en mindre rolle.

Formålet med uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, der kan føre til job eller fortsat uddannelse.

FGU:

Den forberedende grunduddannelse (FGU) er for unge under 25 år, der ikke har gennemført, eller er i gang med, en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU har plads til unges forskellige individuelle kompetencer og har til formål at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at opnå ufaglært beskæftigelse.

STU:

Unge under 25, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, har et retskrav på at få tilbudt en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).

Uddannelsen er ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller erhverv. Den har til formål, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

De 3 tilbud supplerer i høj grad hinanden, og nogle af de unge kan potentielt være i målgruppen til dem alle.

Alle budgetter er placeret under samme bevillingsgruppe, men med forskellige overførselsregler i Undervisning og Fritidsafdelingen.

Budgettet til FGU-forsørgelse og EGU på 2,9 mio. kr. er uden overførselsadgang mens budgetterne til FGU, EGU, Produktionsskoler og STU på 20,3 mio. kr.
er med overførselsadgang.

Børne- og Familieforvaltningen anbefaler derfor, at EGU, FGU og STU samles i Undervisning og Fritid under "Øvrig undervisning" med overførselskoden: Begrænset overførsel.

En samling af budgetterne vil kunne bidrage til at skabe flere fleksible og helhedsorienterede løsninger for den enkelte unge, idet både økonomi og visitationskompetence bliver samlet det samme sted.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, CØL bemærker at en samling af budgetterne vil give et mere retvisende billede af forbruget på området.

Andre konsekvenser

§ 38 og 40 i styrelsesloven samt kapitel 6 i bekendtgørelse om budget og regnskabssystem for kommuner.

Økonomistyringsregulativet.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Økonomiudvalget den 19. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at budgetterne for STU, EGU, FGU og Produktionsskoler samles i Undervisning og Fritid under øvrig undervisning med overførselskoden: Begrænset overførsel.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

120. Pulje til et generelt løft af folkeskolen i 2020

Udskriv

Sagstema

Pulje til et generelt løft af folkeskolen, som følge af finansloven for 2020.

Redegørelse

I forbindelse med finansloven for 2020 blev der afsat 275 mio. kr. til et generelt løft af folkeskolen. Pengene tildeles kommunerne via et direkte statslig tilskud, på baggrund af antallet af elever i folkeskole i skoleåret 2018/2019. I Thisted Kommune er der givet tilsagn om, at vi ønsker at modtage tilskuddet. I Thisted Kommune er der tildelt 2.176.000 kr.

Puljens formål er at bidrage til et generelt løft af folkeskolen via flere lærere. Ved folkeskolen forstås alle undervisningstilbud etableret under Folkeskoleloven. Midlerne skal fortrinsvis anvendes til fastansættelser.

Tilskuddet skal anvendes ud over kommunens vedtagne budgetter for 2020 på folkeskoleområdet. Kommunen skal afslutningsvist aflægge regnskab og redegøre for, at midlerne er anvendt indenfor de fastlagte formål og bekræfte, at tilskuddet ligger ud over kommunens vedtagne budget for 2020 samt at en eventuel budgetmæssig omprioritering på folkeskoleområdet ikke skyldes det tildelte tilskud. Eventuelle uforbrugte midler skal tilbagebetales.

I Thisted Kommune foreslås det, at puljen tildeles til skolerne pr. elev. pr. 1. august 2020. Dette vil give en ekstra elevtildeling på 500 kr. pr. elev.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen oplyser, at fordelingen af midlerne vil ske på baggrund af elevtallet pr. 1. august 2020 i folkeskolen inklusiv specialklasser og modtageklasser.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende, at tilskuddet udbetales i 3 rater fra Børne- og Undervisningsministeriet; 1. rate med 50 % snarest muligt, 1.088.000 kr., 2. rate med 25 % primo september, 544.000 kr. og 3. rate med 25 % primo november, 544.000 kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Økonomiudvalget den 19. august 2020

Kommunalbestyrelsen den 25. august 2020

Område-MED Undervisning og Fritid den 26. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at puljen til et generelt løft af folkeskolen fordeles til skolerne, inklusiv specialklasser og modtageklasser, på baggrund af elevtallet pr. 1. august 2020.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

121. Henvendelse fra skolebestyrelsen på Sennels Skole

Udskriv

Sagstema

Henvendelse fra skolebestyrelsen ved Sennels Skole.

