26. mar 2019

Deltagere:

  • Casper Søe-Larsen (I)
  • Esben Oddershede (V)
  • Henning Holm (A)
  • Henrik Gregersen (V)
  • Ib Poulsen (O)
  • Ida Pedersen (A)
  • Jane Rishøj (A)
  • Jens Kristian Yde (C)
  • Jens Otto Madsen (Ø)
  • Joachim Plaetner Kjeldsen (Å)
  • Jørgen Andersen (C)
  • Kaj Kirk (O)
  • Kristian Tilsted (V)
  • Lene Kjelgaard Jensen (C)
  • Mette Kjærulff (A)
  • Morten Bo Bertelsen (F)
  • Niels Jørgen Pedersen (V)
  • Per Skovmose (C)
  • Peter Larsen (V)
  • Peter Skriver Nielsen (A)
  • Peter Sørensen (O)
  • Peter Uno Andersen (A)
  • Preben Dahlgaard (A)
  • Preben Holler (A)
  • Søren Kanne Zohnesen (V)
  • Torben Overgaard (C)
  • Ulla Vestergaard (A)

47. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Kommunalbestyrelsen.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsordenen for Kommunalbestyrelsen § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Kristian Tilsted forhører sig om habilitet ift. punkt 61

Joakim Plaetner Kjeldsen ift. punkt 63

Henning Holm ift. punkt 58

Jens Otto Madsen ift. punkt 50

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

48. Beredskabsplan og vold og seksuelle overgreb

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af beredskabsplan omkring vold og seksuelle overgreb.

Redegørelse

I henhold til Servicelovens § 19, stk. 4 skal: Kommunalbestyrelsen udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog med maksimalt 4 års interval.

Formålet med beredskabet

Det overordnede mål med beredskabsplanen er en tidlig opsporing og en faglig kvalificeret håndtering af sager, hvor børn og unge udsættes for seksuelle og fysisk og psykisk voldelige overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Børnene, de unge samt deres forældre skal modtage den rette hjælp og støtte i det allerede eksisterende tværfaglige samarbejde jf. Thisted Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, hvorved senfølger kan forebygges.

Et mål er endvidere, at Thisted Kommunes nøglepersoner – i såvel normal- som specialsystemet – får en viden om seksuelle overgreb mod børn samt oplever, at procedurerne i beredskabet er en forlængelse af det eksisterende tværfaglige samarbejde.

Et mål er også, at udvalgte nøglepersoner i Thisted Kommune videreformidler kendskabet til beredskabet til alle relevante medarbejdere i kommunen. Det er ligeledes et mål, at alle relevante fagpersoner i Thisted Kommune, der arbejder med børn og unge får kendskab til børn og unges normale seksuelle udvikling. Endeligt er det et mål at italesætte normal og bekymrende seksualitet blandt børn og unge ud fra de samfundsnormer- og trends, der er en del af en ungdomskultur, der er i bestandig forandring. Italesættelse vil være et redskab til at nedbryde tabuer omkring emnet.

Beredskabsplanen er udarbejdet af et tværfagligt team, og er siden revideret en gang årligt.

I vinteren 18/19, er der lavet en gennemgående revidering og forenkling af planen, således det mere er en handleguide for fagpersoner i dagtilbud og skoler, når de står med mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn/unge.

Børne- og Familierådgivningens seneste beredskabsplan er vedhæftet som bilag.

Retsgrundlag

Servicelovens § 19, stk. 4.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller:

  1. At beredskabsplanen godkendes.
  2. At fremover godkendes ændringer af BFU.

Tidligere besluttet

Børne- og Familieudvalget, 11. marts 2019, pkt. 33:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

49. Rammer for politikeres besøg på kommunale institutioner og arbejdspladser

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af rammerne for politikeres besøg på kommunale institutioner og arbejdspladser.

Redegørelse

Der er udarbejdet et forslag til rammer for politikeres besøg på kommunale institutioner og arbejdspladser i Thisted Kommune, se vedhæftede bilag.

Formålet er at vise imødekommenhed over for politikeres besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser samt at sikre, at besøg planlægges og gennemføres under hensyntagen til brugere, medarbejdere og de daglige arbejdsgange på de pågældende steder.

Retsgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 19. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at "Rammer for politikeres besøg på kommunale institutioner og arbejdspladser" godkendes.

Tidligere besluttet

Direktionen, 19. marts 2019, pkt. 2:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 51:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

50. Organisering af Sprogcenter Thisted

Udskriv

Sagstema

Sprogcenter Thisted - konkurrenceudsættelse og organisering.

Redegørelse

På Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 9. oktober 2018, pkt. 211, blev der orienteret om organisatorisk kapacitetstilpasning på såvel Asyl- og Integrationsområdet som på Sprogcentret.

Tilpasningerne skete på baggrund af den drastisk faldende indrejseaktivitet på asylområdet. I 2016 visiterede Udlændingestyrelsen i alt 10.592 flygtninge til landets kommuner, mens der i 2018 alene blev visiteret 844 flygtninge til landets kommuner, svarende til 8 % af niveauet i 2016.

I forlængelse heraf har Udlændingestyrelsen igen i 2019 varslet de lavest forventede visiteringer af nye integrationsborgere til kommunerne i mere end 10 år.

Det betød, at der alene blev visiteret 7 nye integrationsborgere til Thisted Kommune i 2018, og prognosen for 2019 er identisk. Hertil kommer et ligeledes drastisk faldende antal familiesammenføringer.

Således må det samlede aktivitetsniveau på Integrationsområdet forventes at lande på et væsentligt lavere niveau i forhold til tiden, hvor området havde størst aktivitet og flest nytilkomne integrationsborgere i 2015, 2016 og 2017.

Samtidig blev der som bekendt i sommeren 2018 indført egenbetaling på 2.000 kr. pr. modul (dvs. i alt 12.000 kr. for en hel uddannelse, såfremt alle 6 moduler på Danskuddannelse 1+2 og 5 moduler på Danskuddannelse 3 skal gennemføres. S-kursister er "selvforsørgende" kursister, primært arbejdstagere fra EU. Der kan nu konstateres aktivitetsnedgang af S-kursister på ca. 45 % fra januar 2018 (140 S-kursister) til januar 2019 (65 S-kursister).

I andet halvår 2018 viste kursistprognosen for 2019, at der var behov for organisatorisk kapacitetstilpasning, idet 45 af i alt 257 kursister samt 13 selvstuderende kursister stod over for eksamen og afslutning af deres danskuddannelse ved udgangen af 2018. Dette sammen med øvrigt frafald betyder, at der i januar måned 2019 er indskrevet i alt 183 kursister på Danskuddannelserne (i januar 2018 var antallet 278). Derudover er der tilmeldt 118 kursister på Forberedende Voksen Undervisning (FVU) og 18 på Ordblinde Undervisning (OBU).

Forventninger til 2019:

Der er for nuværende konstitueret en leder af Sprogcenter Thisted, og tilgangen af nye kursister på Sprogcentret er fortsat lav. Den optimistiske prognose peger på en tilgang af i alt ca. 15 kursister i første halvår 2019. Dette medfører endnu en reduktion i kursistantallet mellem januar og august 2019, estimeret til 10 kursister. Såfremt prognosen holder, står Sprogcentret sandsynligvis over for endnu en kapacitetstilpasning i 2019.

Hertil skal udviklingen på Forberedende Voksen Undervisning (FVU) og Ordblinde Undervisning (OBU) følges tæt, og det er yderst vanskeligt at forudsige en prognose for aktivitetsniveauet for resten af 2019. Det er dog et fokusområde for Sprogcenter Thisted at tiltrække flere FVU og OBU kursister.

Såfremt den nuværende organisering og drift fortsættes, kan der på sigt forventes en merudgift på området for at kompensere for sårbarhed og øgede udgifter til ledelse, administration og praktiske opgaver på Sprogcentret. Det kan betyde en øget takstudgift pr. kursist. Samtidig må der forventes udfordringer med at bevare og udvikle kvaliteten i Sprogcentrets faglige og didaktiske tilgange og løsninger.

På baggrund af de fremadrettede forventninger og udfordringer ønsker forvaltningen derfor at imødekomme de kommende udfordringer med færre kursister mv. gennem konstruktive drøftelser af mulighederne for at sikre en solid kvalitet i den Danskundervisning for udlændinge, som kommunen er forpligtet til at tilbyde alle nye udenlandske borgere.

I budgetforliget 2019 er der udtrykt politisk ønske om at se på mulighederne for at øge omfanget af konkurrenceudsættelse af udvalgte kommunale opgaver. Med den nuværende situation og de prognoser, der er for området, er der mulighed for at konkurrenceudsætte danskuddannelserne for udlændinge (lade sprogcenteropgaverne gå i udbud). Det kan give mulighed for at lade en privat organisation håndtere opgaven, eventuelt på tværs af kommunegrænserne i området. Undervisningsministeriet har tidligere udarbejdet en evaluering af Danskuddannelserne på tværs af kommunerne, hvor resultaterne viste, at de private aktører på området leverede bedre kvalitet til lavere priser. Det vurderes dog, at Sprogcenter Thisted har både kvalitet og takstniveau i forhold til landsgennemsnittet.

Derudover ønsker Børne- og Familieforvaltningen at ændre den nuværende organisatoriske placering af Sprogcenter Thisted til Beskæftigelsesområdet, herunder Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget. En organisering der er praktiseret i en række kommuner. Målet med denne tilknytning skal være at skabe bedre muligheder for konkrete samarbejder, tilsyn og opgaver.

Retsgrundlag

Danskuddannelsesloven.

Økonomiske konsekvenser

Driften af Sprogcenter Thisted sker via modulbetalinger, og centrets udgiftsbudget er på 15 mio. kr.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Sprogcenter Thisted, kursister samt Integrationsrådet har ytret ønsket om at undersøge muligheden for at flytte Sprogcenter Thisted tættere på Thisted By af hensyn til kursisternes fremmøde og omkostninger til bustransport.

Høring og sagsgang

Direktionen den 5. marts 2019

Lokal-MED Sprogcenter Thisted den 8. marts 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 12. marts 2019

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 13. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Område-MED Dagtilbud, PPR, Integration og Familie den 23. april 2019 (til orientering)

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at:

  1. Redegørelsen tages til efterretning.
  2. Der træffes beslutning om, hvorvidt forvaltningen skal arbejde videre med konkurrenceudsættelse af Sprogcenter Thisted.
  3. Der træffes beslutning om en fremtidig organisering under Beskæftigelsesafdelingen.

Tidligere besluttet

Direktionen, 5. marts 2019, pkt. 1:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Anbefaler at der arbejdes videre med konkurrenceudsættelse af Sprogcenter Thisted.

