12. jan 2022

Deltagere:

  • Ib Poulsen (O)
  • Ida Pedersen (A)
  • Jane Rishøj (A)
  • Lene Kjelgaard Jensen (C)
  • Preben Dahlgaard (V)

1. Konstituering af Arbejdsmarkedsudvalget - valg af formand

Udskriv

Sagstema

Valg af formand.

Redegørelse

Arbejdsmarkedsudvalget skal konstituere sig ved valg af formand.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse §22.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet af bemærke.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Indstilling

Til beslutning.

Beslutning

Godkendt, at Ib Poulsen er formand.

Til toppen

2. Konstituering af Arbejdsmarkedsudvalget - valg af næstformand

Udskriv

Sagstema

Valg af næstformand.

Redegørelse

Arbejdsmarkedsudvalget har mulighed for at vælge en næstformand.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse §22.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Indstilling

Til beslutning.

Beslutning

Godkendt, at Preben Dahlgaard er næstformand.

Til toppen

3. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Arbejdsmarkedsudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget samt de stående udvalg §5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

4. Forretningsorden for Arbejdsmarkedsudvalget

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af forretningsordenen for Arbejdsmarkedsudvalget.

Redegørelse

Ledelsessekretariatet har lavet forslag til en fælles forretningsorden for henholdsvis Økonomiudvalget og de stående udvalg.

Såfremt de enkelte udvalg ønsker ændringer i forhold til den fælles forretningsorden, kan denne ændres på et udvalgsmøde ved en flertalsbeslutning og herefter kun være gældende for det respektive udvalg.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse §20.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Indstilling

Direktøren indstiller, at forretningsordenen godkendes.

Beslutning

Godkendt, idet møderne afholdes pr. kvartal.

Til toppen

5. Mødeplan 2022 - Arbejdsmarkedsudvalget

Udskriv

Sagstema

Mødeplan for 2022 for Arbejdsmarkedsudvalget.

Redegørelse

Det første møde i Arbejdsmarkedsudvalget er fastlagt til afholdelse onsdag den 12. januar 2022 kl. 16.00 i Mødelokale A, Thisted Rådhus.

Ledelsessekretariatet vil fremadrettet foreslå onsdage kl. 16.00 på Thisted Rådhus til afholdelse af udvalgets møder.

Udvalget skal fastsætte mødeplan for resten af 2022 i forhold til mødefrekvens, tidspunktog sted.

Retsgrundlag

Ifølge styrelseslovens §20 træffer Økonomiudvalget og de stående udvalg for hvert regnskabsår beslutning om, hvornår og hvor udvalgenes ordinære møder skal afholdes.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Indstilling

Ledelsessekretariatet indstiller, at mødeplan for Arbejdsmarkedsudvalget i 2022 fastlægges.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

6. Lukket punkt: Forretningsgang

Til toppen

7. Strategi og handleplan for beskæftigelsesindsatsen i Thisted Kommune

Udskriv

Sagstema

Gældende strategi og handleplan for beskæftigelsesindsatsen i Thisted Kommune forelægges det nye udvalg til efterretning.

Redegørelse

Strategi for beskæftigelsesindsatsen

Strategi for beskæftigelsesindsatsen (se vedlagte bilag) fastsætter, hvad der i Thisted Kommune vil blive gjort for at indfri de politiske målsætninger, som fremgår af kommunens politikker og målsætninger for beskæftigelse og erhverv.

Det er desuden gennem strategien, at Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og succeskriterier for beskæftigelsesindsatsen i Thisted Kommune i valgperioden.

Det daglige ansvar for strategien ligger hos Arbejdsmarkedsudvalget og i Beskæftigelsesafdelingen, men i et samarbejde med øvrige relevante udvalg, Kommunalbestyrelsen og øvrige forvaltninger.

Strategien angiver mål for Thisted Kommunes beskæftigelsesindsats og har derfor fastsat målsætninger for både den virksomhedsrettede indsats og den borgerrettede indsats. Det er vores mission at sikre en stor sammenhæng mellem disse indsatser, så der samlet set bidrages til, at så mange borgere som muligt får en plads på arbejdsmarkedet til gavn for både den enkelte, virksomhederne og lokalsamfundet.

I den gældende strategi har vi sat fokus på følgende i den virksomhedsrettede indsats

  • Rekruttering
  • Fastholdelse af medarbejdere
  • Kompetenceudvikling

Mens vi i den borgerrettede indsats har sat fokus på følgende

  • Forebyggelse af ledighed og sygefravær
  • Tidlig indsats i forløb i jobcentret
  • Særlig støtte til borgere med problemer ud over ledighed
  • Fastholdelse i job og uddannelse

Strategiens gyldighedsperiode er den kommunale valgperiode plus ét år. Den gældende strategi blev vedtaget af Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget på mødet den 14. august 2019 med ikrafttræden pr. 1. januar 2020 og er derfor gældende til udgangen af 2022.