Redegørelse

Politiker Per Skovmose har bedt om at få henvendelsen fra Skolebestyrelsen ved Sennels Skole behandlet i Børne - og Familieudvalget:

"Jeg vil bede om, på førstkommende BFU møde, at bekymringsbrevet fra Skolebestyrelsen på Sennels Skole sættes på dagsordenen, vedr. deres anmodning om en ændring af tildelingen til skolerne, behandles som en beslutnings sag.

Begrundelse: Der hersker tilsyneladende tvivl om BFU's samlede holdning, rundt på flere skoler, som i det politiske system, i Thisted Kommune."

Forvaltningen har følgende kommentarer til en evt. ændring af skolernes ressourcetildelingsmodel:

Ressourcetildelingsmodellen har gennem de seneste år gennemgået flere ændringer. I 2017 blev den analyseret af KL Konsulenterne og ændredes i den forbindelse bl.a. med en udlægsmodel i forbindelse med visitering af elever til specialpædagogiske indsatser, en minimumstildeling til de mindste skoler og nye takster på specialområdet. Dette blev indfaset i løbet af 2018 og 2019. I foråret 2019 vedtog Børne- og Familieudvalget, at tilbagetrække udlægsmodellen på specialområdet. Inden vedtagelsen af de ændrede ressourcetildelingsmodeller, var forslaget i høring på alle skoler.

Børne- og Familieforvaltningen har tidligere afgivet vedlagte kommentarer til brevet fra Sennels Skoles skolebestyrelse.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at henvendelsen drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Til toppen

122. Fremtidsperspektiver for den kommunale tandpleje

Udskriv

Sagstema

Status på opnåede resultater samt fremtidsperspektiver for den kommunale tandpleje.

Redegørelse

Introduktion

Med den nye organisering i Børne- og Familierådgivningen blev Sektion for Børnesundhed en realitet ved indgangen af 2019. Der er på trods af store faglige og kulturelle forskelle på Sundhedsplejen og Tandplejen en igangværende sammenføjning, der tager afsæt i en fælles forståelse af begrebet ”Børnesundhed”. En bevidsthed der vokser i begge afdelinger og som er beskrevet i den fælles sundhedsplan for sektionen de næste 5 år frem. I denne nye konstellation er det tydeligt, at det er Tandplejen, der trænger til, dels at blive mere synlige i kommunalt regi, dels at få et mere bredt udsyn og etablere tværgående samarbejder i højere grad end tidligere og få skub i viden og udvikling.

De udfordringer der fra starten af lå hos Tandplejen, var dels en 10 måneder lang venteliste, manglende efteruddannelse af personalet, gammelt og nedslidt udstyr, på især de to små klinikker, store udfordringer i forhold til rekruttering af tandlæger, samt et budget, som gennem en årrække har vist sig ikke at kunne holde. Samtidigt hører det også med til historien, at personalet viser sig at præsentere et stærkt fagligt team, der med en ny overtandlæge i spidsen har præsteret over forventning, og som viser begyndende gå på mod og åbenhed overfor nye muligheder.

Opnåede resultater

Resultaterne gennem de seneste 18 måneder har i korte træk været følgende:

  • Nedbringelse af ventelisterne fra 10 til 2 måneder (før COVID-19)
  • Onboarding af ny overtandlæge
  • Udarbejdelse af ny sundhedsplan 2020-2025

Etablering af 3 nye tværgående samarbejder:

  • Deltagelse i Projekt 1000 første dage – med sundhed og trivsel
  • Etablering af samarbejde med ”Huset” om bedre tandsundhed til udsatte børn og unge
  • Nyt selvbestaltet pilotprojekt med Østre Skole om undervisningsmodul for overbygningselever, hvor læren om pH-værdier flettes sammen med syreskader i tænderne og snus.

Overtandlægen har et løbende samarbejde med de privatpraktiserende tandlæger som i syd og nord varetager behandlinger af ca. 1/3 af kommunens børn og unge, mens Tandplejen selv varetager det forebyggende arbejde i hele kommunen. Overtandlægen har en konsulentfunktion, som dels indeholder vurderinger af behandlingsoverslag fra privattandlæger, når der er bevilget tandlægebistand gennem kommunal sagsbehandling. Dels visitation til specialtandpleje, som udføres i Region Midt. Desuden, er der lavet et stort stykke arbejde for personalegrupperne i forhold til at føle sig som et samlet team, og begynde at tænke mere innovativt i deres arbejde. Initiativ til pilotprojektet med 2 kemilærer på Østre Skole, er et godt eksempel på dette.