Ad 3. Anbefaler at fremtidig organisering er under Beskæftigelsesafdelingen samt Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget.

Lokal-MED Sprogcenter Thisted den 8. marts 2019:

Se bilag.

Social- og Sundhedsudvalget, 12. marts 2019, pkt. 51:

Jens Otto Madsen og Henrik Gregersen erklæres inhabil i sagen.

Ad 1.

Taget til efterretning.

Ad 2.

Udvalget indstiller, at forvaltningen arbejder videre i forhold til konkurrenceudsættelse. Udvalget indstiller endvidere, at kommunen i forbindelse med udbuddet afgiver kontrolbud.

Ad 3.

Indstilles til godkendelse.

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, 13. marts 2019, pkt. 46:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 53:

Henning Holm ønsker sin habilitet prøvet. Henning Holm vurderes ikke at være inhabil.

Ad 1.

Taget til efterretning.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling indstilles til godkendelse af Henning Holm, Peter Larsen, Jens Kr. Yde, Niels Jørgen Pedersen og Ulla Vestergaard.

Ib Poulsen og Morten Bo Bertelsen stemmer imod.

Ad 3.

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Jens Otto Madsen ønsker sin habilitet prøvet. Kommunalbestyrelsen finder Jens Otto Madsen inhabil, hvorfor han ikke deltager i behandling af sagen.

Økonomiudvalgets flertalsindstilling sættes til afstemning:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. For stemte:

Jørgen Andersen, Peter Uno Andersen, Preben Dahlgaard, Henrik Gregersen, Preben Holler, Henning Holm, Lene Kjelgaard Jensen, Mette Kjærulff, Peter Larsen, Peter Skriver Nielsen, Esben Oddershede, Torben Overgaard, Ida Pedersen, Jane Rishøj, Casper Søe-Larsen, Peter Sørensen, Kristian Tilsted, Ulla Vestergaard, Jens Kr. Yde og Søren Kanne Zohnesen.

Imod stemte:

Morten Bo Bertelsen, Kaj Kirk, Joachim P. Kjeldsen, Ib Poulsen og Per Skovmose.

Godkendt.

Ad 3. Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

51. Beredskabspulje 2019

Udskriv

Sagstema

Kommunens beredskabspulje føres tilbage til kassen.

Redegørelse

Ved behandlingen af budget 2019 godkendte Kommunalbestyrelsen, at der blev lagt en beredskabspulje på 9,8 mio. kr. ind i budget 2019.

Puljen er ikke afsat med henblik på at blive brugt. Puljens eneste formål er at hæve kommunens serviceramme, som er identisk med det oprindeligt vedtagne budget. Ved at fjerne puljen igen kommer budgettet til at svare til den aktivitet og det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt. Med andre ord er bufferpuljen med i det oprindelige budget (servicerammen) men ikke i det korrigerede budget (bevillingsrammen).

De 9,8 mio. kr. tilgår kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Kommunens bevillingsregler.

Økonomiske konsekvenser

Kassehenlæggelse på 9,8 mio. kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 5. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at beredskabspuljen lægges i kassen, idet der gives en negativ tillægsbevilling på 9,772 mio. kr.

Tidligere besluttet

Direktionen, 5. marts 2019, pkt. 2:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 55:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

52. Overførsel af uforbrugte beløb fra 2018 til 2019 - drift og anlæg

Udskriv

Sagstema

Thisted Kommunes Økonomistyringsregulativ fastsætter, at en nærmere defineret del af restbudgetterne på driftsområdet overføres til næste år. Tilsvarende på anlægsområdet hvor kommunens projektansvarlige kan søge om at få overført restbudgetterne for anlægsprojekter, som ikke er afsluttet. Formelt sker overførslen ved, at beløbene genbevilges. På den baggrund forelægger Center for Økonomi og Løn 2018-restbudgetterne til genbevilling.

Redegørelse

Drift:

Jævnfør nedenstående tabel viser regnskab 2018, at der på områderne med overførsel er uforbrugte restbudgetter på 6 mio. kr. Heraf fragår 2 mio. kr., da kommunens overførselsregler betyder, at de enkelte budgetansvarlige på konti med begrænset overførsel maksimalt kan få overført 5 % af budgettet, jævnfør 5% reglen.

Sundheds- og ældreområdet er i 2018 - som godkendt af Økonomiudvalget den 21. november 2018 som punkt 224 - undtaget for reglerne om maksimal overførsel på 5 %.

Jævnfør ovenstående kan der derfor netto overføres i alt 4 mio. kr., hvilket dækker over 54,3 mio. kr. i overførte overskud og 50,3 mio. kr. i overførte underskud. Der er tale om et markant fald i de overførte beløb. Til sammenligning var sidste års nettooverførsel på 47,1 mio. kr., hvilket dækkede over 81,4 mio. kr. i overførte overskud og 34,3 mio. kr. i overførte underskud.

Af sagens bilag fremgår en mere specificeret opgørelse fordelt på aktivitetsområder.

Anlæg:

Thisted Kommunes oprindelige nettoanlægsbudget for 2018, som det blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i oktober 2017, var på 118,7 mio. kr. Hertil blev der i løbet af 2018 givet negative tillægsbevillinger på i alt 12,8 mio. kr., sådan at det samlede nettobudget ved årets udgang var på 105,9 mio. kr. Af de 12,8 mio. kr. i negative tillægsbevillinger var de 4,2 mio. kr. uforbrugte beløb fra 2017, som blev genbevilget til 2018. Hovedparten af resten er opfølgningssager, hvor der er flyttet anlægsbeløb fra 2017 til 2018.

Årets nettoanlægsforbrug blev på 130,5 mio. kr. og restbudgettet er derfor et merforbrug på 24,6 mio. kr. Beløbet dækker over en række projekter, som blev afsluttet i 2018 og som samlet havde et merforbrug på netto 1,2 mio. kr. samt en række projekter, som fortsætter efter 2018, og som samlet har et merforbrug på netto 23,4 mio. kr. Sidstnævnte netto-merforbruget dækker i øvrigt over mindreudgifter på 16,3 mio. kr. og mindreindtægter på 39,7 mio. kr. Eller sagt på almindeligt dansk skyldes merforbruget primært manglende realiserede indtægter i 2018.

Merforbruget på de igangværende projekter på 23,4 mio. kr. søges overført til 2019.

De 23,4 mio. kr. fordeler sig på i alt 86 projekter, jævnfør sagens bilag.

Retsgrundlag

Kommunens Økonomistyringsregulativ, bilag om bevillinger.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører en kassehenlæggelse på samlet 19,4 mio. kr. fordelt med 4 mio. kr. på drift (kassetræk) og -23,4 mio. kr. på anlæg (kassehenlæggelse).

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 19. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at:

  1. Der netto bevilges 4 mio. kr. til overførsel af uforbrugte driftsbeløb, jævnfør kommunens overførselsordning.
  2. Der netto bevilges -23,4 mio. kr. til overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb til anlæg.

Tidligere besluttet

Direktionen, 19. marts 2019, pkt. 3:

Ad 1- 2. Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 56:

Ad 1 - 2. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

53. Lånoptagelse vedr. låneramme 2018

Udskriv

Sagstema

Lånoptagelse vedrørende anlægsarbejder samt meddelte lånedispensationer til 2018.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune har en politik om størst mulig lånoptagelse.

Ud fra den automatiske låneadgang samt tildelte lånedispensationer kan der med det afholdte forbrug på de låneberettigede områder i 2018 optages lån for i alt 9,7 mio. kr. med en maksimal løbetid på 15 år.

Kommunalbestyrelsen har den 28-03-2017 som punkt 44 besluttet at stille lånegaranti til Snedsted Hallen. Herudover har Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017 som punkt 77 besluttet at stille lånegaranti til Søsportcenter Vildsund. Begge lån er optaget i 2018, og de reducerer hermed kommunens låneramme i 2018.

Retsgrundlag

Lånebekendtgørelsen samt meddelte lånedispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Økonomiske konsekvenser

Lånoptagelsen på de 9,7 mio. kr. skal ses i sammenhæng med de budgetterede afdrag i 2019 på 50 mio. kr. fordelt med 19 mio. kr. på ældreboliglån og 31 mio. kr. på øvrige lån. Samlet set falder kommunens langfristede gæld i 2019 derfor, uanset om gælden opgøres inkl. eller ekskl. gæld til ældreboliger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at der optages lån i Kommunekredit på 9,7 mio. kr.

Tidligere besluttet

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 57:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

54. Anmodning om garantistillelse - Snedsted Varmeværk

Udskriv

Sagstema

Snedsted Varmeværk ansøger om kommunegaranti til lån i Kommunekredit på 1,8 mio. kr.

Redegørelse

Snedsted Varmeværk skal til at renovere Vangsgade i forbindelse med fjernvarmeforsyning. Derfor ansøger varmeværket om kommunegaranti til et lån på 1,8 mio. kr.

Varmeværket har fået tilbud hjem fra Kommunekredit med forslag til finansiering med et 30 årigt lån med forskellige rentebindinger.

Herudover skal Snedsted Varmeværk betale garantiprovision til kommunen på 0,5 % årligt af restgælden ultimo året.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, samt beslutning i Kommunalbestyrelsen om opkrævning af garantiprovision.

Økonomiske konsekvenser

En garanti for lån til Snedsted Varmeværk vil ikke påvirke Thisted Kommunes lånemuligheder, idet der er tale om garanti for lån til en forsyningsvirksomhed. Der vil naturligvis altid være en risiko for, at kommunegarantier kan blive aktuelle.

Snedsted Varmeværk har ikke oplyst, hvilken rentebinding, der ønskes. Center for Økonomi og Løn har ingen indvendinger uanset varmeværkets valg af finansiering og forventer, at varmeværket optager de(t) lån, som matcher værkets risiko- og afdækningsprofil.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at garantianmodningen på 1,8 mio. kr. imødekommes.

Tidligere besluttet

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 58:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

55. Afslutning af anlægssag renovering af selvejende idrætshaller (4.8 mio. kr.)

Udskriv

Sagstema

Afslutning af anlægssag - renovering af selvejende idrætshaller (4.8 mio. kr.)

Redegørelse

I maj 2014 blev der frigivet en anlægsbevilling til renovering af de selvejende idrætshaller.

Afslutningen af anlægsbevillingen har trukket ud, da man har afventet teknisk brugbare løsninger vedr. den del af anlægsbevillingen, som vedrører energistyring.

Der er nu fundet en teknisk brugbar løsning vedr. energistyring, og midlerne er fordelt til hallerne; så anlægssagen kan afsluttes med følgende anlægsregnskab:

Retsgrundlag

Thisted Kommunes kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Tidligere besluttet

Børne- og Familieudvalget, 11. marts 2019, pkt. 41:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 60:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

56. Afslutning af anlægssag - renovering af selvejende idrætshaller (2.740.000 kr.)

Udskriv

Sagstema

Afslutning af anlægssag - renovering af selvejende idrætshaller (2.74 mio. kr.)

Redegørelse

I oktober 2015 blev der frigivet en anlægsbevilling til renovering af de selvejende idrætshaller.

Afslutningen af anlægsbevillingen har trukket ud, da man har afventet teknisk brugbare løsninger vedr. den del af anlægsbevillingen, som vedrører automatiske låsesystemer, der sikrer borgernes fleksible adgang til hallerne.

Der er nu fundet en teknisk brugbar løsning vedr. låsesystemet og midlerne er fordelt til hallerne; så anlægssagen kan afsluttes med følgende anlægsregnskab:

Retsgrundlag

Thisted Kommunes kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Tidligere besluttet

Børne- og Familieudvalget, 11. marts 2019, pkt. 40:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 61:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

57. Afslutning af anlægssag - lovliggørelse af Snedsted Svømmebad (3.701.800 kr.)

Udskriv

Sagstema

Afslutning af anlægssag - lovliggørelse af Snedsted Svømmebad (3.701.800 kr.)

Redegørelse

I marts 2017 frigav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling til lovliggørelse af Snedsted Svømmebad på 3.701.800 kr.

Tilskuddet er udbetalt til Snedsted Svømmebad, og anlægssagen er blevet afsluttet uden bemærkninger og med følgende anlægsregnskab:

Retsgrundlag

Thisted Kommunes kasse- og regnskabsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Tidligere besluttet

Børne- og Familieudvalget, 11. marts 2019, pkt. 39:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 62:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

58. Hensigtserklæring om etablering af nyt fælles destinationsselskab

Udskriv

Sagstema

Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommuner drøfter muligheden for at danne et fælles destinationsselskab, der har ansvar for destinationsudvikling i området, og som kan varetage den lokale turismefremmeindsats i de nævnte kommuner. Der skal træffes beslutning om en hensigtserklæring om den videre proces.

Redegørelse

Formålet med en hensigtserklæring er at skabe et udgangspunkt for fremtidige drøftelser om en endelig aftale om oprettelsen af et tværkommunalt destinationsselskab.

Ny lov om erhvervsfremme blev vedtaget den 12. december 2018. Vedtagelsen betyder bl.a., at turismeindsatsen fremover skal samles i 15-25 destinationsselskaber på landsplan, hvor der i dag er omkring 80 selskaber.

Med afsæt i forhandlingerne med Erhvervsministeriet er rammerne for konsolideringen aftalt, og KL har udarbejdet fem hensyn, som de kommende destinationsselskaber forventes at leve op til:

  1. Sammenhængende geografi: Et destinationsselskab skal dække et afgrænset og sammenhængende geografisk område, der består af mere end én kommune
  2. Kritisk masse af turister: Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommercielle overnatninger og/eller samlet turismeomsætning
  3. Kommunal basisfinansiering: Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommunal basisfinansiering årligt (eksklusiv projektmidler)
  4. Ansvar for den lokale turismefremmeindsats: Et destinationsselskab skal have det overordnede ansvar for destinationsudvikling i området og være den operatør, der varetager den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner
  5. Specialiserede kompetencer: Et destinationsselskab skal have specialiserede kompetencer inden for bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice

Destinationsselskabets fremmeste opgave bliver at sikre, at der etableres en stærk og markant Vestkystdestination, der kan klare sig i den internationale konkurrence om turisterne, og at turismen fortsat kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse.

Hensigtserklæringen (se medsendt bilag) træder i kraft, når den er politisk godkendt i de tre kommuner, og den ophører ved indgåelse af endelig aftale om oprettelse af et fælles destinationsselskab.

Efter tiltrædelse af hensigtserklæringen nedsættes en forberedelsesgruppe bestående af kommunaldirektørkredsen fra de deltagende kommuner samt 1-2 medarbejdere fra hver kommune. Arbejdsgruppen fastsætter overordnede rammer og indhold for det fælles tværkommunale destinationsselskab. Udformningen af aftale om et fælles destinationsselskab forventes klar senest i juni 2019, hvor der også træffes politisk beslutning herom. Anden halvdel af 2019 bruges på udarbejdelse af fælles retning, principper og strategi og fra januar 2020 forventes det nye destinationsselskab at være i drift, efter endelig politisk behandling.

Arbejdet med Udviklingsplan for Vestkysten de seneste 2 år har vist, at området på tværs af kommunerne Jammerbugt, Hjørring og Thisted har fælles træk i forhold til udviklingsmuligheder, stedbundne kvaliteter, målgrupper og oplevelsesprofiler. For nuværende er Morsø og andre kommuner i gang med at afklare deres position i forhold til den fremtidige destinationsstruktur. Såfremt Morsø og andre kommuner politisk beslutter, at de ønsker at samarbejde med Hjørring, Jammerbugt og Thisted, bliver de inviteret med i den fremtidige proces.

Under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres en destinationsudviklingspulje på 40 mio.kr. årligt, der er øremærket til lokale og tværgående turismeprojekter. Puljen kan kun søges af kommuner, der har indgået en hensigtserklæring om dannelse af et tværkommunalt destinationsselskab. Erhvervsstyrelsen har stillet i udsigt, at destinationsudviklingspuljen kan søges allerede fra sommeren 2019.

Retsgrundlag

Ny Lov om Erhvervsfremme, vedtaget den 12. december 2018.

Økonomiske konsekvenser

Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommuner bidrager med arbejdskraft til det forberedende arbejde og udarbejdelse af aftale. Deltager flere kommuner i det forberedende arbejde, bidrager de på lige fod med arbejdskraft.

Efter etablering af et destinationsselskab forventes det, at størstedelen af de midler som kommunerne i dag anvender til turismefremme, fremadrettet vil udgøre kommunernes basisbidrag til destinationsselskabet.

Det forventes, at de samarbejdende kommuners bidrag baseres på indbyggertal, turismeovernatninger og turismeomsætning. Størrelsen på den kommunale basisfinansiering til destinationsselskabet fastlægges i forberedelsesfasen på vej til det nye selskab, og der træffes politisk beslutning herom senere.

Andre konsekvenser

En ny destinationsstruktur vil få betydning for den lokale turismefremmeindsats, som i dag udføres af Thy Turistforening.

Høring og sagsgang

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget 13. marts 2019

Økonomiudvalget 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen 26. marts 2019.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at oplæg til hensigtserklæring godkendes, og at der arbejdes videre med etableringen af et fælles tværkommunalt destinationsselskab mellem Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommuner, med mulighed for inddragelse af også andre interesserede kommuner.

Tidligere besluttet

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, 13. marts 2019, pkt. 55:

Indstilles godkendt under forudsætning af, at der inddrages én eller flere kommuner langs Vestkysten.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 65:

Henning Holm blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandling af sagen.

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalgets indstilling indstilles til godkendelse af flertallet.

Peter Larsen undlader at stemme.

Beslutning

Henning Holm ønsker sin habilitet prøvet. Kommunalbestyrelsen finder Henning Holm inhabil, hvorfor han ikke deltager i behandling af sagen.

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

59. Taleinstituttet Aalborg

Udskriv

Sagstema

Finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Redegørelse

Den fireårige forpligtende finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland gældende for 2016-2019 udløber den 31. december 2019. På møde i KKR den 8. februar 2019 besluttede et flertal i KKR at anbefale, at man ikke indgår en ny aftale ved den nuværende finansieringsaftales udløb. På den baggrund indstiller KKR til de 11 kommunalbestyrelser i Nordjylland, at man ikke indgår en ny finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Der har i efteråret 2018 været drøftelser på administrativt niveau vedrørende ny finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. Aalborg Kommune har i den forbindelse fremlagt to modeller for en ny finansieringsaftale. Model A: ”Nuværende aftale” og model B ”ingen aftale”. De to modeller gennemgås i bilag 1.

Et flertal i KKR Nordjylland anbefaler, at man går videre med Model B, hvilket betyder følgende:

  • Der indgås ikke en finansieringsaftale, og Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjyllands kapacitet justeres således, at det primært er et Aalborg Kommune tilbud.
  • Alene hvis der er ledig kapacitet, vil der kunne købes enkeltydelser på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland, og i dette tilfælde til aftalt VISO takst. Bilaterale aftaler, hvor en eller flere kommuner fortsætter som aftagere af ydelserne fra Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland, kan forhandles, hvis enkelte kommuner fremsender ønske herom.
  • Kommunerne er ikke garanteret, at der ikke kan forekomme ventelister.
  • Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland udgår af det forstærkede samarbejde, men vil fortsat være en del af det almindelige rammeaftalesamarbejde.

På baggrund af anbefalingen i KKR Nordjylland tilkendegav borgmester Thomas Kastrup Larsen, at Aalborg Kommune herefter vil tilpasse tilbuddet til egne borgere og til de kommuner, der måtte ønske at indgå bilaterale aftaler, jf. bilag 2.

Såfremt der er kommuner, som måtte ønske at indgå bilaterale aftaler, anbefales det, at Aalborg Kommune kontaktes hurtigst muligt med henblik på mulige bilaterale aftaler.

Bemærkninger fra Aalborg Kommune:

Aalborg Kommune må understrege, at vælger kommunerne model B, så bliver der tale om et tilbud, der som udgangspunkt udelukkende er for Aalborg Kommunes borgere. De kommuner, der måtte ønske at tilkøbe enkeltydelser på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland, kan alene gøre dette, hvis der er ledig kapacitet, og er dette tilfældet, så vil det blive til fastlagt VISO takst.

Der henvises endvidere til bilag 2: ”Faktaark om Taleinstituttet/hjerneskadecenter Nordjylland”, som beskriver de faglige, lovgivningsmæssige og driftsmæssige forhold omkring tilbuddet.

Bemærkninger fra Handicaprådet:

Handicaprådet udtrykker bekymring for en opsigelse af finansieringsaftalen og har fremsendt et brev, der er vedhæftet som bilag.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt KKRs indstilling følges, vil det betyde, at den faste udgift på ca. 380.000 kr./årligt for Thisted Kommune til KKR bortfalder.

Det kan bemærkes, at Thisted Kommune i 2018 benyttede ydelser fra KKR til en værdi af ca. 150.000 kr.

Det vurderes, at såfremt Taleinstituttet ved opsigelse af finansieringsaftale hæver timeprisen, vil de ydelser, Thisted Kommune køber, fortsat kunne holdes inden for nuværende økonomiske ramme.

Der kan forekomme øgede udgifter for Kommunikationscenter Thisted, såfremt aftalen bortfalder.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. marts 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 12. marts 2019

Thisted Kommunalbestyrelse den 26. marts 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, med baggrund i KKR Nordjyllands anbefaling til de 11 kommunalbestyrelser, at man ikke indgår en fælles finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Tidligere besluttet

Børne- og Familieudvalget, 11. marts 2019, pkt. 38:

Indstilles til godkendelse.

Social- og Sundhedsudvalget, 12. marts 2019, pkt. 52:

Udvalget indstiller, at Thisted Kommune indgår en bilateral aftale med Aalborg Kommune angående brug af Taleinstituttet på nuværende økonomiske niveau i aftalen.

Jens Otto Madsen ønsker at fremhæve, at han ønsker at bibeholde solidariteten mellem kommunerne angående taleinstituttet.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

60. Thy Motorsport - ansøgning om tilskud til ny asfaltbelægning på gokartbanen i Tved

Udskriv

Sagstema

Thy Motorsport ansøger om tilskud til ny asfaltbelægning på gokartbanen i Tved.

Redegørelse

Thy Motorsport ansøger i henvendelse af 22. januar 2019, og efterfølgende supplerende oplysninger, om tilskud til ny asfaltbelægning på gokartbanen i Tved.

Klubben oplyser i ansøgningen, at Thy Motorsport Karting blev grundlagt i 1990, hvorefter foreningen gik i gang med at etablere en international gokartbane i Thy, som blev indviet i 1994.

Klubben og dens faciliteter bliver besøgt af mellem 300 til 500 personer i forbindelse med 2 til 3 store årlige løb, desuden afvikles der 3 til 6 mindre løb med 150 til 250 gæster.

Ud over disse løb er der træningsaktiviteter 3 gange ugentlig, hvor der foruden klubbens egne medlemmer, også kommer kørere fra en del andre klubber.

På baggrund af løb og arrangementer på banen vurderes det, at aktiviteterne vil brande Thisted Kommune positivt

Det kan endvidere oplyses, at den kommunale ungdomsskole anvender banen. Hvis der ydes tilskud, anbefaler forvaltningen, at det sker under betingelse af, at ungdomsskolen også fremadrettet har adgang til banen og faciliteterne på uændrede vilkår.

I ansøgningen oplyser Thy Motorsport, at deres gokartbane ved lufthavnen i Tved trænger alvorligt til ny asfaltbelægning, idet banen trods løbende "lappeløsninger" nu er i dårlig stand.

Thy Motorsport har supplerende oplyst, at banens renovering er en betingelse for, at der fortsat kan køres løb.

Klubbens samlede udgifter til projektet forventes at være ca. 860.000 kr.

Thisted Kommune ansøges om et tilskud på 400.000 kr. eller alternativt et tilskud på 300.000 kr. samt et rentefrit lån på 100.000 kr. som kan afdrages over 10 år. Klubben forventes selv at kunne bidrage med 300.000 kr. og fra eksterne fonde forventes der 160.000 kr.

Det skal oplyses, at Thisted Kommune i 1994 ydede et 10 årigt rente- og afdragsfrit lån på 300.000 kr. i forbindelse med etablering af banen.

Kommunalbestyrelsen har i 2004 og 2014 besluttet yderligere rente- og afdragsfrihed i 10 år.

Det er aftalt med Drifts- og Anlægsafdelingen, at sagen behandles i Kultur- og Fritidsafdelingen, som også har besigtiget baneanlægget og konstateret, at banen er i dårlig stand.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven og Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien i projektet ser således ud:

Bidragsyder

Bidrag

Thy Motorsport – eget bidrag

300.000 kr.

Thisted Kommune

400.000 kr.

DASU (Banefonden)

50.000 kr.

Andre fonde og bidragydere

110.000 kr.

I alt:

860.000 kr.

Forvaltningen kan ikke anvise finansiering, da der ikke på Kultur- og Fritidsområdet er anlægsmidler, der kan anvendes til formålet.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. marts 2019

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 13. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at det drøftes, hvorvidt beløbet skal søges optaget på anlægsbudgettet i 2020 eller i overslagsårene.

Tidligere besluttet

Børne- og Familieudvalget, 11. marts 2019, pkt. 42:

Indstilles til godkendelse.

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, 13. marts 2019, pkt. 48:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 63:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

61. Store solcelleanlæg - eksisterende planlægning

Udskriv

Sagstema

Beslutning om mulighederne for udnyttelse af allerede planlagte områder til solenergi.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 18. december 2018 at udsætte debatoplægget om etablering af et solcelleanlæg ved Flarup i Sydthy, indtil der foreligger en samlet strategi- og handleplan for området.

I forlængelse af denne beslutning orienterer Teknik og Erhverv om den eksisterende planlægning på området og ønsker en stillingstagen til den videre proces i forhold til evt. udnyttelse af arealreservationerne.

Der er lokalplanlagt for 3 større solcelleanlæg i kommunen ved Hundborg, Hanstholm og Tved (lufthavnen) på henholdsvis ca. 14, 40 og 83 ha. Alle lokaliteter er planlagt efter ansøgning fra den samme projektudvikler, der har udarbejdet lokalplanerne, men som dog ikke har ført etablering ud i livet. Valget af arealer er således et udtryk for, hvor projektudvikler har kunnet indgå aftaler m.v.

Teknik og Erhverv har modtaget en anmodning om aflysning af planlægning for området ved Hundborg blandt andet grundet ejerskifte, og fordi arealet er for småt til at være interessant at udnytte. Området er allerede udtaget af kommuneplanen, og lokalplanen skal som følge heraf aflyses administrativt.

Planlægning for anlæggene ved Hanstholm og Tved

Der er ingen konkrete ansøgninger på udnyttelse af området ved Hanstholm, mens Teknik og Erhverv har modtaget ansøgning om byggetilladelse (22. februar 2019) om udnyttelse af området ved Tved.

I forbindelse med forhåndsdialogen om den konkrete etablering af anlægget ved Tved konstateres det, at lokalplanen for området er mangelfuld i forhold til stillingtagen til placering, omfang og afskærmning af tekniske anlæg, der er nødvendigt for anlægget (transformere m.v.), uhensigtsmæssige hegningsbestemmelser i forhold til økologisk forbindelseslinje (vildtets mulighed for passage) samt manglende bestemmelser vedrørende fjernelse af anlægget efter ophør og mulighed for håndhævelse af, at den afskærmende beplantning udføres. Derudover er der sket en stor udvikling på solcelleområdet med bl.a. mobile solceller, der vipper og derved får mere ud af solenergien, og som ikke imødekommes af lokalplanen. Det vil derfor være relevant at udarbejde en revideret lokalplan for området, herunder også vurdere om planområdet er afgrænset på en hensigtsmæssig måde i forhold til nabobebyggelse.

Energi- og ressourcepolitik - vedvarende energi

Det fremgår af Energi- og ressourcepolitikken, at Thisted Kommune vil øge andelen af den vedvarende energi og reducere fossile brændsler under hensyn til natur og bosætning.

De større tekniske anlæg er markante i landskabet, og derfor er det vigtigt, at Kommunalbestyrelsen - i forlængelse af beslutningen fra december - tager stilling til, hvorvidt områderne til solenergi har den rigtige placering, og derudover om planlægningen bør revideres med henblik på optimal udnyttelse af energien for anlægget ved Tveds vedkommende. Planlægningen ved Hanstholm vil være vanskelig at revidere, da området nu er udpeget som bevaringsværdigt landskab i Kommuneplan 2017-2029.

Teknik og Erhverv vil på et kommende møde endvidere fremsætte forslag om aflysning af planlægning for en række vindmølleområder, som er udnyttet, og som ikke vil kunne bringes i spil i forhold til udskiftning til større vindmøller grundet afstandskrav m.v. Aflysningen af områderne fremgik af kommuneplantillægget for vindmøller, som Kommunalbestyrelsen valgte ikke at vedtage i 2017.

Erstatning ved aflysning af planlægning

Generelt gælder der inden for den offentlige forvaltning et almindeligt krav om saglighed. I relation til vedtagelser af planer udmønter kravet sig bl.a. i, at der skal foreligge en planlægningsmæssig begrundelse for planen. Planlovens brede formålsbestemmelse i § 1 - om blandt andet at værne om landets natur og miljø og bevare landskaber - kan i den sammenhæng anses for vejledende for afgrænsning og vurdering af den nødvendige planlægningsmæssige begrundelse. Såfremt udlagte rammer ikke vurderes at kunne udnyttes efter hensigten, vil dette være en tungvejende faglig, saglig planlægningsmæssig begrundelse for at ophæve dem.

I forbindelse med revisionen af kommuneplanen er der taget stilling til allerede udlagte arealer og aktualiteten af dem, hvilket der er gjort med vedtagelsen af Kommuneplan 2017-2029. Der vil som følge heraf blive foretaget en række aflysninger af lokalplaner m.v. Rammeområderne i kommuneplanen for de to solcelleanlæg ved Hanstholm og Tved er opretholdt, og lokalplanerne er gældende.

Det bemærkes, at såfremt der ikke foreligger en faglig saglig begrundelse for planlægningen, kan en grundejer eventuel være berettiget til erstatning efter dansk rets almindelige regler. Erstatningsforpligtigelsen afhænger af en konkret vurdering. Erstatning vil som udgangspunkt kun omfatte de afholdte udgifter, grundejeren måtte have afholdt i god tro i perioden frem til forslaget til aflysning af planlægning. Erstatningen vil dog ikke omfatte den forventningsværdi, som grundejeren måtte miste som følge af, at potentialet for grunden forsvinder, når planlægning ophæves, men alene afholdte udgifter.

En beslutning om aflysning af planlægning for området ved Tved skal følges op af nedlæggelse af et § 14 forbud i henhold til Planloven og ud fra reglerne om partshøring. Varsel og afgørelsen skal begrundes jf. ovenstående.

Retsgrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Det kan ikke afvises, at en evt. beslutning om aflysning af særligt lokalplanen for området ved Tved kan medføre krav om erstatning.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Processen igangsættes med henblik på, at det planlagte område ved Hanstholm udgår af kommuneplanen - ramme nr. 200.T32 - samt at lokalplan 3-003 Solcelleanlæg Thistedvej, Hanstholm aflyses, og
  2. Proces om udarbejdelse af revideret planlægning for området ved Tved - ramme nr. 200.T.29 - igangsættes, herunder udarbejdelse af ny lokalplan.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. marts 2019, pkt. 56:

Kristian Tilsted ønsker sin habilitet prøvet. Udvalget finder Kristian Tilsted inhabil, hvorfor han ikke deltager i behandling af sagen.

Ad 1 og 2: Indstilles til godkendelse, idet udvalget ikke ønsker dispensation i forhold til højde. Afstand til naboerne skal i fokus ved kommende planlægning.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 67:

Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets indstilling indstilles til godkendelse af flertallet.

Henning Holm undlader at stemme.

Beslutning

Kristian Tilsted ønsker sin habilitet prøvet. Kommunalbestyrelsen finder Kristian Tilsted inhabil, hvorfor han ikke deltager i behandling af sagen.

For stemte: Jørgen Andersen, Peter Uno Andersen, Morten Bo Bertelsen, Preben Dahlgaard, Henrik Gregersen, Preben Holler, Lene Kjelgaard Jensen, Kaj Kirk, Joachim P. Kjeldsen, Mette Kjærulff, Peter Larsen, Jens Otto Madsen, Peter Skriver Nielsen, Esben Oddershede, Torben Overgaard, Ida Pedersen, Jane Rishøj, Per Skovmose, Casper Søe-Larsen, Peter Sørensen, Ulla Vestergaard, Jens Kr. Yde og Søren Kanne Zohnesen.

Imod stemte: Henning Holm.

Ib Poulsen undlod at stemme.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

62. Forslag til Lokalplan 1-028 Område til erhvervs- og centerformål ved Hanstholmvej i Thisted samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 3

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017-2029 samt forslag til Lokalplan 1-028 for detailhandel ved Hanstholmvej i Thisted.

Redegørelse

I forbindelse med vedtagelse af kommuneplanen blev det besluttet at undersøge mulighederne for udlæg af et nyt lokalcenter, i stedet for det der blev fjernet på Fårtoftvej.

Den 30. oktober 2018 besluttede Thisted Kommunalbestyrelse at igangsætte planlægningen med en debatfase for etablering af et nyt lokalcenter for detailhandel ved Hanstholmvej i Thisted, som punkt 186.

Debatoplægget var i høring fra 8. november - 6. december 2018, og der indkom to bemærkninger, som omhandler ønsker om at muliggøre tankstation, sikre parkeringsmuligheder, fremtidssikre trafikanlæg samt at udelade den del af Hanstholmvej 30, som indgår i den nuværende lokalplan af planlægningen. Emnerne er behandlet i planlægningen, eksempelvis gives der mulighed for etablering af tankstation i forslag til Lokalplan 1-028, og areal tilhørende Hanstholmvej 30 indgår ikke i lokalplanforslaget.

Planforslag og indhold

Området er i dag omfattet af Lokalplan 1-008, som giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik, men der er et ønske om at give mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker i sammenhæng med dagligvarebutikken, så butikkerne kan understøtte hinanden.

På baggrund af ansøgning om udlæg af et lokalcenter samt bemærkningerne i debatfasen er der udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 3, som udlægger to nye rammer for to nye centerområder:

1.C.163 - Centerområde, Lokalcenter ved Hanstholmvej med et rammeareal på i alt 3.000 m2, hvor der kan etableres en dagligvarebutik og op til 2 udvalgsvarebutikker.

1.E.160 - Erhvervsområde med mulighed for etablering af butikker med særligt pladskrævende varegrupper med et rammeareal på 5.000 m2 til butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

For begge rammer samlet fastsættes en minimums butiksstørrelse på 600 m2 for derved at sikre rollefordelingen mellem lokalcentret, området for butikker med særligt pladskrævende varegrupper og Thisted midtby.

Forslaget til Kommuneplantillæg nr. 3 berører eksisterende ramme 1.E.10, da denne reduceres som følge af udlæg af rammerne 1.C.163 og 1.E.160. Derudover tilpasses ramme 1.E.10 i anvendelser og miljøklasser til den gældende lokalplan for området.

Forslaget til Lokalplan 1-028 dækker de to nye rammeområder 1.C.163 og 1.E.160 i forslaget til Kommuneplantillæg nr. 3. Lokalplanen muliggør etablering af butikker i området og indeholder blandt andet bestemmelser i forhold til bebyggelsesomfang, butikstyper, parkering, etablering af venstresvingsbane på Hanstholmvej, vejbyggelinjer samt placering og omfang af skilte, herunder bestemmelser for drift af lysskærme/skilte. Området ligger i byzone.

I forbindelse med planforslagene er der udarbejdet en detailhandelsredegørelse samt en miljøscreening.

Forslag til lokalplan kan ses her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/923

Forslag til kommuneplantillæg kan ses her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/40#/18994

Retsgrundlag

Planloven §§ 5 l, n, p, og q, 11 og 15.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at forslag til Lokalplan 1-028 Område til erhvervs- og centerformål ved Hanstholmvej i Thisted samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. marts 2019, pkt. 59:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 69:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget – 20. marts 2019:

Peter Larsen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

63. Opsætning af altaner på Asylgade 13B

Udskriv

Sagstema

Ansøgning om opsætning af altaner på ejendommen Asylgade 13B - tidligere Jernbanegade 17 i Thisted.

Redegørelse

Thisted Kommune modtog den 10. januar 2019 ansøgning om byggetilladelse til opsætning af altaner på etageejendommen beliggende på Asylgade 13B (tidligere adresse Jernbanegade 17).

I november 2016 blev der meddelt byggetilladelse til opførelse af nyt etagebyggeri.Forud for tilladelsen har sagen været behandlet på Klima-, Miljø- og Teknikudvalget gentagne gange, da opførelse af byggeriet forudsatte nedrivning af en bevaringsværdig bygning samt udvalgets stillingstagen til det nye byggeris udseende. Sagen har således været behandlet på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møder, den:

  • 13. april 2015, pkt. 78
  • 15. juni 2015, pkt. 142
  • 21. september 2015, pkt. 196
  • 5. oktober 2015, punkt 226
  • 30. november 2015, punkt 241
  • 14. december 2015, punkt 288

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. januar 2016 er sagen behandlet som punkt 6. Af sagsfremstillingen fremgår at: "byggetilladelse til nybyggeri alene kan gives til en ny bygning, såfremt den opføres i samme stil som det oprindelige hus og derved i harmoni med Jernbanegades øvrige bebyggelse" (Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets beslutning af 5. oktober 2015). Et flertal besluttede, at der på baggrund af et indsendt revideret forslag af 26. december 2015 kunne søges om byggetilladelse til byggeriet.

Efterfølgende har selve byggesagen været behandlet på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde den 10. oktober 2016 som punkt 189. Sagen blev behandlet på baggrund af flere naboorienteringer blandt andet grundet størrelse på altanerne mod gårdsiden (øst). Lokalplanen stiller krav om et friareal pr. bolig, og derfor indgår altanerne mod øst i denne beregning. Derudover er der i byggetilladelsen stillet krav om, "at boligenhederne forbliver med store "franske døre" mod Jernbanegade for at kunne åbne op, så stue bliver en del af opholdsarealet", hvilket skyldes, at byggeriet ikke opfylder lokalplanens krav til friareal, og man har således taget muligheden for at åbne et større dørparti op med i betragtningen i sagens behandling.

I forhold til ansøgning om opsætning af altaner på 1. salen ud mod Jernbanegade skal sagen behandles i henhold til Bygningsreglementets § 187, hvorefter der skal udarbejdes en helhedsvurdering. For at der kan opnås tilladelse til byggeriet, skal sagen i partshøring ved naboerne, og deres bemærkninger vil blive inddraget i helhedsvurderingen. I en helhedsvurdering skal projektet bl.a. vurderes i forhold til skygge- og indbliksgener, samt om det er sædvanligt for området. Det er et krav, at der kan udarbejdes en positiv helhedsvurdering for at meddele tilladelse til et byggeri.

Teknik og Erhverv har vurderet projektmaterialet (bilag 1 og 2) i forhold til punkterne givet i helhedsvurderingen og mener ikke, at der kan udarbejdes en positiv helhedsvurdering. Denne vurdering har baggrund i udvalgets omfattende behandling af sagen forud for nedrivning med fokus på byggeriets harmoni med Jernbanegades øvrige bebyggelse og - som det fremgår af fotoserie på bilag 3 - at altaner ikke er sædvanlige for området. Derudover vurderes, at altanerne vil påføre beboerne i stueetagen større skyggegener end acceptabelt.

Ansøger har ikke ønsket at tilrette ansøgningsmaterialet.

Teknik og Erhverv indstiller ansøgningen til et afslag.

Retsgrundlag

Bygningsreglementet 2018 - §§ 187 og 188.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. marts 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at der meddeles afslag på ansøgningen om opsætning af altaner på ejendommen Asylgade 13B ud mod Jernbanegade, med henvisning til tidligere politiske beslutninger.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. marts 2019, pkt. 60:

Joachim Plaetner Kjeldsen ønsker sin habilitet prøvet. Udvalget finder Joachim Plaetner Kjeldsen inhabil, hvorfor han ikke deltager i behandling af sagen.

Indstilles til godkendelse af flertallet. Imod stemmer Jørgen Andersen.

Jørgen Andersen ønsker sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Joachim Plaetner Kjeldsen ønsker sin habilitet prøvet. Kommunalbestyrelsen finder Joachim Plaetner Kjeldsen inhabil, hvorfor han ikke deltager i behandling af sagen.

Flertalsindstillingen fra Klima-, Miljø- og Teknikudvalget sættes til afstemning.

For stemte: Peter Uno Andersen, Preben Dahlgaard, Preben Holler, Henning Holm, Kaj Kirk, Mette Kjærulff, Peter Skriver Nielsen, Esben Oddershede, Ida Pedersen, Jane Rishøj og Ulla Vestergaard.

Imod stemte: Jørgen Andersen, Morten Bo Bertelsen, Henrik Gregersen, Lene Kjelgaard Jensen, Peter Larsen, Jens Otto Madsen, Torben Overgaard, Ib Poulsen, Per Skovmose, Casper Søe-Larsen, Peter Sørensen, Kristian Tilsted, Jens Kr. Yde og Søren Kanne Zohnesen.

Indstillingen falder derfor.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

64. Regulativ for gågader - ændringer/tillæg om mobilt gadesalg

Udskriv

Sagstema

I det gældende gågaderegulativ er der en forsøgsordning med mobilt gadesalg, der skal evalueres. På baggrund af Teknik og Erhvervs erfaringer med den nuværende ordning ønskes det, at udvalget drøfter, om ordningen kan opdeles i små og store mobile salgsenheder, eller om ordningen ønskes videreført.

Redegørelse

Det nuværende gågaderegulativ er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. august 2016, hvor det også trådte i kraft.

Ordningen kan ses på bilag 1, side 10 og beskrives således:

Tilladelsen gælder et kalenderår og giver indehaveren ret til at drive mobilt salg fra 1 stk. cykel, knallert eller lignende på kommunale vejarealer, pladser og lignende.

I 2018 er der givet 5 tilladelser, hvor 2 er større end 5 m2. Begge har været opstillet i Klitmøller. De to dispensationer har givet anledninger til problematiske forhold grundet utilfredshed blandt konkurrenterne i området samt trænge fysiske forhold på lokaliteterne.

For at forbedre servicen anbefaler Teknik og Erhverv, at den gældende formulering for de små mobile salgsvogne ønskes ændret således, at salgsareal maksimalt må udgøre 3 m2, hvor det for nuværende er på 5 m2.

Teknik og Erhverv anbefaler, at der tilføjes et afsnit for store mobile salgsvogne på hjul. Det vil sige specialindrettet varevogn, campingvogn eller trailer m.m., som kan transporteres væk på egne hjul.

Teknik og Erhverv anbefaler, at disse store mobile salgsvogne kun må opstilles på arealer udpeget til opstilling af store mobile salgsvogne.

Teknik og Erhverv udpeger arealer til opstilling af mobile salgsvogne. Dette areal er tilknyttet den kommunale renovationsordning.

Fremadrettet vil der blive opkrævet betaling for tilladelser til store mobile salgsvogne.

Retsgrundlag

Ændringer i regulativet skal godkendes af Politiet. Regulativets ændringer udarbejdes i overensstemmelse med gældende vejlov.

Lov om offentlige veje. LBK nr. 1520 af 27/12/2014: § 80 stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Udarbejdelsen af et tillæg til gågaderegulativet har ingen budgetmæssige konsekvenser. Ændringer i gågaderegulativet i form af indtægter til Thisted Kommune for leje af arealer forventes at hvile i sig selv, da indtægterne skal afspejle udgifter til arealvedligeholdelse og renovation.

Andre konsekvenser

Lokale handlende kan føle, at de bliver påvirket af konkurrence.

På visse lokaliteter kræves der dispensation fra lokalplan, for at der kan etableres salgssted til mobile salgsvogne.

Høring og sagsgang

Teknik og Erhverv vil inddrage borgere og interessenter via Thisted Kommunes hjemmeside og Facebook. Således at vi via samskabelse får en ordning, som borgere og interessenter har været med til at udforme.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 8. oktober 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller:

  1. at Teknik og Erhverv udpeger arealer til store mobile salgsvogne i første omgang i Klitmøller og Nr. Vorupør,
  1. at Teknik og Erhverv bemyndiges til at udpege arealer til store mobile salgsvogne i andre byer,
  2. at der opkræves betaling bl.a. til dækning af vedligeholdelse og renovationsudgifter, og
  3. at alle tilladelser fremadrettet udstedes til en konkret placering.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 8. oktober 2018, pkt. 202:

Ad 1 til 4: Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 8. oktober 2018:

Jørgen Andersen

Sagen genoptages

Debatperioden har været fra den 22. november 2018 til den 7. januar 2019.

Der er indkommet 15 debatindlæg, og her er 9 positive over for mobilt gadesalg, og 6 er imod.

Vedrørende placeringen i Nr. Vorupør er der kommet en positiv tilkendegivelse om placeringen ved Havstokken. Samt forslag om at lukke promenaden for kørende trafik.

For Klitmøller er der indkommet flere forslag. 3 har fremsat forslag om placering ud mod promenaden, hvor Bellis er beliggende.

Der er imidlertid planer om at opføre en bygning for Skibningsbåden på dette sted.

Der er også indkommet et forslag om placering af mobilt gadesalg ved Hummerhuset, og en har fremsat forslag om placering på den store p- plads foran Niels Juel samt en med forslag om placering af mobilt gadesalg ved Splittergab.

En er imod placeringen øst for Ørhagevej i debatoplægget.

Ud fra de indkomne bemærkninger er det Teknik og Erhvervs vurdering, at den bedste placering for mobilt gadesalg i Nr. Vorupør er ved Havstokken, og i Klitmøller er den bedste placering ved parkeringspladsen ved Bellis ud mod promenaden, se bilag 5.

Det er Teknik og Erhvervs vurdering, at det vil være i perioden den 15. april - 31. oktober, der kan tillades mobilt gadesalg med opstillet renovationscontainer.

Der skal opkræves et gebyr svarende til de faktiske udgifter i forbindelse med driften af ordningen, arealerne og renovation. Det foreslås, at der opkræves 5.000 kr. pr. enhed pr. sæson, og at ordningen evalueres efter 2 år.

Sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. marts 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller:

  1. At Teknik og Erhverv, på baggrund af de indkomne bemærkninger, udpeger areal på parkeringspladsen ved Bellis i Klitmøller og ved Havstokken i Nr. Vorupør, se bilag 5,
  2. at tilladelserne udstedes for perioden fra den 15. april til 31. oktober,
  3. at der opkræves betaling bl.a. til dækning af vedligeholdelse og renovationsudgifter begyndende med 5.000 kr. pr. enhed pr. sæson, og
  4. at forsøgsordningen evalueres efter 2 år.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. marts 2019, pkt. 62:

Ad 1 til 4: Godkendt af et flertal af udvalget. Imod stemmer Kaj Kirk og Jørgen Andersen.

Jørgen Andersen ønsker sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Sagen sendes tilbage til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget til fornyet behandling.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

65. Anlægsbevilling - renovering af kommunal P-plads ved bryghuset

Udskriv

Sagstema

Der søges om anlægsbevilling til renovering af den kommunale del af P-pladsen ved Bryggerivej (ved Thisted Bryghus).

Redegørelse

Teknik og Erhverv har deltaget i flere samarbejdsmøder med Thisted Bryghus om et fælles projekt således, at den kommunale p-plads og Bryghusets parkeringsplads har et ensartet og sammenhængende udtryk. Ved at samtænke projektet kan der opnås et resultat, hvor området får et æstetisk løft.

Den fremtidige situation er illustreret på bilag 1 og 2.

Eftersom pladsen er sammenhængende, får Thisted Bryghus mulighed for at have gæster, hvor transportmidlet er busser. Ved den fremtidige løsning kan busserne gennemkøre parkeringspladsen, hvorved bakning undgås. Dette er klart en fordel for trafiksikkerheden, at der ikke skal bakke busser på Bryggerivej.

Parkeringspladsens nuværende tilstand er dårlig, og der er behov for vedligeholdelse, se bilag 3.

Antallet af parkeringsbåse er samme niveau som i dag, men i praksis bliver der sandsynligvis kapacitet til lidt flere biler, eftersom båsene markeres.

Det er ikke muligt at få finansiering fra Thisted Kommunes Parkeringsfond, eftersom antallet af parkeringsbåse ikke forøges.

Der er ingen tidsbegrænsning på parkeringspladsen i dag, og der er ingen planer om at indføre dette.

Thisted Bryghus har entreret med rådgivere for udarbejdelse at udbudsmateriale, og et fælles projekt kan sendes i udbud umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette dagsordenpunkt. Arbejdet udbydes i overensstemmelse med Thisted Kommunes indkøbs- og udbudspolitik.

Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke ønsker at renovere Thisted Kommunes andel af parkeringspladsen, renoverer Thisted Bryghus deres andel af parkeringspladsen.

Budgettet for renoveringen af parkeringspladsen er udarbejdet som et fælles projekt med Thisted Bryghus, hvor Thisted Kommune renoverer sin andel af pladsen med i dag 35 P-pladser, og Bryghuset renoverer og etablerer de resterende belagte arealer. Kalkulationerne har resulteret i, at Thisted Kommunes andel er ca. 45.000 kr. pr. P-plads svarende til 1.575.000 kr. Til orientering kan den gennemsnitlige pris pr. P-plads ved anlæggelsen af nye P-pladser, finansieret af P-fonden, være op til 56.000 kr./stk.

Thisted Bryghus har tilkendegivet, at der kan indgås drift- og vedligeholdelsesaftale således, at Thisted Bryghus forestår vintervedligeholdelsen på hele pladsen mod, at Thisted Kommune forestår driften af beplantningen på hele pladsen.

Belægningsarbejderne skal udføres i 2019 således, at de er klar, når den nye bryggehal indvies omkring 1. december 2019.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommunes andel af projektet udgør ca. 1,6 mio. kr. excl. moms.

Udgiften kan finansieres af rådighedsbeløbet på XA-283 "Medfinansiering til P-fond".

Thisted Bryghus' andel af projektet udgør ca. 2,0 mio. kr. excl. moms.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Beløbet er afsat i budget 2019

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, beløbet er indregnet i den oprindelige ramme

Afledte driftsudgifter:

Minimal

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Der gives en anlægsbevilling på 1.600.000 kr. til renovering af Thisted Kommunes andel af parkeringspladsen,
  2. Anlægsbevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på XA-283 "Medfinansiering til P-fond",
  3. Teknik og Erhverv bemyndiges til at antage lavestbydende entreprenør i samråd med Thisted Bryghus, såfremt den økonomiske ramme er overholdt, og
  4. Der indgås drift- og vedligeholdelsesaftale med Thisted Bryghus, hvor bryghuset varetager vintervedligeholdelsen og kommunen varetager driften af beplantningen.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. marts 2019, pkt. 63:

Ad 1 til 4: Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 70:

Ad 1 til 4: Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

66. Ansøgning om anlægsbevilling til Boenheden Højtoftevej 50

Udskriv

Sagstema

Ansøgning om anlægsmidler til nyt kaldeanlæg på Boenheden Højtoftevej 50.

Redegørelse

Thisted Kommune er ved at have udfaset de analoge systemer. Dette mangler dog stadig på Boenheden Højtoftevej 50.

Det giver en række udfordringer:

Sidst teknikeren var på besøg, kunne han hjælpe dem, men anlægget er nu så gammelt, at der kun findes brugte reservedele - hvis man er heldig.

Flere beboeres alarmer er holdt op med at virke:

  • For nylig kunne en beboer ikke komme i kontakt med personalet, da personen var færdig på badeværelset. Der er efterfølgende installeret en trådløs ringeklokke som nødløsning ved besøg på badeværelse.
  • En beboer måtte låne en alarm af en anden beboer, fordi beboerens egen var gået i stykker.
  • En tredje beboers alarm virker med stor forsinkelse.

Ældreområdet er p.t. ved at omlægge de to sidste institutioner til Care-Call’s nyeste løsning med mobile enheder. Care-Call er dermed gearet til CURA og de integrationer, som vi forventeligt får hertil.

Retsgrundlag

Serviceloven § 85/almenboligloven § 105.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede anlægsbevilling forventes med baggrund i IT-afdelingens beregninger at være på 500.000 kr.

Bevillingen vil kunne finansieres af Handicap- og Psykiatriafdelingens udviklingspulje for 2019, hvor der fortsat står 1.132.000 kr. som udisponeret.

Hertil kommer en merudgift til løbende driftsomkostninger vedrørende årligt softwarevedligehold, som består af et grundbeløb på 20.000 kr. + 395 kr. pr. mobil klient.

Da Boenheden Højtoftevej 50 har brug for ca. 10 mobile klienter, giver dette en løbende merudgift på ca. 24.000 kr. pr. år.

Ændring af servicekontrakt til ny leverandør forventes af være udgiftsneutral.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen

Nej

Påvirkning af renter og afdrag

Ingen

Påvirkning af anlægsrammen

Ingen

Omprioritering inden for anlægsrammen

Nej

Afledte driftsudgifter

24.000 kr. årligt; afholdes inden for rammen

Fremadrettede driftsbesparelser

Ingen

Øvrige bemærkninger

Ingen

Rest rådighedsbeløb på Handicap- og Psykiatri' s udviklingspulje er 1.132.000 kr., som står på XA 571.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Handicaprådet - orientering - den 27. marts 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til nyt kaldeanlæg på Boenheden Højtoftevej 50, som finansieres af Handicap- og Psykiatriafdelingens udviklingspulje.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 12. marts 2019, pkt. 56:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 71:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

67. Budgetopfølgning pr. 31-01-2019

Udskriv

Sagstema

Budgetopfølgning på Økonomiudvalgets område og for kommunen som helhed.

Redegørelse

Opfølgning på kommunen som helhed

Drift:

Budgetopfølgningen pr. 31. januar viser, at der igen i 2019 er pres på servicerammen. På trods af en bufferpulje på ca. 10 mio. kr., viser opfølgningen en overskridelse på ca. 14 mio. kr. ekskl. bufferpuljen, (som ikke er budgetlagt for at blive brugt), så der er tale om en overskridelse på 24 mio. kr. I marts vil der komme en sag frem til politisk behandling, hvor bufferpuljen lægges i kassen. På den måde er bufferpuljen med i det oprindelige budget (servicerammen), men ikke i det korrigerede budget (bevillingsrammen).

I forhold til servicerammen er der altså tale om et forventet merforbrug på 14 mio. kr. Heraf kan 5 mio. kr. henføres til 'Skole og uddannelse', 3,2 mio. kr. til 'Børne- og familieområdet', 7,8 mio. kr. til 'Pleje og omsorg for ældre', og 5,5 mio. kr. til 'Dagtilbud til børn'. På de to førstnævnte aktivitetsområder skyldes overskridelsen af servicerammen brug af overførte midler, som forventes overført fra 2018 til 2019. På de to sidstnævnte aktivitetsområder overføres der underskud fra 2018 til 2019, så her forventes budgetoverskridelsen at blive højere end overskridelsen af servicerammen.

På aktivitetsområdet 'Fællesudgifter og administration' forventes der modsat et mindreforbrug ift. servicerammen på 10,1 mio. kr., men det skyldes, at det er her, at bufferpuljen på de 10 mio. kr. er placeret.

Områderne uden for servicerammen er ikke blevet konkret vurderet endnu, men der forventes samlet set et betydeligt mindreforbrug her i 2019. Det er endnu uvist, om kommunen ift. bl.a. overførselsudgifterne og den kommunale medfinansiering af sygehusvæsenet evt. bliver reguleret i årets midtvejsregulering fra staten.

Anlæg:

Det korrigerede anlægsbudget udgør netto 142 mio. kr. og brutto 230 mio. kr. Forventede overførsler af restbudgetter fra 2018 til 2019 er ikke indregnet i budgetopfølgningen. Netto forventes et mindreforbrug på anlæg i 2019 på 67 mio. kr., mens der brutto ventes et mindreforbrug på 82 mio. kr. Det forventede bruttoanlægsforbrug forventes hermed nogenlunde at komme til at svare til kommunens anlægsramme.

Opfølgning på Økonomiudvalgets område

Drift:

Der forventes et samlet mindreforbrug på 10 mio. kroner. Mindreforbruget kan helt overvejende henføres til den afsatte bufferpulje.

Anlæg:

Der er ingen væsentlige anlægsprojekter på Økonomiudvalgets område i 2019, hvorfor der heller ikke forventes udsving af betydning.

Retsgrundlag

Styrelsesloven, Budgetloven og Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede forventede budgetudfordring for 2019 vurderes allerede på nuværende tidspunkt at være så væsentlig, at Center for Økonomi og løn indstiller, at budgetopfølgningen godkendes, med beslutning om hvordan udfordringerne skal håndteres.

Formålet med budgetopfølgningen pr. 31. januar er netop, at vi hurtigst muligt bliver opmærksomme på eventuelle budgetudfordringer for året for at have god tid til at udarbejde og implementere de nødvendige styringsmæssige tiltag. Tiltag der skal sikre balance mellem budget og forbrug samt overholdelse af servicerammen.

Det skal bemærkes, at årets første budgetopfølgning pr. 31. januar ikke indeholder konkrete indberetninger fra de enkelte decentrale budgetansvarlige.

Merforbruget består af to forskellige udfordringer. Dels en udfordring på en række områder, hvor der forventes konkrete merforbrug i forhold til budgettet. Dels en udfordring der skyldes en forventning om, at der samlet vil blive brugt en væsentlig andel af de overførte midler fra 2018 til 2019. Sidstnævnte har kun betydning for presset på servicerammen.

Forventet merforbrug i forhold til godkendt budget 2019:

Jf. økonomistyringsregulativet er de enkelte direktører ansvarlige for at udarbejde en handleplan (rekonstruktionsplan), når opfølgningen viser en afvigelse.

Handleplanen skal sikre en tilpasning af forbruget til det budget, der er til rådighed, og skal indeholde de tiltag, der er nødvendige for at skabe balance for året.

De enkelte relevante afdelinger arbejder allerede nu på forslag til handleplaner, og det indstilles, at disse handleplaner behandles på fagudvalgenes møde senest i april og herefter videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget skal således påse, at handleplanerne er udarbejdet og indeholder tilstrækkelige initiativer til at skabe balance i budget og forbrug. Økonomiudvalget kan heraf vælge at returnere sagen med krav om yderligere tiltag eller hvis nødvendigt at anvise konkrete initiativer for det enkelte fagudvalg.

Forventet forbrug af overførte midler fra 2018 til 2019:

Udfordringerne med overførsler består dels i at overførte underskud kun i meget begrænset omfang forventes indhentet og dels i, at flere områder/institutioner modsat forventer at anvende deres overførte overskud. Samlet er der således et forbrug ud over budgettet, hvilket giver et merforbrug i forhold til servicerammen.

Løbende gældsafvikling på områder/institutioner med overførte underskud er ofte en forudsætning for at andre områder/institutioner med mindreforbrug løbende kan anvende deres opsparede overskud. Initiativerne vedr. overførsler bør derfor bestå af både initiativer omkring overførte overskud og overførte underskud.

I forbindelse med udfordringerne på servicerammen i 2018 besluttede Direktionen, at den enkelte direktør var ansvarlig for at overholde servicerammen på eget område. Anvendelse af overskud skulle således på direktørniveau modsvares af et mindreforbrug eller gældsafvikling ligeledes på direktørens område.

Det indstilles, at Økonomiudvalget godkender budgetopfølgningen med beslutning om, at denne praksis fortsætter i 2019.

Det indstilles endvidere, at Økonomiudvalget godkender budgetopfølgningen med beslutning om, at der skal udarbejdes afviklingsplaner for alle overførte merforbrug også under 5 % - her tilstræbes en afviklingsplan på max 3 år.

Budgetopfølgningen viser en kassehenlæggelse på ca. 2 mio. kr. Kassetrækket skal ses i relation til budgettet, som blev vedtaget med et kassetræk på 15 mio. kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 12. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019 (Efterretning)

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at budgetopfølgningen godkendes med følgende tilføjelser:

  1. Fagudvalgene udarbejder handleplaner på områder med forventet merforbrug til efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalget.
  2. Direktørerne også i 2019 arbejder for at sikre servicerammen på eget område.
  3. Områder/institutioner med overførte underskud fra 2018 til 2019 udarbejder plan for indhentning af underskuddet og her skal tilstræbes 3 år.

Tidligere besluttet

Direktionen, 12. marts 2019, pkt. 2:

Ad 1-2. Indstilles til godkendelse.

Ad 3. Indstilles til godkendelse med den præcisering, at områder/institutioner med overførte underskud fra 2018 til 2019 udarbejder en plan for indhentning af underskuddet hurtigst muligt og maksimalt op til 3 år.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 54:

Ad 1-2. Godkendt.

Ad 3. Direktionens indstilling godkendt.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

68. Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen - høringssvar

Udskriv

Sagstema

Thisted Kommunes høringssvar til det offentliggjorte landsplandirektiv for udlæg af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen.

Redegørelse

Planstrategi 2017 er vedtaget i forlængelse af den såkaldte liberalisering af planloven med mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Det sker gennem et samlet landsplandirektiv, der udstedes af erhvervsministeren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte kommuner. Udviklingsområder skal være beliggende uden for områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser.

På baggrund af Planstrategi 2017 søgte Thisted Kommunalbestyrelse i oktober 2017 om udlæg af et 19 ha stort udviklingsområde inden for kystnærhedszonen ved Silstrup.

Erhvervsstyrelsen har den 21. januar 2019 sendt forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring. Af forslaget fremgår det, at området ved Silstrup er udlagt men reduceret til 6,3 ha pga. landskabsudpegning - "større sammenhængende landskaber" i kommuneplanen.

I forbindelse med udarbejdelse af Planstrategi 2017 har Teknik og Erhverv foretaget en konkret og systematisk landskabsvurdering af området - lige som det er tilfældet for hele kommunen, som siden indgår i den nu vedtagne Kommuneplan 2017-2029. I forbindelse med landskabsvurderingen er der, jf. vejledningen på området, taget udgangspunkt i en opdeling af udpegningen i den gamle kommuneplan (2010), hvor der var én samlet udpegning "Landskabelige interesser" (overført fra Regionplan 2005, Viborg Amt"). Udgangspunktet for opdeling af den gamle udpegning i to - "bevaringsværdige landskaber" og "større sammenhængende landskaber" har været, at der ikke måtte reduceres i arealerne, og derfor er den landskabsvurdering, der er foretaget et udtryk for en opdeling og justering af grænserne, så de afspejler et mere reelt billede.

I Kommuneplan 2010 er hele området ved Silstrup udpeget. I forbindelse med den konkrete landskabsvurdering i 2017 er området opdelt i henholdsvis bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, og i den sammenhæng har udarbejdelse af Planstrategi 2017 taget udgangspunkt i, at betegnelsen "særlige landskabsinteresser" er arealerne, der i Kommuneplan 2017-2029 betegnes "bevaringsværdige landskaber". De større sammenhængende landskaber, der er udpeget i kommuneplanen, skal jf. retningslinjen friholdes for nye større tekniske anlæg og større byggerier, der slører de visuelle sammenhænge. I selve landskabsanalysen, som indgår i ansøgningen, fremgår det, at landskabskarakteren i området er svag og derfor har Teknik og Erhverv vurderet, at området kunne komme i betragtning som udviklingsområde. Af materiale som Teknik og Erhverv har modtaget fra Erhvervsstyrelsen fremgår det imidlertid, at styrelsen udelukkende ligger udpegningen i kommuneplanen til grund, og derudover fremgår det ikke, hvorledes der er arbejdet med det materiale, der ligger til grund for ansøgningen.

Det skal tilføjes, at ansøgningen om udlæg om udviklingsområdet er indsendt inden vedtagelsen af forslag til Kommuneplan 2017-2029, og temaet blev ikke drøftet på mødet i høringsperioden med Erhvervsstyrelsen.

Teknik og Erhverv har på baggrund af ovenstående udarbejdet et forslag til høringssvar, som er vedhæftet sagsfremstillingen.

Link til planstrategi 2017:

http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/51#/10610

Link til forslag til landsplandirektiv:

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/dd9c798e-7708-4c08-a395-37db15478d08/Forslag%20til%20LPD%20udviklingsomr%C3%A5der%20januar%202019.pdf

Retsgrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Grundet høringsfristen den 18. marts 2019 behandles forslaget til høringssvar på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde, hvorefter det videresendes til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens efterretning.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

1. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender forslag til høringssvar med fremsendelse til Staten inden for fristen den 18. marts 2019.

2. Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen tager høringssvaret til efterretning.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. marts 2019, pkt. 58:

Ad 1: Godkendt, idet ordvalget skærpes.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 68:

Sagen er en efterretningssag.

Taget til efterretning.

Fraværende i Økonomiudvalget – 20. marts 2019:

Peter Larsen

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

69. Status på fremdrift i Cold Hawaii Inland

Udskriv

Sagstema

Orientering om projekt Cold Hawaii Inland.

Redegørelse

Hvad er projekt Cold Hawaii Inland – og historien bag?

Gennem en årrække har der nationalt set været en stigende interesse for aktiviteter i og omkring vandet. Denne interesse har også vist sig i Thy, og i starten af 2015 henvendte Thy Cable Park sig til Thisted Kommune med ideen om at udvikle området kendt som ”Synopal Havn” i Thisted Østby. Denne indledende dialog er efterfølgende blevet til projekt Cold Hawaii Inland (CHI), hvis formål er at koble Vesterhavets mange aktiviteter via Vandet Sø til de mere rolige vande i Limfjorden: Doverodde, Krik, Vildsund, Thisted (Dragsbæk, Søbadet, Sydhavnen, Synopal Havn) og Bygholm.

Ambitionen er at gøre Thy til et "nationalt centrum for frilufts- og vandaktivitet” med en fælles arkitektonisk identitet, kaldet ”Streger i Landskabet”, og et fælles brand ”Cold Hawaii Inland”. Cold Hawaii Inland bliver med andre ord en ”Margueritrute” i Thy for vandsportsentusiaster, børnefamilier på tur, nysgerrige forbipasserende og turister, der skal give såvel lokal som national og international genklang.

Cold Hawaii Inland kommer helt konkret til at indeholde:

  • En række faciliteter af høj kvalitet der er tilpasset det specifikke ”spot” og dets brugere, og som tager hensyn til den unikke natur i Thy.
  • Faciliteter som sikrer en optimal før/under/efter oplevelse for både garvede og nybegyndere inden for vandsport.
  • Sammenhæng mellem faciliteterne via en designmanual.
  • Faciliteter som kan bruges af flere målgrupper.
  • Muligheden for at afholde større events.

Historisk tidslinje for CHI

  • Starten af 2015: Thy Cable Park henvender sig til Thisted Kommune.
  • Maj 2016: Kommunalbestyrelsen godkender en bevilling til at idéudvikle og projektmodne Synopal Havn i form af et idékatalog.
  • Februar 2017: Potentialeanalyse, der beskriver behov og potentialer for vandaktiviteter og faciliteter rundt om i Thy, udgives.
  • 19. december 2017: Kommunalbestyrelsen godkender anlægs udgiftsbevilling på 46,6 mio. kr. og en anlægs indtægtsbevilling på 20,8 mio. kr. til CHI, og i forbindelse med budgetforliget for 2019 yderligere 10 mio. kr. i sammenhæng med inddragelse af Krik som ”spot” i CHI.
  • Marts 2018: Kommunalbestyrelsen vælger Spektrum Arkitekter som vinder af den udskrevne konkurrence med deres projektforslag ”Streger i landskabet”.
  • 2018: Spektrum Arkitekter og Thisted Kommune arbejder videre med at kvalificere faciliteterne på de enkelte spots i samarbejde med lokale foreninger og frivillige.
  • Januar 2019: Dispositionsforslaget for Cold Hawaii Inland udgives.
  • Januar 2019: Den politiske styregruppe for Cold Hawaii Inland beslutter at øremærke midler til en række udvalgte steder (”spots”) og dermed igangsætte arbejdet med lovgivning, projektering og anlæg af faciliteter i løbet af 2019/2020.

CHI – den kommende proces

Med den politiske styregruppes beslutning om at igangsætte spottene Vildsund, Vandet Sø, Synopal Havn, dele af den rekreative rute samt opførelsen af seks vandshelters er myndighedsarbejde og projektering nu i gang for disse spots. De forventes at være opført med udgangen af 2020. Generelt gælder det, at mange af CHI-spottene er placeret i Natura 2000-områder/ områder med beskyttelse, hvorfor tidslinjen kan være svær at fastlægge helt på nuværende tidspunkt.

De øvrige spots Søbadet, Dragsbæk, Bygholm, Krik og Doverodde afventer beslutning i den politiske styregruppe om at blive sat i gang i 2020/2021.

Projektets administrative styregruppe besluttede den 24. januar 2019, at projektgruppen arbejder med følgende punkter i den kommende tid:

  • Opførelsen af de prioriterede spots og forudgående relaterede processer (myndighedsarbejde, arealerhvervelse, projektering mv.).
  • Dialog med relevante fonde mhp. udarbejdelse af fondsansøgninger og finansiering af CHI.
  • Udarbejdelse af samarbejds- og driftsaftaler med relevante spots.
  • Udarbejdelse af en ”masterplan” (udviklingsplan) for CHI de kommende 3 – 5 år.

Projektgruppen har desuden fokus på borgerinddragelse – i den kommende tid i form af borgermøder (18. og 19. marts 2019), løbende interessentmøder med relevante foreninger i CHI, oprettelse af et CHI-brugernetværk og generel information og kommunikation via mail, FB, hjemmeside mm.

Dispositionsforslaget for CHI kan læses her: http://www.thisted.dk/Borger/NaturMiljoe/AktuelleProjekter/CHI.aspx

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske styregruppe for Cold Hawaii Inland foretog den 15. januar 2019 følgende økonomiske prioritering:

  • Vildsund: 3,1 mio. kr.
  • Synopal Havn: 22 mio. kr.
  • Den rekreative rute i 2019/2020 (strækning fra Thisted Ro- og Kajakklub til Sydhavnen): 9,2 mio. kr.
  • Vandshelters: 1,2 mio. kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. marts 2019

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 13. marts 2019

Økonomiudvalget den 20. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. marts 2019, pkt. 76:

Taget til efterretning.

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, 13. marts 2019, pkt. 51:

Taget til efterretning.

Økonomiudvalget, 20. marts 2019, pkt. 75:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

70. Jobvækst Thy KPI-opfølgning regnskab 2018

Udskriv

Sagstema

Som et led i budgetforliget for 2016 blev der aftalt en investering i Jobvækst Thy, som er en 4-årig strategiplan på beskæftigelsesområdet. I forbindelse med budgetforliget blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en evalueringsmodel, således at udviklingen kunne følges tæt.

Redegørelse

I forbindelse med budgetforliget blev det besluttet, at resultaterne for Jobvækst Thy skulle følges tæt.

På dette møde fremlægges KPI-opfølgningen for Jobvækst Thy på baggrund af regnskabet for 2018.

I 2018 er der for områderne omfattet af Jobvækst Thy realiseret en reduktion på 90 helårspersoner, hvor der er budgetteret med en reduktion på 18 helårspersoner. Der er således realiseret en reduktion på et antal helårspersoner, der er væsentligt højere end det budgetterede.

Betragtes områderne hver for sig, ses der fremgang på alle områder.

Ledighedsydelsesområdet realiserer en helårsperson mindre end budgetteret, og er dermed det eneste område, der ikke når det budgetterede mål.

For både kontant- og uddannelseshjælp realiseres der samlet en reduktion, der er større end forventet. Fælles for begge områder er, at der ses en stigning i antallet af henholdsvis jobparate og uddannelsesparate, men et større fald i aktivitetsparate. Dette skyldes en ændret visitation, hvor borgere som udgangspunkt mødes som job- eller uddannelsesparate. Dernæst er der i indsatsen fokus på at sikre progression for aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Alt dette giver samlet reduktion, der er større end budgettet på begge områder.

Figuren nedenfor viser resultatet for hvert af områder i Jobvækst Thy samlet set.

Retsgrundlag

Sagen fremlægges med udgangspunkt i budgetforliget for 2018.

Økonomiske konsekvenser

Intet af bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 13. marts 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller punktet til efterretning.

Tidligere besluttet

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, 13. marts 2019, pkt. 41:

Taget til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Kommunalbestyrelsen – 26. marts 2019:

Niels Jørgen Pedersen

Til toppen

71. Lukket punkt: Køb af ejendom

Til toppen

72. Lukket punkt: Ejendomssag

Til toppen

73. Lukket punkt: Salg af areal

Til toppen

74. Lukket sag: Salg af ejendomme

Til toppen