Handleplan for beskæftigelsesindsatsen

Med udgangspunkt i den gældende strategi, har Beskæftigelsesafdelingen udarbejdet en handleplan (se vedlagte bilag).
Dennes gyldighedsperiode følger gyldighedsperioden for den gældende beskæftigelsesstrategi.

Handleplanen indeholder:

  • Generelle principper for beskæftigelsesindsatsen
  • Generelle indsatser
  • Organisering og praktiske forhold
  • Indsatser relateret til de enkelte strategiske målsætninger

Handleplanen er opbygget med reference til de strategiske målsætninger inden for den henholdsvis virksomhedsrettede og borgerrettede indsats. Herudover beskriver handleplanen nogle generelle principper og indsatser for beskæftigelsesindsatsen, der læner sig op ad den politiske ambition og mission for beskæftigelsesområdet, som er beskrevet i den gældende strategi.

Udarbejdelse af ny strategi og handleplan

Eftersom den gældende strategi og tilknyttede handleplan udløber ved udgangen af 2022, skal der i indeværende år udarbejdes henholdsvis ny strategi og handleplan for den kommunale valgperiode2023-2026. (2022-2025)

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at vedlagte strategi og handleplan tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

8. Politisk ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet

Udskriv

Sagstema

Opfølgningsrapport på beskæftigelsesområdet forelægges til efterretning.

Redegørelse

Den 14. august 2019 vedtog Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget "Strategi for beskæftigelsesindsatsen". Med afsæt i denne strategi har Beskæftigelsesafdelingen udarbejdet rapporten "Politisk ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet". En opdateret rapport er vedlagt og indeholder blandt andet:

  • Budgetopfølgning
  • Udvikling og status på beskæftigelsesområdet
  • Afsnit der fokuserer på hver af de enkelte målgrupper

Rapporten er, bortset fra budgetopfølgningen, baseret på data fra jobindsats.dk, som er en dataportal, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er i december 2021 kommet en ny version af jobindsats.dk som dog ikke er helt på plads, hvilket gør, at alle målinger ikke er tilgængelige endnu. For vedlagte rapport betyder det, at tabellerne, der viser status 6 måneder efter et afsluttet forløb, ikke er så opdaterede som ønsket.

I rapporten fremgår det, at Thisted Kommune har haft et stort fald i ledigheden i løbet af 2021. Den positive udvikling gør sig gældende på langt de fleste målgrupper. For eksempel er antallet på A-dagpenge mere end halveret fra oktober 2020 til oktober 2021. I tråd hermed forventes der et mindreforbrug på 51,8 mio. kr. som både skyldes færre ydelsesmodtagere samlet set og færre aktiveringsudgifter end forudsat i forbindelse med budgetlægning for 2021. I Thisted Kommune har vi dog den udfordring, at mange står varigt uden for arbejdsstyrken. Vi har især mange førtidspensionister, som er den klart største gruppe efterfulgt af borgere i fleksjob. Det er primært størrelsen på disse to grupper, der gør, at Thisted Kommune har en relativ høj andel på offentlig forsørgelse samlet set.

"Politisk ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet" blev under forrige kommunalvalgsperiode forelagt Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget kvartalsvis.

Retsgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at punktet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

9. Aftale om bedre ressourceforløb

Udskriv

Sagstema

Orientering om ”Aftale om bedre ressourceforløb”.

Redegørelse

Baggrund

Ressourceforløb blev indført i 2013, som en del af reform af førtidspension og fleksjob, og er et tilbud til borgere, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension. Borgeren og dennes arbejdsevne skal være i centrum i et ressourceforløb med henblik på at hjælpe vedkommende på vej mod job eller uddannelse. Indsatsen i ressourceforløbet skal være tværfaglig, sammenhængende, målrettet og tilpasset den enkeltes behov. Det er kommunen, som træffer afgørelse om tildeling af ressourceforløb efter indstilling fra rehabiliteringsteamet.

Evalueringer har vist, at ressourceforløbsordningen på flere områder ikke fungerer optimalt og ej heller lever op til intentionen. Forligspartierne bag reformen af førtidspension og fleksjob (S, V, RV, SF, K og LA) har derfor i december 2020 indgået ”Aftale om bedre ressourceforløb”, hvilket medfører ændringer på centrale områder med henblik på at skabe bedre og kortere ressourceforløb med mere indhold til gavn for landets udsatte borgere.

Initiativerne knyttet til justeringer af ressourceforløb træder i kraft den 1. januar 2022.

Initiativer til justering af ressourceforløb

Forligspartierne er enige om en række initiativer til justering af ressourceforløb.

For det første reduceres den maksimale varighed af et ressourceforløb fra 5 år til 3 år. Formålet er at fokusere forløbene og fremme en tidlig indsats.