Generelt for de ovenstående resultater, er de også at betragte som noget af det en kommunal tandpleje kan. At yde en service til kommunens børn og unge, som rækker ud over blot behandling af karies og tandskader. Der er tale om et stort stykke forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og et blik for den fælles samfundsopgave der ligger i at være en del af lokalsamfundet og den velfærdsstruktur der omgiver os.

Fremtidsperspektiver

Det er en ambition for Tandplejen, gennem nye tværgående samarbejder, viden og udvikling, at blive mere attraktiv for kommende arbejdskraft. At få justeret driften, til at kunne løfte sig ud af den ”dvale” der har præget området. Potentialet for at få den kommunale tandpleje til, både at tænke og være en del af kommunens sammenhængskraft, har med det sidste års tids nye tiltag, fået et momentum, som kan udnyttes. Tandplejens medarbejdere og daglige ledelse har vist, at de på trods af benspænd, kan opnå flotte resultater og række ud efter nye muligheder. Nogle af de oplagte tiltag der kan være løfte stang til en fortsat positiv udvikling af området, kunne være:

  • Opdyrkning af flere tværgående samarbejder og derigennem mere synlighed i kommunen. For eksempel fremskudt socialrådgiver fra myndighed og familieindsatser i Tandplejen
  • Sammenføjning af ”Tingstrup” og ”Østre”. Kan spare penge på reparationer på gammelt udstyr på Tingstrup ved en samtidig opgradering af Østre.
  • Kikke på muligheden for leasing frem for dyre reparationer af inventar
  • Deltagelse i udviklingsprojekter (medfølgende midler).
  • Dyrkning af ”den gode historie”

Spørgsmål til drøftelse

Hvilken rolle skal den kommunale tandpleje skal have fremadrettet?

Hvordan kan vi bedst sikre kommunens børn og unge en ordentlig tandsundhed på tværs af social ulighed?

Hvilke samarbejdsrelationer ser BFU, at Tandplejen med fordel kunne arbejde i retning af?

Hvordan udviklingsarbejdet i Tandplejen prioriteres, med henblik på både fagligheden, det tværfaglige og rekrutteringsevnen?

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning

Udsat.

Til toppen

123. Årsregnskab for Center for Tandregulering Nordvestjylland

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for Center for Tandregulering Nordvestjylland § 9, fremsender Struer Kommune årsregnskabet med revisionsprotokollat til samtlige interessentskabskommuner til orientering.

Redegørelse

Bestyrelsen for Center for Tandregulering Nordvestjylland godkendte den 13. maj 2020 regnskabet for 2019 med revisionsprotokollat.

Resultatopgørelse

2019

2018

Indtægter i alt

13.184.728 kr.

13.723.184 kr.

Udgifter i alt

-13.056.981 kr.

-13.632.891 kr.

Årets resultat

127.747 kr.

90.293 kr.

Resultatet viser et overskud på 127.747 kr. i 2019 i forhold til et overskud på 90.293 kr. i 2018.

Retsgrundlag

Vedtægter for Center for Tandregulering Nordvestjylland.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen om regnskabet med revisionsprotokollat tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

124. Statistik over antal underretninger i Børne- og Familierådgivningen

Udskriv

Sagstema

Til Børne- og Familieudvalgets orientering fremlægges der en oversigt over antal underretninger modtaget i Børne- og Familierådgivningen i perioden 1. januar - 30. juni 2020.

Redegørelse

Børne- og Familierådgivningen modtager dagligt underretninger vedrørende børn og unges mistrivsel.

Underretningerne er blandt andet fra fagpersoner, interne samarbejdspartnere, private personer samt anonyme underretninger.

Historisk set har vi modtaget følgende pr. år:

År

Antal

Gennemsnit pr. måned

2020 (1. januar - 30. juni 2020)

596

99,33

2019

1078

89,83

2018

982

81,83

2017

915

76,25

2016

716

59,67

2015

803

66,92

2014

805

67,08

Kilde: Børne- og Familierådgivningens fagsystem

De 596 underretninger modtaget i 2020 fordeler sig således:

§ 152, fra andre kommuner - 4 stk.

§ 153, fra fagpersoner - 423 stk.

§ 154, øvrige (naboer, anonyme, familie) - 169 stk.

En stor del af underretningerne der modtages, er fra andre fagpersoner. Her kan f.eks. nævnes:

Skoler – 110 stk.

Politi – 69 stk.

Andre kommunale afdelinger (F.eks. Jobcenter, Borgerservice) - 56 stk.

Psykiatri - 42 stk.

Dagtilbudsområdet – 28 stk.

Døgnvagt - 25 stk.

Sygehus - 15 stk.

Læger – 11 stk.

PPR - 7 stk.

Sundhedsplejen - 5 stk.

Jf. Servicelovens § 155, stk. 2 skal alle underretninger vurderes indenfor 24 timer, hvor der foretages en risiko screening af indholdet i underretningen. Efterfølgende afholdes der altid en partshøring, jf. forvaltningslovens regler, hvor underretningen gennemgås med forældrene.

I nye sager vurderer Modtagelsen, om sagen kan afklares via samtaleforløb eller råd og vejledning. Hvis sagen vurderes mere omfattende, træffes der afgørelse om børnefaglig undersøgelse.

Jf. Servicelovens § 155 a skal der foretages en "second opinion", når der modtages en underretning, hvor kommunen i forvejen har iværksat foranstaltninger.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

125. Eventuelt navneskift på eliteidrætsklasserne

Udskriv

Sagstema

Navneskift på Thisted Kommunes eliteidrætsklasser fra skoleåret 20/21.

Redegørelse

I Team Danmark defineres begrebet "elite" som værende en top 8 udøver på internationalt niveau.

På baggrund af ovenstående definition fra Team Danmark, har Thisted Kommunes Eliteidrætsråd, i forbindelse med 12/12 mødet i foråret 2019 samt ved Eliteidrætsrådsmødet den 9. marts 2020, drøftet muligheden for at ændre navn på Thisted Kommunes eliteidrætsklasser. Navnet skal reflektere det sportslige stadie de unge elever befinder sig på i skoleårene 7.-9. klassetrin.


Forvaltningen blev i den forbindelse opfordret til at komme med forslag til alternative navne til tilbuddet.

Forvaltningen foreslår følgende navne til drøftelse:

  1. Sportstalentklassen
  2. Idrætstalentklassen
  3. Talentklassen
  4. Eliteidrætsklassen (som nu)
  5. Andre

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Eliteidrætsrådet den 9. juni 2020

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Thisted Kommunes Eliteidrætsråd indstiller potentiel navneforandring for Thisted Kommunes Eliteidrætsklasser til senere drøftelse og beslutning i Børne og Familieudvalget.

Tidligere besluttet

Eliteidrætsråd, 9. juni 2020, pkt. 4:

Thisted Kommunes Eliteidrætsråd indstiller enstemmigt, at Eliteidrætsklassen fremover skal hedde Sportstalentklassen.

Børne- og Familieforvaltningen bakker op om Eliteidrætsrådets indstilling.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

126. Ansøgning om anlægstilskud til udvidelse af depot i Snedsted Hallen

Udskriv

Sagstema

Ansøgning om anlægstilskud til udvidelse af depot i Snedsted Hallen.

Redegørelse

I Thisted Kommune er der 13 selvejende haller.

En meget stor del af skolernes idrætsundervisning afvikles i disse haller. Samtidig bruges de af dagplejere, børnehaver og andre institutioner, som på den måde får mulighed for at sætte bevægelse, motorik og idræt på programmet.

Hallerne er samtidig meget vigtige for kommunens mange idrætsforeninger, selvorganiserede idrætsudøvere og andre foreninger, som bruger hallerne som arena for deres aktivitet, klubhus, mødelokaler mv.

De seneste år har der på budgettet været afsat 1 mio. kr. til renovering af de selvejende haller. Puljen er blevet ansøgt af hallerne, som selv skulle finansiere mindst 20 % af projektet - afhængig af projekttype.

Denne pulje blev fjernet i forbindelse med budget 2020.

I ansøgningen om anlægstilskud til udvidelse af depot (se bilag) skriver Snedsted Hallen:

" Vi havde desuden en forventning om, at Thisted Kommunes sædvanlige fælles pulje til vedligeholdelse af de selvejende haller på en million kroner ligeledes var tilgængelig for ansøgninger i 2020. Det er jo en fortrinlig ordning, der har været kørende i rigtig mange år."

og andet sted,

”Det har ellers været en fortrinlig ordning, hvorved hallerne har kunnet få en masse vedligeholdelse udført, som vi alle er meget glade for, og som i høj grad er med til at holde en høj standard i hallerne. Hallerne skal netop selv bidrage med 20 % af udgifterne, så man (TK) derved sikrer en seriøs og fair fordeling og udvælgelse af projekterne.

Vi blev derfor hårdt ramt af dette bortfald, da vi netop står med en presserende akut stor udgift på et varmtvandsanlæg til omklædningsrummene, og som vi havde en forventning om at kunne komme i betragtning til via vedligeholdelsespuljen. Vore reserver er derfor pressede i år, allerede nu primo året, og kan derfor ikke bruges som en større del af finansieringen af depotet, hvorfor vi tillader os helt konkret at ansøge om økonomisk støtte til projektet."

Snedsted Hallen beskriver i ansøgningen et flerårigt behov for udvidelse af depotet i forbindelse med Hal A. Behovet er opstået som en konsekvens af hallens mange aktive brugere - både skole og foreninger - som benytter sig af mange rekvisitter. Forventningen er, at irritationsmomenterne mellem hallens brugere vil minimeres, når der bliver ordentlig plads til opbevaring af rekvisitter. Samtidig beskriver Snedsted Hallen selv et stort behov for mere depotplads. Et behov det pt. løses ved at opbevare stole, borde m.m. i hjørnet af minihallen.

Projektet er budgetteret til 420.000 kr. + moms.

Der er indhentet tilbud på hovedleverancerne af elementer, tagspær m.v.

Thisted Kommune har en vedtaget strategi vedr. anlægstilskud samt lån og lånegarantier til de selvejende haller i Thisted Kommune (se bilag). I strategien står der omkring anlæg af nye m2:

Anlægstilskud og lån til etablering af nye kvadratmeter i tilknytning til allerede etablerede idrætshaller og minihaller, hvis følgende kriterier er opfyldt:

  • Der kan dokumenteres et behov for nye kvadratmeter (f.eks. venteliste eller lign.), og at behovet ikke kan tilgodeses i egne eksisterende rammer eller ved ombygning af disse eller i faciliteter i nærheden, samt at projektet er en del af hallens udviklingsplan.
  • Der kan påvises et realistisk drifts- og anlægsbudget, og at evt. drifts- og anlægstilskud er godkendt af Kommunalbestyrelsen.
  • Det kommunale driftstilskud skal være veloplyst og veldokumenteret og inden for de økonomiske rammer, som normalt er gældende for området. Kommunalbestyrelsen kan, efter Folkeoplysningsloven, træffe afgørelse om ikke at give lokaletilskud til foreningers nye lejemål, hvis de belaster kommunens økonomi væsentligt.
  • Det kommunale anlægstilskud og kommunale lån (eksklusiv evt. lånegaranti) kan højest udgøre 40 % af de samlede anlægsudgifter.

Formuleringerne må ses som i højere grad møntet på udvidelser af aktivitetsarealerne end af depoter. Da depoter ikke bookes som haller, omklædningsrum m.m. kan der ikke dannes en bookingstatistik eller en venteliste.

Forvaltningen har dog selv fysisk konstateret, at depotet er fyldt, samt at der er indrettet et depot til borde, stole, bander m.m. i minihallen.

Ligeledes anses det ikke for relevant med et driftsbudget, da et depot ikke vil generere indtægter, og udgifterne ikke ventes at være af en væsentlig størrelse.

Thisted Kommune giver hverken driftstilskud eller lokaletilskud til depoter, hvorfor udvidelsen ikke ventes at påvirke kommunens økonomi.

Jævnfør strategien kan kommunen bidrage med op til 40 % af de samlede anlægsudgifter til nye m2.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

40 % af de samlede anlægsudgifter udgør 168.000 kr. ekskl. moms.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Økonomiudvalget den 19. august 2020

Kommunalbestyrelsen den 25. august 2020

Afdelingschefgruppen Børne- og Familieforvaltningen den 26. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at ansøgningen afslås, da der ikke er budgetlagt midler til renovering eller tilbygning af selvejende haller.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Til toppen

127. Ansøgning om anlægstilskud til udskiftning af gamle lysarmaturer i Hurup Hallerne

Udskriv

Sagstema

Ansøgning om anlægstilskud til udskiftning af gamle lysarmaturer i Hurup Hallernes Hal B.

Redegørelse

I 2019 modtog Hurup Hallerne tilskud fra renoveringspuljen til selvejende haller.

Tilskuddet blev givet til, at man i sommeren 2019 udskiftede belysningen i Hal A og gik over til LED.

En investering på 316.000 kr., som hallen oplyser kun blev muliggjort pga. Thisted Kommunes tilskud.

Ved hallens ansøgning i 2019 gjorde hallen opmærksom på, at udskiftning af lyset i Hal B ville blive en nødvendig kommende etape, da armaturerne her også er porøse.

Pt. kan der, pga. møre fatninger, kun isættes 2-3 neonrør i hvert armatur.

Hurup Hallerne har indhentet tilbud på opgaven og udgiften udgør netto 304.000 kr.

I forbindelse med de allerede frigivne anlægsbevillinger til renoveringspuljerne til de selvejende haller fra 2017 og 2018, er der nogle mindre projekter, der ikke er blevet udført eller, som blev billigere end budgetteret. Det betyder, at der er en rest på disse puljer.

Restbeløbet på puljerne (anlægsbevillingerne) kan specificeres således:

XA-826 Renovering af selvejende haller 2017

60.200 kr.

XA-888 Renovering af selvejende haller 2018

66.800 kr.

Restbeløb – i alt

127.000 kr.

Forvaltningen har efter ansøgningen været i kontakt med Hurup Hallerne for at undersøge, om de kan løfte en større finansiering end de 20 %. Det viser sig, at hallen vil være i stand til at realisere projektet med et mindre tilskud end 80 %.

Da projektet vurderes at falde indenfor de rammer, som renoveringspuljerne er afsat til, foreslås at der ydes et samlet tilskud på 127.000 kr. fra restbeløbet på de to nævnte anlægspuljer.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Tilskuddet til udskiftning af gamle lysarmaturer i Hurup Hallernes Hal B på 127.000 kr. vil kunne finansieres af restbeløbene, der er på anlægsbevillingerne XA-826 Renovering af selvejende haller 2017 og XA-888 Renovering af selvejende haller 2018.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Konsekvenser for borgere og andre.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Økonomiudvalget den 19. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at der ydes et anlægstilskud på 127.000 kr. til udskiftning af gamle lysarmaturer i Hurup Hallernes Hal B finansieret af allerede afgivne anlægsbevillinger på XA-826 Renovering af selvejende haller 2017 med 60.200 kr. og med 66.800 kr. på XA-888 Renovering af selvejende haller 2018.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

128. Hørdum Hallen ansøger om kommunegaranti i forbindelse med tilbygning

Udskriv

Sagstema

Hørdum Hallen ønsker at lave en tilbygning på 60 m² og ønsker kommunegaranti i forbindelse med et lån i Kommunekredit.

Redegørelse

En generel ændring i danskernes idrætsvaner kombineret med lukning af beboerhuse i Koldby og Hørdum samt Hørdum Kro, får Hørdum Hallen til at se et potentiale i, at Hørdum Hallen kan blive områdets naturlige samlingspunkt - også i forbindelse med ikke idrætslige aktiviteter.

For at kunne udløse dette potentiale ønsker hallen, at lave en tilbygning på 60 m² i forbindelse med et eksisterende aktivitets- og mødelokale.

Det nye lokale vil skulle danne rammen om det motionscenter, som benytter Hørdum Hallen. Dette vil frigive det lokale, som motionscentret benytter for nuværende. Dette lokale vil kunne benyttes som et multifunktionelt lokale til bl.a. bevægelsesaktiviteter på mindre hold, møder, klubaktiviteter og sociale arrangementer for lokalbefolkningen m.m.

Der er indhentet overslag fra håndværker på 60 m² nybygning, som lyder på 478.000 kr. inkl. moms. (bilag)

Byggeriet ønskes finansieret ved optagelse af 20 årigt lån på 500.000 kr. i kommunekredit

Hallen har udarbejdet nedenstående driftsbudget:

Udgifter

Lån i kommunekredit (2 x 13.000) - se evt. bilag

26.000 kr.

Forbrug m.m. (el, vand, varme m.m.)

25.000 kr.

I alt

51.000 kr.

Indtægter

Udlejning til foreninger mm.

30.000 kr.

Udlejning til andre

21.000 kr.

I alt

51.000

Hallen oplyser, at der i samme forbindelse vil blive lavet en mindre renovering af hallens køkkenfaciliteter, men at der er fundet anden finansiering til denne del.

Thisted Kommune har en vedtaget strategi vedr. anlægstilskud samt lån og lånegarantier til de selvejende haller i Thisted Kommune (se bilag).

I strategien står der omkring anlæg af nye m2:

Anlægstilskud og lån til etablering af nye kvadratmeter i tilknytning til allerede etablerede idrætshaller og minihaller, hvis følgende kriterier er opfyldt:

  • Der kan dokumenteres et behov for nye kvadratmeter (f.eks. venteliste eller lign.), og at behovet ikke kan tilgodeses i egne eksisterende rammer eller ved ombygning af disse, eller i faciliteter i nærheden, samt at projektet er en del af hallens udviklingsplan.
  • Der kan påvises et realistisk drifts- og anlægsbudget, og at evt. drifts- og anlægstilskud er godkendt af Kommunalbestyrelsen.
  • Det kommunale driftstilskud skal være veloplyst og veldokumenteret og inden for de økonomiske rammer som normalt er gældende for området. Kommunalbestyrelsen kan efter Folkeoplysningsloven træffe afgørelse om, ikke at give lokaletilskud til foreningers nye lejemål, hvis de belaster kommunens økonomi væsentligt.
  • Det kommunale anlægstilskud og kommunale lån (eksklusiv evt. lånegaranti) kan højest udgøre 40 % af de samlede anlægsudgifter.

Ift. det dokumenterede behov for tilbygningen, så kan dette ikke påvises via bookingstatistikkerne for hallen. Dog redegør hallen i ansøgningen for, hvorfor der forventes at være et behov.

Drifts- og anlægsbudget er medsendt.

Angående det kommunale driftstilskud, vil en kommunegaranti og tilbygning ikke betyde et øget driftstilskud til Hørdum Hallen.

Lokaletilskudskontoen kan blive berørt af en tilbygning. Det er uklart, hvor stor en del af de 30.000 kr., der forventes i indtægter ved udlejning til foreninger, der drejer sig om udlejning til folkeoplysende foreninger. Det er væsentligt, da Thisted Kommune yder 65 % i lokaletilskud til folkeoplysende foreninger. Hvis de samlede forventede indtægter på 30.000 kr. stammer fra folkeoplysende foreninger, vil det altså belaste lokaletilskudskontoen med 19.500 kr. Ud fra eksisterende bookinger fra folkeoplysende foreninger forventer forvaltningen ikke, at der vil blive tale om så stort et beløb.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten samt Folkeoplysningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Stiller Thisted Kommune en kommunegaranti, skal kommunen deponere eller reducere sin egen låntagning med et tilsvarende beløb.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. august 2020

Økonomiudvalget den 19. august 2020

Kommunalbestyrelsen den 25. august 2020

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at der stilles kommunegaranti i forbindelse med 20 årigt lån i kommunekredit, og at kommunens budgetterede låntagning reduceres med et tilsvarende beløb (tillægsbevilling)

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

129. Høring af praksisplan for almen praksis, Region Nordjylland

Udskriv

Sagstema

Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode en praksisplan for almen praksis. Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Praksisplanudvalget i Nordjylland har fremsendt en høringsversion af praksisplan for almen praksis til høring hos bl.a. de 11 nordjyske kommuner. Kommunerne bedes senest den 8. september 2020 afgive eventuelle bemærkninger til høringsversionen, hvorfor forvaltningen har udarbejdet et udkast til et høringssvar fra Thisted Kommune.

Det indstilles, at Thisted Kommunes høringssvar, til Praksisplan for almen praksis, godkendes og sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Efter høringen sendes høringssvaret til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Familieudvalget primo september.

Redegørelse

Praksisplanudvalget i Nordjylland består af politiske repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Nordjylland, Region Nordjylland og kommunale repræsentanter udpeget via KKR Nordjylland. Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Ida Pedersen, deltager i praksisplanudvalget fra Thisted Kommune.

Praksisplanen skal medvirke til at sikre et velfungerende og nært samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis for i fællesskab at håndtere de udfordringer og opgaver, som sundhedsvæsenet står overfor. Det drejer sig bl.a. om, at der bliver flere ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme, der stilles krav og forventninger fra borgerne til kvaliteten i sundhedsvæsenet, og der opstår hele tiden nye teknologiske muligheder.

Praksisplanens vision og særlige målgrupper

Den fælles vision for både den gældende Sundhedsaftale og praksisplanen er, at:

Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem.

På grund af den tætte sammenhæng mellem praksisplanen og Sundhedsaftalen, har praksisplanen fokus på samme målgrupper som Sundhedsaftalen:

Børn og unge med særlige udfordringer

Borgere med psykisk sygdom

Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger

Pejlemærker

Praksisplanen er bygget op omkring fem pejlemærker med tilhørende målsætninger. De fem pejlemærker og tilhørende målsætninger er:

1. Styrke nære relationer: Indeholder en beskrivelse af, hvordan der kan arbejdes med at styrke nære relationer mellem samarbejdspartnere samt almen praksis’ rolle som tovholder for patienten.

  • Skabe mere tydelighed omkring, hvem der har behandlingsansvaret for patienten i forbindelse med sektorovergange.
  • Styrke kendskabet og samarbejdet mellem praktiserende læger, udbudsklinikker, regionsklinikker, kommuner og hospitaler.
  • Styrke og lette kommunikationen mellem hospitaler, kommuner, almen praksis og de øvrige behandlere i praksissektoren.

2. Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov

  • Arbejde med at identificere børn og unge med trivselsudfordringer samt styrke samarbejdet omkring dem
  • Forbedre kommunikationen mellem almen praksis, kommunerne (herunder PPR) og behandlingspsykiatrien.
  • Arbejde med at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for borgere med psykiske og/eller kroniske sygdomme.
  • Arbejde med at øge brugen af de opfølgende hjemmebesøg.

3. Udvikle og fastholde den faglige kvalitet

  • Videreudvikle patient- og pårørendeinddragelse i udviklingen af almen praksis.
  • Medvirke til at kvalitetsklyngernes arbejde har et bredt perspektiv på sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.
  • Arbejde med at forbedre medicinhåndtering, herunder optimering af brug af Det Fælles Medicinkort (FMK) samt dosisdispensering.

4. sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis

  • Arbejde for at sikre god tilgængelighed til almen praksis og skabe lige adgang for alle borgere.
  • Afprøve og udbrede digitale løsninger i almen praksis med henblik på at fremme borgernes tilgængelighed til almen praksis.

5. Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen

  • Samarbejde proaktivt om at sikre lægedækningsløsninger, herunder muligheden for licensklinikker. Lægedækningsløsninger via praktiserende læger med ydernummer er første prioritet.
  • Arbejde aktivt med at skabe læringsrige og positive klinikophold og ansættelse under uddannelse i almen praksis.
  • Arbejde aktivt med at rekruttere og fastholde speciallæger i almen medicin.

Høringssvaret indledes med en række generelle bemærkninger, hvorefter der kommenteres på de enkelte pejlemærker og tilhørende målsætninger.

Der er hentet input til høringssvaret internt i organisationen samt hos Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU), der nævnes som høringsforum i høringsbrevet.

Efter høringen af praksisplanen bearbejder Praksisplanudvalget planen og sender denne til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen. Efter yderligere tilpasning forventes planen sendt til godkendelse hos almen praksis, Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner i foråret 2021, hvorefter planen forventes at træde i kraft.

Retsgrundlag

I henhold til Sundhedslovens § 206a skal Praksisplanudvalget i hver valgperiode udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget 11. august 2020 til godkendelse

Børne- og Familieudvalget 11. august 2020 til godkendelse

Ældre-/Seniorrådet 18. august 2020 (Høring)

Handicaprådet 20. august 2020 (Høring)

Udsatterådet 25. august 2020 (Høring)

Social- og Sundhedsudvalget 1. september 2020 til endelig godkendelse

Børne- og Familieudvalget 1. september 2020 til endelig godkendelse

Indstilling

Social- og sundhedsforvaltningen indstiller,at Thisted Kommunes udkast til høringssvar, til Praksisplan for almen praksis, godkendes og sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Tidligere besluttet

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 129:

Godkendt.

Beslutning

Søren Zohnesen, Jane Rishøj og Mette Kjærulff indstiller høringssvaret til godkendelse.

De øvrige undlader at stemme.

Til toppen