For det andet indføres en indsatsgaranti, som skal bidrage til at sikre borgere i ressourceforløb en tidlig og målrettet indsats, som hjælper dem videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling. Intentionen er, at indsatsen igangsættes hurtigst muligt og senest inden for 6 måneder. Indsatsgarantien og de kortere ressourceforløb kan give en stigning i antallet af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet. For eksempel skal en sag behandles i rehabiliteringsteamet igen, hvis ikke der efter 6 måneder er iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats. Det kan medføre øget ressourceforbrug for de afdelinger, som deltager i rehabiliteringsteamet.

For det tredje får borgere i ressourceforløb ret til en personlig jobformidler for at styrke den virksomhedsrettede indsats og med henblik på, at flere borgere kommer ud på en arbejdsplads som et led i indsatsen. Som udgangspunkt gælder denne ret i de sager, hvor rehabiliteringsteamet har indstillet til en virksomhedsrettet indsats. Borgerens mentor eller virksomhedskonsulent må gerne varetage opgaven som personlig jobformidler, mens opgaven ikke kan varetages af vedkommendes koordinerende sagsbehandler.

For det fjerde får borgere i ressourceforløb ret til en sundhedskoordinator, der kan rådgive i forhold til, hvorvidt et beskæftigelsesrettet tilbud tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige situation. Kommunerne har således pligt til at vejlede borgeren om retten til sundhedskoordinator samt at inddrage sundhedskoordinatoren efter borgerens ønske.
Kommunen afholder udgiften til sundhedskoordinators rådgivning og aftaler vilkårene for rådgivningen med regionen.

For det femte lempes fradraget for lønindkomst i ressourceforløbsydelsen, hvilket skal være med til at øge motivationen for borgere i ressourceforløb til at have ordinære løntimer.

For det sjette afskaffes den statslige refusion af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i ressourceforløb. Dermed tilpasses ressourceforløbsområdet den økonomiske styring på de fleste øvrige ydelsesområder. Dette har til formål at understøtte, at indsatsen i ressourceforløb tilrettelægges efter den enkelte borgers behov frem for efter det nuværende økonomiske incitament til at vælge vejledning, opkvalificering og mentor. Dermed får kommunerne i højere grad incitament til at give borgeren den indsats, som bedst hjælper borgeren i job eller uddannelse.

Endeligt indrettes ressourceforløb i højere grad efter, hvor mange år man har tilbage på arbejdsmarkedet. Det skal sikre, at ressourceforløb målrettes borgere, der kan have mest gavn af en langsigtet og tværfaglig indsats.

For borgere under 40 år skal arbejdsevnen fortsat søges udviklet gennem ét eller flere ressourceforløb af en varighed på maksimalt tre år pr. forløb. Det skal ses i lyset af intentionen med reformen om, at borgere under 40 år i udgangspunktet ikke skal tilkendes førtidspension, men hjælpes videre, så de på sigt kan komme i arbejde eller uddannelse.

Borgere mellem 40 og 50 år kan fremover bevilges ét eller flere ressourceforløb af en varighed på maksimalt tre år pr. forløb. Dog således at den samlede varighed i ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, medmindre borgeren selv ønsker det.

Borgere over 50 år kan fremadrettet få bevilget ét ressourceforløb af maksimalt 3 års varighed. Der er med andre ord reelt tale om en afklaringsgaranti, da der efter afslutningen af ressourceforløbet skal tages stilling til borgers forsørgelsesgrundlag. Det vil dog fortsat være muligt at iværksætte flere forløb for borgere over 50 år, hvis borgeren selv ønsker det.

Borgere med under 6 år til pensionsalderen kan fremover ikke tilkendes ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det, hvorfor ressourceforløbsordningen mere eller mindre afskaffes for seniorer.

Retsgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om ret til samtale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb.

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt på forhånd at vurdere, hvor mange borgere der vil benytte sig af retten til henholdsvis sundhedskoordinator og personlig jobformidler. Der forventes dog øgede udgifter til disse funktioner.

Kommuner under ét vil blive kompenseret via budgetgarantien. Det forventes, at udgifterne i forbindelse med aftalen om bedre ressourceforløb kan holdes inden for kompensationen, som bliver opgjort i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2021, og lov- og cirkulæreprogrammet for 2022.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Ændringerne kan føre til en stigning i antallet af borgere på andre forsørgelsesydelser.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Indstilling

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

10. Orientering fra formand, medlemmer og direktør

Udskriv

Sagstema

A. Formanden.

B. Øvrige medlemmer.

C. Direktøren.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Beslutning

Intet til referat.

Til toppen

11. Underskriftsark

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af underskriftsark.

Redegørelse

Underskriftsarket underskrives digitalt ved at trykke på godkend i First Agenda.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2022

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen